L 67. Referat af 1. behandlingen den 9. april 2008.

Vist 130 gange.
Folketinget havde onsdag den 9. april 2008 havde 1. behandling af lovforslag L 67 om √¶ndring af lov om √¶gteskabs indg√•else og opl√łsning og forskellige andre love samt oph√¶velse af lov om registreret partnerskab – (√Ügteskab mellem to personer af samme k√łn).
Lovforslaget blev st√łttet af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Ny Alliance,
samt l√łsg√¶ngeren Pia Christmas-M√łller. Udtalelserne fra ordf√łrerne fra Venstre
og de Konservative var noget tilbageholdende, men ikke totalt afvisende over for
visse ændringer i ægteskabsloven
og vedr√łrende adoption. Lovforslaget blev efter debatten henvist til udvalgsbehandling
i Retsudvalget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 67
Forhandling

Kl. 1623
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Kl. 1623
Justitsministeren (Lene Espersen):
Sigtet med dette lovforslag, der er fremsat af Det Radikale Venstre, er at f√• √¶ndret dele af det familieretlige omr√•de, den familieretlige lovgivning, s√• to personer af samme k√łn kan indg√• √¶gteskab og blive omfattet af alle √¶gteskabets retsvirkninger.

Efter forslaget oph√¶ves lov om registreret partnerskab. Desuden √¶ndres √¶gteskabsloven, s√• der kan ske kirkelig vielse mellem to personer af samme k√łn, medmindre den p√•g√¶ldende pr√¶st afviser det. Endelig g√łres lov om √¶gteskabets retsvirkninger k√łnsneutral, og b√łrneloven √¶ndres, s√• lovens faderskabsregler finder tilsvarende anvendelse p√• to kvinder, som er gift med hinanden; den kvinde, der ikke f√łder barnet, betegnes som medmoder til barnet.

I bem√¶rkningerne til forslaget anf√łres det bl.a., at ligebehandling er en af grundv√¶rdierne i det danske samfund, og at form√•let med lovforslaget derfor er at indf√łre ens √¶gteskabslovgivning uanset seksualitet. Herudover peges der p√• udviklingen i andre lande, bl.a. Holland.

Lovforslaget svarer indholdsm√¶ssigt til beslutningsforslag nr. B 76, som blev f√łrstebehandlet her i Folketinget i april 2007, s√• de emner, som lovforslaget vedr√łrer, er ikke nye og har allerede tidligere v√¶ret grundigt diskuteret.

Som bekendt fik vi i 1989 loven om registreret partnerskab. Siden er der gennemf√łrt en r√¶kke √¶ndringer, der yderligere har forbedret retsstillingen for de registrerede partnere. Senest blev partnerskabsloven s√•ledes √¶ndret i 2004, s√• alle √¶gteskabslovens regler om indg√•else af √¶gteskab, bortset fra muligheden for kirkelig vielse,
nu gælder ved indgåelse af registreret partnerskab.

P√• rigtig mange omr√•der er der alts√• allerede i dag ligestilling mellem registrerede partnere og √¶gtef√¶ller, noget, som regeringen fuldt ud st√łtter.

Regeringen kan imidlertid ikke st√łtte det nu foreliggende forslag om en fuldst√¶ndig ligestilling mellem p√• den ene side partnerskab mellem to personer af samme k√łn og p√• den anden side √¶gteskab mellem to personer af forskelligt k√łn. Som der fra regeringens side ogs√• blev givet udtryk for under f√łrstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 76 for knap et √•r siden, g√łr der sig s√•ledes til dels forskellige
hensyn g√¶ldende for henholdsvis √¶gteskaber, som er mellem to personer af forskelligt k√łn, og registrerede partnerskaber, som er mellem to personer af samme k√łn.

Jeg synes i den forbindelse, det er vigtigt at f√• frem, at den lovgivning, som dette lovforslag l√¶gger op til at g√łre fuldst√¶ndig k√łnsneutral, alts√• √¶gteskabsloven, lov om √¶gteskabets retsvirkninger og afledt lovgivning i √łvrigt, indholdsm√¶ssigt og i sin struktur er udformet ud fra en foruds√¶tning om, at √¶gteskab indg√•s imellem personer af forskelligt k√łn.

Det samme g√łr sig g√¶ldende for b√łrneloven, som i sin grundstruktur hviler p√• foruds√¶tningen om forskelligt k√łn og biologien i den sammenh√¶ng.

Der ses ikke med lovforslaget at være taget stilling til eventuelle overordnede konsekvenser af disse forhold, og lad mig blot nævne ét eksempel.

Med forslagets √¶ndring af b√łrneloven er der ikke taget n√¶rmere stilling til, hvordan en biologisk far er stillet, n√•r der f√łdes et barn i et √¶gteskab mellem to kvinder; forslaget omfatter nemlig p√• dette punkt ogs√• tilf√¶lde, hvor moderen blev gravid ved et seksuelt forhold. Den usikkerhed, der s√•dan er om konsekvenser af lovforslaget, g√łr i sig selv, at regeringen ikke kan st√łtte forslaget.

N√•r det g√¶lder sp√łrgsm√•let om kirkelig vielse, afviste regeringen sidste √•r under f√łrste behandling af B 76 forslaget om kirkelig vielse mellem to personer af samme k√łn. Det skete med henvisning til, at hverken folkekirken eller de anerkendte trossamfund √łnsker en s√•dan ligestilling. Regeringens holdning har ikke √¶ndret sig p√• dette punkt.

Regeringen finder ogs√•, at den fuldst√¶ndige ligestilling mellem registrerede partnere og √¶gtef√¶ller, som lovforslaget l√¶gger op til, er bet√¶nkelig, n√•r det g√¶lder sp√łrgsm√•let om den tilknytning, der skal v√¶re til Danmark, hvis man √łnsker at indg√• registreret partnerskab her i landet.

Mange lande har ganske vist indf√łrt en lovgivning, der svarer til den danske, og endda tilladt √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn. Imidlertid er der fortsat en overv√¶gt af lande, der ikke tillader indg√•else af registreret partnerskab eller √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn, og det g√¶lder ogs√• i Europa. Hvis Danmark, s√•dan som lovforslaget l√¶gger op til, √¶ndrede sine regler og tillod, at to personer, som begge er uden s√¶rlig tilknytning til Danmark, kan gifte sig her i landet, ville vi som f√łlge af det anf√łrte risikere, at udenlandske par gifter sig her i landet, selv om dette ingen retsvirkninger vil have i de p√•g√¶ldende personers hjemland. En s√•dan ordning har jeg meget sv√¶rt ved at se det hensigtsm√¶ssige i.

Regeringen har ogs√• tidligere afvist forslag om en fuldst√¶ndig ligestilling p√• dette omr√•de med henvisning til, at vi ikke kan st√łtte en s√•dan ligestilling, n√•r det g√¶lder adgangen til adoption. Lovforslaget vil s√•ledes have den konsekvens, at to personer af samme k√łn sidestilles med to personer af forskelligt k√łn i forhold til fremmedadoption af danske og udenlandske b√łrn. Dette sp√łrgsm√•l er blevet behandlet her i Folketinget hvert √•r siden 2003, og regeringen har ikke tidligere st√łttet et s√•dant forslag og g√łr det fortsat ikke. Regeringen kan s√•ledes fortsat ikke g√• ind for, at to personer af samme k√łn f√•r mulighed for at fremmedadoptere sammen. P√• den anf√łrte baggrund kan regeringen ikke st√łtte lovforslaget.

Regeringen vil dog p√• et enkelt punkt v√¶re indstillet p√• at se n√¶rmere p√• behovet for at √¶ndre de g√¶ldende regler. Det drejer sig om muligheden for, at en kvinde p√• et tidligere tidspunkt kan adoptere et barn, som efter kunstig befrugtning blev f√łdt af en anden kvinde, som vedkommende lever i et registreret partnerskab med. I dag har kvinden f√łrst mulighed for at stedbarnsadoptere partnerens barn efter en periode p√• 3 m√•neder fra f√łdslen. Men meget taler for at √¶ndre dette, s√•dan at et lesbisk par, som i f√¶llesskab har planlagt, at den ene af dem gennem kunstig befrugtning skal blive gravid og f√łde et barn, f√•r en retsstilling, der betyder, at den anden kvinde kan adoptere barnet straks fra f√łdslen. Regeringen er allerede i gang med at se p√• sp√łrgsm√•let, med henblik p√• at et lovforslag vil kunne frems√¶ttes i den n√¶ste folketingssamling.

Kl. 1629
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er en enkelt kort bem√¶rkning fra hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1629
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Nogle gange kan man jo nærmest blive overhalet af virkeligheden. Det seneste vil jeg da gerne kvittere for, altså at års anstrengelser alligevel bærer frugt. Så kan man overveje med sig selv, om det ikke er godt at fremsætte de samme beslutningsforslag og lovforslag år efter år. Så det vil jeg da gerne have lov til at kvittere for. Men det er jo den sag, kan man sige. Og det var egentlig den sag, jeg ville have spurgt justitsministeren om, inden justitsministeren pludselig overraskede mig så positivt.

Men s√• lad os gribe fat i noget af det andet, for der er stadig v√¶k to andre elementer i forslaget, kan man sige, nemlig det om kirkelig vielse og det om adoption for homoseksuelle par. Jeg har i hvert fald sv√¶rt ved at se, at man ikke ogs√• kunne rykke sig i forhold til adoption for homoseksuelle par, n√•r man nu l√¶gger op til, at man kan anerkende for√¶ldreskabet i et lesbisk registreret par allerede fra f√łdslen. S√• er vi jo allerede inde og sige ja til homoseksuelle for√¶ldre.

Kl. 1630
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Justitsministeren.

Kl. 1630
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg takker da for de p√¶ne bem√¶rkninger om, at regeringen i hvert fald p√• et enkelt punkt har valgt at sige, at der kan vi godt se, at der er en problemstilling, som er blevet aktualiseret af, at et flertal i Folketinget har √¶ndret lov om kunstig befrugtning. Jeg vil gerne her uddybe, at den prim√¶re √•rsag til, at regeringen har flyttet sig p√• det her punkt, jo er, at der aldrig bliver en biologisk far, der melder sig. Det, der har v√¶ret indvendingen fra regeringens side indtil videre, har jo v√¶ret, at s√•fremt der var en biologisk far, der havde mulighed for at melde sig inden for de f√łrste 3 m√•neder, s√• skulle der v√¶re den mulighed for, at faderen kunne melde faderskab til barnet. Den mulighed er der ikke, n√•r det g√¶lder kunstig befrugtning, og derfor synes vi ogs√•, at det er logisk at tage det n√¶ste skridt og sige, at der selvf√łlgelig skal v√¶re mulighed for en adoption umiddelbart efter f√łdslen, hvis en r√¶kke betingelser er opfyldt.

Med hensyn til det andet vil jeg sige, at vi jo har v√¶ret igennem den diskussion i flere omgange, og de argumenter, vi tidligere har fremf√łrt, er fortsat de argumenter, der vejer tungest i regeringens vurdering af den her sag.

Kl. 1632
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll for endnu en kort bem√¶rkning.

Kl. 1632
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jamen så holder vi os til lesbiske, der lever i registreret partnerskab. Det er en dejligt afgrænset problemstilling, den må være til at forholde sig til. Og jeg accepterer og er glad for, at regeringen nu Рi hvert fald i de tilfælde, hvor der er kunstig befrugtning Рer parat til at fremsætte lovforslag om det. Tak for det.

Men hvori består forskellen, hvis den ene del af et lesbisk par i et registreret partnerskab skulle være blevet gravid med en mand uden hjælp af kunstig befrugtning, og så et heteroseksuelt par, hvor kvinden i det tænkte par skulle være blevet gjort gravid af en anden mand, uden at kunstig befrugtning var indblandet? Jeg tror, at det forekommer. Hvori adskiller de to situationer sig? Det har jeg i hvert fald lidt svært ved at se.

Kl. 1632
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 1632
Justitsministeren (Lene Espersen):
Men en vis frygt for, at det kan blive betragtet som en upassende morsom bem√¶rkning, vil jeg sige, at en af de grundl√¶ggende forskelle jo best√•r i, at man i det ene forhold i hvert fald kan regne ud, at der har v√¶ret en anden p√• f√¶rde, hvorimod det ikke n√łdvendigvis er tilf√¶ldet, hvis det drejer sig om et heteroseksuelt forhold, hvor kvinden bliver gravid. Der vil der jo ofte v√¶re tale om, at manden forventer at v√¶re far til barnet. Men der vil stadig v√¶k v√¶re den mulighed, at der er en anden far, der melder sig p√• banen, og siger: Det er mit barn. Og s√• m√• det tovtr√¶kkeri jo g√• sin gang. Men jeg mener stadig v√¶k, at der er tale om en helt grundl√¶ggende pr√¶mis, der er anderledes, og jeg mener alts√• stadig v√¶k, at det m√• v√¶re s√•dan som udgangspunkt, at det er bedst for et barn at have en mor og en far. Hvis det viser sig, at der er en biologisk far til barnet, som ved, at den p√•g√¶ldende har v√¶ret med til at skabe et nyt liv, s√• synes jeg ogs√•, det er rimeligt, at den far har en mulighed for at sige: Jeg √łnsker faktisk at anerkende, at barnet er mit.

Kl. 1634
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er der en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Kl. 1634
Mogens Jensen (S):
Nu skal man selvf√łlgelig, som hr. Simon Emil Ammitzb√łll gjorde, h√¶fte sig ved det positive, og det vil jeg da ogs√• gerne kvittere for. Men ellers synes jeg, at ministeren k√łrer lidt p√• automatpilot. Ja, retten til at f√• en vielse i folkekirken har vi diskuteret. Regeringen er imod. S√• er det, som om det n√¶rmest er en diskussion p√• automatpilot. Det h√•ber jeg ikke det er for ministeren, for det betyder noget for rigtig mange mennesker i det her land. Derfor synes jeg, at man fortjener en lidt mere rimelig argumentation fra ministerens side for, hvorfor regeringen ikke kan st√łtte den del af lovforslaget; at uanset hvem vi er som mennesker i det her land, s√• har vi ret til at f√• en kirkelig vielse. Jeg synes, at ministeren skulle svare ordentligt og redeligt p√• det.

S√• vil jeg sp√łrge ministeren om det her med, at man er positivt indstillet over for adoptionsloven, og det g√łr jeg s√• i n√¶ste sp√łrgsm√•l. Det er der jo ogs√• tid til.

Kl. 1635
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 1635
Justitsministeren (Lene Espersen):
Ofte afh√¶nger det svar, man giver, jo af √łrerne, der lytter til det. Jeg synes s√•dan set, at argumentationen er knivskarp, n√•r jeg tilkendegiver, at folkekirken ikke √łnsker den mulighed. Jeg synes da ikke, at der er noget bedre argument end pr√¶cis det. Men det er selvf√łlgelig op til Socialdemokratiet, om man bl√¶ser p√•, hvad folkekirken mener, og siger, at det ogs√• p√• det punkt ikke er frihed, der bestemmer, men at det er Folketinget, der skal ind og regulere og bestemme, hvordan lovgivningen skal v√¶re.

Kl. 1635
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Mogens Jensen for endnu en kort bemærkning.

Kl. 1635
Mogens Jensen (S):
Nu er det folkekirken, der sådan skal pålægges ansvaret for det, som egentlig er ministerens ansvar, nemlig at tage politisk stilling til, hvorvidt der skal være frihed i folkekirken til at vælge, om man vil det her, for jeg tror udmærket, ministeren er klar over, at der er mange præster i folkekirken, der gerne vil foretage en ægteskabelig vielse, også af homoseksuelle. Hvorfor skal de ikke have mulighed for det? Det kan jeg jo ikke forstå.

Handler det ikke om frihed i det her samfund, ogs√• frihed for kirken til at kunne v√¶lge at g√łre det eller ikke g√łre det? Det ville jeg mene er det rimelige med hensyn til at stille alle lige og ens i samfundet.

Det andet handler lidt om det med adoptionsreglerne. Hvordan stiller ministeren sig til det problem, at hvis man nu giver medmor mulighed for at adoptere tidligere, er det s√• ikke rimeligt, at det sker fra undfangelsestidspunktet? Der kan jo rent faktisk ske mange ting fra undfangelse til f√łdsel, bl.a. m√•ske at medmoren d√łr, og det p√•g√¶ldende barn bliver s√• stillet anderledes urimeligt i forhold til bl.a. arveloven og andre forhold.

Kl. 1637
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 1637
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Mogens Jensens f√łrste sp√łrgsm√•l, at blot fordi der er et par enkelte, der m√•tte have et s√¶rsynspunkt, synes jeg stadig v√¶k, at man m√• l√¶gge v√¶gt p√•, hvad det generelle synspunkt er, n√•r det g√¶lder folkekirken. Der har det v√¶ret min klare opfattelse, at man ikke efterlyste et behov for lov√¶ndring p√• det her omr√•de. Det synes jeg man skal respektere. Det er vel egentlig det, demokrati handler om, nemlig at lytte til flertallet.

For s√• vidt ang√•r det andet sp√łrgsm√•l vil jeg sige, at det ikke er noget, vi har overvejet og dr√łftet helt til bunds, men jeg synes s√•dan set, at det lyder som en meget rimelig antagelse, som hr. Mogens Jensen kommer med, s√• det er selvf√łlgelig noget, der skal indg√• i det videre arbejde om, hvorn√•r – om man s√• m√• sige – den adoption kan finde sted. Det vil jeg meget gerne lade indg√• i det forberedende arbejde, der kommer til at v√¶re forud for et lovforslag, der kan komme i n√¶ste samling.

Kl. 1637
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er der en bemærkning fra fru Karina Lorentzen.

Kl. 1638
Karina Lorentzen (SF):
Jeg glæder mig også over ministerens ændrede holdning til stedbarnsadoption, og SF fremsætter snarest et forslag om det, og så får vi jo at se, om ministeren lever op til det lovede.

Jeg tror simpelt hen ikke p√• ministerens argumenter for, at folkekirken ikke selv vil sige ja til vielse af homoseksuelle i folkekirken. Allerede f√łr Folketinget blandede sig i 2005 – tror jeg, det var – var der nogle, der allerede velsignede registrerede partnerskaber, s√• jeg tror simpelt hen ikke, at ministeren har ret i, at folkekirken ikke er med p√• det her, eller i hvert fald nogle i folkekirken. Derfor synes jeg ogs√•, at det principielt skal v√¶re frivilligt, om pr√¶sterne vil indg√• i den her ordning.

Kl. 1638
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 1638
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige, at det har jeg en anden opfattelse af. Jeg synes, man m√• pr√łve at se p√• folkekirken som en samlet kirke og lytte til, hvad folkekirken mener, der er behov for. Men jeg vil sige, at det jo er lidt meningsl√łst, at vi her i Folketinget har en lang diskussion om, hvad vi tror eller mener, at folkekirken vil. Man kan s√• definere ud fra den enkelte pr√¶st, folkekirken som et hele osv., hvad deres mening er. Jeg tror, det klogeste er, at man under udvalgsbehandlingen bl.a. via sp√łrgsm√•l ogs√• behandler den her diskussion.

Kl. 1639
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Endnu en bemærkning fra fru Karina Lorentzen.

Kl. 1639
Karina Lorentzen (SF):
Folkekirken er jo netop folkets kirke, må man sige, så det må jo også være kirke for de homoseksuelle, specielt hvis præsterne selv er med på det, skulle jeg mene. De betaler vel også skat til folkekirken.

Kl. 1639
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ministeren.

Kl. 1639
Justitsministeren (Lene Espersen):
Ja, og s√•dan kunne man jo blive ved. Man kunne jo ogs√• sige, at skulle den store gruppe, som ikke betragter det som folkekirkens opgave, s√• ikke have en mulighed for at sige, at det √łnsker de ikke skal foreg√• i folkekirken, og s√• kunne man blive ved, det ville v√¶re den ene gruppe over for den anden gruppe. Derfor tror jeg alts√• ogs√•, det er meget klogt, at Folketinget ikke buser ud med at lave reglerne om, uden at der er et udtrykkeligt √łnske om det. Ellers kunne vi hver eneste gang ende i en situation med en problemstilling, at hvis der bare var √©n borger, der r√•bte op p√• et omr√•de, s√• skulle der v√¶re valgfrihed, uanset at valgfriheden for den enkelte m√•ske bet√łd, at 99 pct. andre f√łlte sig dybt kr√¶nket af det. S√• jeg synes alts√• ikke, at problemstillingen kan stilles s√• enkelt op, som fru Karina Lorentzen fors√łger at g√łre det her.

Men jeg vil da gerne afslutte med at sige, at jeg er glad for, at SF trods alt anerkender, at regeringen har flyttet sig, omend kun på et enkelt punkt. Som jeg kan forstå det, er det i hvert fald noget, som man i Folketinget kan finde bred tilslutning til.

Kl. 1640
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er ikke flere bem√¶rkninger. Tak til justitsministeren. S√• er det fru Karen Ellemann som Venstres ordf√łrer.

Kl. 1641
(Ordf√łrer)
Karen Ellemann (V):
Jeg står også her og glæder mig over, at regeringen har rykket sig på et punkt.

Det her lovforslag er fremsat samlet set for at √¶ndre den eksisterende retstilstand p√• to afg√łrende omr√•der. For det f√łrste √łnsker forslagsstillerne, at to personer af samme k√łn skal kunne vies i kirken; for det andet √łnsker forslagsstillerne at √¶ndre fadderskabsreglerne for b√łrn, der f√łdes af en kvinde, der er gift med en anden kvinde. P√• trods af min umiddelbare sympati for forslaget, er det alts√• alligevel forbundet med en r√¶kke problemer.

I Venstre √łnsker vi fortsat ikke at blande os un√łdigt i religi√łse forhold. P√• nuv√¶rende tidspunkt √łnsker hverken folkekirken eller andre trossamfund at √•bne for muligheden for kirkelig vielse af to personer af samme k√łn. N√•r der ikke er s√•dan et √łnske, mener vi heller ikke, at vi som lovgivere skal g√• ind og √¶ndre p√• den retstilstand. Lovforslaget har s√• ogs√• den konsekvens, at et barn, der f√łdes af en kvinde, der er gift med en anden kvinde, f√•r en medmor i stedet for en far, p√• trods af at undfangelsen er resultat af et seksuelt forhold. Det betyder alts√• s√•, at den biologiske fars rettigheder forsvinder som ved et trylleslag. Det er efter min mening et temmelig indgribende forhold. Endvidere vil en eventuel vedtagelse af dette lovforslag ogs√• betyde √¶ndringer i forhold til adoption, et omr√•de, der er til debat i forbindelse med andre forslag, og hvor der er delte meninger.

Lovforslaget, som det samlet ligger her, har direkte konsekvenser for folkekirken, men ikke kirkens opbakning; det vil have vidtr√¶kkende konsekvenser; det er simpelt hen ikke fuldt ud klarlagt, og derfor kan Venstre ikke st√łtte lovforslaget.

Kl. 1643
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Mogens Jensen.

Kl. 1643
Mogens Jensen (S):
Jeg forst√•r ikke helt logikken i det, som Venstres ordf√łrer siger. For mig lyder det, som om at Venstres ordf√łrer siger, at vi ikke skal p√•l√¶gge folkekirken noget. Men vi har jo p√•lagt folkekirken noget. Vi har p√•lagt folkekirken, at de ikke m√• vie homoseksuelle, s√• vi har p√•lagt folkekirken noget. Nu ved jeg jo, at Venstre svinger sig op for at st√• for frihed og frisind, og vi har en statsminister, der har modtaget ¬Ľ√Örets laks¬ę, og hvad ved jeg. Er det s√• ikke rimeligt, at Venstre ogs√• indtager det standpunkt, at selvf√łlgelig skal folkekirken have frihed til selv at bestemme, om de vil foretage en vielse eller ikke foretage en vielse, lige s√• vel som vi giver dem frihed til at bestemme, om de vil ans√¶tte kvindelige pr√¶ster eller ikke g√łre det, eller om de vil trykke kvindelige pr√¶ster i h√•nden eller ikke g√łre det?

Kl. 1644
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
S√• er det ordf√łreren.

Kl. 1644
Karen Ellemann (V):
Hr. Mogens Jensen er forh√•bentlig enig med mig i, at Folketinget ikke skal blande sig i kirkens anliggender. Da Folketinget i 1989 vedtog loven om registreret partnerskab, blev det understreget, at indg√•else af partnerskab ikke kunne ske ved en kirkelig vielse. Det skete dengang i respekt for, at det i folkekirken s√• vel som i alle andre trossamfund jo er den fremherskende opfattelse, at et √¶gteskab over for et partnerskab mellem to mennesker af samme k√łn er v√¶sentligt forskellige forhold, og at det derfor ikke er muligt at ligestille √¶gteskab og partnerskab i kirkelig eller i religi√łs forst√•else og ej heller i praksis.

Kl. 1644
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Mogens Jensen for endnu en bemærkning.

Kl. 1644
Mogens Jensen (S):
Jamen jeg synes ikke ordf√łreren svarede p√• mit sp√łrgsm√•l. Er det ikke frihed og frisind, ogs√• i forhold til folkekirken, at lade folkekirken selv tr√¶ffe den her beslutning? Vi har i dag p√•lagt folkekirken, at de ikke kan vie homoseksuelle, hvorfor skal den tvang presses ned over folkekirken, hvorfor skal de ikke have frihed til at v√¶lge? Har det ikke engang v√¶ret Venstres slogan? Det tror jeg. Jeg forst√•r det ikke, og jeg synes ikke rigtigt, at jeg f√•r noget svar fra ordf√łreren.

Kl. 1645
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1645
Karen Ellemann (V):
Jeg vil understrege det, som jeg tidligere har gjort, og som ministeren i √łvrigt ogs√• understregede, og som jo ogs√• senest har v√¶ret debatteret for mindre end et √•r siden: Vi st√•r stadig v√¶k fast p√•, at s√• l√¶nge der ikke foreligger et √łnske fra folkekirken om at √¶ndre p√• det her forhold, s√• kommer det ikke til at ske. Det skal alts√• v√¶re et √łnske fra folkekirken; vi g√•r ikke ind og er initiativtagere til at √¶ndre p√• forhold, som folkekirken ikke ytrer √łnske om at √¶ndre p√•.

Kl. 1645
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
S√• er det hr. Simon Emil Ammitzb√łll for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1646
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg vil ogs√• blive ved emnet kirkelig vielse. Man kunne jo stille sp√łrgsm√•let: Hvordan skal folkekirken udtrykke et √łnske til Folketinget? Hvorfra skal dette √łnske komme – skal det v√¶re fra en procentdel af menighedsr√•dene, af biskopperne, af hvad ved jeg?

Problemet med folkekirken er jo, at der ikke er nogen instans, der kan udtrykke folkekirkens mening. Derfor bliver det jo s√•dan et argument, der bider sig selv i halen, at n√•r folkekirken ikke udtrykker √łnsker, kan vi ikke g√łre noget, og n√•r folkekirken ikke kan udtrykke √łnsker, kommer vi aldrig til at kunne g√łre noget.

S√• jeg vil sp√łrge fru Karen Ellemann: Hvordan forestiller man sig, at folkekirken skal kunne udtrykke dens √łnsker?

Kl. 1646
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1646
Karen Ellemann (V):
Det synes jeg er et rigtig godt sp√łrgsm√•l. Jeg ved, at vi har en kirkeminister, som er pr√¶stens minister p√• det omr√•de, og for mig at se ville det v√¶re den naturlige vej, at et s√•dant √łnske gik til kirkeministeren – med en samlet folkekirke, der st√•r bag et s√•dant √łnske.

Kl. 1647
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Endnu en kort bem√¶rkning fra hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1647
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Man kan jo sige, at et af de væsentlige problemer med hensyn til folkekirken er faktisk, at det kan den ikke.

Det Radikale Venstre har et andet forslag, som handler om en kirkeforfatning. Det kan vi diskutere en anden dag, men det vil i hvert fald v√¶re med til at l√łse problematikken ved, om folkekirken kan udtrykke nogen som helst former for √łnsker.

Jeg m√• ogs√• sige, at jeg lige har l√¶st en bog om I.C. Christensen, en god gammel Venstremand, som jo indf√łrte menighedsr√•d for 100 √•r siden – ogs√• imod brede dele af kirkens √łnsker.

Kirken har allerede i dag et ritual, som man bruger, n√•r det g√¶lder registrerede par. Det kunne man jo i virkeligheden se som et udtryk for, at folkekirken allerede har lavet et ritual. De mangler s√•dan set kun den juridiske kompetence, og den kan de kunne f√• et sted fra, og det er fra det her hus. S√• hvorfor ikke give folkekirken den juridiske kompetence, der passer til det ritual, som folkekirken selv har indf√łrt?

Kl. 1648
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
S√• er det ordf√łreren.

Kl. 1648
Karen Ellemann (V):
Jeg synes, det er interessant, hvis De Radikale barsler med en reform p√• kirkeomr√•det. Mit svar p√• det vil v√¶re, at det vil jeg gl√¶der mig til, for det er m√•ske der et s√•dant sp√łrgsm√•l skal placeres.

Vi √łnsker ikke at blande os i folkekirkens anliggende, s√•dan som situationen er i dag – og som den ogs√• var for et √•r og for flere √•r siden.

Kl. 1648
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1648
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Jeg skal f√łrst lige h√łre, om jeg forstod ordf√łreren rigtigt. Er det rigtigt, at ordf√łreren for lidt tid siden sagde, at der er en v√¶sentlig forskel p√• forholdet mellem to af samme k√łn og p√• forholdet mellem en mand og en kvinde? Jeg er i tvivl om, om jeg h√łrte rigtigt, s√• hvis det er korrekt, at ordf√łreren sagde det, vil jeg gerne have det uddybet. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at jeg bliver n√łdt til at k√łre videre i det her med folkekirken. Landsforeningen for B√łsser og lesbiske, LBL, siger meget klart, at kirken jo faktisk allerede har indf√łrt et ritual. Problemet er, at man fra Folketingets side ikke vil give kirken mulighed for at f√łlge op med en reel ligestilling.

N√•r mange pr√¶ster nu allerede har sagt, at de √łnsker at ligestille homo- og heteroseksuelle, hvorfor kan man s√• ikke fra regeringens side sige: Vi vil naturligvis ogs√• anerkende menneskers ret til at gifte sig, uanset seksualitet?

Det var alts√• to sp√łrgsm√•l.

Kl. 1649
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1649
Karen Ellemann (V):
Til det f√łrste sp√łrgsm√•l kan jeg kun sige, at fru Johanne Schmidt-Nielsen har h√łrt forkert. Jeg synes naturligvis ikke, at der er forskel p√• mennesker i den henseende.

Med hensyn til det andet sp√łrgsm√•l medgiver jeg bestemt, at det er en udfordring. Derfor var det ogs√• gl√¶deligt at h√łre, at der er t√¶nksomme personer i gang med at udt√¶nke en reform p√• det omr√•de, for det er da en udfordring, hvis der er et flertal af folkekirkens pr√¶ster, som rent faktisk √łnsker det her. Det tror jeg bare ikke er tilf√¶ldet p√• nuv√¶rende tidspunkt. Men jeg m√¶rker da bestemt ogs√•, at man rykker sig alle steder.

Kl. 1650
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1650
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Jeg tror s√•dan set ikke, man beh√łver at t√¶nke s√• meget, for svaret ligger lige til, nemlig at man med argumentationen om frihed, √łnsket om at give mest mulig frihed, ikke at blande sig for meget herindefra, v√¶lger at sige: Lad det v√¶re op til den enkelte pr√¶st og den enkelte menighed, om man √łnsker at vie homoseksuelle mennesker. Som sagt er det jo det, man allerede gjort i kirken; man har sagt, at i de menigheder, hvor man √łnsker at give folk muligheden for at f√• en eller anden form for religi√łst ritual, kan man udf√łre det ritual. Hvorfor ikke ogs√• give de menigheder og pr√¶ster mulighed for at f√• den juridiske del med, uanset om et flertal af pr√¶sterne mener det eller ej? For flertallet er s√•dan set ikke vigtigt.

Det, som er interessant med hensyn til friheden, som ordf√łreren selv argumenterer for, er jo at sige: Kan vi give den enkelte pr√¶st muligheden for at udf√łre det her ritual, eller √łnsker man fra Christiansborgs side at holde pr√¶sterne og kirken fra muligheden for at vie homoseksuelle par, som man g√łr i dag?

Kl. 1651
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ja tak! Vi skal altså overholde taletiderne. Det er meget væsentligt.
Ordf√łreren.

Kl. 1651
Karen Ellemann (V):
Tak for det lange sp√łrgsm√•l. Jeg kunne godt t√¶nke mig at tage udgangspunkt i noget helt andet i svaret p√• det, nemlig i det her med, hvad vi l√¶gger i forst√•elsen af et √¶gteskab. For det, vi jo g√łr med det her lovforslag, er, at vi helt konkret g√•r ind og oph√¶ver det registrerede partnerskab og erstatter det med √¶gteskab.

Der er det alts√• bare, jeg igen m√• fastsl√•, at vi i Venstre alts√• stadig v√¶k mener, at der er forskel p√• √¶gteskab og p√• registreret partnerskab, og forskellen er meget, meget enkel, nemlig at et √¶gteskab indg√•s af to personer af forskelligt k√łn√¶gteskabet er jo alts√• en forbindelse mellem en mand og en kvinde – og et registreret partnerskab er forbindelsen mellem to personer af samme k√łn.

Hvis man mener, at √¶gteskabet fuldst√¶ndig skal ligestilles med registreret partnerskab – hvilket jo er tilf√¶ldet her, nemlig at man skal droppe registreret partnerskab – er det den vej, vi skal, og det er noget, vi debatterer her. Det er der ikke opbakning til i min gruppe, det er den jeg er ordf√łrer for her, og dermed har jeg ikke mulighed for at st√łtte det her forslag.

Kl. 1652
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger.
S√• er det socialdemokraternes ordf√łrer, hr. Mogens Jensen.

Kl. 1653
(Ordf√łrer)
Mogens Jensen (S):
I den herskende hjemlige v√¶rdidebat bliver det jo ofte fra b√•de h√łjre og venstre side i Folketingssalen understreget, at vi i Danmark skal forsvare og vedkende os danske v√¶rdier. Og en af de v√¶rdier, der oftest peges p√•, er ligestilling, og alle de resultater, vi har n√•et p√• det her omr√•de.

Normalt refereres der jo oftest til den k√łnsm√¶ssige ligestilling, men med det her lovforslag st√•r det jo klart, at der stadig v√¶k er langt at g√• i Danmark, n√•r det g√¶lder ligestillingen mellem heteroseksuelle og homoseksuelle. Men med dagens lovforslag kan vi n√• langt videre.

Danmark kunne i mange √•r bryste sig af at v√¶re i front i ligestillingen mellem heteroseksuelle og homoseksuelle, da vi, som de fleste ved, var det f√łrste land i verden, hvor homoseksuelle i 1989 fik ret til at indg√• registreret partnerskab, og mange har jo ogs√• i vores v√¶rdidebat fremh√¶vet det her som et lysende eksempel p√• det danske frisind.

Men siden da er vi blevet overhalet af en hel del af vores s√łsterlande i Europa som f.eks. Holland og Belgien, ja, s√•gar det katolske Spanien, hvor regeringerne har v√¶ret langt mere engagerede i at opn√• reel ligestilling og frisind i samfundet. Hvis vi fortsat vil v√¶re et land, hvor vi over for omverdenen vil kunne sige, at vi hylder ligestillingen, at vi hylder frisindet som en b√¶rende v√¶rdi i vores samfund, s√• er det n√łdvendigt, at vi nu langt om l√¶nge ogs√• tager skridt til at sikre, at √¶gteskabslovgivningen i Danmark er lige for alle danske borgere, uanset baggrund, uanset hudfarve, uanset seksualitet, og at det bliver muligt for alle danskere at blive gift p√• s√•vel r√•dhus som i kirke. Jeg tror, at alle ved, at et bryllup, et √¶gteskab, er noget ganske s√¶rligt, og mange √łnsker selvf√łlgelig, at √¶gteskab skal kunne indg√•s i kirken med den dertil f√łlgende h√łjtidelighed, uanset hvem man er som borger i Danmark. Og i ligestillingens navn synes jeg da virkelig at man m√• sp√łrge: Ja, hvorfor i alverden skulle det ikke kunne lade sig g√łre i Danmark anno 2008? Det kan det, hvis Folketinget vedtager det her lovforslag.

Samtidig sikrer lovforslaget, at b√łrn, som efter kunstig befrugtning f√łdes af en kvinde, som har indg√•et √¶gteskab med en anden kvinde, ikke stilles i en urimelig og utryg situation, hvad ang√•r for√¶ldreskab og arv, s√•fremt den biologiske mor d√łr under eller tidligt efter f√łdslen eller medmoren d√łr inden f√łdslen.

Endvidere ligestiller lovforslaget medmoren med andre for√¶ldre i forhold til at kunne opn√• orlov i forbindelse med barnets f√łdsel. Jeg mener, at ingen vel kan v√¶re interesseret i, at der skal v√¶re usikkerhed og utryghed om et lille barns fremtid, for√¶ldreskab eller arv ved en mors eller medmors tragiske d√łd, som tilf√¶ldet er i dag, og at ingen vel kan v√¶re interesseret i, at en for√¶lder ikke har ret til for√¶ldreorlov, s√• barnet eller b√łrnene kan opleve en samlet familie omkring sig i den f√łrste tid. Jeg er selvf√łlgelig glad for de positive toner, der har v√¶ret i den retning fra ministerens side.

Men alt i alt er der alts√• her tale om et lovforslag, der bringer Danmark p√• h√łjde med vores egne grundl√¶ggende v√¶rdier om ligestilling og frisind, og som sikrer tryghed for b√łrn omkring deres for√¶ldresituation, uanset hvilke for√¶ldre man er f√łdt af.

Der er endnu nogle skridt at g√• end det her med hensyn til at sikre ligestilling, bl.a. i forbindelse med homoseksuelles ret til adoption, som for l√¶ngst er indf√łrt i Sverige, i Holland, i Spanien og i Storbritannien, men med det her er vi rigtig godt p√• vej. Socialdemokraterne bakker klart og utvetydigt op om forslaget.

Kl. 1657
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er en kort bemærkning fra fru Karen Ellemann.

Kl. 1657
Karen Ellemann (V):
Jeg har et meget konkret forslag til hr. Mogens Jensen. I det tilf√¶lde, hvor en kvinde er gift med en anden kvinde og bliver gravid – ikke ved kunstig insemination, men ved et seksuelt forhold – vil det her lovforslag jo medf√łre, at medmoren kommer ind og f√•r de rettigheder, den biologiske far rent faktisk har.

Hvad med den biologiske fars rettigheder? Hvad nu, hvis han lige pludselig er klar over, at han biologisk er far til et barn, hvad sker der så med ham?

Kl. 1657
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1657
Mogens Jensen (S):
Det er klart, at der er nogle konsekvenser af at lave ligestilling i et samfund, og i det her tilf√¶lde handler det alts√• om, at man – to kvinder – er enig om at have for√¶ldreskabet over et barn og anerkende for√¶ldreskabet over et barn. Og der m√• det v√¶re det, som vil v√¶re g√¶ldende i forbindelse med lovgivningen. Om man s√• skal se p√•, om der kan tilstilles faren muligheder, hvis faren √łnsker det, med hensyn til at have samkvem med og adgang til barnet, s√• synes jeg selvf√łlgelig, at man skal se p√• det.

Kl. 1658
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Fru Karen Ellemann for endnu en kort bemærkning.

Kl. 1658
Karen Ellemann (V):
Jeg konkluderer af svaret, at vi i hvert fald dér er enige om at der er nogle store udfordringer i at få det tilpasset.

Et andet sp√łrgsm√•l i forbindelse med lovforslaget, som jeg synes ministeren var grundigt inde p√•, er i forbindelse med udenlandske par, som s√• vil komme her til landet og indg√• √¶gteskab. Hvad sker der s√• i de lande, hvis de kommer fra lande, hvor det ingen retsvirkning har; hvordan skal det h√•ndteres?

Kl. 1658
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1659
Mogens Jensen (S):
Alts√•, nu har vi jo en del omr√•der, hvor den retsstilling, vi har i Danmark, ikke n√łdvendigvis er den retsstilling, man har i udlandet, men det skal vi jo ikke lade vores retsforhold afg√łre efter.

Jeg synes, at det er vigtigere for os, n√•r vi bestemmer, hvordan retslovgivningen skal v√¶re i Danmark, at den retter sig mod de borgere, der er i Danmark, og det er det, det her g√łr, nemlig at det sikrer en ligestilling, uanset hvem vi er som borgere i Danmark, i forbindelse med bl.a. indg√•else af √¶gteskab.

Kl. 1659
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er endnu en bemærkning til hr. Tom Behnke.

Kl. 1659
Tom Behnke (KF):
Jeg skal lige forst√• hr. Mogens Jensen helt rigtigt, for jeg synes, at hr. Mogens Jensen stod og v√¶vede lidt i det ved det f√łrste sp√łrgsm√•l, der blev stillet af Venstres ordf√łrer. Skal jeg forst√• det s√•dan, at Socialdemokratiet virkelig mener, at man s√¶tter den biologiske for√¶lders rettigheder til side og overdrager dem til en anden, og hvis det s√• skulle vise sig at v√¶re et problem, m√• vi se p√•, om vi kan lave nogen lappel√łsninger i forhold til den biologiske for√¶lder? Alts√•, vil man fuldst√¶ndig fraskrive biologiske for√¶ldre retten til deres egne b√łrn, for det er jo det, hr. Mogens Jensens st√•r og siger, eller h√łrte jeg forkert?

Kl. 1700
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1700
Mogens Jensen (S):
Nu tror jeg, at hr. Tom Behnke udm√¶rket er klar over, at n√•r der indg√•s aftaler, og det g√łr der jo, om, at f.eks. en lesbisk f√•r et barn med en mand eller en mand fungere som donor, selv om man jo ikke m√• det, hviler der jo ofte nogle aftaler om det, der bl.a. kan handle om, at faren ikke √łnsker at have adgang til barnet. Men det kan komme senere, som ordf√łreren siger, og der siger jeg bare, at det synes jeg vi skal kigge p√• i den videre behandling af forslaget, nemlig hvordan vi kan sikre den situation, at der s√• ogs√• bliver en mulighed for den biologiske far for at have en eller anden form for samkvem eller adgang til barnet.

Kl. 1700
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Tom Behnke.

Kl. 1701
Tom Behnke (KF):
Det synes jeg var beroligende p√• den m√•de, at nu ved vi i hvert fald, hvor Socialdemokratiet st√•r, og Det Konservative Folkeparti er lodret uenig i det. Hele udgangspunktet bliver alts√• noget teknik og nogle aftaler, og hvad man i √łvrigt har f√•et forhandlet sig frem til, og det v√¶gter st√¶rkere end de biologiske for√¶ldre. Jeg synes, at det er fint, at det er blevet sl√•et fast, og nu ved vi, at det er Socialdemokratiets politik. Det er vi lodret uenige i, men det er godt at f√• det at vide, fordi s√• ved vi og befolkningen, at det er der, Socialdemokratiet st√•r. Biologiske for√¶ldre er s√•dan set bare noget andenrangs noget, vi m√• finde ud af at lave lappel√łsninger for bagefter. Det er ubehageligt at skulle konstatere, men det er godt at f√• det konstateret.

Kl. 1701
Anden n√¶stformand(S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1701
Mogens Jensen (S):
Hr. Tom Behnke kan r√•be h√łjt i Folketingssalen, men det bliver hans udsagn jo ikke mere rigtigt af. Jeg st√•r ikke her og siger, at vi p√• nogen m√•de vil tilsides√¶tte de biologiske for√¶ldre. Jeg st√•r her og taler om en situation, hvor man √•benbart i et forhold er enige om at f√• et barn, to kvinder er blevet enige om, at de gerne vil have et barn, en mand stiller sig til r√•dighed og har et aftaleforhold med de to kvinder. Man kan selvf√łlgelig sp√łrge, om det kan holde, hvis manden p√• et senere tidspunkt fortryder, at han ikke √łnskede at have noget med det barn at g√łre? S√• jeg synes, vi skal se p√•, hvad der s√• sker i det tilf√¶lde, og det er jeg helt overbevist om, at man kan finde ordninger p√•. Det er noget af det, vi kan kigge p√• i udm√łntningen af forslaget. P√• den m√•de √łnsker vi alts√• ogs√• at tilgodese, hvis en biologisk far ogs√• √łnsker at have adgang til sit barn.

Kl. 1702
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren.
S√• er det Dansk Folkepartis ordf√łrer, fru Marlene Harps√łe.

Kl. 1702
(Ordf√łrer)
Marlene Harps√łe (DF):
Det Radikale Venstre har fremsat det her lovforslag om √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn. Hvis dette lovforslag blev virkelighed, ville det v√¶re muligt for to personer af samme k√łn, ogs√• kaldet homoseksuelle, at blive viet i den danske folkekirke. Desuden vil det give en kvinde, der ikke har f√łdt et barn i et lesbisk forhold, den officielle betegnelse som medmor.

Homoseksuelle par kan allerede i dag blive registrerede partnere, og de har desuden mulighed for at blive kirkeligt velsignet. Derfor mener vi også det er forkert, når forslagsstillerne i lovforslagets bemærkninger skriver, at der finder forskelsbehandling sted.

Man skal i denne debat huske p√•, at det rammer nogle meget etiske forhold, som vi i Dansk Folkeparti mener er vigtige at holde fast p√•. For det f√łrste at et √¶gteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde, for det andet at det udelukkende er forholdet mellem to forskellige k√łn, der g√łr det muligt at stifte familie ad naturens vej. Fra naturens h√•nd er det s√•dan, at en person ikke kan f√• b√łrn, medmindre man √łnsker at involvere en person af det modsatte k√łn, og i Dansk Folkeparti stiller vi os derfor undrende mig over for, at man med lovforslaget √łnsker at g√łre en person til medmor, selv om hun ikke har f√łdt barnet. Der kan efter Dansk Folkepartis opfattelse kun v√¶re √©n mor, nemlig den kvinde, der har f√łdt barnet.

Dansk Folkeparti kan ud fra disse betragtninger derfor ikke st√łtte lovforslaget.

Kl. 1704
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er en kort bem√¶rkning til hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1704
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Fru Marlene Harps√łes partiformand, fru Pia Kj√¶rsgaard, har for nylig udtalt, at i dag g√•r hun faktisk ind for stedbarnsadoption til homoseksuelle, p√• trods af at Dansk Folkeparti stemte nej tilbage i 1999, dengang vi behandlede det. Men man m√• g√• ud fra, at med fru Pia Kj√¶rsgaards udtalelser, hvis hun ellers udtalte sig p√• vegne af hele partiet, accepterer Dansk Folkeparti nu homoseksuelle for√¶ldre. Hvad er forskellen p√• at kunne acceptere, at homoseksuelle kan stedbarnsadoptere, og at homoseksuelle kvinder i lesbiske registrerede partnerskaber kan f√• kunstig befrugtning og blive anerkendt som for√¶ldre fra begyndelsen?

Kl. 1705
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1705
Marlene Harps√łe (DF):
For det f√łrste kender jeg ikke til den konkrete udtalelse, som hr. Simon Emil Ammitzb√łll hentyder til, og for at man kan give et fair og rimeligt svar p√• det, er det jo klart, at man er n√łdt til at have l√¶st det grundigt, f√łr man kan udtale sig om den slags.

For det andet er det her med stedbarnsadoption selvf√łlgelig ogs√• noget, der har v√¶ret vendt i Dansk Folkepartis gruppe, og der var man meget enig om, at man vender sig imod den udvikling, som man ser, hvor lesbiske i dag har mulighed for at blive kunstigt befrugtet. For Dansk Folkepartis vedkommende har vi nu engang den holdning, at et barn har krav p√•, har ret til en mor og en far, og barnets tarv er det vigtigste i den her sag.

Kl. 1706
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1706
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg vil henlede fru Marlene Harps√łes opm√¶rksomhed p√• den artikel fra Nyhedsavisen, som kun er et par m√•neder gammel, og hvor fru Marlene Harps√łes partiformand, fru Pia Kj√¶rsgaard, udtaler sig om, at hun g√•r ind for stedbarnsadoption for homoseksuelle. Pointen er jo, at n√•r et samfund skal udvikle sig, n√•r det skal have ligestilling, er der selvf√łlgelig altid nogle, der g√•r foran, og nogle, der er mere fodsl√¶bende. Men det viser sig s√• √•benbart, at med 9 √•rs forskydning kan selv Dansk Folkeparti, som var nogle af de mest fodsl√¶bende, v√¶re med.

Det, jeg i virkeligheden inviterer til, er at r√¶kke h√¶nderne frem. Denne gang har Dansk Folkeparti chancen for at sl√• til med det samme og v√¶re med til at udforme lovgivningen. Man anerkender jo homoseksuelle for√¶ldre fra Dansk Folkepartis side, n√•r man anerkender stedbarnsadoption. Jeg kan ogs√• afsl√łre, at homoseksuelle for√¶ldre, ogs√• lesbiske, jo vil blive ved med at v√¶re her. Hvorfor skabe flere ulykkelige situationer for de familier?

Kl. 1707
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Vi skal g√łre vores alleryderste for at overholde taletiden. Ordf√łreren.

Kl. 1707
Marlene Harps√łe (DF):
I Dansk Folkeparti f√łler vi os ikke forpligtet til at deltage i det kor, kan man sige, af partier i Folketinget, som g√•r ind for, at lesbiske skal have mulighed for at blive kunstigt befrugtet. Tv√¶rtimod mener vi, at den tilstand skal tilbagerulles. Og det er ogs√• derfor, vi selvf√łlgelig ikke kan g√• ind for det her med, at stedbarnsadoptionen skal √¶ndres.

I forbindelse med det med ligestillingen synes jeg alts√•, at det er lidt absurd at diskutere det p√• det her omr√•de. For n√•r der er, at man v√¶lger – hvad hedder det? – at f√• et barn, uanset hvilken seksuel baggrund man har, jamen s√• har det jo alts√• ikke noget med ligestilling at g√łre.

Kl. 1708
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er der en kort bemærkning til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1708
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Ordf√łreren l√¶gger v√¶gt p√•, at et barn har krav p√• en mor og far. S√• kunne jeg godt t√¶nke mig at sp√łrge: Hvad med de mange kvinder, der f√•r b√łrn, uden at der er kontakt til en far – ud over m√•ske i et enkelt tilf√¶lde eller to? Er Dansk Folkeparti imod den slags familier, hvor en enlig kvinde v√¶lger at f√• et barn? Er Dansk Folkeparti imod den slags familier?

Dansk Folkeparti l√¶gger v√¶gt p√•, at en familie best√•r af en mand og kvinde, fordi der skal en mand til for at f√• b√łrn. I de familier, hvor man s√• at sige l√•ner s√¶den udefra – det er der brug for i den sammenh√¶ng – vil jeg som mit andet sp√łrgsm√•l sp√łrge, om det s√• heller ikke er en familie i Dansk Folkepartis √łjne, idet faren jo s√• heller ikke er biologisk far, men man har benyttet sig af kunstig befrugtning.

Kl. 1709
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1709
Marlene Harps√łe (DF):
Der er jo tale om en helt anden debat. For her er der jo tale om den debat, der omhandler, at barnet fra starten er kommet til verden – hvad hedder det? – med en far og en mor.

I forbindelse med det her med enlige kvinder med b√łrn er det da klart, at der b√•de findes enlige kvinder her i Danmark og enlige m√¶nd her i Danmark, som har et barn af den ene eller den anden grund. Det kan f.eks. v√¶re, fordi den anden part er g√•et bort, eller at den anden part – hvad hedder det? – har √łnsket skilsmisse og helt har frasagt sig barnet; der kan v√¶re mange tragiske sk√¶bner derude. Men samtidig betyder det jo ikke – det synes jeg egentlig er noget pladder at sige – at vi ikke anerkender, at en enlig selvf√łlgelig skal blive ved med at have den ret til barnet.

Kl. 1710
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Endnu en kort bemærkning til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1710
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Man kan selvf√łlgelig altid diskutere, hvad der er pladder, og hvad der ikke er pladder.

Mener Dansk Folkepartis ordf√łrer, at kvinder, der v√¶lger at f√• b√łrn, og som f√•r et barn alene, eller at b√łrn, der vokser op hos enlige m√łdre, n√łdvendigvis er udsat for tragiske sk√¶bner? Det var det ene sp√łrgsm√•l.

Det andet sp√łrgsm√•l g√•r p√•, at jeg har l√¶st p√• Dansk Folkepartis hjemmeside, at man mener, at diskrimination af homoseksuelle skal straffes h√•rdt. Den lovgivning, vi har nu, er jo i den grad diskrimination af homoseksuelle, fordi man ikke tillader mennesker af samme k√łn at blive viet i folkekirken; man kan f√• en eller anden form for religi√łs – hvad hedder det? – velsignelse, men man kan ikke blive viet. Det er forskelsbehandling, det er diskrimination. Er Dansk Folkeparti imod det? For det m√• man da v√¶re if√łlge de oplysninger, der ligger p√• hjemmesiden.

Kl. 1711
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1711
Marlene Harps√łe (DF):
Der er tale om to helt – hvad skal jeg sige? – forskellige sager. Den f√łrste ting er: Med tragiske sk√¶bner vil jeg sige, at hvis det er, at man bliver f√łdt, og man har en mor og far, og moren f.eks. d√łr, s√• er det da tragisk. Det er tragisk, at moderen d√łr, eller at faderen v√¶lger at forlade forholdet og m√•ske ikke √łnsker at se sin datter. Det synes jeg er tragisk, og det er det, jeg gerne vil pointere med det.

En anden ting er, at i Dansk Folkeparti mener vi nu engang, at et barn har visse rettigheder, som man skal sætte fokus på i det her. Et barn har ret til en mor og en far, og det er det, der er udgangspunktet for Dansk Folkeparti; det er det, der er vigtigt.

I forbindelse med diskrimination af homoseksuelle, som vi i Dansk Folkeparti mener skal straffes h√•rdt, er det helt korrekt, men det er en akavet debat at tage op i forbindelse med det her, fordi vi netop g√•r ind og rammer nogle helt andre forhold. I Dansk Folkeparti mener vi f.eks., at hvor det er, at homoseksuelle bliver udsat for hate crimes, det vil sige angreb p√• grund af, at de er homoseksuelle, skal man selvf√łlgelig g√• ind via lovgivning og straffe det h√•rdt.

Kl. 1712
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er der en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Kl. 1712
Mogens Jensen (S):
Jeg vil lige i det f√łrste sp√łrgsm√•l sp√łrge ordf√łreren, om Dansk Folkeparti ogs√• er imod enliges ret til at adoptere. For det m√• man jo forst√• p√• den m√•de, som ordf√łreren udl√¶gger teksten p√• i forhold til homoseksuelle.

Og s√• vil jeg gerne sp√łrge, n√•r nu der st√•r p√• Dansk Folkepartis hjemmeside, at man ikke m√• diskriminere homoseksuelle, om det ikke er en diskrimination lige pr√¶cis over for homoseksuelle, at de ikke har adgang til at indg√• et √¶gteskab i folkekirken. Og mener ordf√łreren ikke, at folkekirken skal s√¶ttes fri i forhold til selv at tr√¶ffe beslutningen om, hvorvidt man √łnsker at vie homoseksuelle eller ej, ligesom den er sat fri i forhold til at beslutte, om man vil ans√¶tte kvindelige pr√¶ster eller give h√•nd til kvindelige pr√¶ster?

Kl. 1713
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1713
Marlene Harps√łe (DF):
Jeg kan godt n√¶vne det igen. I Dansk Folkeparti mener vi, at et barn har ret til b√•de en mor og en far. Det er s√• det. En anden ting er det her med diskrimination. Det har ikke noget med diskrimination af homoseksuelle at g√łre. Jeg synes egentlig, det er en lidt akavet debat, fordi i dag er det s√•dan set muligt for personer, som er homoseksuelle, at blive registrerede partnere, og de har ogs√• mulighed for at blive kirkeligt velsignet. Og desuden mener jeg ikke, at vi p√• den m√•de skal g√• ind og lovgive i forhold til, hvad folkekirken skal og ikke skal. Jeg synes s√•dan set, at det skal v√¶re op til folkekirken selv at afg√łre den slags.

Kl. 1714
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Mogens Jensen for endnu en kort bemærkning.

Kl. 1714
Mogens Jensen (S):
Ja netop, det skal v√¶re op til folkekirken selv at afg√łre den slags. Hvorfor er det s√•, at Dansk Folkeparti ikke vil v√¶re med til, at det skal v√¶re op til folkekirken selv at beslutte, om man vil give en kirkelig vielse til homoseksuelle? Hvis det er op til folkekirken selv, som ordf√łreren siger, b√łr Dansk Folkeparti stemme for det her lovforslag, fordi det giver folkekirken mulighed for b√•de at tr√¶ffe beslutning om at ville foretage en vielse og ikke at ville g√łre det. Og det m√• v√¶re det, som ordf√łreren her giver udtryk for skal v√¶re tilstanden.

S√• fik jeg ikke svar p√•, om ordf√łreren mener, j√¶vnf√łr det ordf√łreren siger om homoseksuelles adgang til adoption, at enlige heller ikke skal have mulighed for at adoptere, fordi der jo heller ikke er en far.

Kl. 1715
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1715
Marlene Harps√łe (DF):
Hr. Mogens Jensen stiller det meget stramt op og sætter nogle meget stramme grænser og siger, at hvis vi skal give kirken tilladelse til det her, skal vi bare give det frit. Men for Dansk Folkepartis vedkommende virker det lidt absurd, at vi skal sige til kirken, at det bare skal være op til den enkelte præst at vælge, om de vil kirkeligt vie eller ej. Nej, det skal være op til den samlede folkekirke. Og jeg og Dansk Folkeparti mener ikke, at vi skal gå ind og lovgive om det slags.

Kl. 1715
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. Undskyld, der er en enkelt kort bem√¶rkning; der er flere bem√¶rkninger. Nu melder man sig. S√• er det fru Karen H√¶kkerup for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1715
Karen Hækkerup (S):
Jeg skal beklage, at jeg tr√¶kker tiden ud, men n√•r ordf√łreren ikke svarer, m√• vi jo stille os flere op i k√łen og stille det samme sp√łrgsm√•l igen og igen, til vi m√•ske f√• et svar. Mener Dansk Folkeparti, at den enlige mor ikke kan adoptere et barn, fordi det s√• ikke er en rigtig familie, fordi barnet ikke n√łdvendigvis vil have en far? Var det det, som ordf√łreren sagde lige f√łr?

Kl. 1716
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1716
Marlene Harps√łe (DF):
Når det er, at vi i Dansk Folkeparti mener, at et barn har krav på en mor og en far, betyder det jo ikke, at vi ikke mener, at en enlig eller en homoseksuel for den sags skyld ikke kan være en god forælder, en kærlig forælder, en omsorgsfulde forælder. Det handler om, at barnet har ret til en mor og en far som udgangspunkt, fordi vi i Dansk Folkeparti mener, at kernefamilien nu engang er utrolig vigtig, og vi skal værne om kernefamilien.

Kl. 1716
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Fru Karen Hækkerup.

Kl. 1716
Karen Hækkerup (S):
Jeg synes ogs√•, at kernefamilien er en rigtig dejlig ting, men det er jo bare ikke alle, der lever i s√•dan en, og det er jo heller ikke alle b√łrn, der vokser op i s√•dan en. Og skal ikke give de b√łrn, der vokser op i en familie, som ikke er en kernefamilie, mulighed for at vokse op p√• samme gode vilk√•r som b√łrn, der vokser op i en kernefamilie, alts√• s√łrge for at for√¶ldrene har samme rettigheder f.eks. til at kunne tage orlov i forbindelse med barnets f√łdsel?

N√•r Dansk Folkepartis ordf√łrer siger, at man mener, at en enlig godt kan v√¶re en god for√¶lder, hvorfor er det s√•, at man vil stille sig p√• tv√¶rs og ikke give enlige for√¶ldre samme rettigheder?

Kl. 1717
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1717
Marlene Harps√łe (DF):
F√łrst og fremmest har fru Karen H√¶kkerup helt ret i, at det ikke er alle, der vokser op i en kernefamilie. N√•r f.eks. en mor som sagt bliver mor til et barn, og faren v√¶lger at forlade forholdet og ikke ser hverken moderen eller barnet igen, s√• er det er jo klart, at vi m√• bakke op om b√•de den mor og det barn og s√łrge for, at de selvf√łlgelig har det godt.

I forhold til det andet mener vi jo ikke i Dansk Folkeparti, at man skal blive ved med at fremrulle den tilstand, der er i dag med kunstig befrugtning for lesbiske. Vi mener ikke, at det en tilstand, som er acceptabel. Tv√¶rtimod mener vi, at den skal tilbagerulles. Og derfor ser vi os heller ikke forpligtet til at g√• ind og se p√• de omr√•der, som nogle af oppositionspartierne √łnsker at g√• ind og se p√•.

Kl. 1718
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Så er det fru Karina Lorentzen for en kort bemærkning.

Kl. 1718
Karina Lorentzen (SF):
Det kan godt v√¶re, at jeg har d√•rlige √łrer, men der er stadig v√¶k nogle ting, som jeg ikke synes at jeg har f√•et et klart svar p√•, s√• jeg vender lige tilbage til det, ordf√łreren sagde, om, at i Dansk Folkeparti vender man sig imod den udvikling, hvor lesbiske kan blive kunstigt befrugtet. Betyder det, ja eller nej, at man s√• heller ikke synes – fordi argumentationen er, at b√łrn har krav p√• b√•de en mor og far – at enlige skal have lov til at blive kunstigt befrugtet, for der er jo s√• heller ikke b√•de en mor og en far? Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej.

Kl. 1718
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1718
Marlene Harps√łe (DF):
Jeg synes ellers, jeg har sagt meget klart, at Dansk Folkeparti vender sig imod, at man kan blive kunstigt insemineret, lige meget om man er i et lesbisk parforhold, eller om man som udgangspunkt er enlig. Vi mener fra Dansk Folkepartis side, at et barn har ret til en mor og far, og det er så udgangspunktet. Hvordan det så foregår af Рhvad skal jeg sige? Рnaturlige veje, kan vi jo som sådan ikke blande os i.

Kl. 1719
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Det er fru Karina Lorentzen for endnu en kort bemærkning.

Kl. 1719
Karina Lorentzen (SF):
Jeg må bare konstatere, at jeg ikke er helt tilfreds med svaret, men man kan jo så glæde sig over, at der tilsyneladende nu bliver et flertal for stedbarnsadoption.

Kl. 1719
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1719
Marlene Harps√łe (DF):
Jeg synes jo, det er s√łrgeligt, at fru Karina Lorentzen fra SF er ked af, at Dansk Folkeparti har den holdning, vi nu engang har. Og hvis der danner sig et flertal for det her, vil det jo kun betyde, at vi endnu en gang flytter gr√¶nserne for, hvorn√•r man kan blive insemineret og alle den slags ting. Det vil kun blive rullet frem, og det mener vi ikke er den rigtige udvikling, for et barn har krav p√• en mor og far.

Kl. 1720
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Tak til ordf√łreren. Og s√• er det SF’s ordf√łrer, fru Karina Lorentzen.

Kl. 1720
(Ordf√łrer)
Karina Lorentzen (SF):
Loven om registreret partnerskab var et stort og n√łdvendigt fremskridt for ligestillingen af homoseksuelle. Det er nu p√• tide, at vi tager fat i de sidste udest√•ender vedr√łrende √¶gteskaber for b√łsser og lesbiske, og det er pr√¶cis, hvad lovforslaget l√¶gger op til. Det har man allerede gjort i tre andre EU-lande, og det ville v√¶re smukt, om Danmark blev det n√¶ste land.

Jeg er med p√•, at homoseksualitet og kirke er en meget kontroversiel sag, og at det er et meget f√łlsomt sp√łrgsm√•l for nogle troende. Men for andre udvikler kirken sig, samtidig med at samfundet ogs√• g√łr det, og derfor finder SF det alts√• positivt, hvis det bliver frivilligt for pr√¶ster, om de vil vie to personer af samme k√łn.

De pr√¶ster, som anser det for foreneligt med deres gerning, b√łr have lov til at foretage s√•dan en vielse, ligesom de homoseksuelle, der f√łler et tilknytningsforhold til folkekirken, skal have lov til at blive viet her.

Dermed vil det blive muligt at behandle alle √¶gteskaber i Danmark lige, ligesom vi gerne vil behandle alt andet i det danske demokrati lige. Og det sker, samtidig med at vi respekterer den enkelte pr√¶sts ret til at g√łre, hvad der er foreneligt med hans tro.

Vi synes ogs√•, det er vigtigt, at lovforslaget tager hul p√• sp√łrgsm√•let om stedbarnsadoption. Det er gl√¶deligt, at der tilsyneladende nu bliver flertal for det her forslag, og SF hilser det radikale forslag varmt velkommen.

Kl. 1722
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er ingen korte bem√¶rkninger, s√• vi siger tak til ordf√łreren. Og s√• er det Det Konservative Folkepartis ordf√łrer, hr. Tom Behnke.

Kl. 1722
(Ordf√łrer)
Tom Behnke (KF):
Som det s√• ofte er tilf√¶ldet, n√•r vi diskuterer de her etiske sp√łrgsm√•l, kan det jo v√¶re rart at starte med lige at understrege, at gruppens medlemmer er fritstillet i den type sp√łrgsm√•l. Det betyder s√• ogs√•, at jeg ikke n√łdvendigvis taler p√• hele gruppens vegne; der kan v√¶re enkelte medlemmer, der har andre synspunkter, og det skal de selvf√łlgelig ogs√• have lov til. Jeg skal ogs√• som indledning sige, at i virkeligheden burde det jo have v√¶ret vores familieretsordf√łrer, fru Vivi Kier, der havde st√•et her, men hun kunne desv√¶rre ikke v√¶re til stede, s√• jeg har lovet at pr√łve at fylde tiden ud imens.

Sagen er, at forslaget her kan man dele op i forskellige underemner, og det ene emne, som jo allerede har v√¶ret diskuteret meget, er sp√łrgsm√•let om folkekirkens mulighed for kirkelig vielse af homoseksuelle par. Der er vores opfattelse den, at s√• l√¶nge kirken ikke selv giver udtryk for, at man har et s√•dant √łnske om at have den mulighed, f√łler vi ikke noget st√¶rkt behov for at lave en lovgivning, der giver den mulighed.

Skulle der vise sig at v√¶re et s√•dant st√¶rkt behov fra kirkelig side – det kunne f.eks. v√¶re fra menighedsr√•denes eller pr√¶sternes eller provsternes eller biskoppernes side – vil vi se p√• det til den tid, men s√• tror jeg i √łvrigt, at vi skal have vores kirkepolitiske ordf√łrer ind over, n√•r vi tager den diskussion. Men som det ser ud i dag, har vi alts√• ikke h√łrt et s√•dant √łnske udtrykt, og derfor har vi heller ikke til sinds at lave en s√•dan regel.

Til gengæld er det jo sådan, at man i 2004 ændrede partnerskabsloven, sådan at alle ægteskabslovens regler om indgåelse af ægteskab Рaltså lige bortset fra det her med den kirkelige vielse Рgælder ved indgåelse af registreret partnerskab. Og det vil sige, at der altså er fuldstændig ligestilling Рsamme spilleregler, samme muligheder, samme grundlag osv. Рbortset fra lige præcis den kirkelige vielse, og det har jeg argumenteret for.

S√• er der sp√łrgsm√•let om faderskabsreglerne i b√łrneloven. Der synes jeg nok, at forslagsstillerne, selv om man nu har gjort beslutningsforslaget til et lovforslag, kommer lidt hurtigt hen over det sp√łrgsm√•l. For skal vi til s√•dan mere konsekvent at √¶ndre spillereglerne, faderskabsreglerne, i b√łrneloven, s√• tror jeg, at det f√•r en lang r√¶kke konsekvenser – ogs√• flere konsekvenser, end forslagsstillerne har beskrevet i deres forslag. S√• i det omfang man skal have en mere – hvad skal man sige? – tilbundsg√•ende dr√łftelse af substansen i pr√¶cis s√•dan nogle √¶ndringer, tror jeg, det foruds√¶tter, at vi f√•r langt mere information om alle de konsekvenser, en s√•dan √¶ndring vil have.

Til geng√¶ld er der et enkelt punkt – og det h√łrer jo s√• under det – hvor vi ser positivt p√•, at man laver en √¶ndring. Det er i forhold til den situation, hvor man i dag som medmor f√łrst kan stedbarnsadoptere, n√•r barnet er 3 m√•neder gammelt. Vi har set p√•, om det nu ogs√• i alle tilf√¶lde er rimeligt, at der skal g√• de her 3 m√•neder. Vi vil gerne v√¶re med til at se positivt p√•, at der kan ske stedbarnsadoption allerede ved f√łdslen, men det m√• v√¶re ud fra nogle bestemte kriterier og betingelser, der skal v√¶re opfyldt, f√łr det kan lade sig g√łre.

For det f√łrste m√• det v√¶re s√•dan, at graviditeten er planlagt og aftalt, og at det er planlagt og aftalt, at det sker ved kunstig befrugtning. For det andet m√• det ogs√• v√¶re et kriterium, at det sker med to kvinder, som er i et registreret partnerskab. Og for det tredje er det meget v√¶sentligt, at det m√• v√¶re en foruds√¶tning, at der er tale om en anonym s√¶ddonor, alts√• en absolut ukendt far. Med hensyn til de situationer er vi meget indstillet p√• at f√• l√łsnet op, s√•ledes at der kan ske en stedbarnsadoption allerede ved f√łdslen.

Jeg h√łrte ogs√•, at ministeren gav udtryk for, at det vil regeringen se p√•, og at regeringen allerede i n√¶ste folketingssamling vil frems√¶tte et lovforslag, der kommer med pr√¶cis den her √¶ndring, og det er vi fra konservativ side meget tilfredse med.

Men samlet set kan vi ikke st√łtte lovforslaget som det ligger her.

Kl. 1726
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er en kort bem√¶rkning fra hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1726
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Tak for det sidste. Det er vi selvf√łlgelig glade for at h√łre, ogs√• n√•r det kommer fra den konservative ordf√łrer og ikke kun fra den konservative minister.

Jeg synes, at et af de argumenter, som hr. Tom Behnke kom med, n√¶sten var som at h√łre et ekko fra en EU-debat fra 1970’erne, nemlig det her glidebane-argument, at hvis vi g√łr noget, s√• kan det v√¶re. Her t√¶nker jeg p√• det her om b√łrneloven og anerkendelse af faderskab osv. Hvad er det for ting, som hr. Tom Behnke forestiller sig? Enhver kan jo stille sig op og sige, at man kunne t√¶nke sig en hel masse situationer. Jeg kunne godt t√¶nke mig, at hr. Tom Behnke ville pr√łve at ridse nogle af de problematikker, som han frygter, op.

Kl. 1727
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1727
Tom Behnke (KF):
Det er s√•dan set ikke n√łdvendigt. Det, der er sagen, er, at som forslaget ligger her, har forslagsstillerne med et hurtigt pennestr√łg lavet nogle hurtige konsekvens√¶ndringer. Det, som jeg synes mangler i forslaget, er, at man til bunds har analyseret og t√¶nkt sig frem til, hvilke sidekonsekvenser det her f√•r. Hvordan er det f.eks. i forhold til pater est-reglen? Hvordan skal den h√•ndteres i forhold til det her? Der kan v√¶re mange andre ting, som man lige er n√łdt til at forholde sig til det.

Jeg mener, at man meget vel kunne s√¶tte nogle kloge mennesker til at finde ud af det. Det egner sig ikke til en f√łrste behandling, som er en principiel stillingtagen til et lovforslag. Derefter er der mulighed for en udvalgsbehandling, hvor vi netop kan grave os ned i det, hvis der er et √łnske om at g√łre det.

Hvis det er s√•dan, at forslagsstillerne vil overbevise os konservative om, at vi skal st√łtte lovforslaget, m√• man alts√• lave den udredning, der skal til, for at vi f√łler, at der er et sikkert grundlag at tr√¶ffe beslutning p√•. Det her er simpelt hen for sv√¶vende og for usikkert.

Kl. 1728
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1728
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Vi vil gerne v√¶re med til at lade hr. Tom Behnke og andre stille alle de sp√łrgsm√•l, som skulle v√¶re n√łdvendige for, at vi diskuterer det her p√• et oplyst grundlag.

Lige pr√¶cis det sp√łrgsm√•l, som hr. Tom Behnke tager op, har vi s√•dan set overvejet, for vi mener, at medmoderen i enhver sammenh√¶ng, n√•r der er tale om kvinder, der lever i et registreret partnerskab, skal anerkendes p√• lige fod med, at en far i et heteroseksuelt parforhold bliver anerkendt som far. Jeg ved godt, at vi her i lovforslaget laver en fuldst√¶ndig parallel, men det er s√•dan set ogs√• det, vi har t√¶nkt os. Det kan man s√• v√¶re uenig i, det forst√•r jeg at hr. Tom Behnke er, men pointen er ikke, at vi ikke har overvejet det.

Kl. 1729
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Ordf√łreren.

Kl. 1729
Tom Behnke (KF):
I dag er det muligt at lave stedbarnsadoption efter 3 m√•neder. N√•r det er sket, har den, der har adopteret, for√¶ldremyndigheden, eller delt for√¶ldremyndighed m√• det jo v√¶re, og alle de rettigheder, der f√łlger af det. Der er jo ingen forskel.

Det, som regeringen og ministeren har lovet, er i n√¶ste folketingssamling at frems√¶tte forslag om, at den stedbarnsadoption under nogle bestemte foruds√¶tninger kan finde sted allerede ved f√łdslen. N√•r det s√• sker, g√¶lder alle spillereglerne. Men hvis forslagsstillerne derudover i det hele taget og altid og ikke kun ved de kriterier, som jeg opstiller, vil sige, at der skal v√¶re fuldst√¶ndig parallelitet, f√•r det nogle konsekvenser for den biologiske far. Det er de konsekvenser, vi er n√łdt til at have fuldst√¶ndig overblik over. Jeg tror p√• forh√•nd, at vi vil v√¶re imod det, fordi vi v√¶gter den biologiske fars rettigheder h√łjere – det g√łr vi – indtil han fraskriver sig dem. Derfor tror jeg ikke, at det vil overbevise os.

Det, som jeg bare påpeger, er, at forslaget som forslag er for svævende præcis på det punkt.

Kl. 1730
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Der er en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Kl. 1730
Mogens Jensen (S):
Det g√¶lder den kirkelige vielse, for jeg forst√•r ikke helt hr. Tom Behnkes udsagn. Hvad er det, hr. Tom Behnke ikke vil give kirken mulighed for? Jeg forst√•r nemlig, at hr. Tom Behnke ikke vil give kirken mulighed for selv at tr√¶ffe beslutning om at kunne foretage en vielse af homoseksuelle. Hvorfor kan man ikke give kirken mulighed for det, n√•r man kan give kirken mulighed for selv at tr√¶ffe beslutning om, hvorvidt de vil ans√¶tte kvindelige pr√¶ster, eller for den sags skyld beslutning om, at mandlige pr√¶ster skal give h√•nd til kvindelige pr√¶ster? Hvad er forskellen? Hvorfor kan kirken have frihed til at tr√¶ffe beslutning om det ene og ikke om det andet, n√•r det i √łvrigt handler om at skabe ligestilling for alle borgere i Danmark, ogs√• i relation til vielse og √¶gteskab, som jeg m√• formode at hr. Tom Behnke g√•r ind for, selv om han bare st√•r her for at fylde tiden ud?

Kl. 1731
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
S√• er det ordf√łreren.

Kl. 1731
Tom Behnke (KF):

Det er lidt imponerende, at hr. Mogens Jensen bliver ved med at stille de samme sp√łrgsm√•l til ordf√łrer efter ordf√łrer og f√•r svar efter svar, men alligevel i endnu en runde kaster sig ud i at sp√łrge. Selv om b√•de justitsministeren, fru Karen Ellemann Jensen og fru Marlene Harps√łe har svaret p√• de sp√łrgsm√•l, fors√łger hr. Mogens Jensen endnu en gang. Jeg har s√•dan set t√¶nkt mig at svare det samme, nemlig at kirkerne i dag har muligheden for at foretage en kirkelig velsignelse. Det er der nogle pr√¶ster, der v√¶lger at g√łre, andre v√¶lger at lade v√¶re. Men derfra og s√• til at give mulighed for egentlig vielse er der en forskel. Hvis vi skal give kirkerne mulighed for at lave kirkelige vielse, s√• synes jeg, at det som minimum m√• v√¶re et √łnske fra kirkernes side. Hvis der ikke er noget √łnske om det, hvorfor s√• give den mulighed?

Kl. 1732
Anden n√¶stformand (S√łren Espersen):
Hr. Mogens Jensen.

Kl. 1732
Mogens Jensen (S):
Nu siger hr. Tom Behnke det jo selv: Der er mulighed for at foretage en velsignelse. Hr. Tom Behnkes synes √•benbart, at det er udm√¶rket, at kirkerne har den mulighed. S√• er det, at jeg sp√łrger om, hvorfor kirkerne ikke skal have mulighed for at lave en vielse. Hvori best√•r forskellen?

Som hr. Kim Behnke sikkert ogs√• husker, s√• er √łnsket om at kunne foretage en velsignelse oprindelig ikke startet i kirken, men kommer fra andre gode kr√¶fter i det her samfund blandt de homoseksuelle, som ogs√• i relation til folkekirken √łnskede blot nogen forbedringer.

Kl. 1732
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Det er hr. Tom Behnke.

Kl. 1732
Mogens Jensen (S):
Hr. Tom Behnke. Undskyld.

Kl. 1732
Tom Behnke (KF):
Ja, det er sv√¶rt at st√• her for alle mulige andre, men det skal man jo nogen gange g√łre.

Det, der er sagen, er, at de homoseksuelle har et √łnske om, at nogen andre leverer en ydelse. Det er fair nok at have det √łnske. Det er udm√¶rket. Men det, som vi taler om her, er, om kirkerne, som skal levere ydelsen, har givet udtryk for, at de synes, at det ville v√¶re fint at have mulighed for at have den varer p√• hylderne i butikken, i deres forening. Det har de ikke.

Kirkerne kan jo godt give udtryk for deres √łnsker, deres synspunkter, deres holdninger, deres meninger, der er Landsforeningen af Menighedsr√•dsmedlemmer, pr√¶sterne har mulighed for at snakke sammen, det samme her provsterne og biskopperne osv., s√• hvis de √łnskede det her, ville det √łnske jo v√¶re kommet, men det er ikke kommet. Og s√• l√¶nge der ikke er et √łnske fra dem, der skal levere ydelsen, har vi heller ikke t√¶nkt sig p√•l√¶gge dem, at de skal g√łre det.

Kl. 1733
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1733
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Ordf√łreren n√¶vner, at der ikke er forskel p√• registreret partnerskab og √¶gteskab. Det mener jeg nu nok der er, bl.a. i forbindelse med adoption. Men ogs√• i forbindelse med kirken og muligheden for at blive viet i kirken er der forskel. I folkekirken har man anerkendt, at nogle pr√¶ster, nogle menighedsr√•d √łnsker at give homoseksuelle par en velsignelse. Det har man tilladt, ogs√• selv om det ikke er alle pr√¶ster, alle menighedsr√•d, som √łnsker at g√łre det her. Det vil sige, man har taget det f√łrste skridt i folkekirken. Man er forhindret i at tage n√¶ste skridt, nemlig at lade det v√¶re op til den enkelte pr√¶st, til det enkelte menighedsr√•d at finde ud af, om man √łnsker at udf√łre en egentlig vielse. Man er forhindret i at tage n√¶ste skridt p√• grund af lovgivning herindefra. Hvordan kan det v√¶re, at den konservative ordf√łrer ikke vil lade folkekirken f√• mulighed for at tage det n√¶ste skridt? Man har taget det f√łrste skridt.

Kl. 1734
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1734
Tom Behnke (KF):
Nu er jeg nok n√łdt til at pr√¶cisere over for fru Johanne Schmidt-Nielsen, at det, jeg talte om, var √¶gteskabslovens regler. If√łlge √¶gteskabsloven har man alts√• lavet partnerskabsloven p√• en s√•dan m√•de, s√• den fuldst√¶ndig f√łlger √¶gteskabsloven regler. Det var det, jeg sagde. S√• synes jeg ikke, man beh√łver at inddrage alt muligt andet og pr√łve at s√• tvivl om det, jeg siger, for det, jeg sagde, var fuldst√¶ndig krystalklart og i √łvrigt helt rigtigt.

Lad mig s√• sige: Jeg tvivler p√•, at det er rigtigt, men fru Johanne Schmidt-Nielsen m√• jo ikke have h√łrt, hvad jeg svarede lige f√łr. Hr. Mogens Jensen har stillet pr√¶cis det samme sp√łrgsm√•l. Det svarede jeg p√•, og nu stiller fru Johanne Schmidt-Nielsen pr√¶cis det samme sp√łrgsm√•l, og nu gider jeg ikke at svare.

Kl. 1735
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kl. 1735
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
S√• vil jeg gerne sp√łrge: Hvad skal der helt konkret til, f√łr ordf√łreren mener, at folkekirken er kommet med et √łnske om at f√• mulighed for at udf√łre en kirkelig vielse? Hvad skal der til, hvor mange pr√¶ster skal til, skal der biskopper til? Kan jeg f√• et helt konkret svar p√•, hvordan folkekirken skal ytre √łnske om at kunne udf√łre kirkelig vielse, s√• ordf√łreren mener – hvad skal man sige – at der er kommet et √łnske?

Kl. 1735
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1735
Tom Behnke (KF):
Jeg har svaret p√• det, og andre ordf√łrere f√łr mig har svaret p√• det. Det er, som om man bare vil have den her debat til at vare l√¶ngst muligt. S√• lad os da g√łre det.

Menighedsr√•dsmedlemmerne har en forening, hvor de kan tr√¶de sammen og diskutere de her ting, og de har et √•rligt m√łde, hvor de diskuterer alle mulige kirkelige anliggender. I den forbindelse kunne man jo tage en dr√łftelse af det her og give udtryk for, om det er noget, man √łnsker, eller om det er noget, man ikke √łnsker.

Pr√¶sterne har mulighed for igennem deres samvirke at tr√¶de sammen og sige, at det her er noget, vi √łnsker. Provsterne har den samme mulighed. Biskopperne kan tr√¶de sammen, de m√łdes j√¶vnligt alligevel og diskuterer forskellige kirkelige anliggender, de vil ogs√• kunne tr√¶de sammen og sige, at det her er et √łnske. Kirkeministeren vil kunne sige, at hun f√•r en stribe af henvendelser fra kirkelige personer og ansatte i √łvrigt, som giver udtryk for, at det her er et br√¶ndende √łnske fra deres side. Men det er ikke sket. Hvis der kommer en almindelig debat i offentligheden, hvor pr√¶st efter pr√¶st giver udtryk for, at man √łnsker det her, jamen s√• er der et udtalt behov. Men der er ikke noget udtalt behov. Der er m√•ske en enkelt eller to pr√¶ster, der har givet udtryk for, at de synes, det ville v√¶re fair nok, men det er det, og det er alts√• ikke et udtalt behov.

Kl. 1736
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ja tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordf√łrer.

Kl. 1736
(Ordf√łrer)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Enhedslisten st√łtter forslaget. Jeg vil ogs√• gerne benytte lejligheden til at sige tak til De Radikale for at frems√¶tte s√• gennemarbejdet et forslag som det, vi behandler i dag.

I den seneste tid har der v√¶ret en s√•dan lidt sp√łjs tendens til, at alle mulige politikere fra h√łjrefl√łjen er sprunget ud som feminister og homofork√¶mpere. Det er selvf√łlgelig dejligt, for vi er jo glade for, at der kommer flere med p√• holdet. Nu har vi s√• i dag muligheden for at se, om det bare er p√¶ne ord, eller om der er handling bag ordene.

Som jeg tidligere har n√¶vnt, har jeg bem√¶rket, at der p√• Dansk Folkepartis hjemmeside st√•r, og jeg citerer: ¬ĽHate crimes og diskrimination af homoseksuelle skal straffes h√•rdt.¬ę

Derfor regner jeg selvf√łlgelig ogs√• med, at Dansk Folkeparti stemmer for det her forslag, der lige pr√¶cis handler om at arbejde aktivt imod diskrimination. Det her forslag handler om at behandle mennesker lige, uanset hvem de forelsker sig i, uanset hvilket k√łn de forelsker sig i.
I Enhedslisten kæmper vi altså for, at alle mennesker har lige rettigheder og lige muligheder. Det er dybt pinligt, at vi i dag har en ægteskabslovgivning, som udelukkende anerkender heteroseksuelle forhold, for det sender jo nogle helt klare signaler, nemlig at homoseksuelle eller biseksuelle er mindre værd, mindre o.k. end heteroseksuelle. Der er behov for, at vi i Danmark sender et helt klart signal om, at vi ikke accepterer forskelsbehandling på baggrund af seksualitet, og det signal har man mulighed for at sende ved at stemme for det forslag, som kommer fra Det Radikale Venstre.

Et af de steder, hvor vi i dag forskelsbehandler, er i forhold til medmoderens mulighed for at f√• barselorlov. Hvis to kvinder i dag f√•r et barn, er den ikkef√łdende mor tvunget til at vente de her 3 m√•neder, f√łr hun kan stedbarnsadoptere. Det er selvf√łlgelig helt urimeligt, og derfor er det ogs√• v√¶ldig, v√¶ldig positivt, at ministeren i dag har tilkendegivet, at man vil frems√¶tte et lovforslag p√• det her omr√•de.

Jeg vil gerne sige, at jeg mener, at de mange, der har kæmpet for det her i mange år, de organisationer, som har organiseret de homoseksuelle, de enkeltpersoner, som har kæmpet for deres rettigheder, godt kan klappe sig selv på deres egne skuldre og hinandens skuldre. Det er rart, når det lykkes at få rykket holdninger.

I forhold til det element, der handler om, at pr√¶ster skal have mulighed for at sige nej til at vie to mennesker af samme k√łn, til at foretage lysning, m√¶gle osv., vil jeg sige, at vi er skeptiske over for det. Normalt blander Enhedslisten sig ikke i diverse trossamfunds interne anliggender, men s√• l√¶nge kirken er en del af staten, mener jeg s√•dan set ikke, at man skal have mulighed for at diskriminere p√• baggrund af k√łn. Det er s√• en anden diskussion om kirke og stat.

Det er klart, at vi stemmer for det her forslag, fordi det er en klar forbedring i forhold til at styrke ligestilling mellem mennesker i vores samfund. Det er p√• h√łje tid at droppe ideen om, at det skulle v√¶re mere rigtigt at leve sammen som mand og kvinde end som kvinde og kvinde eller som mand og mand. Og i dag har alle partier alts√• mulighed for at vise, om det der med ligestilling mellem mennesker, det der med homokamp mellem mennesker bare er noget, vi taler om, n√•r vi fort√¶ller indvandrere, der kommer hertil, at vi er meget tolerante i Danmark, eller om det ogs√• er noget, vi praktiserer.

Kl. 1740
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Tak til ordf√łreren. Der er par korte bem√¶rkninger. F√łrst fra fru Marlene Harps√łe.

Kl. 1740
Marlene Harps√łe (DF):
Jeg synes jo, at det er m√¶rkv√¶rdigt, at fru Johanne Schmidt-Nielsen omtaler homoseksuelles rettigheder, men totalt negligerer barnets rettigheder. Der er ikke nogen tvivl om, at homoseksuelle selvf√łlgelig skal have en r√¶kke rettigheder. Man kan s√• diskutere, hvorvidt det skal v√¶re p√• alle omr√•der – det mener Dansk Folkeparti godt at man kan tage en meget, meget principiel debat om – men hvad med barnets rettigheder? Er de fuldst√¶ndig ligegyldige for ordf√łreren, for det er jo det, man m√• forst√• at ordf√łreren mener, n√•r ordf√łreren udelukkende taler om homoseksuelles rettigheder.

Kl. 1741
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1741
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Nej, jeg mener ikke, at jeg negligerer barnets rettigheder. Jeg mener, at et barn kan have det så udmærket, når det vokser op med en mor og en mor, ligesom barnet kan have det så udmærket, når det vokser op med en far og en far. Jeg mener sådan set, at det der med forældreskab handler om alt muligt andet end seksualitet, så jeg mener bestemt ikke, at jeg negligerer barnets rettigheder. Jeg mener bare, at en familie Рog en god familie Рkan se ud på mange forskellige måder.

Kl. 1741
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Marlene Harps√łe.

Kl. 1741
Marlene Harps√łe (DF):
Men det er jo lige pr√¶cis det, der er tale om, for et barn har jo krav p√• og har ret til en mor og en far, ligesom det fra naturens h√•nd har en mor og en far, s√•dan har det v√¶ret i mange tusind √•r her i verden. S√• derfor kan jeg kun udlede af det, som Enhedslistens ordf√łrer siger, at homoseksuelles rettigheder st√•r over alle andres rettigheder og dermed ogs√• et barns rettighed.

Kl. 1742
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1742
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Nej, sp√łrgeren h√łrer simpelt hen ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger, er, at om man er en god for√¶lder og om et barn vokser op i en god familie, handler ikke om for√¶ldrenes seksualitet, og jeg vil fastholde, at jeg mener, at et barn kan have det akkurat lige s√• godt med en mor og en mor eller med en far og en far som med en far og en mor.

Kl. 1742
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Karen Ellemann for en kort bemærkning.

Kl. 1742
Karen Ellemann (V):
Tak for det.

Jeg vil blot v√¶re sikker p√•, at jeg nu i det her tilf√¶lde har forst√•et ordf√łreren korrekt: √ėnsker Enhedslisten at tvinge pr√¶ster til at foretage vielser, ifald det her forslag skulle blive vedtaget – s√• √łnsker Enhedslisten m√•ske at g√• endnu videre med det, alts√• simpelt hen at tvinge pr√¶ster – h√łrte jeg korrekt? Det var det ene sp√łrgsm√•l.

Jeg har s√• forn√łjelsen af igen at stille det samme sp√łrgsm√•l, som jeg ogs√• stillede til socialdemokraternes ordf√łrer og fejlagtigt desv√¶rre ikke fik lov at stille, da SF var p√• talerstolen – min h√•nd var ikke lang nok √•benbart. Det sp√łrgsm√•l, som jeg ogs√• stillede til hr. Mogens Jensen, da han var p√•, var netop: Hvad med f√¶drenes rettigheder? I det tilf√¶lde, at to kvinder er registrerede partnere og den ene kvinde helt bevidst har et seksuelt forhold til en mand og f√•r et barn ud af det, men alts√• er registreret med en anden kvinde, hvad s√• med hans rettigheder i den her forbindelse, hvis den far √łnsker kontakt til barnet?

Kl. 1743
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1743
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Til det f√łrste: Ja, s√• l√¶nge kirken er en del af staten. S√• mener jeg s√•dan set ikke, at man skal acceptere, at folkekirken diskriminerer.

N√•r det er sagt, vil jeg sige, at vi selvf√łlgelig kan st√łtte det her forslag, som i f√łrste omgang ville v√¶re en stor, stor forbedring, netop at man siger: De mange pr√¶ster, som gerne vil have mulighed for at vie homoseksuelle, selvf√łlgelig skal have lov til det. Det var den ene ting.

Den anden ting er om fædres rettigheder. I langt de fleste tilfælde er det jo sådan, at det er to kvinder, der indgår en aftale med en mand, de kender, om, at man får et fælles barn. I de situationer er jeg sikker på man kan finde en eller anden form for juridisk aftale, hvor alle parter er sikrede; det er jo noget af det, vi kan diskutere i udvalgsarbejdet.

N√•r det er sagt, s√• er det klart, at man som far har ret til at kr√¶ve sine rettigheder i forhold til et barn, ogs√• selv om moren til barnet indg√•r i et registreret partnerskab med en anden kvinde – ligesom det i √łvrigt er, n√•r en mand og en kvinde f√•r et barn og det viser sig, at der m√•ske har v√¶ret en anden mand p√• spil.

Kl. 1744
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Karen Ellemann.

Kl. 1744
Karen Ellemann (V):
Tak for det.

Jeg kunne godt t√¶nke mig at f√• belyst, om ordf√łreren er klar over antallet af pr√¶ster, som rent faktisk √łnsker muligheden for at kunne vie homoseksuelle par, for jeg har gennem hele debatten her h√łrt oppositionen udtale, at der er et udbredt √łnske, og at folkekirken vil det her. Jeg har bare aldrig h√łrt det her √łnske fra et flertal af landets pr√¶ster, og dermed t√¶nkte jeg, at det da kunne v√¶re, at ordf√łreren kendte antallet eller procentdelen af pr√¶ster, der rent faktisk √łnsker det her, for det er da en interessant oplysning i s√• fald.

Kl. 1745
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordf√łreren.

Kl. 1745
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Nej, jeg er ikke klar over antallet, men vi kan pr√łve at unders√łge det under udvalgsarbejdet. Men jeg vil s√• sige, at det afg√łrende er s√•dan set ikke, om der er flertal eller ej. Jeg mener, at det afg√łrende er, at man med det her forslag giver den enkelte pr√¶st i folkekirken mulighed for at foretage en vielse af to mennesker af samme k√łn, det vil sige at tage skridt nummer to, hvor folkekirken i dag siger, at det er op til den enkelte pr√¶st at finde ud af, om man √łnsker at udf√łre et kirkeligt ritual.

Kl. 1745
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. S√łren Krarup for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1745
S√łren Krarup (DF):
Jeg blev meget imponeret over ordf√łrerens frejdighed med hensyn til lighed: at alle er lige og der overhovedet ikke m√• v√¶re forskel. Jeg kunne fristes til at stille ordf√łreren det sp√łrgsm√•l, om m√¶nd er blevet i stand til at f√łde b√łrn, om vi er fuldst√¶ndig lige. Det er ikke g√•et op for mig, men det er m√•ske en form for reaktion√¶r holdning, som ordf√łreren ganske givet vil anklage mig for.

Men jeg vil godt vende mig til det, ordf√łreren bruger, n√•r hun taler om statskirke. Kender ordf√łreren grundlovens ¬ß 4? Ved ordf√łreren, hvordan forholdet mellem stat og kirke er? Tror ordf√łreren, at vi har statskirke her i landet, s√•dan at det er statsministeren, der bestemmer, hvad pr√¶sterne skal forkynde p√• s√łndag, og alts√• ogs√•, hvordan √¶gteskabet skal forst√•s af folkekirken?

Kl. 1746
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1746
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Til det f√łrste: Nej, jeg er ikke blevet oplyst om, at m√¶nd skulle v√¶re i stand til at f√łde b√łrn. Det er da en sp√¶ndende oplysning, hvis der skulle v√¶re noget om det, men jeg tror det ikke. Jeg har sv√¶rt ved at forestille mig det.

Statsministeren bestemmer ikke, hvad der skal siges i pr√¶diken i kirken, men jeg tror godt, at hr. S√łren Krarup ved, at Enhedslisten √łnsker en total adskillelse af kirke og stat.

Kl. 1747
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. S√łren Krarup.

Kl. 1747
S√łren Krarup (DF):
Nu er det jo ikke et sp√łrgsm√•l om, hvad Enhedslisten √łnsker. Ordf√łreren taler om, at statsministeren og staten simpelt hen kunne bestemme, at pr√¶sterne skulle anerkende det, der ikke er noget √¶gteskab, men som ordf√łreren kalder et √¶gteskab, nemlig mellem to af samme k√łn.

Men forholdet er jo alts√•, at forholdene ikke er s√•dan i √łjeblikket. L√łfter og hensigter, is√¶r hos Enhedslisten, er ganske givet meget vidtg√•ende, men alts√•, jeg synes nok, n√•r man stiller som et krav, at kirken skal indrette sig p√• en bestemt m√•de og forholde sig p√• en bestemt m√•de, og samtidig kalder den en statskirke, s√• m√• man v√¶re berettiget til at sp√łrge: Vi kender ordf√łreren grundlovens ¬ß 4, og ved hun, hvordan forholdet mellem stat og kirke er?

Kl. 1747
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1747
Johanne Schmidt-Nielsen (EL):

Ja, jeg mener, at jeg ved, hvordan forholdet mellem stat og kirke er, men jeg kan selvf√łlgelig altid blive klogere.

Jeg √łnsker s√•dan set ikke, at staten skal stille krav til kirken – det √łnsker jeg s√•dan set ikke – problemet er bare, at kirke og stat er meget t√¶t knyttet i Danmark, og s√• mener jeg ikke, at man skal acceptere diskrimination. Men som hr. S√łren Krarup ved, s√• ville jeg synes, at det m√•tte v√¶re fuldst√¶ndig op til kirken at bestemme, hvordan man √łnsker, at tingene skulle foreg√•, hvis man fik en total adskillelse af kirke og stat.

Kl. 1748
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ja tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren. Hr. Naser Khader som ordf√łrer.

Kl. 1748
(Ordf√łrer)
Naser Khader (NY):
I Ny Alliance st√łtter vi ligestilling i forholdet mellem to personer af samme k√łn. Til ligestilling h√łrer ogs√• muligheden for at f√• foretaget vielse i kirken, i synagogen, i moskeen og i templerne. Vi mener dog ogs√•, at det skal v√¶re muligt for den enkelte pr√¶st at sige nej til at foretage en s√•dan vielse. Man skal ikke tvinges til det.

Vi ser heller ikke nogen problemer i et √¶gteskab mellem to kvinder, hvis den kvinde, der ikke er biologisk mor til et barn, skal kunne blive registreret som medmor. Det m√• v√¶re naturligt, at vi i Danmark f√łlger trop med de andre lande, der har ligestillet hetero- og homoseksuelle i deres √¶gteskabslovgivninger. I Danmark gik vi i sin tid forrest med at indf√łre registreret partnerskab, men det forekommer mig, at vi nu halter lidt bagefter p√• det her omr√•de. I det hele taget kunne vi godt tr√¶nge til at give vores lovgivning et grundigt eftersyn for forskelsbehandling af homoseksuelle par.

Med det her forslag og Det Radikale Venstres forslag tager vi et skridt p√• vejen. Ny Alliance kan derfor st√łtte forslaget.

Kl. 1749
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Tak til ordf√łreren. S√• er det ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1750
(Ordf√łrer for forslagstillerne)
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):

Tak for de mange kommentarer og bemærkninger til det forslag, vi har stillet fra radikal side.

Jeg vil starte med at takke Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Ny Alliance for opbakningen, men jeg takker selvf√łlgelig ogs√• for de √łvrige kommentarer, som jeg vil komme ind p√• i l√łbet af min gennemgang af forslaget.

Forslaget her, som handler om en ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle par, s√•ledes at det ogs√• vil blive muligt for to mennesker af samme k√łn at indg√• √¶gteskab, indeholder jo tre hovedelementer.

F√łrste handler det om kirkelig vielse. Det handler om muligheden for, at religi√łse samfund eller pr√¶ster i folkekirken vil kunne vie to personer af samme k√łn. Allerede i dag kan man jo lave forskellige ritualer b√•de inden for folkekirken og inden for andre trossamfund. Den eneste forskel, der er mellem et homoseksuelt og et heteroseksuelt par i religi√łse sammenh√¶nge, er, at det for det homoseksuelle par ikke f√•r juridisk retsvirkning med det samme, men skal klares p√• r√•dhuset. Det er alts√• den lovgivning, vi har vedtaget her i Folketinget, der forhindrer, at man har den mulighed. Det er ikke folkekirken, der forhindrer det, og det er heller ikke det enkelte trossamfund, der forhindrer det; det er den lovgivning, som vi har lavet. Derfor vil vi give mulighed for, at de pr√¶ster, der har lyst til at vie homoseksuelle, eller de trossamfund, der har lyst til at vie homoseksuelle, kan g√łre det, men ogs√• med retsvirkning.

Der har her i dag v√¶ret en del diskussion om faderskabsreglerne i b√łrneloven. Jeg vil i forhold til det emne gerne kvittere for b√•de justitsministerens udmelding og de udmeldinger, der kom fra Venstre og Konservative om, at man har bev√¶get sig. Det synes jeg selvf√łlgelig er utrolig vigtigt.

Vi betragter det som et vigtigt skridt i den rigtige retning, at man nu vil anerkende, at for to kvinder, der lever i et registreret partnerskab og f√•r foretaget kunstig befrugtning, kan mor nummer to eller medmoren – et ord, som jeg endda h√łrte den Konservative ordf√łrer tog i sin mund, og det er jeg ogs√• glad for – faktisk blive anerkendt som mor fra barnets f√łdsel. Jeg vil gerne takke b√•de regeringen og VK-partierne for, at man har bev√¶get sig i den retning. Det vil f√• utrolig stor betydning for rigtig mange mennesker, som har problemerne med, at man i dag skal vente 3 m√•neder, f√łr man kan stedbarnsadoptere. S√• det er et rigtig stort skridt i den rigtige retning.

Desv√¶rre er der alts√• andre problemer i b√łrnelovens regler, som ikke bliver l√łst med det forslag. Det vil stadig v√¶k v√¶re s√•dan, at hvis to kvinder, der lever i et registreret partnerskab, f√•r et barn, og det ikke er ved kunstig befrugtning, skal de stedbarnsadoptere. De vil alts√• stadig have problemerne med, at de ikke kan f√• 14 dages barsel, fordi det er s√•dan, at faren jo er en rigtig person, kan man sige, der lever ude i samfundet. I dag er det s√•dan, at hvis kvinden i et heteroseksuelt parforhold bliver gravid, men den biologiske far ikke er √¶gtemanden, s√• anerkender man i udgangspunktet stadig √¶gtemanden som far. Vi synes s√•dan set, at det ogs√• ville v√¶re rimeligt, at man paralleliserede det med to kvinder, der lever i et registreret partnerskab, s√•dan at de to kvinder bliver anerkendt som for√¶ldre fra starten – hvis de alts√• lever i et registreret partnerskab – ogs√• selv om der er en biologisk far derude.

Jeg har utrolig sv√¶rt ved at se, hvor forskellen er i de to situationer. Justitsministeren n√¶vnte, at forskellen best√•r i, at hvis den ene af kvinderne i et registreret parforhold mellem to kvinder pludselig blev gravid, var man hundrede procent sikker p√•, at det ikke var den anden kvinde, der var faren, mens man, hvis det var et heteroseksuelt par, m√•tte formode, at manden var faren. Jeg synes alts√•, det er en absurd argumentation. Hvis man skulle f√łre den helt til ende, betyder det jo, at hos heteroseksuelle par, hvor kvinden bliver gravid og manden er steril, skal man ikke l√¶ngere anerkende manden som far. Det er et noget fort√¶nkt eksempel, men det findes jo i virkeligheden, og jeg synes sagtens, man kan lave parallellen, hvis man lader sig drive ud i den argumentation.

Jeg synes, at det vigtige og det perspektiv, vi skal have, er barnets perspektiv, barnets tarv. Sandheden er jo den – selv ogs√• med den indr√łmmelse, regeringen kommer med – at der stadig vil v√¶re situationer, hvor der er to kvinder, der lever sammen og skal have et barn, og hvor den ene mor f.eks. ikke kan f√• de 14 dages barsel, dvs. mindre for√¶ldretid til barnet. Set i barneperspektivet, set fra barnets udgangspunkt er det alts√• d√•rligere, end hvis man gennemf√łrte det forslag, vi her har lavet.

Det sidste element i forslaget handler om homoseksuelle pars mulighed for adoption. Det har der ikke været så megen debat om. Vi har tidligere argumenteret for, at vi mener, homoseksuelle kan være lige så kærlige forældre som alle andre, og det viser erfaringer fra Sverige og Norge sådan set også, men jeg har ikke tænkt mig at gå yderligere ind i den diskussion nu, for det har ikke været den væsentlige diskussion her i dag.

Til sidst vil jeg bare endnu en gang appellere til, at vi i udvalgsarbejdet kan g√• ind og dr√łfte nogle af de her sp√łrgsm√•l n√¶rmere, ogs√• hvis der er nogle tvivlssp√łrgsm√•l, som m√•ske kunne v√¶re med til at rykke om ikke hele partier, s√• m√•ske enkelte medlemmer – ogs√• af Venstres og Konservatives folketingsgrupper. Det ville jo v√¶re rigtig rart.

Kan det ellers lade sig g√łre teknisk, er vi s√•dan set ogs√• parate til at dele forslaget op i forskellige dele, hvis det kan g√łre det mere spiseligt for nogle af Folketingets medlemmer.

S√• synes jeg, som ogs√• den socialdemokratiske ordf√łrer var inde p√•, at man skal v√¶re opm√¶rksom p√•, at der allerede er andre EU-lande, der har taget det her skridt. Der er tre EU-lande – det er Spanien, det er Belgien, og det er Holland – hvor man har gjort det her, og jeg tror faktisk ikke, konsekvenserne har v√¶ret s√• forf√¶rdelige, som man forestiller sig. Til geng√¶ld har man l√łst en masse praktiske problemer, og det synes vi m√• v√¶re p√• sin plads.

Danmark var det f√łrste land, der tilbage i 1989 indf√łrte registreret partnerskab; vi var foregangsland. Jeg tror, at vi p√• vanlig dansk maner har lullet os ind i en forestilling om, at vi er bedre end andre, mens resten af verden har udviklet sig i mellemtiden.

Kl. 1757
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Tak til ordf√łreren. Der er par korte bem√¶rkninger. F√łrst fra fru Marlene Harps√łe.

Kl. 1757
Marlene Harps√łe (DF):

Nu, hvor ordf√łreren, hr. Simon Emil Ammitzb√łll fra Det Radikale Venstre, g√•r s√• meget op i ligestilling, mener ordf√łreren s√• ikke ogs√•, at det b√łr v√¶re muligt for homoseksuelle at blive gift inden for andre religioner, f.eks. inden for den muslimske religion? For hvis der ud fra ordf√łrerens synspunkt skal v√¶re tale om √¶gte ligestilling, s√• m√• det vel ogs√• g√¶lde alle religioner.

Kl. 1758
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1758
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):

Der er tale om fuld ligestilling i den forstand, at det, vi foreslår her, er at give en mulighed for at foretage vielser, ægteskaber mellem homoseksuelle. Inden for folkekirken vil det få den konsekvens, at en præst kan vælge, om han eller hun vil vie homoseksuelle. Det er op til den enkelte præst. Præsten har mulighed for at sige nej.

Inden for de anerkendte og godkendte trossamfund, alts√• de √łvrige trossamfund, ville v√¶re s√•dan, at det er op til trossamfundet, om det vil bestemme det. Det Radikale Venstre har intet som helst √łnske om at bestemme, hvordan man skal g√łre ting, hverken i folkekirken eller i andre trossamfund. Det, vi siger, er, at Folketinget ikke skal bestemme, at man ikke m√•. Det vil vi s√•dan set lade v√¶re op til trossamfundene og lade v√¶re op til pr√¶sterne.

Kl. 1758
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Marlene Harps√łe.

Kl. 1758
Marlene Harps√łe (DF):

S√• det, ordf√łreren egentlig siger, er, at det er op til det enkelte trossamfund, om det vil vie homoseksuelle eller ej, og det vil ordf√łreren s√•dan set ikke tage konkret stilling til. Ordf√łreren vil slet ikke g√• ind p√• at lovgive om, at de skal vie homoseksuelle, mens folkekirken s√• √•benbart er helt fritaget. Hvordan h√¶nger det hele sammen i forhold til ligestilling, for det er vel det, som Det Radikale Venstre ellers g√•r s√• meget op i?

Kl. 1759
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1759
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):

Nu kan man jo ikke b√•de bl√¶se og have mel i munden. N√•r man accepterer og gerne vil have, at folkekirken har en s√¶rstatus, s√• kan man ikke samtidig sige, at der skal v√¶re fuldst√¶ndig lige regler for folkekirken og de √łvrige trossamfund. Vi synes ogs√•, at trossamfundene gerne m√• forest√• begravelser eller konfirmationslignende handlinger eller hvad ved jeg. Vi ville aldrig p√•l√¶gge dem at skulle udf√łre bestemte ritualer eller bestemte handlinger. Det er jo en m√¶rkelig snak.

Det, der m√• v√¶re tale om, er, at vi giver muligheden for det. S√• kan det v√¶re, at nogle trossamfund v√¶lger, at de vil have homoseksuelle √¶gteskaber, at det er noget, de vil tage del i, og at andre ikke vil, men det er jo op til trossamfundene, ligesom det er med hensyn til kvindelige forkyndere. Der er det ogs√• op til det enkelte trossamfund, i hvert fald i √łjeblikket, om de kan have kvindelige forkyndere eller ej, mens der i hvert fald i √łjeblikket er forskel i folkekirken.

Kl. 1800
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 1800
Jesper Langballe (DF):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll siger, at staten og Folketinget ikke skal bestemme, hvad pr√¶sterne ikke m√•. Der skal v√¶re fuldst√¶ndig frihed. Jamen det skal staten da, det skal Folketinget da. Det er jo klart, vi har vedtaget her til lands, at der er en vis orden, og der er faktisk et enormt folkeflertal, der g√•r ind for, at staten har den rolle, at Folketinget underst√łtter folkekirken ved at lovgive. Det kan man jo se p√•, hvor mange medlemmer der er i folkekirken, et stort flertal. Men det skal de ikke have lov til, folkekirkemedlemmerne skal ikke have lov til at v√¶re i flertal, for hr. Simon Emil Ammitzb√łll vil have frihed, fuldst√¶ndig frihed. Vel vil han ej, han vil have tvang.

Kl. 1801
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1801
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Ja, og s√•dan kan en trekant blive til en firkant og r√łd til bl√•. Alts√•, man kan jo argumentere p√• alle mulige m√•der, men vi er jo n√łdt til at forholde os til det faktuelle. Det faktuelle er, at hverken hr. Jesper Langballe eller jeg eller nogen som helst anden kan udtale sig om, hvad de 80 pct. af den danske befolkning, der er medlemmer af folkekirken, m√•tte mene om dette eller hint. Det er der ikke nogen, der er repr√¶sentant for, heller ikke hr. Jesper Langballe.

Min pointe er, at for min skyld m√• alle pr√¶sterne i folkekirken jo ende op med at sige, at de ikke vil vie homoseksuelle. Det vil jeg ikke bestemme. Men som det er i dag, er der alts√• pr√¶ster, som foretager ritualer for homoseksuelle, der skal have registreret partnerskab, men som ikke kan give det juridisk gyldighed, alene med den begrundelse at det har vi besluttet herinde i Folketinget. Det er alts√• ikke noget, man har besluttet i kirken, det er noget, man har besluttet i Folketinget. Der mener jeg, det er forkert, at vi vil bestemme, hvad man ikke m√• g√łre i folkekirken.

Kl. 1802
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1802
Jesper Langballe (DF):
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll forstod enten overhovedet ikke, hvad det var, jeg sagde, eller h√łrte ikke efter; jeg ved ikke, hvad forklaringen er. Det, jeg sagde, var jo, at der er et massivt folkeligt √łnske – det kan man se p√• folkekirkens medlemstal – et massivt folkeligt √łnske om, at staten bliver ved med at tjene kirken ved at s√¶tte nogle gr√¶nser, ved at holde en vis orden. Det m√• alle de folkekirkemedlemmer, som udg√łr ca. 90 pct. af befolkningen, ikke have lov til. If√łlge hr. Simon Emil Ammitzb√łll m√• der ikke v√¶re den frihed for folkekirkens medlemmer til at give sig ind under en begr√¶nsning, hvor man har nogle regler for, hvem der holder orden. Hvad er det for et tyranni i frihedens navn? Jeg kan ikke forst√•, at hr. Simon Emil Ammitzb√łll ikke selv kan se eller – i hvert fald n√•r jeg siger det – h√łre, hvad det er, jeg pr√łver p√• at sige.

Kl. 1803
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1803
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Nu er der jo sket ting og sager, siden hr. Jesper Langballe var præst i folkekirken, bl.a. er der kun 80 pct. af den danske befolkning, og ikke 90 pct., der er medlem af folkekirken.

Det, der er pointen, er, at der jo ikke er nogen som helst modstrid mellem det her lovforslag og s√• √łnsket om, at staten skal bakke op om folkekirken. Med loven om registreret partnerskab fra 1989 gik Folketinget ind og lavede en undtagelse, der sagde: Her m√• folkekirken ikke agere, folkekirken m√• ikke foretage vielser mellem to mennesker af samme k√łn. Det er og bliver et forbud, som Folketinget har vedtaget mod det, som folkekirken kan lave.

Hvordan tvang kan blive frihed i hr. Jesper Langballes mund og hoved, forst√•r jeg ikke, men det er der vel heller ingen, der forventer, jeg skal kunne redeg√łre for fra Folketingets talerstol.

Kl. 1805
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ja, taletiden er opbrugt. Fru Pia Christmas-M√łller for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1805
Pia Christmas-M√łller (UFG):
Jeg har meget sv√¶rt ved at f√łlge hr. Langballes udl√¶gning af det her forslag. Jeg kan simpelt hen slet ikke se, hvordan forslaget kan blive fortolket som et indgreb af tvangsm√¶ssig karakter over for folkekirken. Har jeg ikke forst√•et forslaget korrekt, at der alene er tale om at give folkekirkens pr√¶ster lov til at give de af folkekirkens medlemmer, der har lyst til at blive viet som et homoseksuelt par, den juridiske legitimitet til at blive anerkendt som et √¶gteskab i det danske samfund? Er det ikke alene det, forslaget handler om p√• det her punkt?

Jeg har meget sympati for det forslag, vil jeg gerne sige. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og det videre forl√łb og noterer mig, at forslagsstillerne ogs√• er villige til at dele forslaget op, dersom det kan fremme processen. Jeg m√• sige, at jeg st√•r uforst√•ende over for den udl√¶gning, Dansk Folkeparti kommer med af forslaget, som det er blevet pr√¶senteret her, b√•de i tekst og mundtligt af ordf√łreren.

Kl. 1806
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1806
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg kan give fru Pia Christmas-M√łller fuldst√¶ndig ret. Det, som vi l√¶gger op til p√• det her punkt i forslaget, er, at de pr√¶ster og de medlemmer af folkekirken, der enten m√•tte √łnske at foretage en vielse af homoseksuelle eller f√• foretaget en vielse, kan g√łre det med juridisk virkning. De kan s√•dan set allerede i dag gennemf√łre et ritual, det g√łr de allerede med et ritual, folkekirken selv har udarbejdet. Det har bare ingen juridisk gyldighed.

Det, vi gerne vil have med det her, er, at vi siger, at i stedet for at folk f√łrst skal g√• i kirken og derefter p√• r√•dhuset eller omvendt, kan de f√• foretaget begge dele ved samme d√łr, ved kirkens d√łr, hvis ellers pr√¶sten har lyst til at g√łre det. Hvis pr√¶sten ikke har lyst til at g√łre det, s√• bliver det ikke til noget, for der er stadig mulighed for at sige nej for hver enkelt pr√¶st, der har lyst til det.

Kl. 1806
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Pia Christmas-M√łller.

Kl. 1806
Pia Christmas-M√łller (UFG):
Så kan forslaget på dette punkt kun opfattes som en frihedsudvidelse for såvel nogle præster i folkekirken som for medlemmerne. Det kan aldrig blive opfattet som et indgreb af tvangsmæssige karakter. Er vi enige om den tolkning af forslaget på det her punkt?

Kl. 1807
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1807
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg er fuldst√¶ndig enig med fru Pia Christmas-M√łller i, at vi med dette forslag giver frihed til nogle pr√¶ster i folkekirken, og vi giver frihed til nogle medlemmer af folkekirken, som gerne vil have en kirkelig velsignelse, der ogs√• kan f√• juridisk gyldighed. Det er den frihed, vi giver. Der er kun frihedselementer i det her forslag, intet af det modsatte.

Kl. 1807
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ja, jeg kan forst√•, at hr. Jesper Langballe f√łlte, at han blev angrebet af fru Pia Christmas-M√łller. Undtagelsesvis vil hr. Jesper Langballe f√• lov til at f√• en enkelt kort bem√¶rkning til ordf√łreren. Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1807
Jesper Langballe (DF):
Lad den korte bem√¶rkning s√• bare g√• ud p√• en undren over, at fru Pia Christmas-M√łller efter mange √•r i Folketinget ikke ved, hvordan man ter sig i Folketinget, n√•r hun i en kort bem√¶rkning til hr. Simon Emil Ammitzb√łll giver sig til at angribe mig, som ikke kan svare.

I √łvrigt var den korte bem√¶rkning fra fru Pia Christmas-M√łller s√• indholdsl√łs, at n√•r jeg skal v√¶re helt √¶rlig, m√• jeg sige, at der faktisk heller ikke var noget at svare p√•. Men tak, hr. formand.

Kl. 1808
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Jeg g√•r ud fra, at det var en bem√¶rkning til ordf√łreren. Det her er korte bem√¶rkninger til ordf√łreren. Ordf√łrer, hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1808
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Nu skal man jo passe p√• med, hvilket sp√¶ndingsfelt man kan komme ind i i s√•dan en debat. Jeg kan kun konstatere, at fru Pia Christmas-M√łller og jeg er enige i, at det her forslag giver mere frihed til pr√¶ster og til folkekirkens medlemmer, mens hr. Jesper Langballe √•benbart mener, at frihed er tvang.

Kl. 1808
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. S√łren Krarup for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1808
S√łren Krarup (DF):
For en meget kort bemærkning: Jeg vil også begynde med at rose formanden for hans bevilling af en mulighed for hr. Jesper Langballe til at svare på et angreb, han ellers var afskåret fra at besvare.

Men jeg vil lige sige til hr. Simon Emil Ammitzb√łll, som jeg altid lytter til med stor interesse og velvilje, at forholdet jo simpelt hen er det, at sp√łrgsm√•let om, hvad der er √¶gteskab eller ikke√¶gteskab afg√łres derved, at man siger: Nej, √¶gteskab er mellem mand og kvinde, dvs. det er et √¶gteskabsstiftende forhold. Man kan lege alt muligt, og jeg vil ikke forbyde hr. Simon Emil Ammitzb√łll at lege alle mulige ting. Men alts√• det korte af det lange er, at et √¶gteskab er mellem mand og kvinde. Det er det, der fastholdes i folkekirken, og derfor er der ikke tale om en kirkelig vielse. Der er tale om kirkelig velsignelse, det er der til hver eneste gudstjeneste, men et √¶gteskab er mellem mand og kvinde, og derfor er det ikke noget, der kan finde sted i kirken.

Kl. 1809
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1809
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Man kan jo sige, hvad man vil. Vi lever jo heldigvis i et land med ytringsfrihed. Men nu er det s√•dan, at i b√•de Spanien, Belgien og Holland anerkender man allerede, at parforhold mellem to mennesker af samme k√łn er et √¶gteskab p√• lige fod med et √¶gteskab mellem mand og kvinde, alts√• findes det allerede.

Det, vi taler om, er, at vi gerne vil give et indhold, der g√łr, at √¶gteskabslovgivningen i virkeligheden bliver fuldst√¶ndig ens for par af forskelligt k√łn som for par af samme k√łn. Der er tre undtagelser tilbage i den nuv√¶rende lovgivning. De handler om adoption, de handler om nogle af anerkendelsesreglerne i forl√¶ngelse af insemination, og s√• handler de om, hvorvidt en kirkelig eller religi√łs vielse vil kunne f√• juridisk gyldighed. Det er den ligestilling, vi vil have, og man kan sige, at lige meget, hvad hr. S√łren Krarup eller andre leger, er der jo allerede denne form for √¶gteskaber, lige meget om vi kalder dem √¶gteskaber eller partnerskaber.

Kl. 1811
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Fru Pia Christmas-M√łller √łnsker en kort bem√¶rkning, kunne jeg forst√•. Der skal v√¶re ligestilling ogs√• her i Folketinget. En enkelt kort bem√¶rkning til ordf√łreren. Fru Pia Christmas-M√łller.

Kl. 1811
Pia Christmas-M√łller (UFG):
Jeg tror, at enhver kan h√łre forskel p√• det, jeg sagde, og det, som hr. Langballe kom med f√łr. Jeg vil bare sige til hr. Langballe, at jeg er fuldt p√• det rene med Folketingets forretningsorden, og at jeg geb√¶rder mig fuldst√¶ndig inden for de rammer, der er s√¶dvanlig praksis her. Det synes jeg egentlig ogs√• godt lige man kunne kvittere for fra formandens side.

Jeg brugte alene hr. Langballes tolkning af et forslag som baggrund for mit sp√łrgsm√•l til ordf√łreren for at f√• klarhed over, hvad forslaget g√•r ud p√•. Og det har hr. Langballe selv brugt som metode et utal af gange. S√• √¶rlig talt synes jeg, at indl√¶gget vendt mod mig mest beskriver hr. Langballes egen opfattelse af, at der √•benbart er forskel p√• folk her i salen. Det er der heldigvis ikke, n√•r det g√¶lder forretningsordenen.

Kl. 1811
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Det er der bestemt ikke. √ėnsker ordf√łreren en bem√¶rkning?

Kl. 1811
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg er enig med fru Pia Christmas-M√łller.

Kl. 1812
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning.

Kl. 1812
Mogens Jensen (S):
Det er fremkommet p√• baggrund af hr. S√łren Krarups bem√¶rkninger om definitionen af √¶gteskab. Der vil jeg bare sp√łrge ordf√łreren, om ordf√łreren kan bekr√¶fte, at da man behandlede B 76, som g√•r forud for dette lovforslag, modtog man et svar fra familieministeren om definition af √¶gteskab, hvori der st√•r, at begrebet √¶gteskab ikke er defineret i den nug√¶ldende lovgivning. Ej heller i den f√łrste version af lov om √¶gteskabs indg√•else og opl√łsning fra 1922 findes der en definition.

Kl. 1812
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1812
Simon Emil Ammitzb√łll (RV):
Jeg kan selvf√łlgelig bekr√¶fte, at et svar, der er afgivet af den tidligere familieminister, er afgivet. Jeg synes ogs√• bare, at det i forl√¶ngelse af hr. Mogens Jensen sp√łrgsm√•l er v√¶rd at holde fast i, at det, vi laver, er en √¶ndring af √¶gteskabslovgivningen, hvor man ikke tager stilling til de k√łnsm√¶ssige forhold og dermed √•bner mulighed for, at √¶gteskabslovgivningen b√•de kan g√¶lde i forhold til par, hvor det er en mand og en kvinde, men ogs√• i forhold til par, hvor det er to mennesker af samme k√łn.

Kl. 1813
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Tak til ordf√łreren for forslagsstillerne.
Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foresl√•r, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.

Referat af 1. behandlingen af lovforslaget hos Folketinget. I referatet på Folketingets hjemmeside er alle indlæg ikke mere vist.