Vist 24 gange.
Beskyt Minoriteter begrundede i henvendelsen af 19. oktober 2021 til Retsudvalget yderligere behovet for de lovændringer, som var fremført i borgerforslaget om hadforbrydelser.
Henvendelsen registreret som bilag 1 til beslutningsforslag B 10. Samling 2021-22.
Retsudvalget stillede den 20. oktober 2021 spørgsmÃ¥l nr. 1 – Samling: 2021-22 – om at kommentere henvendelsen til justitsminister Nick Hækkerup (S), der svarede den 4. november 2021.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmål
Svar
* * *
[Indhold] Lovforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark
Lovforslaget stiller krav om ændring i straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b, der skal fremme retsbeskyttelsen for ofre af hadforbrydelser. Vi er bekendte med, at regeringen allerede er igang med at indsætte motivgruppen ‘handicap’ i § 266 b. Endvidere er vi i et svar fra Justitsministeren blevet gjort opmærksom pÃ¥, at regeringen til næste folketingssamling forventer at fremsætte et lovforslag, der indbærer, at begreberne ‘kønsidentitet, kønstrudtryk og kønskarakteristika’ indsættes i §§ 81, nr. 6, og 266 b. Denne anerkendelse af disse motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i dette lovforslags ønskede tiltag. MÃ¥let om at sikre en reel retsbeskyttelse af nuværende og ønskede motivkategorier afhænger dog af en juridisk og afgørende detalje – nemlig delmotivet. Hverken de nuværende eller ønskede motivkategorier beskyttes reelt før følgende lovændring træder i kraft:
I 2004 indførte daværende regeringen, Venstre og Konservative, straffeloven §§ 81, nr. 6, som en kodificering af hidtidig praksis. I dette tiltag ligger en anerkendelse af retspraksis’ manglende korrekte håndhævelse af loven. Tiltaget har dog ikke vist sig at have det ønskede formål, hvorfor ovenstående kodificering er nødvendig for at efterleve målet om at forbedre den respektive lovgivning.
Hvad er problemet?
I Danmark skal en længere række kriterier være opfyldt, før der er tale om en hadforbrydelse.
Grundlæggende skal forbrydelsen være rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller handicap, og motivet skal bevises at være hadefuldt. Men selvom alle kriterier kan påvises, så dømmes der meget sjældent i praksis, hvis der er tale om et delmotiv. Til trods for, at der rejses bevisbyrdelse for et hadmotiv, går sager ofte tabt i systemet, hvis der forekommer en anden omstændighed sammen med had, altså et delmotiv, der kan forklare overfaldet eller ytringen. Dette er dog paradoksalt, da der i bemærkningerne til straffelovens § 81, nr. 6. står klart og tydeligt, at en hadforbrydelse også kan dømmes såfremt, der er tale om et delvist motiv.
Løsningen er at eksplicitere dette direkte i bestemmelserne, således disse udgør et retvisende værktøj for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Belæg for problemet
Danmarks håndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af både nationale og internationale aktører sa°som Institut for Menneskerettigheder, FN’s Racediskriminationskomité og European Comission against Racism and Intolerance.
Den utilstrækkelige håndtering af hadforbrydelser underbygges ydermere af statistikker. Først og fremmest føres der slet ikke statistik over over § 81, nr. 6, hvilket er et problem i sig selv. Derfor kan der ikke fremlægges belæg vedrørende § 81, nr. 6. Vi har dog søgt aktindsigt i Rigsadvokatens Offentligt statistikker vedrørende § 266 b, som viser, at kun ca. 8,6% af alle anmeldelser over § 266 b førte til en dom i 2019.
Alvoren af problematikken understreges yderligere af undersøgelser vedrørende konsekvenserne af netop denne kriminalitetsform. Undersøgelser viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterfølgende lever et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selvhad. Følgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke deltager pÃ¥ lige fod i samfundet som resten af befolkningen, og at deres demokratiske involvering i samfundet begrænses – hadforbrydelser begrænser nemlig hele minoriteters deltagelse i den offentlige debat og demokratiske samtaler.
For nærmere viden om grundlaget samt kilder, følger der et fagligt notat til borgerforslaget, som kan tilgås på hjemmesiden ved navn beskytminoriteter. [18. august 2023. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]
Virkningen af lovændringen
Bliver lovgivningen ændret efter ovenstående, vil systemet ændre sig. Domstolene vil i højere grad kunne straffe for hadforbrydelser, politiet vil have klarere rammer, og flere vil kunne blive retsforfulgt.
Når flere bliver retsforfulgt, vil det give større incitament til at anmelde og dermed større indsigt i omfanget. Endvidere vil flere domme have en præventiv virkning på problemet. Ydermere vil det tydeliggøre forskellen på lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfriheden er et grundvilkår for vores demokrati, men den er også under ansvar for domstolene.
Det er ikke et spørgsmål om det kan lade sig gøre, da der er juridisk og samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det kræver blot en mindre kodificering af straffelovens §§ 81 nr. 6 og 266 b for at komme en af Danmarks mest forsømte kriminalitetsproblemer til livs.
* * *
[Indhold] Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-21 fra Beskyt Minoriteter, jf. B 10 – bilag 1.
[Indhold] Svar
Hadforbrydelser og hadtale er en dybt alvorlig sag, og det hører på ingen måder hjemme i Danmark. I det danske samfund skal der være plads til, at man kan være den, man er.
Det er afgørende for regeringen, at Danmark opretholder en høj beskyttelse mod hadforbrydelser og hadtale. Derfor har regeringen bl.a. den 6. oktober 2021 fremsat lovforslag nr. L 18, der bl.a. har til formål at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser og hadtale. Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr.B 10 fra Folketingets Retsudvalg.
Vi har desuden med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser.
Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelser gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.
Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
For så vidt angår den juridiske betydning af de ændringer, der foreslås i beslutningsforslag nr. B 10, henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 10 fra Folketingets Retsudvalg.
* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen fra Beskyt Minoriteter.
Henvendelsen fra Beskyt Minoriteter i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 1 til beslutningsforlag B 10 og svaret.
Spørgsmål 1 til beslutningsforlag B 10 og svaret i pdf-format hos Folketinget.