B 10. Bilag 1. Spgsm. 1. Beskyt Minoriteters henvendelse den 19. oktober 2021 til Retsudvalget om borgerforslaget om hadforbrydelser. Svar 4. november 2021.

Vist 2 gange.
Beskyt Minoriteter begrundede i henvendelsen af 19. oktober 2021 til Retsudvalget yderligere behovet for de lov√¶ndringer, som var fremf√łrt i borgerforslaget om hadforbrydelser.
Henvendelsen registreret som bilag 1 til beslutningsforslag B 10. Samling 2021-22.
Retsudvalget stillede den 20. oktober 2021 sp√łrgsm√•l nr. 1 – Samling: 2021-22 – om at kommentere henvendelsen til justitsminister Nick H√¶kkerup (S), der svarede den 4. november 2021.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•l
Svar

* * *
[Indhold] Lovforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark
Lovforslaget stiller krav om √¶ndring i straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, der skal fremme retsbeskyttelsen for ofre af hadforbrydelser. Vi er bekendte med, at regeringen allerede er igang med at inds√¶tte motivgruppen ‚Äėhandicap‚Äô i ¬ß 266 b. Endvidere er vi i et svar fra Justitsministeren blevet gjort opm√¶rksom p√•, at regeringen til n√¶ste folketingssamling forventer at frems√¶tte et lovforslag, der indb√¶rer, at begreberne ‚Äėk√łnsidentitet, k√łnstrudtryk og k√łnskarakteristika‚Äô inds√¶ttes i ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b. Denne anerkendelse af disse motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i dette lovforslags √łnskede tiltag. M√•let om at sikre en reel retsbeskyttelse af nuv√¶rende og √łnskede motivkategorier afh√¶nger dog af en juridisk og afg√łrende detalje – nemlig delmotivet. Hverken de nuv√¶rende eller √łnskede motivkategorier beskyttes reelt f√łr f√łlgende lov√¶ndring tr√¶der i kraft:

Det skal tydeligg√łres i straffeloven ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan v√¶re motiveret af had.

I 2004 indf√łrte dav√¶rende regeringen, Venstre og Konservative, straffeloven ¬ß¬ß 81, nr. 6, som en kodificering af hidtidig praksis. I dette tiltag ligger en anerkendelse af retspraksis‚Äô manglende korrekte h√•ndh√¶velse af loven. Tiltaget har dog ikke vist sig at have det √łnskede form√•l, hvorfor ovenst√•ende kodificering er n√łdvendig for at efterleve m√•let om at forbedre den respektive lovgivning.

Hvad er problemet?
I Danmark skal en l√¶ngere r√¶kke kriterier v√¶re opfyldt, f√łr der er tale om en hadforbrydelse.
Grundl√¶ggende skal forbrydelsen v√¶re rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller handicap, og motivet skal bevises at v√¶re hadefuldt. Men selvom alle kriterier kan p√•vises, s√• d√łmmes der meget sj√¶ldent i praksis, hvis der er tale om et delmotiv. Til trods for, at der rejses bevisbyrdelse for et hadmotiv, g√•r sager ofte tabt i systemet, hvis der forekommer en anden omst√¶ndighed sammen med had, alts√• et delmotiv, der kan forklare overfaldet eller ytringen. Dette er dog paradoksalt, da der i bem√¶rkningerne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6. st√•r klart og tydeligt, at en hadforbrydelse ogs√• kan d√łmmes s√•fremt, der er tale om et delvist motiv.
L√łsningen er at eksplicitere dette direkte i bestemmelserne, s√•ledes disse udg√łr et retvisende v√¶rkt√łj for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Belæg for problemet
Danmarks h√•ndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af b√•de nationale og internationale akt√łrer sa¬įsom Institut for Menneskerettigheder, FN‚Äôs Racediskriminationskomit√© og European Comission against Racism and Intolerance.

Den utilstr√¶kkelige h√•ndtering af hadforbrydelser underbygges ydermere af statistikker. F√łrst og fremmest f√łres der slet ikke statistik over over ¬ß 81, nr. 6, hvilket er et problem i sig selv. Derfor kan der ikke freml√¶gges bel√¶g vedr√łrende ¬ß 81, nr. 6. Vi har dog s√łgt aktindsigt i Rigsadvokatens Offentligt statistikker vedr√łrende ¬ß 266 b, som viser, at kun ca. 8,6% af alle anmeldelser over ¬ß 266 b f√łrte til en dom i 2019.

Alvoren af problematikken understreges yderligere af unders√łgelser vedr√łrende konsekvenserne af netop denne kriminalitetsform. Unders√łgelser viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterf√łlgende lever et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selvhad. F√łlgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke deltager p√• lige fod i samfundet som resten af befolkningen, og at deres demokratiske involvering i samfundet begr√¶nses – hadforbrydelser begr√¶nser nemlig hele minoriteters deltagelse i den offentlige debat og demokratiske samtaler.

For n√¶rmere viden om grundlaget samt kilder, f√łlger der et fagligt notat til borgerforslaget, som kan tilg√•s p√• hjemmesiden ved navn beskytminoriteter.

Virkningen af lovændringen
Bliver lovgivningen √¶ndret efter ovenst√•ende, vil systemet √¶ndre sig. Domstolene vil i h√łjere grad kunne straffe for hadforbrydelser, politiet vil have klarere rammer, og flere vil kunne blive retsforfulgt.
N√•r flere bliver retsforfulgt, vil det give st√łrre incitament til at anmelde og dermed st√łrre indsigt i omfanget. Endvidere vil flere domme have en pr√¶ventiv virkning p√• problemet. Ydermere vil det tydeligg√łre forskellen p√• lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfriheden er et grundvilk√•r for vores demokrati, men den er ogs√• under ansvar for domstolene.

Det er ikke et sp√łrgsm√•l om det kan lade sig g√łre, da der er juridisk og samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det kr√¶ver blot en mindre kodificering af straffelovens ¬ß¬ß 81 nr. 6 og 266 b for at komme en af Danmarks mest fors√łmte kriminalitetsproblemer til livs.

* * *
[Indhold] Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-21 fra Beskyt Minoriteter, jf. B 10 – bilag 1.

[Indhold] Svar
Hadforbrydelser og hadtale er en dybt alvorlig sag, og det h√łrer p√• ingen m√•der hjemme i Danmark. I det danske samfund skal der v√¶re plads til, at man kan v√¶re den, man er.

Det er afg√łrende for regeringen, at Danmark opretholder en h√łj beskyttelse mod hadforbrydelser og hadtale. Derfor har regeringen bl.a. den 6. oktober 2021 fremsat lovforslag nr. L 18, der bl.a. har til form√•l at styrke det strafferetlige v√¶rn mod hadforbrydelser og hadtale. Der henvises til den samtidige besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 2 til beslutningsforslag nr.B 10 fra Folketingets Retsudvalg.

Vi har desuden med fler√•rsaftalen for politiets og anklagemyndighedens √łkonomi 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser.

Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelser gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.

Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.

For s√• vidt ang√•r den juridiske betydning af de √¶ndringer, der foresl√•s i beslutningsforslag nr. B 10, henvises der til den samtidige besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 10 fra Folketingets Retsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen fra Beskyt Minoriteter.
Henvendelsen fra Beskyt Minoriteter i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•l 1 til beslutningsforlag B 10 og svaret.
Sp√łrgsm√•l 1 til beslutningsforlag B 10 og svaret i pdf-format hos Folketinget.