R 12. Folketingets forhandling 31. marts 2022 om “Redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022”.

Vist 0 gange.
Folketinget havde den 31. marts 2022 forhandling om forhandling om R 12 “Redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022“.
Forhandlingen startede kl. 1022 og sluttede kl. 1155.

Herunder gengives f√łrst forhandlingen og derefter Folketingets TV med optagelse af forhandlingen.

* * *
Forhandlingen
Det næste punkt på dagsordenen er:

8) Forhandling om redeg√łrelse nr. R 12:
Ministeren for ligestillings redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022.
(Anmeldelse 25.02.2022. Meddelelse om forhandling 25.02.2022).

Kl. 1022
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Forhandlingen er √•bnet. Det er en redeg√łrelsesdebat, hvor vi skal have folk op at sidde p√• forreste r√¶kke, s√• vi holder lige en lille teknisk pause, s√• vi f√•r folk p√• plads.

Jeg kan jo forklare for de undrende tilh√łrere, at n√•r vi har foresp√łrgselsdebatter og redeg√łrelsesdebatter, sidder ordf√łrerne ikke p√• deres normale pladser ude i salen, men s√• sidder man lidt samlet heroppe p√• forreste r√¶kke, for det giver s√•dan en mere intens debat. S√• det er forklaringen p√• den lille tekniske ting, vi er i gang med her, hvor mikrofonerne skal v√¶re tilpasset den enkelte ordf√łrer.

Så tror jeg, vi er klar. Hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Kl. 1024
Ordf√łrer,
Lars Aslan Rasmussen (S)

Tak. Ulighed er et vilk√•r i grundstammen af ethvert velfungerende samfund. Med ulighed f√łlger ofte ustabilitet og mistillid til de mest centrale institutioner i samfundet. Det g√¶lder uanset ulighedens ansigt, for f√¶llestr√¶kket er det samme: Ulighed f√łder uretf√¶rdighed.

I Danmark fik vi tidligt √łjnene op for v√¶rdien af lighed, ikke kun i forhold til √łkonomisk lighed, men ogs√• i forhold til k√łn og seksualitet. Det har medf√łrt store fordele for vores samfund, for fremskridt g√•r hurtigere, n√•r vi l√łfter i samlet flok og ikke lader fremskridtet afh√¶nge af en lille privilegeret gruppe. Netop vores ligestillingspolitik med kvindernes indtog p√• arbejdsmarkedet har v√¶ret afg√łrende for, at Danmark i dag er s√• velfungerende med et solidt velf√¶rdssamfund, stor tillid og en st√¶rk sammenh√¶ngskraft.

Det er socialdemokratisk hjerteblod at fremme ligestillingen i Danmark, og vi er stolte af de store fremskridt. Mange af dem er klart og tydeligt socialdemokratiske fingeraftryk. Men at der er en historisk sejr for ligestillingen, betyder ikke, at vi i dag har opnået ligestilling i Danmark. Det er en myte. Imens vi herhjemme har sat vores lid til, at forandringer skal ske af sig selv, har en lang række lande overhalet os på ranglisten over de mest ligestillede lande i verden. I 2006 lå vi på en 8.-plads, i 2021 lå vi på en 29.-plads.

Den socialdemokratiske regering har siden folketingsvalget i 2019 gennemf√łrt en lang r√¶kke initiativer, som kommer ligestillingen i Danmark til gode. Vi har vedtaget en samtykkebaseret voldt√¶gtsbestemmelse og indf√łrt politigaranti i voldt√¶gtssager, og vi har styrket indsatsen over for ofrene. Vi har pr√¶senteret et udspil, som skal styrke rettigheder og muligheder for lgbti-personer, og vi er godt p√• vej med at omstille initiativerne til lovgivning. Vi har indg√•et en aftale om √łrem√¶rket orlov og forbedret barselsmulighederne for de selvst√¶ndige. Vi har sammen med parterne indg√•et en aftale i forhold til Kommissionen for den glemte kvindekamp, som skal se p√• indvandrerpigers og -kvinders frihed og rettigheder. Vi har nedsat en L√łnstrukturkomit√©, som skal se p√• l√łnstrukturer og uligel√łn i den offentlige sektor. Vi har sikret flere kvinder i forskning ved at underst√łtte en mere ligelig k√łnsbalance i forskningsmilj√łerne. Vi har fremsat et lovforslag om flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Og senest har ligestillingsministeren foresl√•et en handlingsplan imod drab p√• kvinder.

Mange af initiativerne virker allerede, nogle er p√• vej, og nye skal komme til. Den socialdemokratiske ligestillingskamp handler om at skabe lige muligheder uanset k√łn og seksualitet, den handler om frihed og retf√¶rdighed, og den handler om retten til at v√¶re den, man er, og elske den, man vil. Vores kamp for ligestilling er en f√¶lles kamp, ikke er en kamp mellem k√łn eller grupper i samfundet. Ligestillingskampen er for det brede f√¶llesskab.

I Socialdemokratiet k√¶mper vi for et st√¶rkt velf√¶rdssamfund. Et st√¶rkt velf√¶rdssamfund st√•r p√• et fundament af retf√¶rdighed og solidaritet. Vi k√¶mper for et samfund, hvor der reelt er lige muligheder uanset k√łn og seksualitet, og hvor ingen uds√¶ttes for diskrimination, og hvor der er plads til forskellighed. Tak for ordet.

Kl. 1027
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak til ordf√łreren. Jeg ser ikke nogen √łnsker om korte bem√¶rkninger. Det betyder, at vi kan g√• videre i ordf√łrerr√¶kken til fru Maja Torp, Venstre.

Kl. 1027
Ordf√łrer, Maja Torp (V)
Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at benytte den her anledning til at takke ministeren og ordf√łrerne for at s√¶tte ligestilling p√• dagsordenen. Selv om vi langtfra er enige om alt partierne imellem, s√• bidrager vi hver is√¶r til en god og konstruktiv, men ogs√• solid debat, som har den fornemste opgave, nemlig at fremme ligestillingen. Det er afg√łrende, at partierne st√•r sammen, n√•r det handler om at komme diskrimination til livs. Mere billedlig talt kan man forst√• det s√•dan, at alle drager mod samme m√•l, men at vejen dertil er forskellig. Vi som folkevalgte repr√¶senterer en r√¶kke v√¶rdier, som r√¶kker l√¶ngere end politiske ideologier, en r√¶kke kernev√¶rdier, som sikrer demokrati, frihed og ikke mindst lighed.

For mig at se er ligestilling et vidt begreb, som indeholder en r√¶kke aspekter, som ikke m√• g√• tabt i debatten. Ligestilling favner bredt og d√¶kker i s√¶rdeleshed over k√łn, seksualitet, religion og etnicitet. Det er blot et udpluk, som ligestillingen d√¶kker over. De her udpluk sp√¶nder jo bredt, og det illustrerer i al sin tydelighed, at ligestilling er mere end bare kvoter m√¶nd og kvinder imellem. I Venstre √łnsker vi ikke at k√łre fast i den samme gamle rille, som ikke bidrager til en nuanceret og bredere debat. Det kan siges med et enkelt ord: Vi skal kigge p√• diversitet og ikke bare p√• ligestilling mellem k√łnnene.

Jeg anerkender, at der eksisterer en problematik, i forhold til at typisk kvindek√łnnet er underrepr√¶senteret i visse brancher og i s√¶rdeleshed i bestyrelser og ledelser. Kvindekvoter eller ikke kvindekvoter ‚Äď i Venstre tror vi p√• det enkelte menneske, den enkelte familie og den enkelte virksomhed. De ved alle selv, hvordan man bedst indretter sig. Og jeg tror ogs√• p√•, at vi kan n√• mindst lige s√• langt med frivillighed, som vi kan med tvang, og endda endnu l√¶ngere. For at s√¶tte tingene lidt i perspektiv, kan vi rette blikket mod et stigende antal kvinder, som frivilligt har lyst til at v√¶re v√¶rnepligtige. Det kan vi bl.a. se i den ligestillingsredeg√łrelse, der ligger. Der er tale om en markant udvikling. Vi kan her se, at 3 pct. kvinder var v√¶rnepligtige i 2005. I 2020 var vi faktisk helt oppe p√• 22 pct. ad frivillighedens vej. Her har forsvaret vist, at de kan noget i forhold til at tiltr√¶kke kvinder, og det kunne andre virksomheder og organisationer godt l√¶re lidt af, alts√• at v√¶re lidt nysgerrig p√•, hvad der g√łr, at de er lykkedes med det. For det er en udvikling, der er sket helt uden kvoter. Det er en prisv√¶rdig udvikling.

Jeg tror, at vi skal sikre de rigtige rammevilk√•r i forhold til at skabe en mere j√¶vnbyrdig fordeling af k√łn p√• det danske arbejdsmarked. F√łrst og fremmest skal vi vide, hvad det er, der reelt set forhindrer kvinderne i at besidde stillinger, som prim√¶rt er domineret af m√¶nd. Vi har mange fordomme og mange gisninger om, hvad barriererne er, men er vi nysgerrige nok i forhold til at lede efter nuancerne? Det kan jeg godt tvivle lidt p√•. Derefter skal vi g√łre det attraktivt for alle uagtet k√łn, alder, seksualitet, religion eller etnicitet. Og jeg er bange for, at det, hvis vi f√łrst indf√łrer kvoter for kvinder, kan danne grundlag for en uhensigtsm√¶ssig glidebane, for hvad bliver s√• det n√¶ste? Skal vi ogs√• have kvoter defineret p√• baggrund af eksempelvis seksualitet?

Debatten p√• ligestillingsomr√•det v√¶kker meget ofte st√¶rke f√łlelser, og det ser jeg som et tegn p√•, at det betyder rigtig meget for det enkelte menneske. Men det skal ogs√• v√¶re f√łlelser, som vi skal kunne t√łjle, og f√łrst og fremmest skal vi turde acceptere og i h√łj grad respektere de mennesker, som n√łdvendigvis ikke lever deres liv p√• samme m√•de som majoriteten. Det handler om frihed til at v√¶lge. Vi skal som samfund aldrig d√łmme andre mennesker p√• baggrund af k√łn, seksualitet eller religion. Det betyder, at vi fremadrettet ikke skal t√¶nke s√• meget i k√łn, men i diversitet. Det begreb skal vi simpelt hen have helt ind under huden. Jeg ser gerne, at vi f√•r gjort op med den ogs√• nogle gange s√•dan lidt s√łjlet√¶nkning, kasset√¶nkning, som har v√¶ret der i alt for mange √•r. Vi skal nemlig t√¶nke meget bredere i rammevilk√•r og strukturer og kultur. Med det mener jeg, at vi skal g√łre det mere attraktivt og g√łre det nemmere at tage del i det danske samfund, uanset hvem man er, s√• l√¶nge man indordner sig under de danske love.

Som jeg n√¶vnte tidligere, rummer begrebet ligestilling en r√¶kke aspekter, som hver is√¶r adskiller sig fra hinanden. N√•r vi debatterer ligestilling, kommer vi desv√¶rre ikke uden om de uhyggelige og hjertesk√¶rende tal og statistikker. 21 pct. af de voldsudsatte kvinder har oplevet livstruende vold. Det er simpelt hen ikke acceptabelt. Jeg er selvf√łlgelig enig i, at vi l√łbende skal styrke indsatsen, s√• vi i fremtiden kan komme k√łnsbaseret vold til livs.

Vi skal r√¶kke ud til de kvinder, som har v√¶ret udsat for vold, men jeg er overbevist om, at vi skal s√¶tte ind flere steder. F√łrst og fremmest skal vi turde at se realiteterne i √łjnene, og det g√łr vi ved at tale om det, vi hidtil har ladet v√¶re usagt. Partnervold og k√łnsbaseret vold skal ikke forties. Vi skal tr√¶kke det ud af m√łrket og bryde tabuet, og vi skal stille det frem i lyset, s√• vi for alvor kan betragte de forf√¶rdeligheder, som har fundet sted alt for l√¶nge. Ved at vi begynder at itales√¶tte problemerne p√• uddannelsesinstitutionerne, i familierne og blandt venner og veninder, har vi allerede dannet grobund for en kultur√¶ndring, som p√• sigt gerne skulle afspejle sig i samfundet og i de tragiske statistikker, som vi desv√¶rre m√• erkende eksisterer.

Som det er nu, er alt for mange kvinder underlagt social kontrol, som resulterer i negative konsekvenser, ikke kun for kvinderne, men ogs√• for det danske samfund. Desv√¶rre kan dagens redeg√łrelse afsl√łre, at kvinder med anden kulturel og religi√łs baggrund i alt for h√łj grad er udsat for social kontrol. Det √¶rgrer mig, at samfundet g√•r glip af de kompetencer, fordi de er underlagt et pres fra deres familier, som begr√¶nser deres frihed, en frihed, som b√łr og skal v√¶re en menneskeret for alle, som er bosiddende i Danmark. Eksempelvis har 70 pct. af jobcentermedarbejdere, der er i K√łbenhavns Kommune, faktisk oplevet, at en √¶gtef√¶lle eller en anden sl√¶gtning har presset p√• for at komme med ind til samtaler eller p√• anden vis har fors√łgt at blande sig i ledige etniske minoritetskvinders forl√łb p√• jobcenteret. Hver tredje jobcentermedarbejder i K√łbenhavns Kommune har haft kontakt til ledige etniske minoritetskvinder, som har givet udtryk for, at de oplever et pres fra deres familier eller omgangskreds i forhold til ikke at st√• til r√•dighed for arbejdsmarkedet. Det er et omr√•de, hvor vi er n√łdt til at s√¶tte ind, ikke kun for samfundets skyld, men jo i h√łj grad ogs√• for de mange kvinder, som reelt set er lagt i l√¶nker.

Dagens redeg√łrelse og debatten i dag vidner om, at ligestillingen stadig er underlagt et enormt pres, men jeg er ogs√• optimistisk. I Venstre tror vi nemlig p√• fremtiden, for fremtiden skaber nye muligheder. Et godt eksempel p√• det skal findes blandt danske innovative entrepren√łrer. Jeg har tidligere v√¶ret i dialog med nogle innovative kr√¶fter, nogle unge piger, som selv har v√¶ret med til at skabe et nyt redskab, opfinde et nyt redskab, hvor man simpelt hen har en knap, man kan trykke p√•, og s√• aktiverer man ‚Äď ligesom med hjertel√łbere ‚Äď nogle mennesker, der er omkring en, p√• vej hjem fra nattelivet, og som kan hj√¶lpe en og f√łlge en sikkert hjem, hvis man f√łler sig truet i nattelivet. Der er nogle innovative l√łsninger p√• vej, og vi skal v√¶re nysgerrige p√•, hvad der findes af muligheder, og vi skal tage innovative l√łsninger med ind som mulige redskaber til at √łge trygheden i nattelivet.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ligestillingsministeren for redeg√łrelsen, og jeg ser frem til det fortsatte konstruktive samarbejde, og jeg er helt sikker p√•, at vi p√• tv√¶rs af partier og med inddragelse af eksterne organisationer, virksomheder og civilsamfund kan n√• rigtig langt med ligestillingen. Vi har f√•et sat gang i en debat, som lever et liv derude, og den skal vi blive ved med at f√łlge op p√•, for det er nu, vi skal have √łget ligestillingen. Tak for ordet.

Kl. 1037
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Der er korte bem√¶rkninger. F√łrst er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. V√¶rsgo.

Kl. 1037
Lars Boje Mathiesen (NB)
Tak for talen. Jeg lagde meget mærke til, at Venstre sagde, at de enkelte ved bedst, familien ved bedst selv, og at staten skulle trække sig tilbage. Det er jeg jo enig i. Men så undrer jeg mig over, at Venstre har stemt for tvunget barsel til mænd. Altså, hvis vi virkelig mener, at familierne ved bedst selv, hvordan de kan indrette sig, hvorfor skal vi så som politikere blande os i det?

Kl. 1037
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1037
Maja Torp (V)
Når vi bl.a. har været med i den aftale, er det jo også, fordi den her EU-beslutning ikke må blive overimplementeret. Det ligger jo som en EU-beslutning. Så har vi også samtidig med den aftale sikret, at små erhvervsdrivende bliver holdt uden for den her. Og så er det, fordi vi også tror på, at ligestilling starter meget, meget tidligere, med at man begynder at sætte fokus på de fordele, der er i, at begge parter også deltager i familielivet.

Kl. 1038
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 1038
Lars Boje Mathiesen (NB)
Jo, men jeg h√łrte jo ikke Venstre sige, at vi skal starte ligestillingen med tvang, og at vi politikere skal bestemme, hvor meget man skal tage af det ene eller det andet. Det er jo det, som den her lovgivning g√łr. Men er det Venstres opfattelse, at det er EU, der skal bestemme barselsreglerne i Danmark? Det vil sige, at det er dernede i EU og Bruxelles, man skal bestemme, hvordan danske familier skal indrette sig. Er det frihed? Er det ligestilling for familierne? Er det at give nogle rettigheder til familierne, at der sidder nogle helt nede i Bruxelles, der skal bestemme, hvordan danske familier indretter sig bedst? Er det Venstres holdning, at det er okay?

Kl. 1038
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1038
Maja Torp (V)
Det er ikke Venstres holdning, at Bruxelles skal bestemme, hvad der skal ske inden for familien, men her ligger der en EU-beslutning, som vi også går ind på og sikrer ikke bliver overimplementeret.

Kl. 1038
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Kl. 1038
Pernille Skipper (EL)
Tak for det, og tusind tak til ordf√łreren for talen. Jeg bider m√¶rke i, at ordf√łreren g√łr en del ud af at bek√¶mpe negativ social kontrol blandt etniske minoritetskvinder, og jeg er jo fuldst√¶ndig enig i, at der i nogle milj√łer ‚Äď bestemt ikke alle, men nogle milj√łer ‚Äď i Danmark findes nogle s√¶rlige udfordringer med negativ social kontrol. En af de ting, vi h√łrer og har h√łrt i mange √•r fra kvindekrisecentrene, er, at der er nogle kvinder, der dukker op p√• krisecentrene, som har v√¶ret voldsramte og ikke har deres egne penge og ikke kan f√• kontanthj√¶lp, fordi de stadig v√¶k er underlagt √¶gtef√¶lleafh√¶ngigheden, alts√• afh√¶ngigheden af den mand, som er derhjemme, og som de endelig har forladt, fordi han var voldelig. Vil Venstre g√łre op med √¶gtef√¶lleafh√¶ngigheden for kvinder p√• kvindekrisecentre?

Kl. 1039
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1039
Maja Torp (V)
Det er jo interessant at kigge p√• helhedsbetragtningen. Det er klart, at kvinderne ogs√• selv skal kunne have en frihed. Vi har ikke s√•dan lige taget stilling til den del, men vi vil selvf√łlgelig kigge positivt p√• det, hvis det bliver fremsat som forslag.

Kl. 1040
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Fru Pernille Skipper.

Kl. 1040
Pernille Skipper (EL)
Det er jeg rigtig glad for. Det er √¶rgerligt, I ikke har taget stilling til det. Det er ellers noget, der har v√¶ret et problem i mange √•r, men jeg vil rigtig gerne v√¶re med til at frems√¶tte et forslag, hvis det er noget, Venstre kunne bakke op om. Problemet er jo f.eks., at de kvinder, der s√• kommer p√• et krisecenter, ikke har pengene til at betale gebyrerne til at f√• en skilsmisse, fordi de ikke kan f√• deres egen kontanthj√¶lp, hvis de er arbejdsl√łse og har g√•et derhjemme. S√• set i lyset af det her billede, der igen og igen bliver tegnet af Venstre, af kvinden, der bliver holdt derhjemme og er helt lukket inde og underlagt st√¶rk negativ social kontrol, er det s√• ikke paradoksalt, at den dag hun skulle bryde ud og st√• p√• krisecenteret, kan hun ikke f√• sine egne penge?

Kl. 1040
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren, v√¶rsgo.

Kl. 1040
Maja Torp (V)
Men det, som vi jo også går meget op i, er, at kvinderne får lov af deres mænd til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive integreret og være en del af det danske samfund. Noget af det, jeg adresserer i talen her, er, at man på jobcentrene oplever, at der er en social kontrol, der flytter med ind i de samtaler, der er på jobcenteret, og forhindrer kvinderne i at komme ud på arbejdsmarkedet og være en del af det danske samfund. Det er det, jeg forholder mig til her i talen.

Kl. 1041
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. S√• vi siger tak til ordf√łreren og g√•r videre til fru Astrid Car√łe, SF.

Kl. 1041
Ordf√łrer, Astrid Car√łe (SF)
Tak for det. Selv om man nogle gange kan √¶rgre sig over, at ligestillingen ikke fylder mere i den her sal, end den g√łr, s√• synes jeg virkelig, vi har taget nogle store skridt p√• det her omr√•de og n√•et mange sejre siden folketingsvalget og ogs√• det seneste √•r. Sofie Lindes tale om seksuelle kr√¶nkelser og anden b√łlge af metoo og hele debatten om tjenestemandsreformen og sygeplejerskernes strejke har virkelig sat gang i, at ligestillingspolitikken er blevet en meget stor prioritet for rigtig mange mennesker, og ogs√• en stor kultur√¶ndring i forhold til det her med seksuelle kr√¶nkelser, og det er vi i SF rigtig glade for. Det fylder noget mere derude, end det har gjort l√¶nge, og det er godt.

Vi er ogs√• rigtig glade for de ting, vi har n√•et i den her valgperiode, hvor vi for alvor har taget nogle meget historiske skridt i den rigtige retning. Vi har f√•et en samtykkelov, sat massivt fokus p√• bek√¶mpelse af negativ social kontrol, vi har f√•et √łrem√¶rket barsel til m√¶nd og f√•et sat gang i en stor indsats i kampen mod sexisme p√• arbejdspladserne. Det er ret fantastisk, at vi har f√•et sm√łget √¶rmerne op og kridtet l√łbeskoene. Men vi er stadig langtfra i m√•l, og hvis vi ikke handler aktivt, ja, s√• g√•r der mere end 100 √•r, f√łr vi n√•r den ber√łmte ligestilling mellem m√¶nd og kvinder. S√• selv om der sket mange afg√łrende skridt p√• vejen, er der stadig brug for politisk handling, og som jeg ser det, er der s√¶rlig tre omr√•der p√• ligestillingsomr√•det, hvor vi halter markant efter. Det handler om vold og drab mod kvinder, om ligel√łn og om lige adgang, tre afg√łrende spor for ligestillingen, der kr√¶ver politisk handling, og vi kan ikke g√• i sneglefart, men vi skal tage spurten. S√• det vil jeg tale lidt om i dag.

Men f√łrst en lille smule om de sejre, vi faktisk har opn√•et. Aftalen om √łrem√¶rket barsel til m√¶nd er intet mindre end historisk, is√¶r for os i SF, og selv om jeg virkelig ville √łnske, at vi ikke havde v√¶ret s√• fodsl√¶bende, og at EU ikke var kommet os i fork√łbet, s√• er jeg glad for, at aftalen er endt, som den er, og at den inden l√¶nge lige om lidt tr√¶der i kraft. Men selv om vi har den politiske aftale p√• plads, synes jeg stadig, der venter et stykke arbejde foran os p√• barselsomr√•det. Vi havde i SF gerne set, at barslen var blevet forl√¶nget mere i forbindelse med de her forhandlinger, og vi vil fortsat arbejde for en model med mere barsel til begge for√¶ldre. Det mener vi vil styrke b√•de for√¶ldrene og b√łrnenes trivsel. Samtidig skal vi ogs√• g√łre en indsats for at styrke f√¶drenes forhold i samfundet. For selvf√łlgelig skal f√¶dre m√łdes ligev√¶rdigt med m√łdre i for√¶ldreskabet. Som far har man ogs√• brug for at snakke om bleer og sutteflasker og andre udfordringer i forbindelse med barslen, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder videre med at skabe lokale initiativer for m√¶nd som f.eks. fars legegruppe, s√• m√¶nd p√• barsel har de samme f√¶llesskabmuligheder, som kvinder p√• barsel har.

Jeg vender for en stund ogs√• lige tilbage til metoo-bev√¶gelsen. For mig at se har den haft en afg√łrende betydning for kvinders ret til egen krop, og den har haft en afg√łrende betydning for den m√•de, vi taler sammen p√•. Vi har form√•et at bryde tavsheden om kr√¶nkelser og chikane, og dertil skal der ogs√• lyde en k√¶mpe tak til de mange, mange kvinder, der er st√•et frem med deres historier. Der er fortsat meget, som vi som samfund kan g√łre. Det er helt afg√łrende, at der g√łres mere for at bek√¶mpe k√łn, og trygheden skal vi udbrede i hele landet, b√•de n√•r det g√¶lder p√• arbejdsmarkedet, men i lige s√• h√łj grad ogs√• n√•r det g√¶lder relationer og f√¶rden i nattelivet og derhjemme. Trygheden mangler. Jeg tror, vi alle var rystede, da den ganske unge kvinde Mia blev dr√¶bt, mens hun var p√• vej hjem fra en bytur. Det er en meget voldsom sag om en kvinde, der bliver sl√•et ihjel, og inden vi n√•ede marts m√•ned i √•r, var yderligere fire kvinder blevet dr√¶bt af deres nuv√¶rende eller tidligere partner. Jeg n√¶vner sagerne i dag, fordi det er et ligestillingsproblem, som jeg mener vi skal l√łse, og det skal vi nu. Hvert √•r dr√¶bes omkring 12 kvinder af deres nuv√¶rende eller tidligere partnere, og lige nu ser vi, at antallet af voldsofre over de seneste 7 √•r er eksploderet. For mig at se vidner det om et akut behov for politisk handling. Sager med vold og drab mod kvinder tager vi kun op, n√•r de er ufattelig grusomme, eller n√•r de ikke bliver opklaret. Ellers bliver det en avisnote, n√•r en mand sl√•r sin kone ihjel, og det er ikke godt nok.

Jeg kan l√¶se i regeringens redeg√łrelse til i dag, at der er et l√łbende behov for at styrke indsatsen mod partnervold og overgreb. Jeg h√•ber, at ¬Ľl√łbende¬ę er ensbetydende med endnu en spurt, for jeg er st√¶rkt bekymret for de kvinder, som gentagne gange bliver udsat for livstruende vold, og ikke mindst for de b√łrn, der st√•r p√• sidelinjen af det. Derfor gl√¶der jeg mig til at se regeringens handlingsplan mod vold i n√¶re relationer. For vi ved, at bek√¶mpelse af vold i hjemmet kan forebygge drab p√• kvinder. Vi skal styrke den ambulante r√•dgivning for voldsudsatte kvinder og m√¶nd, og i SF vil vi gerne have, at den ambulante r√•dgivning skrives ind i serviceloven, s√• alle f√•r ret til den n√łdvendige hj√¶lp.

Et andet omr√•de, der virkelig tr√¶nger til et gevaldigt ansigtsl√łft, er ligel√łn, og det er et tilbagevendende tema p√• ligestillingsdagsordenen og har v√¶ret det, siden vi vedtog tjenestemandsreformen i 1969. Og helt √¶rligt, hvor ville jeg √łnske, at vi igen i √•r ikke skulle n√¶vne ligel√łn, men det skal vi, for det er stadig v√¶k et af de st√łrste problemer, vi har, n√•r vi taler om ligestilling. Jeg er klar over, at det ikke er noget, vi kan l√łse med et snuptag, men jeg mener, at det er et omr√•de, vi bliver n√łdt til at tage meget alvorligt og skal tage fat i. Som det er blevet sagt mange gange f√łr, er en af grundene til den store l√łnforskel mellem m√¶nd og kvinder, som i √łvrigt stadig v√¶k ligger p√• 14 pct., det k√łnsopdelte arbejdsmarked, og at vi konsekvent l√łnner traditionelle kvindefag lavere end traditionelle mandefag.

Vi havde gerne set et l√łnl√łft og en ligel√łnslov for at sikre h√łjere l√łnninger i alle omsorgsfag i forbindelse med hele den debat, der har v√¶ret om tjenestemandsreformen. Sygeplejerskerne, sosu-assistenterne og de mange andre ansatte i traditionelle kvindefag spiller en n√łglerolle i vores samfund, og de b√łr have en l√łn og arbejdsvilk√•r, som afspejler den k√¶mpestore indsats, de yder hver evige eneste dag for at f√• samfundet til at h√¶nge sammen. Vi skal g√łre op med den historiske l√łnulighed mellem de traditionelle kvinde- og mandefag. Det er en uretf√¶rdig forskelsbehandling, som jo g√•r helt tilbage til den oldnordiske tjenestemandsreform. Den er politisk vedtaget, og derfor skal der ogs√• politisk handling til at skabe bedre rammer for traditionelle kvindefag. Der skal ske noget, hvis vi skal passe p√• vores offentligt ansatte, og hvis vi skal v√¶rne om vores velf√¶rd.

Jeg vil lige bruge den sidste del af min taletid p√• at tale om lgbt+-omr√•det, som til tider fejlagtigt kan glemmes p√• ligestillingsomr√•det. Jeg er glad for, at vi i Danmark ogs√• har rykket os p√• det her omr√•de, og jeg gl√¶der mig endnu mere til, at vi forh√•bentlig snart f√•r endnu en ny handlingsplan p√• omr√•det. For selv om vi ogs√• her har n√•et mange sejre, bl.a. barsel til regnbuefamilier, fleksibelt medmoderskab, og vi lige om lidt forh√•bentlig sikrer bedre rettigheder for m√¶nd, der f√•r b√łrn sammen, s√• er vi ogs√• her langtfra i m√•l, og jeg m√• √¶rligt indr√łmme, at jeg ogs√• synes, at regeringen er lidt fodsl√¶bende, f.eks. n√•r det drejer sig om juridisk k√łnsskifte til mindre√•rige. Jeg er dog glad for, at vi har prioriteret omr√•det p√• finansloven, for vi skal have konkrete initiativer for at sikre b√łrn og unge og lgbt+-personers trivsel, for her har vi stadig v√¶k rigtig meget arbejde foran os, og uden en finansiering kan vi ikke garantere, at den n√łdvendige hj√¶lp, som denne gruppe har brug for, n√•r dem. Der skal v√¶re nogen til at tage en telefon, n√•r lgbt+-personer ringer om hj√¶lp, fordi deres familier sl√•r h√•nden af dem, eller n√•r lgbt+-unge ringer, fordi de moppes i skolen eller har selvmordstanker p√• grund af deres k√łnsidentitet eller seksuelle orientering. Vi h√łrer skr√¶kkelige eksempler om lgbt+-b√łrn og -unge med depression, angst, stress, selvskade og selvmordsadf√¶rd, og det er betydelig mere udbredt blandt unge, der bryder med normer for k√łn og seksualitet, sammenlignet med den √łvrige befolkning, og det samme ser vi faktisk med diskrimination og lgbt+ er nogle af de emner, som skal tages op i klassen, og s√• skal seksualundervisningen blive en obligatorisk del af l√¶reruddannelsen, s√• alle l√¶rere kan svare p√• sp√łrgsm√•l om k√łn og seksualitet.

Lighed kan m√•les og vejes, men vi skal i langt h√łjere grad hj√¶lpe med at f√• skabt en kultur pr√¶get af ligev√¶rdighed. Ligev√¶rdighed er en del af den menneskelige kvalitet, og den skal vi hj√¶lpe p√• vej. Vi vil i SF forts√¶tte den her kamp for ligestilling, som vi har v√¶ret med til at k√¶mpe for siden vores partis stiftelse. Det er en f√¶lles kamp for reelt lige muligheder og lige rettigheder for alle, og der er uden tvivl nok at tage fat p√•. Jeg gl√¶der mig til, at vi fortsat kan n√• milep√¶le og sejre. Tak for ordet.

Kl. 1051
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 1051
Lars Boje Mathiesen (NB)
Det var til det med ligestillingen og 12 drab. Der baserer SF s√• en holdning p√•, at der ikke er ligestilling mellem k√łnnene, n√•r det handler om drab, p√• grund af 12 drab om √•ret, og jeg tror, der er fire drab, hvor kvinder dr√¶ber m√¶nd. Hvis det nu havde v√¶ret fifty-fifty, alts√• at der var seks drab beg√•et af kvinder p√• m√¶nd og seks drab beg√•et af m√¶nd p√• kvinder, ville man s√• sige, at der var ligestilling?

Kl. 1051
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1051
Astrid Car√łe (SF)
Jeg synes, at alle drab, der bliver beg√•et, er ganske skr√¶kkeligt. Men n√•r det er s√• tydeligt, at kvinder, der bliver sl√•et ihjel af deres partnere, er overrepr√¶senterede i statistikken, s√• er der behov for handling, is√¶r n√•r kvindeorganisationerne og krisecentrene siger, at der reelt kan g√łres noget, hvis vi griber ind f√łr, f.eks. med ambulant behandling og en r√¶kke andre ting. Selvf√łlgelig skal vi ogs√• hj√¶lpe m√¶nd, der bliver voldsudsat, men de bliver ikke i n√¶r s√• h√łj grad sl√•et ihjel af deres partner, heldigvis. Men vi skal selvf√łlgelig sikre, at kvinder heller ikke g√łr det.

Kl. 1052
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Lars Boje Mathiesen.

Kl. 1052
Lars Boje Mathiesen (NB)
Nej, men m√¶nd bliver i h√łjere grad sl√•et ihjel. Der er langt flere m√¶nd, der bliver dr√¶bt. S√• drab er √•benbart kun slemt, n√•r det sker med den forskel, at det er fra det ene k√łn mod det andet k√łn? Hvis man skal have ligestilling inden for det her, m√• man sige, at der er langt flere m√¶nd, der bliver dr√¶bt, end der er kvinder, der bliver dr√¶bt. De bliver bare dr√¶bt af m√¶nd, og s√• er det √•benbart lige pludselig ikke et problem.

Kl. 1052
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren, v√¶rsgo.

Kl. 1052
Astrid Car√łe (SF)
Det er jo et k√¶mpeproblem, men det er ikke et ligestillingsproblem. Jeg synes, vi har et ligestillingsproblem, n√•r kvinder er s√• overrepr√¶senterede i statistikkerne, n√•r det drejer sig om partnervold, der f√łrer til drab. Det er virkelig alvorligt, og jeg synes, det er at negligere det at sige, at der kun er 12 drab om √•ret. Det er alt for mange.

Kl. 1053
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Jeg tror, det er bedst for debatten og klogest, at man kun taler, når det er sådan, at lyset er tændt, for så kan man få det med i referatet.

Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger, og det betyder, at vi g√•r videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Kl. 1053
Ordf√łrer, Samira Nawa (RV)
Mange tak, formand. Er vi egentlig ikke i m√•l med ligestilling i Danmark? Det er et sp√łrgsm√•l, som jeg har t√¶nkt en del over, og jeg har tit oplevet, at sp√łrgsm√•let ogs√• har v√¶ret gennemg√•ende for ligestillingsdebatten herhjemme. Svaret p√• sp√łrgsm√•let skal jeg nok vende tilbage til. Imens vil jeg gl√¶de mig over, at regeringen faktisk er begyndt at vise mere ambiti√łse takter p√• ligestillingsomr√•det, og det b√¶rer ministerens redeg√łrelse ogs√• pr√¶g af. S√• tak for det. Selvf√łlgelig er det ikke helt s√• ambiti√łse takter, som jeg som radikal gerne s√•, for som radikal kunne jeg godt t√¶nke mig at f√• Danmark tilbage i den position, hvor vi i verden var kendt som en sand ligestillingsfork√¶mper og virkelig stod √łverst p√• alle ranglisterne. Det er nok for nuv√¶rende lidt for meget at √łnske os.

Men helt √¶rligt, lad os tage fat d√©r, hvor det faktisk flytter noget, og d√©r, hvor det nytter noget. F.eks. er det for mig helt grundl√¶ggende at f√• sikret kvinder og m√¶nd lige adgang til magt og indflydelse, og det er simpelt hen s√• vigtigt for Radikale Venstre, at vi f√•r flere kvinder i virksomhedsbestyrelser og p√• samfundets topposter, for if√łlge tallene er det jo s√•dan, at i 33.000 virksomhedsbestyrelser i Danmark sidder der ikke en eneste kvinde. Og s√• er der alts√• virkelig noget galt. Det g√łr ondt p√• min sociale samvittighed og i mit liberale hjerte. De fleste andre lande i Europa har handlet p√• det her sp√łrgsm√•l, men i Danmark mangler vi stadig at komme op i omdrejninger. For mig at se vil det v√¶re pinligt, hvis det endnu en gang er EU, der skal tr√¶kke os til truget p√• s√• vigtigt et omr√•de som kvinder og m√¶nds ret til lige adgang til magt og indflydelse.

N√•r vi har diskussionen og debatten om ligestilling, bliver jeg ofte m√łdt med argumentet om, at vi jo allerede er i m√•l med ligestillingen, men modsp√łrgsm√•let og det svar, som man s√• skal kunne besvare, er jo: Hvorn√•r fik vi den her ligestilling i Danmark? Jeg kan i hvert fald ikke se nogen, der har kunnet s√¶tte dato, √•rstal eller konkret lovgivning p√•. Det lader sig simpelt hen ikke g√łre. Det skyldes selvf√łlgelig, at ligestilling er et altomfattende emne, som sniger sig ind i alle afkroge af vores samfund, i vores hjem, p√• vores arbejdspladser, p√• skolen i civilsamfundet, til festerne, i parforholdet, i samtalen og i samv√¶ret med hinanden, og derfor er det ogs√• forfejlet at tro, at ligestilling kun handler om forholdet mellem m√¶nd og kvinder. Ligestilling er s√• meget mere end det og handler helt grundl√¶ggende om at give lige muligheder og behandle hinanden med respekt og med v√¶rdighed. Ligestilling er p√• den m√•de et af de vigtigste parametre, n√•r det kommer til at vurdere samfundets evne til at s√¶tte mennesker fri og til at leve meningsfulde liv, og derfor er det ogs√• en afg√łrende, ikke bare m√¶rkesag, men ogs√• hjertesag for os i Radikale Venstre.

Lad mig s√• ogs√• blive konkret et √łjeblik, for vi kunne g√łre s√• meget allerede den dag i morgen, hvis vi turde. Der er masser af lavth√¶ngende frugter at g√• i gang med. T√¶nk, hvis vi i morgen gjorde det obligatorisk med seksualundervisning p√• l√¶reruddannelsen, s√• alle vores kommende skolel√¶rere blev bedre i stand til at formidle og undervise i krop, k√łn, seksuel orientering og gr√¶nser. T√¶nk, hvis vi i morgen gjorde en endnu st√¶rkere indsats for at g√łre op med kvindevold og partnerdrab, der lige nu er en skamplet p√• vores frie samfund. T√¶nk, hvis vi i morgen gav vores selvst√¶ndige og ledige de samme rettigheder til barsel, som vi giver vores l√łnmodtagere. Og s√• er jeg ikke engang kommet ind p√• det omfattende arbejde, som vi mangler at g√łre, n√•r det kommer til sexisme, lgbt+-personer, ligel√łn, k√łnsstereotyper osv. Der er simpelt hen s√• mange steder, hvor vi kunne s√¶tte ind og g√łre en forskel allerede i morgen, og for min skyld beh√łver vi faktisk ikke engang at vente til i morgen, for vi kunne bare g√łre det i dag.

For hver gang vi tager et skridt frem i ligestillingskampen, flytter vi noget, og hver gang vi t√łr lidt mere end i dag, s√• nytter det rent faktisk noget. Jeg kunne godt t√¶nke mig, at vi h√¶ver ambitionsniveauet, ogs√• selv om vi er n√•et rigtig langt. Begge dele kan godt lade sig g√łre, b√•de at gl√¶de sig over s√• langt, som vi er n√•et, men ogs√• at h√¶ve ambitionsniveauet. Tak for ordet.

Kl. 1058
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak for det. Og der er en kort bemærkning til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 1058
Birgitte Bergman (KF)

Tak for det. Jeg kan v√¶re s√•dan lidt i tvivl om, hvorn√•r Radikale Venstre egentlig er tilfreds nok med ligestillingen. Anerkender ordf√łreren ikke, at Danmark faktisk de sidste 15 √•r har ligget p√• en andenplads i EU‘s opg√łrelse over, hvor langt medlemslandene er kommet p√• ligestillingsomr√•det? Og betyder det ikke, at Danmark faktisk er ret godt med, n√•r det kommer til ligestillingsomr√•det? Det, jeg frygter lidt, er, at ordf√łreren retorisk og holdningsm√¶ssigt maler et andet billede end det, der i virkeligheden foreg√•r ude i den virkelige verden?

Kl. 1058
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1058
Samira Nawa (RV)
Det var ogs√• derfor, at jeg sluttede af med at sige, at vi jo sagtens kan gl√¶de os over, hvor langt vi er. Det synes jeg ikke man kan tage fra os i Danmark, det synes jeg ikke man kan tage fra Folketinget; at vi n√•r skridt for skridt l√¶ngere og l√¶ngere. Men er det ambiti√łst nok? Skal vi stoppe her? Beh√łver vi s√• ikke g√łre mere? Der synes jeg, at der er en forskel. Og det kan godt v√¶re, at vi har en plads p√• den rangliste, som fru Birgitte Bergman peger p√•, men der er jo andre verdensranglister p√• andre omr√•der, f.eks. det her med kvinders adgang til magt og indflydelse. Der rangerer vi alts√• ikke super h√łjt, og jeg n√¶vner konkret 33.000 bestyrelser i Danmark, hvor der ikke sidder en eneste kvinde. Jeg tror ikke, at kvinder i Danmark ikke har kompetencerne eller ambitionerne.

Kl. 1059
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Kl. 1059
Birgitte Bergman (KF)
Vi er fuldst√¶ndig enige om, at der er rigtig mange kvinder, der har kompetencerne og kvalifikationerne. Men personligt ‚Äď og jeg tror, at jeg taler for rigtig mange kvinder ‚Äď skal jeg da ikke ans√¶ttes p√• baggrund af en kvote. Det er da s√• nedv√¶rdigende, som det kan v√¶re. Og hvordan h√¶nger det egentlig sammen med, n√•r ordf√łreren siger ¬Ľmit liberale hjerte¬ę? For mig er det jo ensbetydende med frihed. Hvordan h√¶nger det sammen med, at vi skal have tvang og kvoter? Hvordan h√¶nger det sammen med at indskr√¶nke danske familiers frihed til selv at v√¶lge, hvordan de vil indrette deres familie, n√•r det kommer til barsel? Hvordan h√¶nger d√©t liberale hjerte sammen med den tvang og de kvoter?

Kl. 1100
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren, v√¶rsgo.

Kl. 1100
Samira Nawa (RV)
Mit liberale hjerte br√¶nder for at give alle i Danmark lige muligheder. Det er frihed for mig, at vi hver is√¶r har lige muligheder, lige adgang til f.eks. samfundets topposter, uanset vi er m√¶nd eller kvinder, uanset vores herkomst, uanset vores p√•kl√¶dning, vores religi√łse baggrund, vores seksuelle orientering osv. Og det kan godt v√¶re, at fru Birgitte Bergman som kvinde ville have det skidt med at blive valgt til en post, fordi hun er kvinde, men der er ret mange m√¶nd, der egentlig er fint tilfredse med at blive valgt til nogle poster, fordi de er m√¶nd.

Kl. 1100
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Så er det fru Maja Torp, Venstre. Værsgo.

Kl. 1101
Maja Torp (V)
Tak. Hvordan definerer ordf√łreren lige muligheder i Danmark? For har vi ikke et system, hvor vi burde have lige muligheder?

Kl. 1101
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1101
Samira Nawa (RV)
Det er et rigtig godt sp√łrgsm√•l, for jo, p√• papiret har vi lige muligheder. Men n√•r det kommer til praksis, og n√•r vi ser virkeligheden, er der jo ikke lige muligheder. Vi ser, at der er kvindefag og mandefag, og vi ser, at der er 33.000 bestyrelser i Danmark uden en eneste kvinde ‚Äď noget, som jeg jo kan forst√• p√• Venstres ordf√łrers tale at hun ogs√• ser som et problem. Og der er vi simpelt hen n√łdt til at skubbe p√• og g√łre noget, hvis ikke vi vil vente p√•, at det her om to-tre generationer sker af sig selv.

Kl. 1101
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Fru Maja Torp, værsgo.

Kl. 1101
Maja Torp (V)
Tak. Men anerkender ordf√łreren ikke ogs√•, at der inden for de her rammer af lige muligheder ogs√• skal v√¶re plads til at v√¶lge forskelligt, s√• vi nok ogs√• skal acceptere, at der vil v√¶re brancher, hvor det ene k√łn er overrepr√¶senteret i forhold til det andet? Hvordan forholder ordf√łreren sig til det?

Kl. 1102
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1102
Samira Nawa (RV)
Jo, men lige muligheder betyder jo ikke, at der er andre, der skal bestemme, hvordan man g√łr. Lige muligheder betyder, at man er fri af samfundsnormer, af pres, af gruppepres og af sociale normer, som presser en i bestemte retninger. Og det er det, der er min pointe. Alts√•, lige muligheder er ogs√• at slippe fri af de normer, som samfundet p√•l√¶gger en. Vi ser f√¶rre mandlige p√¶dagoger, men m√•ske er der flere m√¶nd, der √łnsker at v√¶re p√¶dagoger.

Kl. 1102
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 1102
Lars Boje Mathiesen (NB)
Ordf√łreren sagde lige, at lige muligheder ikke betyder, at andre skal bestemme, hvordan man g√łr. Men det er jo netop det, man g√łr inde i Folketinget, n√•r man p√•l√¶gger nogen kvoter og vil bestemme, hvor mange af et bestemt k√łn der skal v√¶re i en bestyrelse. S√• er det jo netop at bestemme, hvad andre skal g√łre. Det er jo lige pr√¶cis en mods√¶tning af det, ordf√łreren st√•r og siger om, at lige muligheder ikke betyder, at andre skal bestemme, hvordan man skal g√łre. For ordf√łreren vil jo netop gerne indf√łre kvoter, som p√•l√¶gger helt private virksomheder, hvor mange der skal v√¶re af det ene k√łn eller det andet k√łn. Det er ligegyldigt, hvor kompetente de er til det; de skal bare have et bestemt k√łn, s√• de kan v√¶re derinde.

Kl. 1103
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1103
Samira Nawa (RV)
Det var en ganske interessant udl√¶gning af mine ord. Lige muligheder er jo, at kvinder og m√¶nd har lige adgang til indflydelse og til magt. I dag ‚Äď og det ved jeg ikke om Nye Borgerliges ordf√łrer egentlig anerkender eller ikke anerkender ‚Äď er der jo ikke ligestilling p√• samfundets topposter. Vi ser jo, at kvinder p√• lige fod med m√¶nd har kvalifikationerne ‚Äď og m√•ske i nogle tilf√¶lde faktisk ogs√• bedre kvalifikationer ‚Äď har de samme ambitioner og har de samme √łnsker, men der sker en frasortering stille og roligt, jo h√łjere og h√łjere op i ledelseslagene vi kommer. Vi ser som samfund, ikke bare i Danmark, men generelt, forskelligt p√• m√¶nd og kvinder, der har fuldst√¶ndig de samme kompetencer. Det er noget, som ordf√łreren og jeg har haft diskuteret her i Folketingssalen tidligere.

Kl. 1104
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 1104
Lars Boje Mathiesen (NB)
Det kan godt v√¶re, at ordf√łreren anskuer m√¶nd og kvinder forskelligt, men det g√łr jeg ikke. Jeg tror heller ikke, at samfundet strukturelt g√łr det. Alts√•, vi har en kvindelig statsminister. Der er flere partiledere, som er kvinder, end der er m√¶nd. Vi har direkt√łren for DR, der er kvinde. Vi har en tidligere politidirekt√łr, der er kvinde. Alts√•, p√• alle markante samfundsm√¶ssige poster har der nogle gange siddet kvinder og sidder der kvinder nu. S√• at der skulle v√¶re s√•dan en eller anden strukturel patriarkalsk ting, hvor m√¶nd skulle holde kvinder nede, er jo simpelt hen ikke tilf√¶ldet. S√• ville verden jo ikke se ud, som den g√łr. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak). Undskyld, jeg har ikke mere tid.

Kl. 1104
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak. V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1104
Samira Nawa (RV)
Det, som Nye Borgerliges ordf√łrer der fremf√łrer, er jo lige pr√¶cis det, som jeg er bange for bliver sovepudeargumentet. Vi har f√•et en kvindelig statsminister ‚Äď nummer to kvindelige statsminister ‚Äď og s√• er alt jo perfekt, ligestillingen er i top, vi l√¶ner os tilbage, og vi g√łr ikke mere. Men helt √¶rligt, jeg peger p√• 33.000 virksomheders bestyrelser i Danmark, og i over halvdelen sidder der ikke en eneste kvinde. Vil sp√łrgeren virkelig p√•st√•, at der ikke er nogen kvinder, der har kompetencerne og ambitionerne til at indg√• i det bestyrelsesarbejde?

Kl. 1105
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak for det. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 1105
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Jeg synes, det er meget m√¶rkeligt at h√łre p√•, at ordf√łreren siger, at Radikale Venstre g√•r ind for lige muligheder. Hvis der skal v√¶re lige muligheder, hvordan kan man s√• samtidig sige, at nogen skal tvinges ind? P√• forskningsomr√•det ved vi at hvis der bliver s√łgt midler til forskningsprojekter fra kvinder, f√•r de dem i samme grad, som m√¶nd g√łr. Men de s√łger bare ikke. Skal de s√• tvinges til at v√¶re i bestyrelser? Hvis der er lige muligheder for at komme ind, skal de s√• tvinges? For s√• er der ikke lige muligheder mere. Eller er det mig, der misforst√•r det?

Kl. 1106
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1106
Samira Nawa (RV)

Ja, det er det, for det her handler ikke om tvang. Det handler netop om at give de samme muligheder for kvinder og m√¶nd. N√•r man s√łger et sted hen, men bliver vurderet forskelligt, alt efter om man er mand eller kvinde, har man jo ikke de samme muligheder. S√• er synet p√• den kvinde, der s√łger et bestemt job, en topstilling, anderledes end synet p√• en mand, der m√•ske afleverer fuldst√¶ndig samme cv. Det er ikke noget, jeg st√•r og finder p√•; det er noget, som unders√łgelser har p√•vist.

Kl. 1106
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Kl. 1106
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Så lige muligheder betyder ulige muligheder. Det betyder, at man skal tage nogen og sætte ind på bekostning af andre. Så har mænd jo ikke lige mulighed mere, men det skal vi måske heller ikke have.

Kl. 1106
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1106
Samira Nawa (RV)
Jo, det skal m√¶nd selvf√łlgelig have: lige muligheder ligesom kvinder. Men i dag er udfordringen jo, at kvinder ikke har de samme muligheder som m√¶nd. Det er det problem, som jeg gerne vil l√łse, ikke p√• bekostning af m√¶nd, men jo netop for at give de samme muligheder. Og det er ikke sv√¶rere end som s√•. Det handler simpelt hen om, at hvis du har kvalifikationerne, hvis du har ambitionerne, du har √łnskerne, s√• er der ikke er nogen, der kommer og bremser dig, fordi du har et bestemt k√łn.

Kl. 1107
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Vi siger tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi kan gå videre til fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Kl. 1107
Ordf√łrer, Pernille Skipper (EL)
Tak for ordet. Og tak for talerne. Jeg er rigtig glad for, at jeg s√• sm√•t med en ny regering og et nyt politisk flertal kan begynde at skifte mine ordf√łrertaler til den √•rlige redeg√łrelsesdebat ud. Der var mange √•r, hvor jeg holdt den samme ‚Äď bare for at sige det helt √¶rligt ‚Äď og skiftede ud lidt hist og her. Nu begynder der rent faktisk at ske noget, og om end jeg ville h√•be, at vi kunne g√łre mere, s√• er vi faktisk et sted, hvor der skal skrives nye taler, og det er et skridt fremad.

P√• den ene side er ligestillingsredeg√łrelsen "nedsl√•ende l√¶sning. Vi har store problemer med alt fra k√łnsbaseret vold til ulighed p√• arbejdsmarkedet. P√• den anden side er det alts√• opl√łftende at f√• et overblik over, hvor mange ligestillingspolitiske initiativer der er i gang, og hvor mange mennesker der hver eneste dag arbejder rigtig h√•rdt p√• at skabe et mere lige og frit samfund for os alle sammen. Det har det seneste √•rs tid ogs√• vist os.

Vi har f√•et en samtykkelovgivning, som har v√¶ret i v√¶rk i et √•r, og allerede nu kan vi b√•de se udviklingen positivt i statistikkerne med flere anmeldte voldt√¶gter, men ogs√• kulturelt. Den m√•de, vi opf√łrer os over for hinanden p√•, √¶ndrer sig, og vi diskuterer, hvad der er acceptabel adf√¶rd, og hvad der ikke er. Det er den vigtigste √¶ndring. Vi er samtidig i gang med et opg√łr med k√łn, seksualitet eller etnicitet. Og det, ligestilling grundl√¶ggende handler om, er, at vi alle sammen er lige meget v√¶rd.

Men for rigtig mange minoritetsgrupper er oplevelsen ikke altid s√•dan og heller ikke for kvinder, som uds√¶ttes for diskrimination i b√•de det offentlige og det private. Det er diskrimination, som i ekstreme tilf√¶lde ender i vold. Af ligestillingsredeg√łrelsen fremg√•r det ogs√•, at halvdelen af alle danske transpersoner oplever diskrimination, og at tusindvis af mennesker hvert √•r bliver udsat for vold som f√łlge af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Og indsatsen mod hadforbrydelser skal forts√¶tte, og jeg er ogs√• rigtig glad for, at vi kommer til lige om lidt ‚Äď forh√•bentlig snart ‚Äď at se, at vi √•bner det f√łrste krisecenter for dobbeltminoriteter i Danmark. Det er en mange√•rig kamp for Enhedslisten, som vi gl√¶der os til at se f√łrt ud i livet.

Vi har ogs√•, som andre ordf√łrere har talt om, i s√¶rlig grad et problem med b√•de fysisk og psykisk vold i n√¶re relationer. I februar 2020 var vi vidne til et drab, der mindede os alle sammen ‚Äď jeg tror hele landet ‚Äď om, at nogle kvinder bliver sl√•et ihjel, fordi de er kvinder. Det sker i nattelivet, men det sker ogs√• i s√¶rlig grad derhjemme. Partnerdrab er den enkeltst√•ende st√łrste √•rsag til mord i Danmark, og det er i allerh√łjeste grad kvinder, som bliver sl√•et ihjel til deres partnere. Den store forskel, og hvorfor det er et ligestillingspolitisk sp√łrgsm√•l, er, at selv om langt flere m√¶nd bliver sl√•et ihjel, s√• bliver de ikke sl√•et ihjel af nogen, de kender n√¶rt, men det g√łr kvinderne generelt set.

Det skal vi have gjort noget ved. Vi skal have en handleplan mod k√łnsbaseret vold og partnerdrab, og vi skal have den nu, og den skal v√¶re anderledes end de handleplaner, vi har haft tidligere, for det er faktisk slet ikke noget nyt med handleplaner mod vold i hjemmet. En af de ting, som skal g√łres anderledes, og som vi k√¶mper for i Enhedslisten, er, at det skal finansieres, og at det skal finansieres med det, der hedder varige penge. Vi skal ikke bare have en pulje, der kan g√• i nogle √•r, hvorefter det stopper igen, og s√• skal vi starte forfra. Vi skal have nogle strukturelle forandringer i systemet, behandling til ud√łverne af vold, r√•dgivning til ofrene for vold, som er langt mere h√•ndfast, og som ogs√• varer ved hen over √•rene.

Vi er rigtig glade for, at den nye ligestillingsminister kastede sig s√• voldsomt ind i den kamp allerede fra starten. N√¶rmest fra f√łrste sekund som ligestillingsminister var det en sag, og den st√łtter vi hundrede procent op om, og vi vil g√łre, hvad vi kan, for at presse regeringen til ogs√• at finde de penge, der skal til, for at tage de vigtige store skridt fremad.

I det forl√łbne √•r har vi ogs√• v√¶ret vidne til det, man vist mildest talt kan kalde en voksende utilfredshed blandt offentligt ansatte i omsorgsfagene. Det er en utilfredshed, som bestemt er retf√¶rdig, og som bunder i det faktum, at tjenestemandsreformen i 1969 indplacerede kvindefagene langt lavere i l√łnhierarkiet end mandefagene, baseret p√• deres k√łn. Det hierarki har varet ved frem til i dag. Det, at politikere dengang i 1969 kaldte kvindearbejdet i omsorgsfagene, i sundhedsfagene, for noget, man gjorde ved siden af, alts√• som lommepenge, har stadig v√¶k effekter i 2022. Og det har s√• voldsomme effekter: Ud over den ulige fordeling af barselsorloven er det nok den st√łrste √•rsag til uligel√łn mellem m√¶nd og kvinder, men det er ogs√• et problem, som risikerer fuldst√¶ndig at undergrave vores offentlige sektor.

S√• ‚Äď newsflash! ‚Äď kvinder gider ikke arbejde for deres bl√• √łjnes skyld. Man g√•r ikke n√łdvendigvis kun ind i et fag som det at v√¶re sygeplejerske eller jordemoder, fordi man har et kald. Det kan sagtens v√¶re, at man har hjertet med ‚Äď det ved jeg de alle sammen har ‚Äď men man skal ogs√• l√łnnes for det, og man skal l√łnnes fair for det. Det, vi oplever, er jo, at det er ekstremt sv√¶rt at finde de mennesker, som skal s√łrge for, at vi f√•r de minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som vi har k√¶mpet for i √•revis, og som vi endelig har fundet penge til, men der er ikke nogen til at s√łge jobbet. 1.000 flere ansatte i √¶ldreplejen har vi fundet penge til ‚Äď endelig ‚Äď men vi mangler mennesker til at s√łge jobbene. 1.000 flere sygeplejersker er regeringens k√¶mpestore slagnummer i valgkampen, og pengene er der, men ans√łgningerne udebliver. Og vi m√• ikke v√¶re blinde for, at l√łnnen er en k√¶mpe, k√¶mpe stor del af forklaringen her, og at det er et politisk ansvar at g√łre noget ved den. S√• vi skal finde penge til den L√łnstrukturkomit√©, som regeringen har nedsat, s√• vi kan l√łfte omsorgsfagene og f√• en mere lige l√łn i den offentlige sektor.

For i det hele taget er ligestilling jo et sp√łrgsm√•l om politik. Det er ogs√• et sp√łrgsm√•l om penge. Og det er ogs√• et sp√łrgsm√•l om, hvordan vi prioriterer. Og derfor vil jeg bruge de sidste minutter til lige at hive de 18 mia. kr. til oprustning, der er blevet afsat, ind i diskussionen her. Jeg synes, det er v√¶rd at n√¶vne, fordi vi samtidig leder efter mindre end en tredjedel af det bel√łb til at g√łre noget fuldst√¶ndig fundamentalt for l√łnstrukturen i vores offentlige sektor, og pengene kommer ikke til at hj√¶lpe de mennesker i Ukraine, som vi s√• forf√¶rdelig gerne vil hj√¶lpe lige nu.

Jeg vil ogs√• s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved, at regeringen har valgt, at finansieringen af hj√¶lpen til ukrainske flygtninge tages direkte fra udviklingsbistanden. Det er nemlig den samme udviklingsbistand, som ligestillingsministeren i ligestillingsredeg√łrelsen peger p√• skal bruges til, at Danmark g√•r forrest i sikringen af kvinder og pigers rettigheder globalt set. Den udviklingsbistand g√•r jo til lande som Burkina Faso, hvor 52 pct. af pigerne bliver gift v√¶k, f√łr de er 18 √•r, og hvor hver fjerde bliver gravid som teenager. Det er hj√¶lpen til de kvinder, som er sk√•ret v√¶k. Det er sv√¶rt for mig at se, hvordan det stemmer overens med den her erkl√¶rede ambition om et k√¶mpe for kvinder og pigers rettigheder uden for Danmarks gr√¶nser. Og nok kan man g√• til mange m√łder i FN’s kvindekommission, og det synes jeg er vigtigt, men det er jo ikke der, forandringen for de kvinder skabes; det er, n√•r der kommer handling og ogs√• kroner og √łre med, og dem har regeringen alts√• lige taget en k√¶mpe, k√¶mpe stor klump fra.

Ligestilling kommer ikke af sig selv. Det er et sp√łrgsm√•l om politiske prioriteringer og politisk handlekraft. Og jeg mener, at n√•r vi st√•r her i dag, er det, fordi vi skal anerkende, at vi har et ligestillingsproblem og ikke mindst et politisk ansvar for at g√łre op med den ulighed, som er b√•de herhjemme og globalt. Det er herinde, vi tr√¶ffer beslutningerne, der g√łr forskellen. Den redeg√łrelsesdebat, som vi har i dag, er vanvittig vigtig, men det er handlingerne, der kommer i dagene efter, der er endnu mere vigtige.

Kl. 1116
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 1116
Lars Boje Mathiesen (NB)
Jeg tror nu nok, at de kvinder, der er flygtet med deres b√łrn fra Ukraine og m√• se deres m√¶nd k√¶mpe dernede, gerne havde set, at de havde v√¶ret medlem af NATO, og at der havde v√¶ret ligestilling der, s√• de ikke skulle leve i frygt, som de g√łr nu. Og det er det, det handler om med hensyn til de 18 mia. kr., som man nu skal give mere til forsvaret. Det handler jo netop om ligestilling og om, at vi skal leve op til l√łftet om at betale 2 pct. af vores bnp til forsvaret, ligesom andre lande ogs√• skal g√łre det, s√• der netop sker en ligestilling mellem landene, med hensyn til hvor meget man bidrager til det f√¶lles forsvar. Det er jo hele pointen med, at man skal h√¶ve det til de 18 mia. kr..

Men jeg kan forst√• p√• Enhedslisten, at NATO kun er godt, n√•r man har brug for det, men i fredstid skal vi helst ikke have NATO, og s√• skal vi ikke betale til det. Men n√•r der er krig, skal vi lige pludselig ikke ud af NATO. Det er alts√• en hyklerisk m√•de at se det p√•. Jeg tror, at mange af de kvinder fra Ukraine ville √łnske, at de havde haft ligestilling, og man havde betalt de 2 pct. og v√¶ret medlem af NATO, s√• de kunne have levet et noget mere trygt liv i Ukraine, end hvad der er tilf√¶ldet lige nu.

Kl. 1117
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1117
Pernille Skipper (EL)
Jeg tror m√•ske, der er nogle ting i Nye Borgerliges ligestillingspolitik, der g√•r op for mig nu, hvis Nye Borgerliges ligestillingsordf√łrer mener, at det handler om ligestilling i forsvarsbudgetter.

Det, jeg taler om, er, hvordan man finansierer flygtninge, der kommer til Danmark, ved at tage penge fra den udviklingsbistand, som skal skabe sikkerhed og fred i resten af verden, og som jo bla., som ligestillingsministeren rigtigt p√•peger, netop handler om ligestilling og at fremme kvinder og pigers seksuelle, reproduktive og sundhedsm√¶ssige rettigheder i resten af verden, hvor kvinder bliver gift v√¶k imod deres vilje, f√łr de overhovedet er myndige, og hvor de f√•r b√łrn som teenagere og ikke har ret til abort og ikke har ret til at g√• i skole. Det er ligestilling, og det, jeg kritiserer, er, at der bliver taget penge fra den indsats.

Kl. 1118
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Kl. 1118
Lars Boje Mathiesen (NB)
Det var ordf√łreren selv, der bragte forsvaret og de 18 mia. kr. ind i debatten, og s√• siger jeg bare, at grunden til, at vi skal bruge 18 mia. kr. mere, netop er, at vi vil skabe ligestilling der, s√• alle lande bidrager med 2 pct. Hvis vi tager udviklingsbistanden, s√• ligger Danmark langt h√łjere end mange andre lande, s√• vi er stadig v√¶k foran der. S√• hvis man skulle have ligestilling, s√•dan at samtlige lande skulle bruge den samme procentdel af deres bnp p√• udviklingsbistand, s√• skulle vi faktisk skulle bruge mindre, end hvad der er tilf√¶ldet nu. S√• allerede der er vi ogs√• foran. S√• at sige, at der ikke er ligestilling p√• det omr√•de, er jo fuldst√¶ndig forfejlet, hvis man kigger p√• de faktuelle data.

Kl. 1118
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1118
Pernille Skipper (EL)
Jeg f√łler mig ret overbevist om, at hvis alle lande i verden skal bruge det samme p√• b√•de forsvarsbudgetter og udviklingsbistand, er det jo ikke s√•dan, at Danmark ligger i den lave ende p√• forsvarsbudgetterne. Det er jo noget rod. Udviklingsbistand er jo noget af det, der er skaber fred i verden og s√łrger for, at vi forhindrer og forebygger konflikter, og det, der er sket, er, at vi i Danmark i vores opg√łrelse af vores udviklingsbistand t√¶ller de penge med, som vi bruger p√• at hj√¶lpe flygtninge herhjemme. Det er ikke en rimelig m√•de at opg√łre det p√•, og det kommer til at have betydning for kvinders rettigheder i resten af verden.

Kl. 1119
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Undskyld, fru Pernille Skipper, der kom lige en i sidste √łjeblik fra fru Birgitte Bergman, Konservative Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1119
Birgitte Bergman (KF)
Jamen det er, fordi jeg ikke kunne lade v√¶re med at gribe den bold omkring NATO. S√• jeg skal bare lige forst√• det. Ordf√łreren mener ikke, at et medlemskab af NATO sikrer det, nemlig den frie verden og det at k√¶mpe for demokrati og det at sikre, at vi netop kan have ligestilling og ligev√¶rd og ligev√¶rdighed mellem k√łn og have en demokratisk samtale, ogs√• mellem landene. Alts√•, jeg skal bare lige forst√• det, n√•r ordf√łreren siger, at det at v√¶re medlem af NATO ikke er at sikre det. For det er det, jeg h√łrer ordf√łreren st√• og sige.

Kl. 1120
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1120
Pernille Skipper (EL)
Jeg tror, at jeg har sv√¶rt ved at forst√•, om fru Birgitte Bergman mener, at NATO-medlemskab har noget med ligestilling mellem m√¶nd og kvinder at g√łre.

Kl. 1120
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Fru Birgitte Bergman.

Kl. 1120
Birgitte Bergman (KF)
Jeg mener overordnet set p√• baggrund af den samtale og dialog, som Lars Boje Mathiesen rejser, at der netop er det at sikre demokrati i verden. Det handler da ogs√• om ligestilling. G√łr det ikke?

Kl. 1120
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Ordf√łreren.

Kl. 1120
Pernille Skipper (EL)
Alts√•, jo, jo. At sikre demokrati i verden handler om ligestilling. Jo flere kvinder, vi f√•r i bestyrelseslokalerne generelt, jo mere diversitet, vi f√•r i beslutningsgangene, jo bedre st√•r de danske virksomheder. Jo st√łrre indsats, vi laver i udviklingsbistanden, og jo mere viden, vi f√•r ind der, jo bedre og jo mere virksomt bliver det. Jo, jo, selvf√łlgelig. Ligestilling og demokrati h√¶nger da ul√łseligt sammen. Om man s√• synes, at NATO i al dens pomp og pragt og i alt, hvad der sker, har noget med det at g√łre, er s√• en anden diskussion.

Kl. 1121
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
S√• tror jeg, vi kan sige tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Vi g√•r videre i r√¶kken til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 1121
Ordf√łrer, Birgitte Bergman (KF)
Tak for ordet. Danmark har de sidste 15 √•r ligget p√• en andenplads i EU‘s opg√łrelse over, hvor langt medlemslandene er kommet p√• ligestillingsomr√•det. Det er faktisk en flot plads, vi indtager, og det kan vi godt v√¶re stolte af. Det vidner om, at vi er kommet langt med ligestilling. Det vidner om, at vi i Danmark st√•r et godt sted, n√•r det kommer til at have plads til alle; at v√¶re den, man er; at kunne ytre sig; elske dem, man vil, uanset hvem man er. Det er grundl√¶ggende danske, vigtige v√¶rdier ‚Äď ofte m√•ske ting, som vi danskere tager for givet, for vi oplever nemlig desv√¶rre, at specielt kvinder i andre lande fortsat m√• k√¶mpe for at opn√• retten til at bestemme over egen krop og retten til fri abort. Ogs√• n√•r det g√¶lder lgbt+-personers basale rettigheder i andre lande, er der fortsat en kamp at k√¶mpe.

N√•r det er sagt, er der naturligvis en r√¶kke omr√•der herhjemme, hvor vi kan forbedre ligestillingen. Det er vi helt enige i, det bakker vi fuldt op om, men der er et stykke vej endnu. Regeringen har fremlagt en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling i 2022. Vi bakker naturligvis op om ligestillingen, og dermed ogs√• en hel del af den r√¶kke af initiativer, der er med i planen. Vi er f.eks. enige i, at vi skal forebygge prostitutionslignende relationer blandt unge; vi er enige i, at vi skal stille nye krav til h√•ndtering af negativ social kontrol; vi er enige i, at vi skal se p√• partnervold og g√łre mere her, og vi er enige i, at vi skal v√¶re bedre til at hj√¶lpe ofre for stalking.

Der er ogs√• en hel r√¶kke initiativer, regeringen har fremlagt, hvor vi stiller os en smule skeptisk. Vi mener nemlig, at vi skal passe p√•, at wokestemning g√•r for vidt og f√•r uhensigtsm√¶ssige konsekvenser. Vi mener ikke, at vi skal g√• ind og √¶ndre p√• ting, som vi f√łr fundamentalt set var enige om, og som hele vores samfund og sociale konstruktion er bygget op omkring.

Regeringen vil indf√łre k√łnskvoter p√• de √łverste ledelsesniveauer. Det betyder, at man som kvinde ikke l√¶ngere vil opn√• en ledelsespost p√• baggrund af sine kvalifikationer, men p√• baggrund af sit k√łn. Det synes jeg personligt er en rigtig skidt retning at g√• i. Vi √łnsker jo netop, at k√łn ikke skal have indflydelse p√• ens stilling p√• arbejdsmarkedet. At ensrette problematikken med manglende kvinder i ledelsesstillinger ved at indf√łre statsreguleret omvendt ligestilling er ikke vejen frem, tv√¶rtimod. M√•let m√• jo v√¶re, at man ans√¶ttes ud fra kvalifikationer og ikke k√łn, alder og etnicitet.

Derudover er vi i Det Konservative Folkeparti uenig i, at det skal v√¶re staten, der skal bestemme, hvordan man indretter sit eget familieliv. Det skal ikke v√¶re staten, der skal diktere, om det er mor eller far, der g√•r p√• barsel. Det er igen at g√łre forskel p√• m√¶nd og kvinder at indskr√¶nke deres frihed. I vores optik skal alle barselsuger deles hundrede procent mellem for√¶ldrene, pr√¶cis som familien selv √łnsker. Vi har tillid til, at familierne bedst selv ved, hvordan de indretter tilv√¶relsen.

Derudover synes jeg, det er vigtigt, at vi bruger anledningen i dag til understrege, at store beslutninger som et k√łnsskifte kr√¶ver tid til overvejelse, og vi skal passe p√•, at vi ikke udvisker den gr√¶nse, hvor vi ikke lader b√łrn v√¶re b√łrn. Sagt med andre ord: Det er ikke alt, der skal indf√łres og kastes op til debat; man kan ikke n√¶gte, at man er f√łdt som mand eller kvinde, og man skal ikke som barn skulle tage stilling til og skulle stilles over for s√• omfattende en beslutning som det at skifte k√łn. Tak for ordet.

Kl. 1125
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak til ordf√łreren. Jeg ser ikke, at der er nogen korte bem√¶rkninger. S√• vi siger tak og g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Kl. 1125
Ordf√łrer, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Tak for det, og tak til ministeren for redeg√łrelsen. Indledningsvis vil jeg sige, at den vision, som jeg l√¶ser i redeg√łrelsen, nemlig at regeringen √łnsker et velf√¶rdssamfund, hvor der er reelt lige muligheder for kvinder og m√¶nd, hvor ingen uds√¶ttes for diskrimination, og hvor der er plads til forskellighed, er jeg fuldst√¶ndig enig i, fordi det netop handler om at give lige muligheder. Men n√•r jeg s√• l√¶ser ned i teksten og i de formuleringer, der er, s√• bliver jeg alligevel en lille smule bekymret for noget af det. Der st√•r: ¬ĽDet er et problem for samfundet, at uddannelserne og arbejdsmarkedet er s√• k√łnsopdelt, fordi det bidrager til et mindre fleksibelt arbejdsmarked¬ę. Og s√• er det beskrevet, hvordan man p√• den ene side mangler arbejdskraft p√• omsorgsomr√•det og p√• den anden side mangler det i h√•ndv√¶rksfagene. Vi mangler arbejdskraft p√• rigtig mange omr√•der. Ville det betyde noget for det, om man tvang flere m√¶nd til at blive sygeplejersker eller kvinder til at blive h√•ndv√¶rkere? Det l√łser jo ikke nogen problemer i den sammenh√¶ng ‚Äď ogs√• n√•r man taler om at tvinge folk ind i bestyrelser, tvinge folk til barsel, tvinge folk til forskning.

P√• forskningsomr√•det har der ad flere omgange v√¶ret arbejdet med, at man laver puljer til kvinder, s√• kvindelige forskere f√•r en fordel i forhold til nemmere at kunne f√• adgang til forskningsmidler. Der er det unders√łgt, hvordan det ser ud, i forhold til om kvinderne s√łger forskningsmidler, og i det omfang, de s√łger, f√•r de det pr√¶cis lige s√• meget som m√¶nd, fordi det tildeles p√• basis af de kvalifikationer, man rent faktisk har. Hvorfor s√łren skal de s√• forfordeles, n√•r man har lige muligheder? S√• kan det handle om, at man ikke bruger de lige muligheder, og det tror jeg g√¶lder p√• mange omr√•der. Alts√•, nogle af grundene til, at kvindelige forskere ikke s√łger forskningsmidlerne, kan jo v√¶re, at rammerne omkring det at v√¶re forsker er sv√¶re. Det kan v√¶re rammerne, i forhold til at man t√¶nker: Jeg vil gerne hjem til mit barn. Er det ikke okay? Det, vi s√• skulle kigge p√•, var s√• rammerne for at g√łre det, rammerne for f.eks. at kunne v√¶re i en forskningsstilling, men ikke at man siger, at man som kvinde har en forret til at g√• den vej.

Jeg m√• sige, at jeg ogs√• undrer mig over det her, n√•r man s√•dan f√•r signaleret: ¬ĽKvinder st√•r ogs√• for flest opgaver i hjemmet¬ę. Er det os herinde, der skal bestemme, om det er rigtigt eller forkert, hvem der er st√łvsuger i hjemmet, hvem der vasker bilen, hvem der graver i haven? Er det ikke noget, man selv skal bestemme? Skal man ikke selv have lov at bestemme, om man vil g√łre det ene, eller om man vil g√łre det andet?

Skal man ikke selv have lov at bestemme, hvad for en uddannelse man vil tage? Hvorfor skal vi signalere, at det er lidt forkert, at det er alle m√¶ndene, der tager de tekniske uddannelser, hvis det nu er det, de har lyst til? Hvis kvinderne bliver sygeplejersker, fordi det er det, de har lyst til, skulle det s√• v√¶re forkert? Skulle vi s√• lave om p√• det? Nej. Vi skal kigge p√•, hvor der er hindringer, hvor der er blokeringer, hvor der er noget, der g√łr, at man ikke kan f√• muligheden, hvis man har lyst og evner og kvalifikationer til det. Men vi skal ikke tvinge nogen ind i noget, som de ikke har lyst til. Vi skal ikke lave nogle rammer, som g√łr, at vi g√łr en forskel, som man ikke √łnsker, og som man ikke har lyst til. Tak for ordet.

Kl. 1129
Formanden, Henrik Dam Kristensen (S)
Tak til ordf√łreren. Jeg ser ikke, at der er nogen, der √łnsker korte bem√¶rkninger. Det betyder, at vi g√•r videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 1129
Ordf√łrer, Lars Boje Mathiesen (NB)
Man skal ikke v√¶re blind for historiens betydning i ligestillingsdebatten, og man bliver ogs√• n√łdt til at kigge p√• det historiske element i det, hvis man snakker k√łn, og der har historisk set ikke v√¶ret ligestilling mellem k√łnnene. Det er jo faktuel historieskrivning. Kvinder fik stemmeret senere end m√¶nd. De kom p√• arbejdsmarkedet senere end m√¶nd. S√• p√• en lang r√¶kke omr√•der har der ikke v√¶ret en reel ligestilling mellem k√łnnene.

Sp√łrgsm√•l, som man skal adressere nu, er: Hvad er s√• tilf√¶ldet nu i samfundet? Er der stadig v√¶k en strukturel diskrimination rettet mod kvinder i samfundet fra systemet? Nej, det er der ikke. Der er ingen evidens, som tyder p√•, at det skulle v√¶re tilf√¶ldet. Hvis vi kigger p√• andelen af kvinder, som tager en videreg√•ende uddannelse, er den h√łjere end andelen af m√¶nd. Kvinder lever l√¶ngere tid end m√¶nd. Kvinder tager i dag som regel mere barsel end m√¶nd. P√• en lang r√¶kke omr√•der er der lige muligheder og ligestilling mellem k√łnnene. Hvis man kigger p√• de domme, som der har v√¶ret, er der ikke noget i vores retssystem, som viser, at der skulle v√¶re et problem med, at kvinder skulle blive diskrimineret i forhold til at f√• bestyrelsesposter. R√¶kken af retssager, hvor der er blevet d√łmt for, at der er foreg√•et diskrimination, er simpelt hen ikke til stede.

Hvis man kigger p√• den forskelsbehandling, som der er nogle der siger der er p√• l√łn, ja, s√• er der nogle, der turnerer rundt med de 14 pct., men rapporter understreger jo, at de 14 pct. kan dokumenteres fuldst√¶ndig. Det har f√łrst noget at g√łre med noget historisk, det har noget at g√łre med, hvilket job man v√¶lger, og alt muligt andet, men det har ikke noget med diskrimination at g√łre, og det er jo det, der er det centrale. Og hvis man kigger i de afg√łrelser og de domme, der har v√¶ret omkring ligel√łn, s√• kan man heller ikke finde, at der skulle foreg√• en systemisk diskrimination mod kvinder.

Hvis man kigger p√• andelen af kvinder i bestyrelser, som der er blevet n√¶vnt nu her, s√• kan man se, at der inden for de sidste 5 √•r er sket en massiv √¶ndring, og hvis den udvikling forts√¶tter ‚Äď og jeg har ikke h√łrt nogen sige, at den udvikling ikke skulle forts√¶tte ‚Äď s√• vil m√•let om f.eks. 40 pct. kvinder i b√łrsnoterede bestyrelser v√¶re opn√•et inden for 10 √•r. Det synes jeg jo er en dejlig og god udvikling, hvis det betyder, at det er de mest kompetente mennesker, der bliver ansat. Men det, man vil nu, er, at man vil s√¶tte kvoter for private virksomheder og sige til dem: I m√• ikke l√¶ngere ans√¶tte de mest kompetente mennesker, men I skal nu til at ans√¶tte mennesker baseret p√• deres k√łn. Det synes jeg er diskriminerende. Jeg synes, det er frygtelig diskriminerende over for de vanvittig dygtige og kompetente kvinder, som er derude, som nu hele tiden m√• f√• sat sp√łrgsm√•lstegn ved det. Hvorfor jeg har f√•et den her stilling? Er det, fordi jeg er kvinde, eller fordi jeg er kompetent?

Jeg synes også, det er diskriminerende over for mænd, fordi med lovforslag 117, der handler om, at man skal opfylde nogle måltal for, hvor mange mænd og kvinder der skal være i ledende stillinger, bliver det nu sådan, at hvis der er en mand og en kvinde, som er lige kompetente og har samme kvalifikationer til en stilling, så bliver virksomheden nu mere tvunget til at ansætte kvinden for at kunne leve op til et måltal. Det vil sige, at manden ikke får jobbet alene baseret på, at han er mand. Det er jo definitionen på diskrimination.

S√• jeg taler jo gerne om ligestilling og lige muligheder i samfundet, men vi skal v√¶re meget varsomme med at tro, at man herindefra via kvoter, tvang og kontrol kan skabe en ligestilling ude i samfundet. Jeg tror ganske enkelt ikke p√• det. Det vil medf√łre, at hvis vi skal have lige mange m√¶nd og kvinder, som skal v√¶re sygeplejerske, hvis der skal v√¶re lige mange m√¶nd og kvinder, som skal v√¶re renovationsmedarbejder, s√• kan man opn√• det med tvang. Hvis der skal v√¶re lige mange m√¶nd og kvinder, som skal v√¶re folkeskolel√¶rer, s√• kan man kun opn√• det med tvang: Man bliver n√łdt til at n√¶gte nogle kvinder, som gerne vil studere til l√¶rer, at blive l√¶rer, fordi vi bliver n√łdt til at have flere m√¶nd, der skal ind at v√¶re l√¶rer, for at der kommer lige mange l√¶rere ud i den anden ende. S√•dan h√¶nger det sammen.

Jeg tror ikke p√•, at vi f√•r et bedre samfund med mere tvang. Jeg tror ikke p√•, at vi f√•r et bedre samfund, hvis politikerne herinde skal diktere, hvilke uddannelser og hvilke erhverv folk i h√łjere grad skal have. Det er ikke ligestilling, og det er jo heller ikke frihed.

N√•r vi kigger ud i verden p√• samfund, er Danmark et af de samfund, hvor du har mest fri mulighed for at blive, hvad du gerne vil. Det er ikke din √łkonomi eller dine familieforhold, men det er din kompetence og din flid, der afg√łr, hvilken uddannelse du kan f√•. Det, vi s√• kan se, er, at i de frie samfund, hvor Danmark ligger i toppen sammen med nogle andre skandinaviske lande, v√¶lger kvinder og m√¶nd forskelligt af rent fri vilje. Jeg har ikke lyst til at tage den frie vilje v√¶k fra m√¶nd og kvinder ved at skulle diktere nogen krav om kvoter for, hvor mange der skal v√¶re i den ene eller anden stillingskategori.

Men hvor kan vi s√• g√łre noget, og hvor skal vi g√łre noget? Ja, f.eks. kan vi tage servicelovens ¬ß 109 . Der er det s√•ledes, at m√¶nd ikke har samme rettigheder til at f√• hj√¶lp p√• krisecentre, n√•r de kommer der, som kvinder har. Og da vi fremsatte forslag om, om vi ikke skulle ensrette det, s√• m√¶nd og kvinder har samme rettigheder, s√• blev det sjovt nok stemt ned af alle dem, som taler om lige rettigheder.

Vi kan snakke om v√¶rnepligt. I dag er der v√¶rnepligt for m√¶nd, men ikke for kvinder. Jeg h√łrer heller ikke, at der er nogen, der taler om, at det ogs√• skal v√¶re for kvinder. Der er i hvert fald modstand mod, at det skal v√¶re for begge k√łn. Jeg har ikke set det lovforslag, som kommer fra regeringen eller noget, om, at det ogs√• skal v√¶re for b√•de m√¶nd og kvinder.

Der er heller ikke ligestilling, n√•r vi taler om borgerne. Her taler vi meget om k√łn, men der er ogs√• mange andre steder i samfundet, hvor der ikke er ligestilling, f.eks. arbejdsmarkedsbidraget, som er en strafskat for folk, som har et arbejde. Det er kun folk, der har et arbejde, som skal betale de her 8 pct. ekstra i skat, folk, som ikke har et arbejde, skal ikke betale det her. Det er jo ikke ligestilling. S√• der er en lang r√¶kke omr√•der, hvor vi kan tale om ligestilling, og hvor vi b√łr tale om ligestilling. Men det er, som om man kun taler om det i forhold til bestyrelsesomr√•derne i private virksomheder: D√©r skal vi s√¶tte kvoter. D√©r skal vi stille krav. Det er et problem, at der ikke er flere kvinder der. Man taler ikke om, at det er et problem, der ikke er flere kvinder, der er t√łmrer, renovationsmedarbejder eller alt muligt andet. S√• vi skal have en bedre balance i det her.

Lad os nu ogs√• tale om de steder, hvor m√¶nd s√• halter bagud. M√¶nd d√łr tidligere end kvinder. M√¶nd er mere kriminelle. De f√•r d√•rligere uddannelser. Der er en st√łrre andel af m√¶nd, der lever p√• bunden af samfundet, og som bliver alkoholikere, narkomaner. Det er ogs√• en del af det, som burde v√¶re en del af ligestillingsdebatten, hvis man vil snakke om at skabe bedre forhold.

S√• selv om jeg godt forst√•r trangen til at sige, for den er meget tydelig herinde fra Folketinget, at man gerne vil detailstyre ned i folkets tilv√¶relser ‚Äď ja, tag bare barselsomr√•det, hvor man nu vil bestemme, om det er manden eller kvinden, der skal barslen ‚Äď s√• er det alts√• en forkert vej at g√•, hvis man vil have reel ligestilling. Jeg skal ikke d√łmme alle folketingsmedlemmerne, men hjemme i min lille familie var der i hvert fald ligestilling, da det skulle besluttes, hvem der skulle holde barsel og hvorn√•r.

S√• forestillingen om, at kvinder skulle v√¶re s√•dan et undertrykt og kuet k√łn, som ikke kan tage sin ret over for manden, er, synes jeg, en gammeldags m√•de at se p√• kvinder i dag p√•. Jeg tror p√•, at kvinder er langt mere kompetente og langt mere st√¶rke, end at de har behov for, at der skal kvoter, tvang og regler til, for at de f√•r deres rettigheder i samfundet og indtager deres sted. Det er ikke s√•dan, jeg ser p√• kvinder. Historisk set, jo, s√• har der v√¶ret problemer, men absolut ikke, n√•r vi kigger p√• nutiden. Kig rundt i samfundet: kvindelig statsminister, flere kvindelige ledere af partier, og p√• magtfulde poster en lang r√¶kke andre steder kan der selvf√łlgelig v√¶re kvinder, netop fordi vi ikke mere kigger p√• k√łnnet, men kigger p√• kompetencer. Jeg vil n√łdig, meget n√łdig, tilbage til et tidspunkt, hvor man begynder at kigge p√• k√łnnet og ans√¶tter folk baseret p√• k√łn i stedet for deres kompetencer, for det ville v√¶re et tilbageskridt for ligestillingen og ikke et fremskridt for ligestillingen. Tak.

Kl. 1138
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Der er ikke nogen korte bem√¶rkninger. Jeg tror ikke, der er flere ordf√łrere. Vi mangler Liberal Alliances ordf√łrer, hr. Sikandar Siddique og hr. Jens Rohde. Men s√• er det ministeren for ligestilling. V√¶rsgo

Kl. 1139
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Tak for det, og tak for en god debat, som er foreg√•et fra Folketingets talerstol, som jo har en ret st√¶rk historie, for i 1916 var det tid til at f√• en ny talerstol her i Folketinget, og det var, n√¶sten samtidig med at kvinderne havde f√•et stemmeret, som Folketinget havde besluttet at kvinderne skulle have. Men der skulle alts√• laves en ny talerstol, og valget af den, der skulle lave den nye talerstol, faldt p√• den f√łrste kvindelige snedkermester i Danmark, nemlig Anny Berntsen, som i √łvrigt var fraskilt, fordi hun blev mist√¶nkt af sin mand for utroskab ‚Äď det er en anden historie. Men jeg synes, det er ret sigende, at vi i dag har den her debat om fremskridt p√• ligestillingsomr√•det fra den talerstol, som har s√• stor historisk betydning, og hvor der gennem √•rene er truffet beslutninger, der er helt afg√łrende for, at m√¶nd og kvinder, piger og drenge kan f√• st√łrre valgfrihed og muligheder i livet.

Men lad mig ogs√• starte med at sl√• fast, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Det viser tallene, og det vidner oplevelser og opr√•b fra kvinder, m√¶nd og lgbt+-personer om. Det viste starten p√• 2022 ogs√•, hvor vi kun f√• dage inde i √•ret oplevede det f√łrste kvindedrab. K√łn har en betydning for den enkeltes frihed, tryghed og muligheder for at udfolde sig, og det g√•r ikke, at vi bliver ved med at lade, som om vi i Danmark er f√łrende p√• ligestillingsomr√•det, for det er vi ikke.

Regeringen vil ligestillingen, og vi vil tage fat om de strukturer, som er afg√łrende for at √¶ndre kulturerne. Vi skal tilbage i det nordiske f√¶llesskab, og vi skal ikke ligge mange landepladser bag de √łvrige nordiske lande, eksempelvis n√•r det g√¶lder kvinder i ledelse. Alle piger og kvinder skal leve i et samfund, hvor de kan g√• trygt hjem om natten, hvor de ikke uds√¶ttes for partnervold eller partnerdrab eller oplever sexisme og k√łn, og vi skal anerkende og tale om de k√łnnede m√łnstre af volden, som er et alvorligt ligestillingsproblem. Derfor kommer regeringen ogs√• senere i √•r med en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Vi kan heller ikke lukke √łjnene for, at der fortsat er etniske minoritetsmilj√łer, hvor ligestilling og kvinders rettigheder ikke anerkendes. Det er milj√łer, hvor piger og kvinder m√• k√¶mpe for frihed og for de rettigheder, som vi normalt forbinder med Danmark. Det er retten til selv at v√¶lge, hvem man skal giftes med, og frihed til at arbejde og tjene sine egne penge. Vi skal st√łtte de piger og kvinder, der k√¶mper med ufrihed og √¶resrelateret social kontrol. De m√• ikke st√•r alene. Regeringen har derfor nedsat Kommissionen for den glemte kvindekamp, som skal se p√• det her og komme med anbefalinger til os politikere.

Gennem de seneste √•r har vi ogs√• h√łrt kvinder sige fra, kvinder, der modigt har st√•et frem og fortalt om forskelsbehandling og ligestilling i bestyrelser og ledelser, sakker vi bagud. Vi skal derfor stoppe med at p√•st√•, at vi ikke har et problem, eller at det nok l√łser sig selv med tiden. For bliver vi ved med at p√•st√•, at vi ikke har noget problem, eller at l√łsningerne kommer med tiden, beg√•r vi en fejl, og ikke mindst g√•r vi glip af kvalificeret arbejdskraft og kompetencer. Det er baggrunden for, at regeringen har fremsat et lovforslag, der skal bane vejen for, at vi bruger hele talentmassen, og sikre, at der kommer flere kvinder i ledelser og bestyrelser b√•de i private virksomheder og i det offentlige.

Ligestilling kommer ikke af sig selv, og kampen må aldrig blive den enkeltes. Det er en kollektiv kamp. Ligestillingen har ikke rykket sig for alvor i mange år her i Danmark, og vi skal rykke stærkere. Vi skal have Danmark med i front, og vi skal sikre kvinders rettigheder og muligheder på tværs af samfundet.

Sammen kan vi rigtig meget i det her Folketing, hvis vi vil, og her handler det om noget s√• vigtigt som lige muligheder i livet for alle, s√• derfor k√¶re Folketing: Lad os handle, ikke n√łdvendigvis for vores egen skyld, men for vores b√łrn og vores b√łrneb√łrns skyld; helt ligesom medlemmer af Folketinget f√łr os har handlet og sikret fremskridt i samfundet, at kvinder overhovedet kan v√¶re en del af demokratiet, og at vi har de rettigheder, som vi har i dag. Tingene kommer ikke af sig selv, og derfor gl√¶der jeg mig til det videre samarbejde om fremskridt p√• ligestillingsomr√•det. Tak for ordet.

Kl. 1146
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 1146
Lars Boje Mathiesen (NB)
Nu n√¶vnte ministeren mange gange ligestilling, men hun n√¶vnte det kun der, hvor der skulle v√¶re ligestilling for kvinder. Hvad med ligestilling for m√¶nd? Der er blevet fremsat et forslag i Folketinget om, at man skal ligestille kvinders og m√¶nds rettigheder til at f√• hj√¶lp p√• krisecentre ‚Äď alts√• ogs√• for m√¶nd, som bliver ofre for vold, f.eks. i hjemmet, partnervold. Det sker faktisk for 19.000. Og der mener vi s√•, at de skal have samme muligheder og samme rettigheder til krisehj√¶lp som kvinder. Men der var ligestilling √•benbart ikke s√• vigtig, for der stemte man nej. Det skal m√¶nd ikke have ‚Äď de skal ikke have samme rettighed til f.eks. psykologhj√¶lp, som kvinder skal have, eller de samme muligheder for at komme p√• et krisehjem, som kvinder skal have.

Hvorfor er det, at regeringen mener, at man ikke skal kæmpe for ligestilling på det område, og hvorfor var det, at man stemte imod et beslutningsforslag om rent faktisk at skabe ligestilling på det område?

Kl. 1147
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak. Og værsgo.

Kl. 1147
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Ligestilling gælder for både mænd og kvinder. Som jeg husker debatten, var udfordringen, at der ikke fulgte finansiering med det pågældende forslag, der blev fremsat.

Kl. 1147
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 1147
Lars Boje Mathiesen (NB)
Wau! S√• man vil ikke som minister forholde sig til den ulige behandling, der er af m√¶nd og kvinder p√• krisehjem, p√• grund af en finansiering, som bare kan komme fra det √łkonomiske r√•derum, som er en fuldst√¶ndig legitim m√•de at finansiere ting p√•.

Betyder det s√•, at regeringen vil stemme for at ligestille rettighederne for m√¶nd og kvinder p√• krisehjem, hvis der bliver fremsat et beslutningsforslag, som finansierer det via det √łkonomiske r√•derum, som alle er enige om der allerede er? Jeg ved godt, at nogle partier vil bruge det p√• noget andet, men jeg kan ikke se, at noget er meget vigtigere end rent faktisk at sikre, at m√¶nd f√•r samme rettigheder som kvinder, hvis de har det sv√¶rt i livet og de oplever vold i hjemmet og de m√• p√• et krisehjem og de har brug for psykologhj√¶lp.

Hvorfor er det, at de ikke skal have den rettighed, n√•r kvinder skal have den rettighed? Kan det ikke ramme m√¶nd h√•rdt? Er vi ikke (Anden n√¶stformand (Pia Kj√¶rsgaard): Ja tak!) … S√• vil ministeren stemme for, hvis det rent faktisk bliver finansieret?

Kl. 1148
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Pr√łv lige at h√łre: Vi skal respektere hinanden med hensyn til taletiden.
Værsgo.

Kl. 1148
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Som jeg sagde f√łr, g√¶lder ligestillingen for b√•de m√¶nd og kvinder. Men det er alts√• ogs√• helt normalt i det her Folketing, at n√•r man frems√¶tter forslag, f√łlger der finansiering med. Jeg sidder aktuelt og arbejder p√• en handleplan, der skal sikre bedre indsatser i forhold til forebyggelse af vold, i forhold til bek√¶mpelse af vold, s√• vi dermed ogs√• f√•r nogle meget bedre rammer omkring det her. Og der h√•ber jeg da, at Nye Borgerlige ogs√• vil spille ind med gode forslag.

Kl. 1148
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak. Så er det fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 1149
Birgitte Bergman (KF)
Tak for det. Vi er helt enige om, at ligestilling g√¶lder for m√¶nd og kvinder, og derfor kunne jeg egentlig ogs√• godt t√¶nke mig at h√łre ministerens holdning til noget. Jeg kan forst√•, at Danmarks Frie Forskningsfond √łnsker en dispensation efter ligestillingslovens ¬ß 3 til at fremme et k√łn frem for et andet, hvilket jeg mener er et klart tegn p√•, at der ikke er tale om ligestilling her. Hvad mener ministeren?

Kl. 1149
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.

Kl. 1149
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Jeg kommer til at henvise til den relevante minister, n√•r det handler om konkrete tildelingskriterier. Der kan v√¶re nogle steder, hvor det kan give mening for at skabe ligestilling, at man da laver nogle strukturer, der fremmer det ene k√łn. For at sikre, at vi f√•r en bedre fordeling af kvinder og m√¶nd i bestyrelser og i ledelser, har regeringen, n√•r det handler om kvinder i ledelse, foresl√•et, at vi √¶ndrer p√• strukturerne i forhold til det. Det er den tilgang, vi har til det her, nemlig at man kan skubbe p√• strukturerne for at f√• bedre balance. Men i forhold til de konkrete tildelingskriterier m√• jeg henvise til den relevante minister.

Kl. 1150
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 1150
Pernille Skipper (EL)
Jeg vil gerne sp√łrge den nye ligestillingsminister, om ligestillingsministeren anerkender det store problem med uligel√łn i den offentlige sektor mellem mande- og kvindedominerede fag. Det er det f√łrste. Det n√¶ste er, om ligestillingsministeren k√¶mper for, at vi ogs√• tager et politisk ansvar for at f√• gjort noget ved det.

Kl. 1150
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.

Kl. 1150
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Ja, jeg anerkender, at der er forskel p√• l√łn, n√•r det handler om m√¶nd og kvinder og ikke mindst i forbindelse med de fag, som klassisk er kvindefag og klassisk er mandefag, og der er ogs√• igangsat et arbejde p√• omr√•det hos besk√¶ftigelsesministeren.

Kl. 1151
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Fru Pernille Skipper.

Kl. 1151
Pernille Skipper (EL)
Det var et vigtigt og rigtig godt udgangspunkt. Det vigtige er jo s√•, at vi, n√•r den L√łnstrukturkomit√©, som er sat i gang ovre hos besk√¶ftigelsesministeren, kommer tilbage med en m√•de at g√łre det p√•, finder nogle penge fra politisk hold, for den eneste m√•de, en offentlig overenskomstforhandling, uanset L√łnstrukturkomit√© eller ej, kan h√¶ve sygeplejerskernes jordem√łdrenes, sosu’ernes, radiografernes l√łn p√•, er, ved at vi finder nogle penge, der kommer ind i de forhandlinger, medmindre man synes, at pengene skal tages fra l√¶rerne og politibetjentene. Er ministeren ikke enig i det?

Kl. 1151
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.

Kl. 1151
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Jeg glæder mig til at se det arbejde, som beskæftigelsesministeren har sat i gang, og de anbefalinger, som kommer til at ligge der, og så er jeg helt sikker på, at vi får en god debat om både indhold og finansiering på bagkant af det.

Kl. 1152
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 1152
Samira Nawa (RV)
Tak, formand. 8. marts fejrede vi kvindernes internationale kampdag, og jeg fejrede det i Vega, hvor ligestillingsministeren ogs√• var til stede, og det var vores statsminister ogs√•, og hun holdt en tale, hvor hun bl.a. sagde, at vi ikke skal v√¶re s√• bange for at tale om kvoter for kvinder i bestyrelser. Og i Radikale Venstre har vi jo et forslag om, at vi skal have indf√łrt egentlige kvoter, ikke bare m√•ltal, men egentlige kvoter, og det kunne jeg godt t√¶nke mig, ogs√• i lyset af den tale, som statsministeren holdt den aften, at h√łre ligestillingsministerens tanker omkring.

Kl. 1152
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.

Kl. 1152
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Jamen vi skal have flere kvinder i ledelser, og vi skal have flere kvinder i bestyrelser, og sandheden er jo, at vi ikke har gjort noget de seneste rigtig mange √•r for at f√• udviklingen til at √¶ndre sig. Vi har ikke turdet r√łre ved det fra politisk hold. Nu har vi s√• fra regeringens side iv√¶rksat initiativer, der skal sikre, at man som bestyrelse og ledelse t√¶nker over og opstiller planer for, hvordan det faktisk er vi f√•r udviklingen til at rykke sig p√• det her omr√•de. Og det tror jeg p√• f√•r skred i tingene. Men jeg kommer ikke til at st√• her i dag og sige, at jeg p√• forh√•nd afviser initiativer, for det vil jo v√¶re det samme som at sige, at vi er villige til bare at lukke √łjnene for det, hvis ikke der sker noget p√• det her omr√•de i fremtiden. Men jeg tror p√•, at det, vi har lagt frem for Folketinget, alts√• m√•ltal, krav til, at man i virksomheder og i bestyrelseslokalerne opstiller nogle m√•l for det her og begynder at t√¶nke over, hvordan man kommer derhen, rent faktisk kommer til at rykke noget.

Kl. 1153
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Fru Samira Nawa, værsgo.

Kl. 1153
Samira Nawa (RV)
Og det er jeg rigtig glad for, for det udspringer jo af en beretning, som vi skrev i f√¶llesskab oven p√• et beslutningsforslag, som Radikale Venstre havde, om lige pr√¶cis de her m√•ltal. I mellemtiden er vi s√• ogs√• rykket skridtet videre, for lad os accelerere og g√łre det lidt hurtigere, ogs√• fordi det her med lige adgang til topposter jo forh√•bentlig ogs√• kan betyde lige adgang til andre stillinger i samfundet, n√•r vi ligesom f√•r det i forhold til magtpositionerne p√• plads. Det konkrete forslag, som vi har, er en 40-60-fordeling af m√¶nd og kvinder i b√łrsnoterede virksomheders bestyrelser, og s√• skal det v√¶re en fors√łgsordning, for vi er jo ikke s√• forf√¶rdelig glade for kvoter. Jeg stopper her, for formanden har rejst sig.

Kl. 1154
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.

Kl. 1154
Ministeren for ligestilling, Trine Bramsen
Jeg vil allerhelst undg√• at tvinge nogen til noget, og det er derfor, jeg faktisk synes, det er et rigtig godt lovforslag eller to gode lovforslag, som regeringen har fremlagt. For det er jo ikke kvoter, der er i det, det er m√•ltal, hvor man opstiller krav til, at man skal have t√¶nkt over, hvordan man g√łr det her, og at man har planer for at komme derhen. Jeg h√•ber p√•, at det bliver taget ned, for ellers bliver vi n√łdt til at kigge p√• andre redskaber. Men lad os nu lige se, om ikke det virker. Det tror jeg det g√łr.

Kl. 1155
Anden næstformand, Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

* * *
Folketingets journal med Folketingets debat om R 12 “Redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022”.

Forhandlingen hos Folketingets TV.
Efter ‚ÄúKL.‚ÄĚ indtastes ‚Äú10 23 53‚ÄĚ og derefter trykkes p√• ‚ÄúG√Ö TIL KLOKKESL√ÜT‚ÄĚ for at springe frem til forhandlingens start.