L 86. Bilag 1. H√łringsskrivelse af 2. oktober 2010 fra Trans-Danmark til Besk√¶ftigelsesministeriet og h√łringsnotat af 10. november 2010.

Vist 315 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU – i Folketinget gennemg√•r i h√łringsnotatet, der blev offentliggjort den 1. december 2010, de indkomne h√łringssvar til lovudkastet af 29. september 2010 til lovforslag L 86 og knytter bem√¶rkninger til dem.
Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU – anf√łrer f√łlgende:
Af h√łringsberettigede organisationer mv. har f√łlgende afgivet h√łringssvar:
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Kristelig Fagbev√¶gelse, Institut for Menneskerettigheders, Ligebehandlingsn√¶vnet, Kvinder√•det, Kvinfo, og Foreningen for K√łnsforskning i Danmark.

Derudover har Dansk Magisterforening og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle afgivet h√łringssvar.

Det er kun h√łringssvaret fra Trans-Danmark, som har et transrelateret forhold. Derfor gengives herunder alene Trans-Danmarks h√łringsskrivelse og udvalgets bem√¶rkninger dertil.

Indhold
H√łringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Bem√¶rkningerne fra Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU til h√łringsskrivelsen.
Kildehenvisning

* * *
[Til indhold] H√łringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Den 10. oktober 2010 sendte Trans-Danmark der herunder gengivne h√łringssvar dateret den 2. oktober 2010 til Besk√¶ftigelsesministeriet vedr√łrende det fremsatte udkast til √¶ndring af tre love om ligestilling og Institut for Menneskerettigheder.

Beskæftigelsesministeriet
Att. Lise Fangel
Afdelingschef
lfa@bm.dk

L√łrdag, den 2. oktober 2010

H√łringssvar vedr√łrende udkast til forslag til lov om √¶ndring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til k√łn).

Trans-Danmark kan overordnet tilslutte sig udkastet til lovforslag, men mener, at der er nogle forhold, hvor udkastet ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra f√łrende menneskerettighedsorganisationer og -eksperter eller f√łlger nutidig lovgivning, som det ses i andre lande.

Foreningen har f√łlgende bem√¶rkninger
  1. Institut for Menneskerettigheders √łgede indflydelse
  2. Tilf√łjelsen af “k√łn,” √¶ndres til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,”
  3. Un√łjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
  4. Noter

1) [Indhold] Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder besk√¶ftiget sig med forhold af betydning for transk√łnnede [1]. Foreningen ser derfor yderst positivt p√•, at instituttet f√•r en endnu st√łrre rolle at spille, da det helt sikker vil medvirke til en √łget forst√•else for og accept af transk√łnnede og dermed forbedrede forholdene for transk√łnnede personer.

2) [Indhold] Tilf√łjelsen af “k√łn,” √¶ndres til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,”
Trans-Danmark kan tilslutte sig intentionerne i udkastet til lovforslag om at tilf√łje “k√łn” i de omhandlede love.
Imidlertid er ordet/begrebet “k√łn” for sn√¶vert til p√• beh√łrig vis at omfatte alle personer. At det er tilf√¶ldet bliver reelt v√¶rre ved, at det netop drejer sig om love omhandlende ligebehandling, ligestilling og menneskerettigheder.
Ved kun at anvende ordet k√łn, sker der reelt en diskrimination af transk√łnnede, hvilket i s√¶rdeleshed m√• siges at v√¶re yderst uheldigt i udkastet til en lov, som netop omhandler ligebehandling og ligestilling.

Ordet “k√łn” er ikke et d√¶kkende ord for de k√łnslige forhold – at opfatte k√łnnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstr√¶kkeligt. Det har det aldrig v√¶ret. I de senere √•r er det ogs√• blevet mere og mere tydeligt, at k√łnnet er mangfoldigt.
Til belysning af k√łnnet skal f√łlgende anf√łres:
Det biologiske k√łn kommer til udtryk b√•de p√• genetisk niveau via k√łnskromosomerne (som ikke kan √¶ndres), og anatomisk via kroppens k√łnstegn (som kan √¶ndres) mv.
Det oplevede k√łn er det k√łn, den enkelte f√łler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket k√łn vi tilh√łrer.
Det udtrykte k√łn er enhver form for k√łnsmanifestation: Navn, p√•kl√¶dning, adf√¶rd, kropslige k√łnsudtryk, f.eks. h√•r, mmm.
Socialt k√łn er den kollektive forst√•else af k√łn. Det er de normer og forst√•elser af k√łn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle k√łnsudtryk for at v√¶re feminine, andre for at v√¶re maskuline. P√• den m√•de er det sociale k√łn resultatet af alle individers kommunikation om k√łn med hinanden.
Transperson eller transk√łnnet er en f√¶llesbetegnelse for personer, der gennem sine k√łnsudtryk og/eller k√łnsidentitet afviger fra en bin√¶r k√łnsnorm eller fortolker sine biologiske k√łn p√• en ikke-konventionel m√•de.

At ordet/begrebet “k√łn” ikke er tilstr√¶kkeligt d√¶kkende fremg√•r endvidere tydeligt af udtalelser og beskrivelser fra internationalt anerkendte menneskerettighedsfork√¶mpere og -organisationer.

Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg anf√łrer i sin rapport af 29. juli 2009 – Human Rights and Gender Identity [2] – at k√łnsidentitet b√łr n√¶vnes specifikt i lovgivningen.
Yogyakarta principperne [3] blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
I principperne fastsl√•s bl.a., at staterne skal tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for fuldt ud respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede k√łnsidentitet.
Norge har indset det rimelige i, at transk√łnnede n√¶vnes specifikt i diskriminationslovgivningen, hvilket vil ske i efter√•ret 2010.[4]
R√•det for Den Europ√¶iske Unions Menneskerettighedsgruppes v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer [5]
I v√¶rkt√łjskassen er der ikke specifikt noget om, at transk√łnnede direkte skal n√¶vnes i lovgivningen, men det ligger i hele teksten, at det b√łr v√¶re tilf√¶ldet.

Som det ses, er det fra flere internationalt anerkendte menneskerettighedsfork√¶mpere og -organisationer anf√łrt, at transk√łnnedes forhold skal respekteres og beskyttelse af disse direkte anf√łres i lovgivningen, hvilket som anf√łrt netop er ved at ske i Norge.

Tidligere ligestillingsminister nu besk√¶ftigelsesminister, Inger St√łjberg anf√łrte i sin skrivelse af 9. december 2009 “Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling p√• grund af k√łn“[6], at “Danmark skal blive bedre til at hj√¶lpe borgere, der bliver uretf√¶rdig behandlet p√• grund af k√łn” og besk√¶ftigede sig bl.a. med at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU‘s ligebehandlingsdirektiv.
Det vil derfor v√¶re et paradoks, at netop den lovgivning, hun skrev om, i sig selv skal medf√łre forskelsbehandling af personer p√• grund af deres k√łn – p√• grund af, at der ikke er overensstemmelse mellem deres f√łdte k√łn og deres k√łnsidentitet.
Det vil ogs√• v√¶re naturligt, at Danmark efterlever √•nden i direktivet og f√łlger de mange anbefalinger om specifikt at n√¶vne transk√łnnethed i dansk lovgivning.

Trans-Danmark m√• derfor st√¶rkt henstille, at foreningens forslag om at √¶ndre tilf√łjelsen af ordet/begrebet “k√łn,” til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,” bliver im√łdekommet.

3) [Indhold] Un√łjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
I bem√¶rkningerne til udkastets ¬ß¬ß 2 og 3 anf√łres afslutningsvis: “Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten.“[7]
Det er korrekt vedr√łrende ¬ß 3, men ukorrekt vedr√łrende ¬ß 2.
Vedr√łrende ¬ß 2.
Der anf√łres i ¬ß 18 “. herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling.”.
Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006
Der anf√łres i Kapitel 2, Artikel 20, nr. 2, a “. bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.
I udkastteksten mangler ordene “i forbindelse”.

Endvidere er der forskel i teksterne i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, som vedr√łrer udkastets ¬ß 2 og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, der vedr√łrer udkastets ¬ß 3.
Som anf√łrt herover, s√• er teksten i Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006″… bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager …”.
I direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, Kapitel III, Artikel 12, nr. 2, a anf√łres “… give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager …”.

Den engelsksprogede originaludgave af begge direktiver har f√łlgende enslydende tekst “… providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints …”, der oversat til dansk lyder “. yde uafh√¶ngig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.

Det må dermed konstateres, at teksterne i udkastet til lovforslaget hverken i § 2 eller i § 3 er en korrekt ordret gengivelse af direktivteksterne.

Trans-Danmark vil derfor henstille, at teksten i §§ 2 og 3 ændres til:

“. herunder ved at yde uafh√¶ngig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling.”, s√• teksterne bliver i overensstemmelse med direktivteksterne.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

[Indhold] Noter
  1. [Retur] Institut for Menneskerettigheder
    Skrivelser mm. fra Institut for Menneskerettigheder til st√łtte for transk√łnnedes forhold

    1. Institut for Menneskerettigheder st√łtter Trans-Danmark i deres h√łringssvar om navnelovsbet√¶nkningen. (20. september 2004)
    2. Legal Study on Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation – Denmark. (Februar 2008)
    3. H√łringssvar af 20. marts 2009 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
    4. H√łringssvar af 12. maj 2010 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. udkast til √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
    5. The social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark. (Marts 2009) Udarbejdet af Cowi for Institut for Menneskerettigheder.
  2. [Retur] Thomas Hammarbergs rapport – Human Rights and Gender Identity – af 29. juli 2009
    II. International Human Rights Law

    1. In order to overcome this limitation in coverage of all transgender persons, there is an opportunity to include ‘gender identity’ explicitly as a discrimination ground in future EU Directives through the review of the EU Gender Directives in 2010.
    2. The recognition of gender identity as one of the universally protected discrimination grounds has also been voiced by the UN High Commissioner for Human Rights: “Neither the existence of national laws, nor the prevalence of custom can ever justify the abuse, attacks, torture and indeed killings that gay, lesbian, bisexual, and transgender persons are subjected to because of who they are or are perceived to be. Because of the stigma attached to issues surrounding sexual orientation and gender identity, violence against LGBT persons is frequently unreported, undocumented and goes ultimately unpunished. Rarely does it provoke public debate and outrage. This shameful silence is the ultimate rejection of the fundamental principle of universality of rights”
    3. Statement of the Office of the UN High Commissioner for Human Rights to the International Conference on LGBT human rights, Montreal 26 July 2006, available at
      http://www.unhchr.ch/huricane/huricane.nsf/0/B91AE52651D33F0DC12571BE002F172C?opendocument

    III. Specific human rights issues
    “. Discrimination based on gender identity is not explicitly covered in legal frameworks in a large majority of Council of Europe member states..”, og “. This results not only in a situation of legal uncertainty as to the precise protection of transgender persons from discrimination, but also in a much lower level of protection of transgender persons..”

    V. Recommendations to Council of Europe member states
    Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field.

  3. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    States shall:
    b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;

  4. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kj√łnn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge vil i efter√•ret 2010 vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver n√¶vnt.
    [Artiklen findes ikke mere – url’en fjernet. Tina Thranesen.]

  5. [Retur] R√•det for Den Europ√¶iske Unions Menneskerettighedsgruppes v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer
    http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf

  6. [Retur] Skrivelse af 9. december 2009 fra dav√¶rende ligestillingsminister nu besk√¶ftigelsesminister, Inger St√łjberg
    Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling p√• grund af k√łn
    Danmark skal blive bedre til at hj√¶lpe borgere, der bliver uretf√¶rdig behandlet p√• grund af k√łn. Derfor vil minister for ligestilling, Inger St√łjberg give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at se p√• forskelsbehandling p√• grund af k√łn.
    Institut for Menneskerettigheder skal foretage uafh√¶ngige unders√łgelser og offentligg√łre rapporter og komme med henstillinger, hvis der er tale om forskelsbehandling. Instituttet varetager i forvejen de samme opgaver i forbindelse med race og etnicitet.
    EU Kommissionen har i to √•r set p√•, hvordan ligebehandlingsdirektivet er implementeret i den danske ligestillingslovgivning. Undervejs er en lang r√¶kke sp√łrgsm√•l og tvivlssp√łrgsm√•l blevet afklaret. Tilbage st√•r kun, at kommissionen ikke mener, at Danmark i tilstr√¶kkeligt omfang bist√•r borgere, der er ofre for forskelsbehandling og ikke har et uafh√¶ngigt organ, der kan lave unders√łgelser vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Det f√łlger regeringen nu op p√•.
    – Ved at inddrage Institut for Menneskerettigheder har vi fundet den bedste l√łsning p√•, hvordan vi kan opfylde de sidste krav i direktivet, og samtidig l√¶gger forslaget sig op af Kommissionens egen anbefaling.
    Vi har i forvejen Ligebehandlingsnævnet, hvor man gratis kan få behandlet klager over forskelsbehandling. Nu får vi også samlet ekspertisen til en uafhængig bistand til borgere Рuanset hvilken diskrimination man er udsat for.
    Samtidig f√•r vi mulighed for at f√• samlet viden p√• flere omr√•der. Ekspertisen til at se p√• diskrimination ligger allerede i Institut for Menneskerettigheder, og det er fagligt fornuftigt, at de derfor ogs√• behandler ligestillingssp√łrgsm√•l”, siger minister for ligestilling Inger St√łjberg.
    [Skrivelsen findes ikke mere. Se i stedet kopi af skrivelsen i Vidensbanken. 4. maj 21018. Tina Thranesen.]

  7. [Retur] Udkast til lovforslag, § 2 Рlov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.
    1. § 18 affattes således:
    ¬ß 18 Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.”

    EUROPA-PARLAMENTETS OG R√ÖDETS DIREKTIV 2006/54/EF af 5. juli 2006
    KAPITEL 2 – Fremme af ligebehandling – dialog
    Artikel 20 – Ligebehandlingsorganer
    2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:
    a) at bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det ber√łrer de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:da:PDF

    DIRECTIVE 2006/54/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 5 July 2006
    CHAPTER 2
    Promotion of equal treatment – dialogue
    Article 20
    Equality bodies
    2. Member States shall ensure that the competences of these
    bodies include:
    (a) without prejudice to the right of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 17(2), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF

    Udkast til lovforslag, § 3 Рlov om ligestilling af kvinder og mænd
    1. Efter § 13 i indsættes i Kapitel 5:
    Institut for Menneskerettigheder
    ¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

    R√ÖDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004
    KAPITEL III
    ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING
    Artikel 12
    2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:
    a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF

    COUNCIL DIRECTIVE 2004/113/EC of 13 December 2004
    CHAPTER III
    BODIES FOR THE PROMOTION OF EQUAL TREATMENT
    Article 12
    2. Member States shall ensure that the competencies of the bodies referred to in paragraph 1 include:
    (a) without prejudice to the rights of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 8(3), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:EN:PDF

(R√łde markering foretaget af Trans-Danmark for tydelighedens skyld).

* * *
[Til indhold] Bem√¶rkninger fra Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU
Trans-Danmark finder overordnet, at der er nogle forhold, hvor lovforslaget ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra f√łrende menneskerettighedsorganisationer og – eksperter eller f√łlger nutidig lovgivning, som ses i andre lande. Trans-Danmark er yderst positiv overfor, at Instituttet f√•r en endnu st√łrre rolle at spille og er sikre p√•, at det vil medvirke til en √łget forst√•else for og accept af transk√łnnede og dermed forbedre forholdene for transk√łnnede
personer.
Ved kun at anvende ordet k√łn, sker der reelt en diskriminering af transk√łnnede og det foresl√•s, at tilf√łjelsen “k√łn” √¶ndres til personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet.
Kommentar:
Forskelsbehandling af transk√łnnede er ogs√• omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, og transk√łnnedes forhold vil derfor v√¶re omfattet af lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
H√łringssvaret i pdf-format.
Folketingets journal vedr√łrende bilag 1 – h√łringssvar, h√łringsnotat og ligestillingsnotat fra besk√¶ftigelsesministeren.
Alle h√łringssvar herunder h√łringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
H√łringsnotatet med bem√¶rkninger til de indkomne h√łringssvar i pdf-format hos Folketinget.L 86. Bilag 1. H√łringsskrivelse af 2. oktober 2010 fra Trans-Danmark til Besk√¶ftigelsesministeriet og h√łringsnotat af 10. november 2010.
Vist 315 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU – i Folketinget gennemg√•r i h√łringsnotatet, der blev offentliggjort den 1. december 2010, de indkomne h√łringssvar til lovudkastet af 29. september 2010 til lovforslag L 86 og knytter bem√¶rkninger til dem.
Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU – anf√łrer f√łlgende:
Af h√łringsberettigede organisationer mv. har f√łlgende afgivet h√łringssvar:
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Kristelig Fagbev√¶gelse, Institut for Menneskerettigheders, Ligebehandlingsn√¶vnet, Kvinder√•det, Kvinfo, og Foreningen for K√łnsforskning i Danmark.

Derudover har Dansk Magisterforening og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle afgivet h√łringssvar.

Det er kun h√łringssvaret fra Trans-Danmark, som har et transrelateret forhold. Derfor gengives herunder alene Trans-Danmarks h√łringsskrivelse og udvalgets bem√¶rkninger dertil.

Indhold
H√łringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Bem√¶rkningerne fra Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU til h√łringsskrivelsen.
Kildehenvisning

* * *
[Til indhold] H√łringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Den 10. oktober 2010 sendte Trans-Danmark der herunder gengivne h√łringssvar dateret den 2. oktober 2010 til Besk√¶ftigelsesministeriet vedr√łrende det fremsatte udkast til √¶ndring af tre love om ligestilling og Institut for Menneskerettigheder.

Beskæftigelsesministeriet
Att. Lise Fangel
Afdelingschef
lfa@bm.dk

L√łrdag, den 2. oktober 2010

H√łringssvar vedr√łrende udkast til forslag til lov om √¶ndring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til k√łn).

Trans-Danmark kan overordnet tilslutte sig udkastet til lovforslag, men mener, at der er nogle forhold, hvor udkastet ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra f√łrende menneskerettighedsorganisationer og -eksperter eller f√łlger nutidig lovgivning, som det ses i andre lande.

Foreningen har f√łlgende bem√¶rkninger
  1. Institut for Menneskerettigheders √łgede indflydelse
  2. Tilf√łjelsen af “k√łn,” √¶ndres til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,”
  3. Un√łjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
  4. Noter

1) [Indhold] Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder besk√¶ftiget sig med forhold af betydning for transk√łnnede [1]. Foreningen ser derfor yderst positivt p√•, at instituttet f√•r en endnu st√łrre rolle at spille, da det helt sikker vil medvirke til en √łget forst√•else for og accept af transk√łnnede og dermed forbedrede forholdene for transk√łnnede personer.

2) [Indhold] Tilf√łjelsen af “k√łn,” √¶ndres til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,”
Trans-Danmark kan tilslutte sig intentionerne i udkastet til lovforslag om at tilf√łje “k√łn” i de omhandlede love.
Imidlertid er ordet/begrebet “k√łn” for sn√¶vert til p√• beh√łrig vis at omfatte alle personer. At det er tilf√¶ldet bliver reelt v√¶rre ved, at det netop drejer sig om love omhandlende ligebehandling, ligestilling og menneskerettigheder.
Ved kun at anvende ordet k√łn, sker der reelt en diskrimination af transk√łnnede, hvilket i s√¶rdeleshed m√• siges at v√¶re yderst uheldigt i udkastet til en lov, som netop omhandler ligebehandling og ligestilling.

Ordet “k√łn” er ikke et d√¶kkende ord for de k√łnslige forhold – at opfatte k√łnnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstr√¶kkeligt. Det har det aldrig v√¶ret. I de senere √•r er det ogs√• blevet mere og mere tydeligt, at k√łnnet er mangfoldigt.
Til belysning af k√łnnet skal f√łlgende anf√łres:
Det biologiske k√łn kommer til udtryk b√•de p√• genetisk niveau via k√łnskromosomerne (som ikke kan √¶ndres), og anatomisk via kroppens k√łnstegn (som kan √¶ndres) mv.
Det oplevede k√łn er det k√łn, den enkelte f√łler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket k√łn vi tilh√łrer.
Det udtrykte k√łn er enhver form for k√łnsmanifestation: Navn, p√•kl√¶dning, adf√¶rd, kropslige k√łnsudtryk, f.eks. h√•r, mmm.
Socialt k√łn er den kollektive forst√•else af k√łn. Det er de normer og forst√•elser af k√łn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle k√łnsudtryk for at v√¶re feminine, andre for at v√¶re maskuline. P√• den m√•de er det sociale k√łn resultatet af alle individers kommunikation om k√łn med hinanden.
Transperson eller transk√łnnet er en f√¶llesbetegnelse for personer, der gennem sine k√łnsudtryk og/eller k√łnsidentitet afviger fra en bin√¶r k√łnsnorm eller fortolker sine biologiske k√łn p√• en ikke-konventionel m√•de.

At ordet/begrebet “k√łn” ikke er tilstr√¶kkeligt d√¶kkende fremg√•r endvidere tydeligt af udtalelser og beskrivelser fra internationalt anerkendte menneskerettighedsfork√¶mpere og -organisationer.

Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg anf√łrer i sin rapport af 29. juli 2009 – Human Rights and Gender Identity [2] – at k√łnsidentitet b√łr n√¶vnes specifikt i lovgivningen.
Yogyakarta principperne [3] blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
I principperne fastsl√•s bl.a., at staterne skal tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre foranstaltninger for fuldt ud respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede k√łnsidentitet.
Norge har indset det rimelige i, at transk√łnnede n√¶vnes specifikt i diskriminationslovgivningen, hvilket vil ske i efter√•ret 2010.[4]
R√•det for Den Europ√¶iske Unions Menneskerettighedsgruppes v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer [5]
I v√¶rkt√łjskassen er der ikke specifikt noget om, at transk√łnnede direkte skal n√¶vnes i lovgivningen, men det ligger i hele teksten, at det b√łr v√¶re tilf√¶ldet.

Som det ses, er det fra flere internationalt anerkendte menneskerettighedsfork√¶mpere og -organisationer anf√łrt, at transk√łnnedes forhold skal respekteres og beskyttelse af disse direkte anf√łres i lovgivningen, hvilket som anf√łrt netop er ved at ske i Norge.

Tidligere ligestillingsminister nu besk√¶ftigelsesminister, Inger St√łjberg anf√łrte i sin skrivelse af 9. december 2009 “Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling p√• grund af k√łn“[6], at “Danmark skal blive bedre til at hj√¶lpe borgere, der bliver uretf√¶rdig behandlet p√• grund af k√łn” og besk√¶ftigede sig bl.a. med at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU‘s ligebehandlingsdirektiv.
Det vil derfor v√¶re et paradoks, at netop den lovgivning, hun skrev om, i sig selv skal medf√łre forskelsbehandling af personer p√• grund af deres k√łn – p√• grund af, at der ikke er overensstemmelse mellem deres f√łdte k√łn og deres k√łnsidentitet.
Det vil ogs√• v√¶re naturligt, at Danmark efterlever √•nden i direktivet og f√łlger de mange anbefalinger om specifikt at n√¶vne transk√łnnethed i dansk lovgivning.

Trans-Danmark m√• derfor st√¶rkt henstille, at foreningens forslag om at √¶ndre tilf√łjelsen af ordet/begrebet “k√łn,” til “personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet,” bliver im√łdekommet.

3) [Indhold] Un√łjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
I bem√¶rkningerne til udkastets ¬ß¬ß 2 og 3 anf√łres afslutningsvis: “Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten.“[7]
Det er korrekt vedr√łrende ¬ß 3, men ukorrekt vedr√łrende ¬ß 2.
Vedr√łrende ¬ß 2.
Der anf√łres i ¬ß 18 “. herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling.”.
Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006
Der anf√łres i Kapitel 2, Artikel 20, nr. 2, a “. bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.
I udkastteksten mangler ordene “i forbindelse”.

Endvidere er der forskel i teksterne i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, som vedr√łrer udkastets ¬ß 2 og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, der vedr√łrer udkastets ¬ß 3.
Som anf√łrt herover, s√• er teksten i Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006″… bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager …”.
I direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, Kapitel III, Artikel 12, nr. 2, a anf√łres “… give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager …”.

Den engelsksprogede originaludgave af begge direktiver har f√łlgende enslydende tekst “… providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints …”, der oversat til dansk lyder “. yde uafh√¶ngig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.

Det må dermed konstateres, at teksterne i udkastet til lovforslaget hverken i § 2 eller i § 3 er en korrekt ordret gengivelse af direktivteksterne.

Trans-Danmark vil derfor henstille, at teksten i §§ 2 og 3 ændres til:

“. herunder ved at yde uafh√¶ngig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling.”, s√• teksterne bliver i overensstemmelse med direktivteksterne.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

[Indhold] Noter
  1. [Retur] Institut for Menneskerettigheder
    Skrivelser mm. fra Institut for Menneskerettigheder til st√łtte for transk√łnnedes forhold

    1. Institut for Menneskerettigheder st√łtter Trans-Danmark i deres h√łringssvar om navnelovsbet√¶nkningen. (20. september 2004)
    2. Legal Study on Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation – Denmark. (Februar 2008)
    3. H√łringssvar af 20. marts 2009 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
    4. H√łringssvar af 12. maj 2010 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. udkast til √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
    5. The social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark. (Marts 2009) Udarbejdet af Cowi for Institut for Menneskerettigheder.
  2. [Retur] Thomas Hammarbergs rapport – Human Rights and Gender Identity – af 29. juli 2009
    II. International Human Rights Law

    1. In order to overcome this limitation in coverage of all transgender persons, there is an opportunity to include ‘gender identity’ explicitly as a discrimination ground in future EU Directives through the review of the EU Gender Directives in 2010.
    2. The recognition of gender identity as one of the universally protected discrimination grounds has also been voiced by the UN High Commissioner for Human Rights: “Neither the existence of national laws, nor the prevalence of custom can ever justify the abuse, attacks, torture and indeed killings that gay, lesbian, bisexual, and transgender persons are subjected to because of who they are or are perceived to be. Because of the stigma attached to issues surrounding sexual orientation and gender identity, violence against LGBT persons is frequently unreported, undocumented and goes ultimately unpunished. Rarely does it provoke public debate and outrage. This shameful silence is the ultimate rejection of the fundamental principle of universality of rights”
    3. Statement of the Office of the UN High Commissioner for Human Rights to the International Conference on LGBT human rights, Montreal 26 July 2006, available at
      http://www.unhchr.ch/huricane/huricane.nsf/0/B91AE52651D33F0DC12571BE002F172C?opendocument

    III. Specific human rights issues
    “. Discrimination based on gender identity is not explicitly covered in legal frameworks in a large majority of Council of Europe member states..”, og “. This results not only in a situation of legal uncertainty as to the precise protection of transgender persons from discrimination, but also in a much lower level of protection of transgender persons..”

    V. Recommendations to Council of Europe member states
    Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field.

  3. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    States shall:
    b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;

  4. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kj√łnn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge vil i efter√•ret 2010 vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver n√¶vnt.
    [Artiklen findes ikke mere – url’en fjernet. Tina Thranesen.]

  5. [Retur] R√•det for Den Europ√¶iske Unions Menneskerettighedsgruppes v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer
    http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf

  6. [Retur] Skrivelse af 9. december 2009 fra dav√¶rende ligestillingsminister nu besk√¶ftigelsesminister, Inger St√łjberg
    Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling p√• grund af k√łn
    Danmark skal blive bedre til at hj√¶lpe borgere, der bliver uretf√¶rdig behandlet p√• grund af k√łn. Derfor vil minister for ligestilling, Inger St√łjberg give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at se p√• forskelsbehandling p√• grund af k√łn.
    Institut for Menneskerettigheder skal foretage uafh√¶ngige unders√łgelser og offentligg√łre rapporter og komme med henstillinger, hvis der er tale om forskelsbehandling. Instituttet varetager i forvejen de samme opgaver i forbindelse med race og etnicitet.
    EU Kommissionen har i to √•r set p√•, hvordan ligebehandlingsdirektivet er implementeret i den danske ligestillingslovgivning. Undervejs er en lang r√¶kke sp√łrgsm√•l og tvivlssp√łrgsm√•l blevet afklaret. Tilbage st√•r kun, at kommissionen ikke mener, at Danmark i tilstr√¶kkeligt omfang bist√•r borgere, der er ofre for forskelsbehandling og ikke har et uafh√¶ngigt organ, der kan lave unders√łgelser vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Det f√łlger regeringen nu op p√•.
    – Ved at inddrage Institut for Menneskerettigheder har vi fundet den bedste l√łsning p√•, hvordan vi kan opfylde de sidste krav i direktivet, og samtidig l√¶gger forslaget sig op af Kommissionens egen anbefaling.
    Vi har i forvejen Ligebehandlingsnævnet, hvor man gratis kan få behandlet klager over forskelsbehandling. Nu får vi også samlet ekspertisen til en uafhængig bistand til borgere Рuanset hvilken diskrimination man er udsat for.
    Samtidig f√•r vi mulighed for at f√• samlet viden p√• flere omr√•der. Ekspertisen til at se p√• diskrimination ligger allerede i Institut for Menneskerettigheder, og det er fagligt fornuftigt, at de derfor ogs√• behandler ligestillingssp√łrgsm√•l”, siger minister for ligestilling Inger St√łjberg.
    [Skrivelsen findes ikke mere. Se i stedet kopi af skrivelsen i Vidensbanken. 4. maj 21018. Tina Thranesen.]

  7. [Retur] Udkast til lovforslag, § 2 Рlov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.
    1. § 18 affattes således:
    ¬ß 18 Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.”

    EUROPA-PARLAMENTETS OG R√ÖDETS DIREKTIV 2006/54/EF af 5. juli 2006
    KAPITEL 2 – Fremme af ligebehandling – dialog
    Artikel 20 – Ligebehandlingsorganer
    2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:
    a) at bist√• ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det ber√łrer de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:da:PDF

    DIRECTIVE 2006/54/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 5 July 2006
    CHAPTER 2
    Promotion of equal treatment – dialogue
    Article 20
    Equality bodies
    2. Member States shall ensure that the competences of these
    bodies include:
    (a) without prejudice to the right of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 17(2), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF

    Udkast til lovforslag, § 3 Рlov om ligestilling af kvinder og mænd
    1. Efter § 13 i indsættes i Kapitel 5:
    Institut for Menneskerettigheder
    ¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

    R√ÖDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004
    KAPITEL III
    ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING
    Artikel 12
    2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:
    a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF

    COUNCIL DIRECTIVE 2004/113/EC of 13 December 2004
    CHAPTER III
    BODIES FOR THE PROMOTION OF EQUAL TREATMENT
    Article 12
    2. Member States shall ensure that the competencies of the bodies referred to in paragraph 1 include:
    (a) without prejudice to the rights of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 8(3), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:EN:PDF

(R√łde markering foretaget af Trans-Danmark for tydelighedens skyld).

* * *
[Til indhold] Bem√¶rkninger fra Det Politisk-√ėkonomiske Udvalg – P√ėU
Trans-Danmark finder overordnet, at der er nogle forhold, hvor lovforslaget ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra f√łrende menneskerettighedsorganisationer og – eksperter eller f√łlger nutidig lovgivning, som ses i andre lande. Trans-Danmark er yderst positiv overfor, at Instituttet f√•r en endnu st√łrre rolle at spille og er sikre p√•, at det vil medvirke til en √łget forst√•else for og accept af transk√łnnede og dermed forbedre forholdene for transk√łnnede
personer.
Ved kun at anvende ordet k√łn, sker der reelt en diskriminering af transk√łnnede og det foresl√•s, at tilf√łjelsen “k√łn” √¶ndres til personens k√łn, udtrykt k√łn eller k√łnsidentitet.
Kommentar:
Forskelsbehandling af transk√łnnede er ogs√• omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, og transk√łnnedes forhold vil derfor v√¶re omfattet af lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
H√łringssvaret i pdf-format.
Folketingets journal vedr√łrende bilag 1 – h√łringssvar, h√łringsnotat og ligestillingsnotat fra besk√¶ftigelsesministeren.
Alle h√łringssvar herunder h√łringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
H√łringsnotatet med bem√¶rkninger til de indkomne h√łringssvar i pdf-format hos Folketinget.