B 28. 1. behandling i Folketinget den 18. januar 2013. Folketingets referat.

Vist 50 gange.
Som punkt 7 p√• dagsordenen havde Folketinget den 18. januar 2013 1. behandling af beslutningsforslag B 28 – Samling 2012-13 – om indf√łjelse af kategorien k√łnsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Herunder gengives forhandlingen.
  1. Kl. 1140. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Forhandlingen er √•bnet, og jeg giver f√łrst ordet til ligestillings- og kirkeministeren.
  2. Kl. 1141. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Tak, og det her er jo en helt anden sag.
    Enhedslisten har fremsat forslag til folketingsbeslutning om indf√łrelse af kategorien k√łnsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning. Baggrunden for Enhedslistens forslag er et √łnske om at sikre, at transpersoner er beskyttet imod diskrimination i alle dele af samfundet. Transpersoner er kendetegnet ved, at deres biologiske k√łn ikke stemmer overens med deres k√łnsidentitet. En del af
    de personer gennemg√•r eller √łnsker at gennemg√• et k√łnsskifte, og en del af dem g√łr ikke.
    Regeringen anerkender, at der er tale om en meget s√•rbar gruppe, fordi de √łnsker at leve som et andet k√łn end det biologiske, de er f√łdt med. Regeringen er derfor ogs√• helt enig med Enhedslisten i, at transpersoner ikke m√• uds√¶ttes for diskriminering p√• grund af deres k√łnsidentitet, og at de skal v√¶re beskyttet af lovgivningen. Transpersoner er imidlertid allerede omfattet af den eksisterende lovgivnings bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.
    Ligebehandlingsn√¶vnet har i tre forskellige sager afgjort, at k√łnsidentitet er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven. S√• sent som i november kom en ny afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor k√łnsidentitet ans√•s for at v√¶re beskyttet p√• samme m√•de som k√łn. Desuden har EU-Domstolen
    i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til k√łnsskifte, er beskyttet af begrebet k√łn i ligebehandlingslovgivningen. Ogs√• straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til straffeloven. K√łnsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den g√¶ldende lovgivning. Indf√łrelse af
    k√łnsidentitet som selvst√¶ndig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesm√¶ssig betragtning ikke n√łdvendigt.
    Regeringen er opm√¶rksom p√•, at der er nogle s√¶rlige udfordringer forbundet med at v√¶re transk√łnnet. Derfor har vi i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil se n√¶rmere p√• reglerne for juridisk k√łnsskifte. Der er derfor ogs√• nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe, som skal unders√łge mulighederne for juridisk k√łnsskifte under krav om fuldst√¶ndigt k√łnsskifte uden operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen i gang med at styrke kvaliteten af behandlingstilbuddene til transpersoner
    og revidere vejledningen om k√łnsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
    Endelig har regeringen taget en r√¶kke initiativer for at styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hadforbrydelser mod minoriteter. Vi er derfor allerede fuldt opm√¶rksomme p√• transpersoners s√¶rlige vilk√•r. Men beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet er der som sagt allerede i den eksisterende ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, s√• det mener vi ikke der er grund til at √¶ndre p√•. Tak for ordet.
  3. Kl. 1144. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bem√¶rkning fra hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  4. Kl. 1144. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Tak til ministeren. Som udgangspunkt snakker han om, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet er det samme som forskelsbehandling p√• grund af k√łn. I mods√¶tning til det har f.eks. EU’s menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg, sagt, at k√łnsidentitet er en identitet, som ikke har noget at g√łre med k√łn. S√• n√•r der k√łres tre sager, hvor folk er blevet d√łmt p√• grund af k√łn,
    selv om det er k√łnsidentitet, kan det s√• ikke betyde, at der er masser af sager, der aldrig bliver k√łrt, fordi folk ikke bestemmer sig for et k√łn, men det i virkeligheden handler om k√łnsidentitet? Det vil jeg sp√łrge ministeren om.
  5. Kl. 1144. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ministeren.
  6. Kl. 1144. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Man kan ogs√• vende det om og sige, at grunden til, at der ikke er nogen sager, simpelt hen er, at man allerede er beskyttet. Som jeg ogs√• har sagt, er det jo ikke kun af Ligebehandlingsn√¶vnet, k√łnsidentitet bliver betragtet som v√¶rende omfattet af begrebet k√łn. EU-Domstolen har i to domme ogs√• afgjort det, nemlig at personer, der har gennemg√•et k√łnsskifte, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn
    på arbejdsmarkedet. Og i straffelovens beskyttelse mod hadforbrydelser Рdet tror jeg også er vigtigt at huske Рer det også en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres seksuelle orientering.
  7. Kl. 1145. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  8. Kl. 1145. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Jamen som udgangspunkt ved man det jo ikke. Derfor vil jeg bare sp√łrge ministeren: Vil det koste staten noget som helst at indarbejde k√łnsidentitet i al antidiskriminationslovgivning i Danmark?
  9. Kl. 1145. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ministeren.
  10. Kl. 1145. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
    Men det handler jo ikke om, om det vil koste noget eller ej; det her handler om, om transk√łnnede er beskyttet af den lovgivning, vi har i dag. Det mener regeringen, som jeg ogs√• sagde i min tale, at de er.
  11. Kl. 1146. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til ministeren. S√• g√•r vi til ordf√łrerr√¶kken, og vi begynder med fru Fatma √ėktem, der er ordf√łrer for Venstre.
  12. Kl. 1146. Fatma √ėktem (V). Ordf√łrertale:
    Mange tak. Jeg vil starte med at bringe en hilsen fra Det Konservative Folkepartis ordf√łrer, der desv√¶rre ikke selv kan v√¶re her i dag p√• grund af sygdom. Min tale vil derfor v√¶re p√• vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti.
    Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Venstre og Det Konservative Folkeparti naturligvis er helt enige i, at vi skal modarbejde og bek√¶mpe enhver form for diskrimination. Det g√¶lder b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det m√• der ikke herske nogen tvivl om overhovedet. S√• derfor st√łtter vi den meget fine og rigtig gode intention, Enhedslisten har med sit forslag i dag. Men alligevel kan vi ikke st√łtte beslutningsforslaget.
    Baggrunden for forslaget er jo, at Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har p√•peget et behov for, at en r√¶kke danske love bliver √¶ndret, s√•dan at de ogs√• indbefatter kategorien k√łnsidentitet. Lad mig sige det ganske kort: I Venstre mener vi ikke, at der er behov for en lov√¶ndring. Vi henholder os til Besk√¶ftigelsesministeriets svar i et h√łringsnotat til L 119 om et forslag til √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, som vi behandlede sidste √•r. Der
    st√•r helt klart, at diskrimination at transk√łnnede i Danmark betragtes som diskrimination p√• grund af k√łn, og at der derfor allerede efter g√¶ldende ret g√¶lder et forbud mod forskelsbehandling b√•de p√• arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet. De bestemmelser, der er i lovgivningen i dag, d√¶kker meget bredt og d√¶kker s√•ledes ogs√• transk√łnnede og interk√łnnede.
    Jeg synes, det er vigtigt at bem√¶rke, at Danmark er et land, hvor der er plads til forskellighed. Vi har en h√łj grad af rummelighed og tolerance over for alle typer mennesker. Vi skal leve med hinanden uanset k√łn, religion eller race, og det er en holdning, der er bred enighed om. Det afg√łrende er, at vi har fokus p√• lige muligheder og lige rettigheder. Derfor vil jeg ogs√• gentage, at Venstre finder forslaget meget sympatisk, og at intentionen er rigtig god. Men s√• l√¶nge transk√łnnede og interk√łnnede ligesom alle andre er beskyttet af g√¶ldende lov, mener vi ikke, der er behov for de √¶ndringer, som Enhedslisten foresl√•r.
    P√• den baggrund kan hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti st√łtte forslaget.
  13. Kl. 1149. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bem√¶rkning fra hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  14. Kl. 1149. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Tak til Venstres ordf√łrer, fordi hun anerkender intentionerne i forslaget. Men alligevel kunne hun ikke st√łtte forslaget. Hun siger, at det er k√łn, som folk bliver diskrimineret p√•. Hvis man s√• bliver f√łdt som transperson, f.eks. bliver f√łdt som en dreng fysisk set, men i virkeligheden f√łler sig som en pige, hvordan bliver folk diskrimineret – som kvinde eller som mand? Det vil jeg godt sp√łrge ordf√łreren om.
  15. Kl. 1149. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  16. Kl. 1149. Fatma √ėktem (V):
    Mange tak. Det er rigtigt nok, at n√•r vi bliver f√łdt, f√•r vi tildelt juridisk k√łn. Det g√łr alle. Med hensyn til diskrimination og hvordan folk bliver diskrimineret, er det meget sv√¶rt at sige noget om det. Det er ogs√• meget sv√¶rt at m√•le diskrimination. Men med det forslag, Enhedslisten kommer med, l√¶gger Enhedslisten op til, at de transk√łnnede og interk√łnnede ikke f√łler sig repr√¶senteret eller ikke f√łler sig d√¶kket af lovgivningen. Der er vi ikke enige med Enhedslisten, og det er derfor, at vi ikke kan st√łtte forslaget, for vi er af den opfattelse, at alle er d√¶kket af vores lovgivning. Vi l√¶ner os op ad den formulering,
    der kommer fra regeringen, om, at transk√łnnede og interk√łnnede er d√¶kket under begrebet k√łn, og det er alts√• den opfattelse, vi har.
    Er der noget modsat? D√¶kker begrebet k√łn ikke transk√łnnede og interk√łnnede? Det er en helt anden debat, men g√łr det ikke det, og er vores lovgivning ikke for alle, synes jeg, at vi har en helt, helt anden debat. Men det er jo ikke det, det handler om i dag. Det, jeg kan sige, er, at vi ikke kan st√łtte det her forslag, fordi vi ikke er enige i, at de ikke er d√¶kket.
  17. Kl. 1151. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Arbo-Bæhr.
  18. Kl. 1151. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Jeg kan komme med et eksempel p√• diskrimination. En transperson g√•r p√• sexologisk klinik og s√łger om at f√• lavet et indgreb p√• sin krop, vedkommende er fuldst√¶ndig normal, men f√łr han kan f√• det indgreb p√• sin krop, skal han sygeligg√łres. Som udgangspunkt skal man v√¶re syg for at f√• lavet et indgreb p√• sin krop. Det st√•r der direkte. Er det ikke diskriminatorisk over for dem, som i virkeligheden f√łler sig som en kvinde, hvis de er f√łdt som mand, eller omvendt? Er det ikke diskrimination? Har det noget at g√łre med k√łn? Nej, det har kun baggrund √©t sted. Det er nemlig folk, der er transpersoner. S√• derfor er der masser af diskrimination i lovgivningen over
    det hele.
  19. Kl. 1152. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  20. Kl. 1152. Fatma √ėktem (V):
    Som jeg sagde, er det et meget sympatisk forslag, men jeg holder fast ved, at f√łler man sig diskrimineret, ogs√• som transk√łnet, har man i dag en mulighed for at klage, ogs√• over den behandling, man f√•r i sundhedsv√¶senet. S√• jeg kan ikke se, hvad det er, der g√łr, at vi skal have den √¶ndring, n√•r man allerede har de muligheder. Vi l√¶ner os op ad den f√¶lles formulering, vi har med regeringen, om, at transk√łnnede og interk√łnnede er d√¶kket under begrebet k√łn. Er de ikke det? Jeg synes
    ikke, at den sag, ordf√łreren fremlagde, ikke kan behandles. S√• hvis vedkommende f√łler sig diskrimineret, har man i dag allerede mulighed for at klage over det.
  21. Kl. 1153. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til Venstres og Konservatives ordf√łrer. S√• giver jeg ordet til den socialdemokratiske ordf√łrer, hr. Rasmus Horn Langhoff.
  22. Kl. 1153. Rasmus Horn Langhoff (S). Ordf√łrertale:
    Tak for det. Som socialdemokrat ligger det mig meget p√• sinde, at vi aktivt arbejder mod diskrimination i vores samfund. Derfor synes jeg ogs√•, at Enhedslistens forslag i dag er sympatisk. Vi √łnsker ogs√• at skabe gode vilk√•r for alle, og det g√¶lder selvf√łlgelig ogs√• transpersoner.
    Samtidig mener vi dog, at transpersoners k√łnsidentitet allerede er sikret ved vores eksisterende ligestillingslovgivning og antidiskriminationslovgivning. Vi ved, at EU-Domstolen har sl√•et fast, at man er beskyttet mod diskrimination p√• arbejdsmarkedet, hvis man har gennemg√•et et k√łnsskifte, og vi ved, at Ligebehandlingsn√¶vnet har afgjort, at k√łnsidentitet
    ogs√• er en del af ligestillingslovens beskyttelse af k√łn uden for arbejdsmarkedet. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at indf√łre k√łnsidentitet i lovgivningen.
  23. Kl. 1154. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bem√¶rkning fra hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  24. Kl. 1154. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Som udgangspunkt er det jo rart at h√łre, at det er et sympatisk forslag, men hvis man nu h√łrer efter, s√• siges der nej til at indarbejde transpersoner i antidiskriminatorisk lovgivning. Jeg kan forst√•, at man kan tage udgangspunkt i, at f.eks. EU’s menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg, udtrykkeligt har anbefalet landene at anerkende kr√¶nkelse af k√łnsidentitet som en diskriminatorisk adf√¶rd. F.eks. siger han i 2009:
    Jeg er rystet over mangelen på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner selv blandt de politiske beslutningstagere.
    F√łler den socialdemokratiske ordf√łrer sig ramt af denne udtalelse?
  25. Kl. 1154. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  26. Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Nej.
  27. Kl. 1155. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  28. Kl. 1155. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    S√• m√• jeg sp√łrge p√• en anden m√•de: Mener den socialdemokratiske ordf√łrer ikke, at Thomas Hammarberg har en pointe i at indarbejde transpersoner eller k√łnsidentitet i al antidiskriminatorisk lovgivning? For det er den eneste m√•de, hvorp√• man kan sige til folk, at de er nogle specielle personer, som vi meget gerne vil forsvare i det her samfund. Mange af dem gemmer sig lige nu, for de aner jo ikke, om de bliver diskriminatorisk behandlet efter lovgivningen eller bare har det s√•dan i deres hverdag.
    S√• skulle man ikke som udgangspunkt bare indarbejde det, fordi det, som jeg siger, vil give dem et klap p√• skulderen og v√¶re som at sige: H√łr, der er plads til jer, ogs√• i vores samfund?
  29. Kl. 1155
    F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  30. Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
    Jeg mener, at vi p√• alle m√•der signalerer, at der er plads til dem, hvilket ordf√łreren fra Enhedslisten efterlyser. Det er kun det, jeg √łnsker at signalere i dag. Det er ogs√• det, jeg fornemmer fra andre partiers ordf√łrere er det, man har √łnsket at signalere. Sp√łrgsm√•let er s√•, hvilke begreber vi skal bruge i lovgivningen. Det er jo en debat, jeg hilser velkommen, men det afg√łrende for mig er indholdet i lovgivningen. Hvis loven virker, og i og med at vi mener, at transpersoner i dag er beskyttet af lovgivningen, ser jeg ikke noget behov for at √¶ndre p√• lovgivningen alene p√• baggrund af et enkelt begreb.
  31. Kl. 1156. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til Ordf√łreren.S√• g√•r vi til fru Pia Adelsteen, der taler p√• vegne af Dansk Folkeparti.
  32. Kl. 1156. Pia Adelsteen (DF). Ordf√łrertale:
    Tak for det. De tidligere talere og ministeren har jo p√¶nt givet udtryk for, at de love, man egentlig √łnsker at f√• √¶ndret, ogs√• g√¶lder transk√łnnede. Jeg skal √¶rligt indr√łmme, at da jeg l√¶ste den her sag, havde jeg noget sv√¶rt ved at s√¶tte mig ned og skrive en tale. Jeg sad og kiggede lidt p√• sagen, og s√• t√¶nkte jeg: Hvad er det egentlig, man gerne vil opn√• med forslaget? For √łnsker vi egentlig ikke alle at have et samfund i Danmark, hvor der, uanset hvordan man er, uanset om man er en alkoholiker, der sidder inde p√• v√¶rtshuset, hvor man i √łvrigt godt m√• ryge, uanset hvem man er, er plads til en? Der er plads til alle i Danmark. Det skal forst√•s p√• den m√•de, at s√• l√¶nge vi opf√łrer os ordentligt, er der ogs√• plads til os. Er vi egentlig ikke alle sammen i Danmark indstillet p√• den m√•de, at selvf√łlgelig skal man da ikke diskriminere hinanden?
    Vi er forskellige, vi har forskelligt udgangspunkt, vi laver nogle forskellige ting, og nogle synes, vi er lidt mere mærkelige end andre Рsådan er det. Men man skal jo ikke diskriminere folk.
    S√• jeg sad og t√¶nkte: Hvad vil man s√• opn√• ved det her? Vil man havde pas lavet om? I et pas st√•r der, hvilket k√łn man er, om man er mand, eller man er kvinde. Det er jo et faktum, og der er ikke s√• meget at g√łre. Jeg ville ogs√• nogle gange √łnske, at jeg var lidt h√łjere, for s√• kunne jeg pr√łve nogle rutsjebaner, som min faktiske h√łjde ikke er til. Nogle gange f√łler jeg mig rigtig h√łj, nogle gange f√łler jeg mig lav. S√• hvordan man f√łler sig, kan jo v√¶re sv√¶rt at definere, det kan i hvert fald v√¶re sv√¶rt at f√• implementeret i love.
    Hvis man er f√łdt som mand, men f√łler sig som kvinde, s√• mener jeg helt klart, at det jo ikke √¶ndrer ved det faktum, at man pr. definition, biologisk er en mand. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man skal diskrimineres.
    Jeg synes, det er fint, vi har debatten, men jeg m√• indr√łmme, at jeg har meget, meget sv√¶rt ved at forst√•, at man laver et beslutningsforslag om det. Det, det i bund og grund drejer sig om, synes jeg, er, at n√•r vi er her i Danmark, behandler vi hinanden ordentligt og med respekt og lader v√¶re med at diskriminere. Det er egentlig ogs√• det, der st√•r i vores love, og det er uanset hvad.
    Vi st√łtter alts√• ikke forslaget fra Dansk Folkepartis side.
  33. Kl. 1159. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Der er igen en kort bem√¶rkning fra hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  34. Kl. 1159. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Jeg f√•r s√•dan et smil p√• l√¶ben, n√•r jeg h√łrer Dansk Folkeparti sige, at vi alle sammen skal behandle hinanden ens. Jeg ved, at en stor del af den antidiskriminatoriske lovgivning er blevet vedtaget af et stort, bredt flertal i Folketinget minus Dansk Folkeparti. Sidste gang var, da tro blev indarbejdet.
    Som udgangspunkt siger fru Pia Adelsteen, at vi skal behandle hinanden ens. Men er det s√•dan i dagens Danmark? Bliver man ikke diskrimineret som transperson i dagens Danmark? Det vil jeg gerne sp√łrge hende om.
  35. Kl. 1159. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  36. Kl. 1159. Pia Adelsteen (DF):
    Jeg vil godt lige starte med at rette. Jeg sagde ikke, at vi skal behandle hinanden ens. Jeg sagde, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Jeg mener faktisk, der er en forskel. For vi er ikke ens, og derfor skal vi heller ikke behandles ens. Vi skal behandle hinanden ordentligt, uanset hvad der sker.
    S√• vil jeg sige: Jo, der er sikkert nogle, der diskriminerer transpersoner; der er ogs√• nogle, der diskriminerer homoseksuelle; der er nogle, der laver hadforbrydelser mod homoseksuelle, hvilket selvf√łlgelig er uh√łrt. Det skal ikke foreg√•. Men der er langt derfra og til at sige, at begrebet k√łnsidentitet skal ind i en lov. Det kan jeg simpelt hen ikke forst√•.
    For skal h√łjdeidentitet s√• v√¶re det n√¶ste? Som jeg sagde, f√łler jeg mig virkelig nogle gange, som om jeg er en meter og firs . Jeg vil skynde mig at sige, at jeg faktuelt ikke er det. Nogle gange f√łler jeg ogs√•, jeg er en meter og fyrre, men faktuelt er jeg det ikke. Men man kan f√łle sig rigtig anderledes p√• nogle tidspunkter afh√¶ngigt af situationen.
    Jeg ved godt, at det med k√łnsidentitet er noget andet. Det er noget mere permanent. Men ikke desto mindre er det jo fuldst√¶ndig ligegyldigt, om man f√łler sig som mand eller kvinde uanset ens biologiske k√łn. Man skal ikke diskrimineres p√• grund af det. Vi skal behandle hinanden ordentligt.
  37. Kl. 1201. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  38. Kl. 1201. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Jeg synes, at fru Pia Adelsteens afslutning var god. Sp√łrgsm√•let om h√łjde eller dr√łjde, eller jeg ved ikke hvad, bliver man jo ikke diskrimineret p√• grund af. Men som transperson bliver man diskrimineret p√• grund af √©n ting, nemlig personens k√łnsidentitet. Vedkommende f√łler sig som et andet k√łn end det, vedkommende er f√łdt som.
    Som udgangspunkt bliver Dansk Folkepartis ordf√łrer n√łdt til at erkende, at de mennesker bliver diskrimineret i det danske samfund. Hvad g√łr vi ved det? Skulle vi ikke pr√łve at indarbejde det og sige til dem, at der skal v√¶re plads til dem, og derfor indarbejder vi det, s√• k√łnsidentitet bliver erkendt ogs√• af lovgiverne. Det er den bedste m√•de at give folk et klap p√• skulderen p√• eller at sige til dem, at det er godt, de er her, og at vi holder af dem.
  39. Kl. 1202. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  40. Kl. 1202. Pia Adelsteen (DF):
    Jeg mener faktisk, at hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr tager fejl. Jeg mener faktisk ogs√•, at der er nogle, der bliver diskrimineret p√• grund af deres h√łjde og dr√łjde. S√•dan er det. Der er nogle mennesker, der diskriminerer andre mennesker. Der er nogle mennesker, som ikke behandler hinanden ordentligt. Der er nogle meget tykke mennesker, som bestemt ogs√• bliver diskrimineret. Der er ogs√• nogle, der er meget tynde, som bliver diskrimineret. Og s√• er der dv√¶rge, der kan f√łle sig diskrimineret.
    S√• det med k√łnsidentitet mener jeg √•bner en ladeport for, hvad man kan blive diskrimineret for. Jeg mener faktisk, at man skal se bort fra k√łnsidentitet, lige s√• vel som man skal se bort fra, at mennesker nogle gange er for store eller for sm√• eller p√• anden m√•de adskiller sig fra det perfekte menneske, alle ser op til et eller andet sted. Det mener jeg vi skal se bort fra. Vi skal jo behandle hinanden ordentligt, det er vel egentlig det, det drejer sig om, uanset hvordan vi er. Uanset at man er alkoholiker og st√•r nede p√• gadehj√łrnet, skal vedkommende da behandles ordentligt. S√•dan er det. Det burde bare v√¶re almindelig pli at g√łre det.
  41. Kl. 1203. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til Dansk Folkepartis ordf√łrer. S√• g√•r vi videre til den radikale ordf√łrer, fru Marlene Borst Hansen.
  42. Kl. 1203. Marlene Borst Hansen (RV). Ordf√łrer:
    I Radikale Venstre er vi meget enige med Enhedslisten og en stor del af, hvis ikke hele det √łvrige Folketing i, at transk√łnnede er en s√•rbar gruppe, fordi der mange steder mangler en forst√•else for, hvor mange udfordringer der er i, at ens opfattede og biologiske k√łn ikke er i overensstemmelse.
    Jeg st√łtter ogs√• varmt op om, at vi fra Folketingets side sender anerkendende signaler og ogs√• lovgiver der, hvor der m√•tte v√¶re behov for det. Det er ogs√• derfor, regeringen har nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe, som skal unders√łge mulighederne for juridisk k√łnsskifte uden krav om fuldst√¶ndigt k√łnsskifte ved operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen, som ogs√• ministeren var inde p√•, i gang med at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene til transpersoner og revidere vejledningen om k√łnsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
    I forhold til det konkrete beslutningsforslag er Radikale Venstre fuldst√¶ndig enig med Enhedslisten i, at ingen transk√łnnede – ja, ikke nogen mennesker overhovedet – m√• diskrimineres eller uds√¶ttes for forskelsbehandling. Vi er s√• ikke enige i, at det kr√¶ver en lov√¶ndring, for vi vurderer, at transpersoners k√łnsidentitet allerede er sikret i den eksisterende lovgivning. Derfor stemmer vi ikke for Enhedslistens beslutningsforslag, men vi vil meget gerne og ogs√• meget gerne sammen med Enhedslisten forts√¶tte samarbejdet om at have fokus p√• det her omr√•de og diskutere, hvordan vi kan hj√¶lpe transk√łnnede
    i forhold til de udfordringer, som de lever med, og bl.a. muligheden for at f√• foretaget et juridisk k√łnsskifte.
  43. Kl. 1205. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til den radikale ordf√łrer.
    Der m√• ikke tales p√• tilh√łrerpladserne.
    S√• giver jeg ordet til SF’s ordf√łrer, fru Pernille Vigs√ł Bagge.
  44. Kl. 1205. Pernille Vigs√ł Bagge (SF). Ordf√łrertale:
    SF har i snart mange √•r arbejdet for forbedringer for vores transk√łnnede medborgere. Vi er rigtig glade for, at regeringen er i fuld gang med at se p√• bedre muligheder for det s√•kaldte juridiske k√łnsskifte. Det er et k√¶mpe problem for mange transk√łnnede, at det er s√• sv√¶rt at skifte k√łn rent formelt, p√• trods af at man i fremtoningen fremst√•r som et andet k√łn end det, ens papirer
    måtte indikere. Det vil være et stort skridt at få ændret det forhold.
    P√• samme m√•de sympatiserer vi med det forslag, vi nu behandler i salen i dag, hvor det foresl√•s, at k√łnsidentitet tilf√łjes til ligestillings- og antidiskriminationslovgivningen. Vi har ikke fuldt overblik over, i hvor h√łj grad transk√łnnede i dag uds√¶ttes for diskrimination, men vores opfattelse er, at det opleves af mange. Derfor er det ogs√• vigtigt, at transk√łnnede beskyttes af lovgivningen p√• linje med andre grupper, men det sker heldigvis allerede – j√¶vnf√łr de afg√łrelser, som ministeren ogs√• har n√¶vnt – og det synes vi er rigtig positivt.
    Med de bem√¶rkninger kan vi ikke, som det n√¶rv√¶rende forslag er, st√łtte beslutningsforslaget.
  45. Kl. 1206. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til SF’s ordf√łrer. S√• tager vi til sidst fru Merete Riisager, der taler for Liberal Alliance.
  46. Kl. 1207. Merete Riisager (LA). Ordf√łrertale:
    Tak. Det forslag, vi behandler i dag, fastsl√•r, at ordet k√łnsidentitet skal indf√łjes i en lang r√¶kke forskellige lovgivninger. Vi kan forst√• p√• forslagsstillerne, at baggrunden for forslaget er, at man vil understrege, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet. Forslagsstillerne godtg√łr dog ikke, at de √¶ndringer, der l√¶gges op til, har reel og konkret betydning i praksis. Der er prim√¶rt lagt op til en teoretisk diskussion om, hvorvidt der, n√•r talen falder p√• transpersoner, er tale om en seksuel minoritet eller ej.
    Liberal Alliance er altid klar til at kigge konstruktivt p√• sikkerheden for og beskyttelsen af minoritetsgrupper. Det v√¶sentlige m√• dog v√¶re, om der er tale om initiativer, der har reel betydning for gruppernes retstilstand. I det omfang dette forslag har reel betydning, er det vores vurdering, at det f√łrst og fremmest vil skabe usikkerhed. Lige s√• vel som det er vigtigt at beskytte mindretal mod unfair forskelsbehandling, er det selvf√łlgelig vigtigt at give rum for den forskelsbehandling, som bunder i rimelige hensyn.
    Der var for nogle √•r siden en stor debat om, hvorvidt supermarkederne m√•tte sige nej til, at deres ansatte tog t√łrkl√¶de p√•, da det ikke ville harmonere med det image, som de √łnskede for deres virksomhed. Jeg mener godt, at man kan t√¶nke sig situationer, hvor det med rimelighed kan fastsl√•s, at transpersoner vil blive ramt af samme helt rimelige forskelsbehandling. Det kan f.eks. v√¶re, at en person, der genetisk er en mand, men f√łler sig som kvinde, √łnsker at arbejde i et kvindef√¶ngsel. Men betyder det, at personen skal have lov til at udf√łre opgaver i f√¶ngslet, der i dag er forbeholdt kvinder? Jeg g√•r ikke ud fra, at det er forslagsstillernes hensigt at √¶ndre retstilstanden i dette og lignende tilf√¶lde, men jeg mener, at usikkerheden i forhold til dette er for stor.
    Liberal Alliance kan ikke st√łtte det fremsatte forslag.
  47. Kl. 1209. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Der er en kort bem√¶rkning fra hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  48. Kl. 1209. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Jeg bem√¶rkede jo, at Liberal Alliances ordf√łrer snakkede om, at transpersoner bliver diskrimineret p√• grund af deres seksuelle orientering. Skyldes de sager, der har v√¶ret om diskriminering, den seksuelle orientering?
  49. Kl. 1209. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  50. Kl. 1209. Merete Riisager (LA):
    Jeg mener, at det er en teoretisk diskussion, og jeg mener, at lovgivningen i dag er dækkende for det, som vi diskuterer her.
  51. Kl. 1209. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    J√łrgen Arbo-B√¶hr.
  52. Kl. 1209. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL):
    Det er sv√¶rt at pr√łve at svare udenom, men det kan man jo selvf√łlgelig godt. Men er det som udgangspunkt en teoretisk diskussion, n√•r folk bliver diskrimineret, eller er det praksis? N√•r nu Liberal Alliances ordf√łrer siger, at det er den seksuelle orientering, hvad er det s√• for en seksuel orientering, disse transpersoner har? Er de homoseksuelle, er de heteroseksuelle, eller er de biseksuelle? Bliver de diskrimineret p√• grund af det? Det har jeg aldrig set. Som udgangspunkt bliver man diskrimineret p√• grund af et eller andet, men er det deres seksuelle orientering, eller er det deres k√łn,
    de bliver diskrimineret p√• grundlag af? Eller er det p√• grund af deres k√łnsidentitet, at de bliver diskrimineret?
    Det er ikke teori. Pr√łv at snakke med dem. De bliver diskrimineret i praksis. I stedet for at sige noget om mig og om, at jeg m√•ske er teoretisk, s√• pr√łv at snakke med dem selv, for de bliver diskrimineret i praksis og ikke i teorien.
  53. Kl. 1211. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Ordf√łreren.
  54. Kl. 1211. Merete Riisager (LA):
    Det g√łr jeg skam ogs√• gerne. Jeg synes, at vi skal pr√łve at kigge p√• de praktiske problemer, der s√• m√•tte v√¶re, og tage fat i dem i stedet for at have en begrebsafklaringsdiskussion her i Folketingssalen.
  55. Kl. 1211. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til Ordf√łreren.Og s√• er det hr. J√łrgen Arbo-B√¶hr som ordf√łrer for Enhedslisten.
  56. Kl. 1211. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL). Ordf√łrertale:
    Tak for debatten. Hvis man kunne leve af sympati, kunne jeg jo leve meget, meget længe. Men i virkeligheden bliver forslaget underkendt af alle partier bortset fra Enhedslisten.
    Hvis begrundelsen for at afvise forslaget er, at diskriminationssager mod transpersoner er d√¶kket af den eksisterende lovgivning, s√• har man ikke forst√•et sagens kerne. Den eksisterende lovgivning giver beskyttelse mod diskrimination p√• baggrund af biologisk k√łn og p√• baggrund af seksualitet. Men transpersoner diskrimineres netop ikke p√• denne baggrund. De diskrimineres, fordi omverdenen ser, at der ikke er overensstemmelse mellem det biologiske k√łn, de er f√łdt med, og det k√łn,
    de selv har valgt at udtrykke.
    Transk√łnnethed har intet med seksuel orientering at g√łre. Det er et sp√łrgsm√•l om, hvilket k√łn personen selv v√¶lger at identificere sig med og leve som. Her er ikke tale om forskelsbehandling mellem biologiske m√¶nd og biologiske kvinder. Her er tale om forskelsbehandling mellem dem, der er f√łdt med et biologisk k√łn, som de er glade for og lever i overensstemmelse med, og personer, der ikke har den gl√¶de, og som derfor v√¶lger at udtrykke det k√łn, som de f√łler er det rigtige for dem.
    Igennem de sidste hundrede √•r har der v√¶ret talrige eksempler p√•, at kategorier af mennesker, som samfundet kun modvilligt har anerkendt og accepteret, har behov for respekt og beskyttelse, f.eks. kvinder, mennesker med en anden etnisk baggrund, homoseksuelle, b√łrn og religi√łse minoriteter. Alle er befolkningsgrupper, der er g√•et fra at v√¶re mennesker, man kunne mishandle, nedv√¶rdige og diskriminere, til at v√¶re ligev√¶rdige og anerkendte samfundsborgere. Danmark b√łr anerkende minoritetsgruppen af transpersoner og tildele dem samme muligheder og beskyttelse som andre minoritetsgrupper f√łr dem. Hidtil har kun to sager med transperspektiver v√¶ret afgjort i Danmark. Men de er afgjort p√• et ufuldst√¶ndigt juridisk grundlag, fordi den eksisterende lovgivning i virkeligheden ikke rummer en kategori for k√łnsidentitet.
    EU’s menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg, FN, EU, Europar√•det og Amnesty International har alle udtrykkeligt anbefalet landene at anerkende transpersoners eksistens, rettigheder og behov for beskyttelse. Danmark sakker bagud i forhold til mange af vores europ√¶iske naboer, herunder Norge, Tyskland, Spanien, Sverige og Slovakiet, som alle har indf√łrt k√łnsidentitet som beskyttelseskategori.
    Aktuelt kan det siges, at Amnesty Internationals danske afdeling har besluttet, at de i 2013 vil fokusere på transpersoners rettigheder i Danmark Рeller mangel på samme. Danmark halter efter på flere områder, når det kommer til transpersoners vilkår, og det er trist, at muligheden for at rette op på det enkelte område på denne måde forpasses. Thomas Hammarberg sagde i 2009:
    Jeg er rystet over den mangel på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner Рselv blandt de politiske beslutningstagere.
    Her f√•r Danmark en chance for stort set omkostningsfrit at leve op til de internationale anbefalinger p√• omr√•det og vise en st√¶rk menneskerettighedsprofil ved at g√łre som mange andre lande i EU og indskrive k√łnsidentitet som beskyttelseskategori.
  57. Kl. 1215. F√łrste n√¶stformand, Bertel Haarder:
    Tak til ordf√łreren for forslagsstillerne.
    Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.
    Jeg foresl√•r, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
    Det er vedtaget.

Referatet af 1. behandlingen hos Folketinget.