Vist 22 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 5. november 2021 spørgsmål nr. 20 – L 18. Alm. del. Samling: 2021-22 – efter ønske fra Fatma Øktem (V), Birgitte Bergman (KF) , Louise Schack Elholm (V), om kristen forkyndelse og praksis om, at der er to biologiske køn, er beskyttet af grundlovens § 67, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om kristen forkyndelse og praksis med afsæt i den overbevisning, at der er to biologiske køn, er beskyttet af den frihed, som grundlovens § 67 udtrykker?
* * *
Svar
For besvarelsen af spørgsmålet er der indhentede nedenstående bidrag fra Justitsministeriet:
”Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har til formål at tydeliggøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, jf. Beskæftigelsesministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Ligestillingsudvalg vedrørende lovforslaget. Som det desuden fremgår af lovforslaget og den nævnte besvarelse, er det en forudsætning for at ifalde straf efter straffelovens § 266 b, at en ytring har karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse og er af en vis grovhed.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 67.”
Jeg har ikke yderligere at tilføje til svaret.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestillin
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.