Forslag fra Beskæftigelsesministeriet af 17. marts 2015 til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 93 gange.
Besk√¶ftigelsesministeriet sendte den 17. marts 2015 udkast til Lov om √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet i h√łring.
Bemærkningerne bedes sendt til bm@bm.dk, mll@bm.dk og ksw@bm.dk og være Beskæftigelsesministeriet i hænde senest onsdag den 1. april 2015.

Udkastets ordlyd

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.
(Indbringelse af sager for Ligebehandlingsn√¶vnet samt formandsafg√łrelser m.v.)

§ 1

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 905 af 3. september 2012, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 5:
¬ĽStk. 6. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Stk. 7. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet.¬ę

2. I § 2 indsættes som stk. 2:
¬ĽStk. 2. I en sag, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan n√¶vnet tr√¶ffe afg√łrelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. ¬ß 1, stk. 2-4.¬ę

3. I § 6 indsættes som stk. 3:
¬ĽStk. 3. Hvis en sag sk√łnnes at kunne afg√łres i overensstemmelse med fast rets- eller n√¶vnspraksis, kan afg√łrelsen tr√¶ffes af et medlem af formandskabet alene.¬ę

4. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
¬ĽStk. 3. N√¶vnet kan afvise klagen, hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen.¬ę
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I ¬ß 8, stk. 3, der bliver stk. 4, √¶ndres ¬Ľstk. 1 og stk. 2¬ę til: ¬Ľstk. 1-3.¬ę

6. § 12 affattes således:
¬Ľ¬ß 12. N√•r n√¶vnet har truffet afg√łrelse i en sag, orienterer sekretariat parterne om afg√łrelsen og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene. Hvis sagen er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, orienterer sekretariatet ogs√• instituttet.
Stk. 2. Hvis n√¶vnets afg√łrelser og forlig, som er indg√•et for n√¶vnet, ikke efterleves, skal n√¶vnet p√• vegne af klageren eller instituttet indbringe sagen for domstolene, hvis klageren eller instituttet anmoder herom.¬ę

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

1. Indledning
1.1. Indledning og baggrund for lovforslaget
Regeringen og partierne i Folketinget er enige om, at ulovlig forskelsbehandling er helt uacceptabel og at Ligebehandlingsnævnet bidrager til at bekæmpe dette i Danmark. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt og domstolslignende organ, der behandler klager over påstået ulovlig forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det er gratis at klage til nævnet, der yder fagkompetent og hurtig behandling af sager om forskelsbehandling.

Regeringen og partierne i Folketinget √łnsker at forst√¶rke indsatsen mod forskelsbehandling og har derfor den 2. marts 2015 indg√•et en politisk aftale med henblik p√• at effektivisere og m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde og give n√¶vnet mulighed for i h√łjere grad end i dag at fokusere p√• reelle ligestillingsproblemer.

Aftalen indeb√¶rer, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel og aktuel interesse i en konkret sag. En klager skal s√•ledes ikke kunne f√• en sag behandlet af Ligebehandlingsn√¶vnet, blot fordi vedkommende tilh√łrer den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling (f.eks. p√• grund af sin etnicitet eller sit k√łn).

Samtidig fremg√•r det af den indg√•ede politiske aftale, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover skal prioritere sine ressourcer i forhold til sagernes kompleksitet, s√•ledes at der anvendes flest ressourcer p√• de mest komplicerede sager. Derfor indf√łres der en mulighed for, at et medlem af Ligestillingsn√¶vnets formandskab kan tr√¶ffe afg√łrelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Endelig fremg√•r det af den politiske aftale, at der fremover skal tages h√łjde for, at der kan v√¶re sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling, som det kan v√¶re vigtigt at f√• pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, selv om ingen borger har indbragt sagen for n√¶vnet. Institut for Menneskerettigheder skal derfor till√¶gges kompetence til at indbringe s√•danne sager for Ligebehandlingsn√¶vnet.
Det foruds√¶ttes, at Institut for Menneskerettigheder l√łfter opgaven inden for sin eksisterende bevilling til at behandle ligebehandlingssp√łrgsm√•l, og at ordningen skal evalueres, n√•r den har fungeret i to √•r.

2. Lovforslagets indhold
2.1. Krav om retlig interesse
2.1.1. Gældende ret
I dag kan en person klage til Ligebehandlingsn√¶vnet, hvis personen selv er direkte ber√łrt af den mulige forskelsbehandling eller tilh√łrer den gruppe, som bliver forskelsbehandlet. F.eks. kan en mand f√• behandlet en klage over, at m√¶nd skal betale en h√łjere entr√©pris til en natklub end kvinder, selv om han ikke selv personligt har v√¶ret udsat for en s√•dan forskelsbehandling, men blot har h√łrt eller l√¶st om det.

2.1.2. Forslagets indhold
Lovforslaget indeb√¶rer, at der fremover stilles krav om, at en klager skal have retlig interesse for at kunne indbringe en klagesag for Ligebehandlingsn√¶vnet. ‚ÄĚRetlig interesse‚ÄĚ skal forst√•s som en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Der er herved tale om et princip, som bl.a. kendes fra den civile retspleje, hvor det er en betingelse, at f.eks. en sags√łger har en retlig interesse (forst√•et som en individuel og aktuel interesse i sagens behandling) for at kunne indbringe en sag for domstolene. Gennemf√łres forslaget, skabes der s√•ledes p√• det punkt parallelitet mellem adgangen til at f√• behandlet en sag ved Ligebehandlingsn√¶vnet og adgangen til at f√• behandlet en civil sag ved de almindelige domstole.

Form√•let med denne del af lovforslaget er, at Ligebehandlingsn√¶vnet alene skal behandle en klage, hvis klager selv har v√¶ret udsat for en handling eller en undladelse, som efter den p√•g√¶ldendes opfattelse udg√łr ulovlig forskelsbehandling. Hvis klager ikke har en s√•dan individuel og aktuel interesse i at f√• sagen pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, skal sagen efter forslaget afvises af n√¶vnet. Det vil s√•ledes ikke l√¶ngere v√¶re tilstr√¶kkeligt til, at en person kan f√• behandlet en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet, at vedkommende alene har h√łrt eller l√¶st om en handling eller undladelse, der angiveligt udg√łr ulovlig forskelsbehandling.

2.2. Formandsafg√łrelser
2.2.1. Gældende ret
I dag behandles alle sager i Ligebehandlingsn√¶vnet af et medlem af formandskabet og to √łvrige n√¶vnsmedlemmer, bortset fra de sager, der kan afvises af sekretariatet, fordi de ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet, eller fordi det er √•benbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

N√•r Ligebehandlingsn√¶vnets sekretariat modtager en klage, p√•ser sekretariatet, at sagen er tilstr√¶kkeligt oplyst til, at n√¶vnet kan tr√¶ffe en afg√łrelse. Er dette tilf√¶ldet, udarbejder sekretariatet et udkast til en afg√łrelse, som sekretariatet forel√¶gger det medlem af formandskabet, der deltager i sagens behandling, til godkendelse. Det godkendte udkast sendes sammen med alle sagens √łvrige oplysninger og bilag til deltagerne p√• det efterf√łlgende n√¶vnsm√łde.

En sag afg√łres p√• n√¶vnsm√łdet p√• grundlag af de skriftlige oplysninger i sagerne. Hverken klager, indklagede eller nogen repr√¶sentanter for disse har adgang til n√¶vnsm√łdet, og n√¶vnets m√łder er ikke √•bne for offentligheden.

Der deltager som n√¶vnt altid mindst 3 medlemmer i sagens behandling. Heraf skal det ene medlem v√¶re formanden eller en n√¶stformand. N√¶vnet er beslutningsdygtigt, n√•r alle 3 medlemmer er til stede. Afg√łrelserne tr√¶ffes som n√¶vnt ved stemmeflertal.

2.2.2. Forslagets indhold
Lovforslaget giver mulighed for, at et medlem af formandskabet kan tr√¶ffe afg√łrelse i visse sager, der er indbragt for n√¶vnet uden deltagelse af andre n√¶vnsmedlemmer, hvis der i den p√•g√¶ldende kategori af sager er etableret en fast praksis enten ved domstolene eller ved n√¶vnet, som f.eks. tidligere har truffet afg√łrelser i et st√łrre antal sager af tilsvarende karakter.

For at et medlem af formandskabet kan afg√łre sagen alene, er det en betingelse, at sagens faktum er tilstr√¶kkeligt klart, s√•ledes at der ikke foreligger bevistvivl, der i givet fald kan munde ud i, at sagen skal afvises. Det f√łlger s√•ledes af ¬ß 8, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet (som ikke foresl√•s √¶ndret), at n√¶vnet kan afvise at behandle en klage, som ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet, f.eks. fordi det kr√¶ver parts- eller vidneforklaringer, der ikke kan ske ved n√¶vnet, men kun ved domstolene, jf. ovenfor. S√•fremt det ligger klart, hvilket faktum, der skal l√¶gges til grund for sagens afg√łrelse (evt. efter anvendelse af lovbestemte bevisbyrderegler), og der foreligger en fast praksis for, hvorledes en evt. godtg√łrelse skal udm√•les, vil sagen s√•ledes efter forslaget kunne afg√łres af et medlem af formandskabet alene. Kan det f.eks. l√¶gges til grund, at en arbejdsgiver i en sag om uberettiget afskedigelse af en gravid kvinde ikke har l√łftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke havde noget med graviditeten at g√łre, vil sagen s√•ledes fremover kunne afg√łres af et medlem af formandskabet alene, forudsat der foreligger en fast praksis for udm√•lingen af en evt. godtg√łrelse.

Der er imidlertid intet til hinder for, at et medlem af formandskabet kan foranledige, at en sag, der er tildelt den p√•g√¶ldende med henblik p√• at tr√¶ffe afg√łrelsen alene, undergives s√¶dvanlig n√¶vnsbehandling, hvis medlemmet m√•tte mene, at sagen ikke egner sig til en formandsafg√łrelse, f.eks. fordi sagen indeholder principielle aspekter.

En gennemf√łrelse af forslaget om, at et medlem af formandskabet kan tr√¶ffe afg√łrelse alene, hvis der i den p√•g√¶ldende kategori af sager er etableret en fast praksis, vil frig√łre ressourcer og s√•ledes g√łre det muligt for n√¶vnet at koncentrere sin indsats omkring de vanskelige og mere principielle sager.

Indf√łrelse af formandsafg√łrelser med henblik p√• at bruge f√¶rrest mulige ressourcer p√• de mindst komplicerede sager vurderes at v√¶re retssikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt. Dels fordi det foruds√¶ttes, at der alene vil v√¶re tale om sager, hvor praksis er klar, og hvor sagen heller ikke i √łvrigt har et indhold, der g√łr n√¶vnsbehandling n√łdvendigt. Dels er det i ¬ß 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemt, at formanden for n√¶vnet skal v√¶re landsdommer eller pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten, og n√¶stform√¶ndene skal v√¶re byretsdommere. Det sikres dermed, at en formandsafg√łrelse altid vil blive truffet af en person, der har erfaring med at tr√¶ffe afg√łrelser og begrunde s√•danne konkrete sager. Formandsafg√łrelser vil desuden kunne indbringes for domstolene p√• samme m√•de som afg√łrelser, der er truffet under medvirken af flere n√¶vnsmedlemmer.

2.3. Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet
2.3.1. Gældende ret
Ligebehandlingsn√¶vnet kan ikke tage ligestillingssp√łrgsm√•l op af egen drift, idet n√¶vnet modsat f. eks. Folketingets Ombudsmand kun kan behandle klager, der er indbragt for n√¶vnet. Dette svarer til, at domstolene kun tr√¶der i funktion i civile sager, n√•r nogen anl√¶gger en sag.

Institut for Menneskerettigheder kan heller ikke i dag indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet, selv om instituttet i sit arbejde som ligebehandlingsorgan måtte blive opmærksom på principielle problemstillinger på området eller sager af almindelig offentlig interesse. Dette forhold indebærer, at der kan forekomme krænkelser af ligestillingslovgivningen, der ikke når frem til nævnet, fordi der ikke er nogen, der indgiver en klage til nævnet over forholdet.

2.3.2. Forslagets indhold
Det foresl√•s, at der gives Institut for Menneskerettigheder adgang til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet, der falder inden for n√¶vnets mandat. Det i er i den forbindelse ikke en betingelse, at der kan identificeres en navngiven person, der har v√¶ret udsat for ulovlig forskelsbehandling eller tilh√łrer den gruppe, som bliver forskelsbehandlet.

Med sager af sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse menes sager, som f.eks. rejser hidtil uafklarede lovfortolkningssp√łrgsm√•l, eller som vurderes at v√¶re indgribende i forhold til en st√łrre gruppe af personer. Det er Institut for Menneskerettigheder, der alene vurderer, om en sag er af en s√•dan karakter, at det er hensigtsm√¶ssigt at indbringe den for Ligebehandlingsn√¶vnet. Institut for Menneskerettigheder har ikke pligt til at begrunde, hvorfor instituttet ikke indbringer en given sag for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Efter ¬ß 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettigheds-institution (lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013) h√łrer det til instituttets opgaver at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. Det ligger s√•ledes inden for instituttets naturlige opgaver at fremme ligestilling og overv√•ge sp√łrgsm√•l om kr√¶nkelser af ligestillingslovene af samfundsm√¶ssig interesse.

Det er en forudsætning, at den af instituttet indbragte sag er egnet til at blive behandlet ved Ligebehandlingsnævnet, jf. § 8, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet, som ikke foreslås ændret.

3. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen √łkonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Forslagets milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen milj√łm√¶ssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. H√łring af h√łrte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 16. marts til 1. april 2015 v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatr√•det, Akademikerne (AC), Amnesty International, Besk√¶ftigelsesr√•det (BER), Centralorganisationernes F√¶llesudvalg, (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Handicapforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk R√łde Kors, Dansk Socialr√•dgiverforening, Dokumentations- og r√•dgivningscentret om racediskrimination, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapr√•d, Det Faglige Hus, Finansr√•det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Flygtningen√¶vnet, Frie Funktion√¶rer, Funktion√¶rernes og Tjenestem√¶ndenes F√¶llesr√•d (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), H√•ndv√¶rksr√•det, Institut for Menneskerettigheder (IMR),
Kommunale Tjenestem√¶nd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Koordinationen for K√łnsforskning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbev√¶gelse (KRIFA), Kvinder√•det, KVINFO, Landsforeningen af b√łsser og lesbiske, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Ligebehandlingsn√¶vnet, Netv√¶rk for Forskning om m√¶nd, R√•det for Etniske Minoriteter, √Üldresagen.

9. Sammenfattende skema

  Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
Det foreslås, at en klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i at få sagen behandlet.

En konsekvens af denne del af lovforslaget er, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene vil kunne behandle en sag, der indbringes af en person, der er direkte ber√łrt af forskelsbehandlingen.

Ligebehandlingsn√¶vnet har i dag mulighed for at afvise sager, der kun kan afg√łres, hvis der f.eks. foranstaltes bevisf√łrelse i form af parts- eller vidneforklaringer, der kun kan ske ved domstolene, eller det er √•benbart, at der ikke kan gives klager medhold. Med kravet om retlig interesse vil n√¶vnet ogs√• kunne afvise klager fra en person, der ikke selv har en individuel og aktuel interesse i sagen. Der henvises i √łvrigt til de almindelige bem√¶rkninger pkt. 2.

Det foresl√•s endvidere, at Institut for Menneskerettigheder fremover skal kunne indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet. Det er herved ikke et krav, at der kan identificeres en navngiven person, der p√•st√•r at have v√¶ret udsat for ulovlig forskelsbehandling. Med sager af principiel karakter menes, at sagen rejser hidtil uafklarede lovfortolkningssp√łrgsm√•l eller vurderes at v√¶re indgribende i forhold til en st√łrre gruppe af personer.

Hvis Institut for Menneskerettigheder er blevet opm√¶rksom p√• en sag, som kan udg√łre en generel problemstilling p√• ligebehandlingsomr√•det, kan instituttet indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet. Det kan ogs√• v√¶re, at instituttet modtager en henvendelse fra en borger eller en forening/organisation. I instituttets vurdering af, om en sag er af principiel karakter og skal indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, kan det indg√•, at retsstillingen p√• den p√•g√¶ldende del af ligebehandlingsomr√•det er uafklaret.

Institut for Menneskerettigheder er i dag hverken tillagt kompetence til at indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet eller givet s√¶rlig kompetence til at indbringe sager for domstolene i henhold til ligebehandlingslovgivningen. Institut for Menneskerettigheder kan tage sager op af egen drift og behandle disse gennem uafh√¶ngige unders√łgelser, offentligg√łre uafh√¶ngige rapporter og frems√¶tte henstillinger vedr√łrende forskelsbehandling. Instituttet kan endvidere bist√• mulige ofre for forskelsbehandling med at f√• deres klage behandlet.

Muligheden for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet foreslås at skulle gælde i forlængelse af alle de områder, som instituttet i dag har kompetence inden for. Det gælder både på områder, hvor instituttet er udpeget som nationalt overvågningsorgan og på områder, hvor instituttet kan tage sager op af egen drift.

Det bem√¶rkes, at forslaget om, at en person skal have en retlig interesse for at f√• sin sag behandlet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, ikke ber√łres af, at Ligebehandlingsn√¶vnet f√•r kompetence til at behandle principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse indbragt af Institut for Menneskerettigheder.

Der henvises i √łvrigt til de generelle bem√¶rkninger pkt. 2.3.

Til nr. 2
Lovforslaget indeb√¶rer, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan afg√łre, om der i en sag, som Institut for Menneskerettigheder har indbragt for n√¶vnet, er sket ulovlig forskelsbehandling.

Til nr. 3
Lovforslaget indeb√¶rer, at et medlem af Ligebehandlingsn√¶vnets formandskab kan tr√¶ffe afg√łrelse i sager uden medvirken af andre medlemmer, hvor der er etableret en fast praksis. Den faste praksis kan f.eks. v√¶re etableret ved, at n√¶vnet tidligere har truffet afg√łrelse i et stort antal sager af tilsvarende karakter. Hermed sikres det, at n√¶vnet kan koncentrere sin indsats omkring de vanskelige og mere principielle sager.
Hvis formanden under sin behandling af en sag, som sekretariat har indstillet til formandsafg√łrelse, vurderer, at sagen b√łr afg√łres af n√¶vnet, sender formanden sagen til n√¶vnsbehandling.

I dag behandler n√¶vnet alle sager ved fysiske m√łder, hvor formandskabet og medlemmer fra n√¶vnet er til stede. Ved brug af formandsafg√łrelser vil sekretariatet fortsat skulle oplyse en sag, men alene forel√¶gge den for et medlem af formandskabet p√• skrift. N√¶vnet vil s√•ledes ikke skulle forberede sig p√• og dr√łfte sager, hvor praksis er tilstr√¶kkeligt klar.

Indf√łrelse af formandsafg√łrelser med henblik p√• at bruge f√¶rrest mulige ressourcer p√• de mindst komplicerede sager vurderes at v√¶re retssikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt. Dels fordi det foruds√¶ttes, at der alene vil v√¶re tale om sager, hvor praksis er klar, og hvor sagen heller ikke i √łvrigt har et indhold, der g√łr n√¶vnsbehandling n√łdvendigt. Dels er det i ¬ß 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemt, at formanden for n√¶vnet skal v√¶re landsdommer eller pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten, og n√¶stform√¶ndene skal v√¶re byretsdommere. Det sikres dermed, at en formandsafg√łrelse altid vil blive truffet af en person, der har erfaring med at tr√¶ffe afg√łrelser og begrunde s√•danne konkrete sager. Formandsafg√łrelser vil desuden kunne indbringes for domstolene p√• samme m√•de som afg√łrelser, der er truffet under medvirken af flere n√¶vnsmedlemmer.

Der henvises i √łvrigt til de generelle bem√¶rkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4
I de sager, hvor Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klageren ikke har retlig interesse i at få sin sag behandlet ved nævnet, afviser Ligebehandlingsnævnet klagen.

Det foruds√¶ttes, at Ligestillingsn√¶vnet i forbindelse med afvisningen g√łr klageren bekendt med, at Institut for Menneskerettigheder har mulighed for at indbringe en sag af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse. Det foruds√¶ttes endvidere, at Ligebehandlingsn√¶vnet samtidig orienterer Institut for Menneskerettigheder om afg√łrelsen. Det er alene Institut for Menneskerettigheder, der vurderer, om en sag er af en s√•dan karakter, at det er hensigtsm√¶ssigt at indbringe den for Ligebehandlingsn√¶vnet. Institut for Menneskerettigheder skal ikke begrunde, hvorfor instituttet ikke indbringer en given sag for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Til nr. 5
Der er tale om en ny bestemmelse, som medf√łrer, at Ligebehandlingsn√¶vnets sekretariat fremover kan tr√¶ffe afg√łrelse om afvisning p√• grund af manglende retlig interesse.

Til nr. 6
Forslaget indeb√¶rer, at sekretariatet som hidtil skal orientere sagens parter om sagens afg√łrelse, og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene. N√¶vnsafg√łrelsen af administrativt endelig, og hvis sagen indbringes for domstolene, sker der en ny pr√łvelse af sagens faktiske og retlige forhold uafh√¶ngigt af Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse, og hvor der eventuelt vil kunne freml√¶gges nye oplysninger. Denne del af forslaget indeb√¶rer ikke √¶ndringer i forhold til, hvad der g√¶lder i dag.

Hvis en sag er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder, skal sekretariatet fremover ogs√• orientere instituttet, n√•r der foreligger en afg√łrelse.

I sager, som har v√¶ret indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder, kan sagen ligeledes indbringes for domstolene, hvorved der sker en ny pr√łvelse af sagens faktiske og retlige forhold, uafh√¶ngigt af Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse, og hvor der eventuelt vil kunne freml√¶gges nye oplysninger. N√¶vnets sekretariat skal underrette Institut for Menneskerettigheder og sagens andre parter om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.

Hvis en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet ikke efterleves f.eks ved, at den tilstand, der udg√łr den ulovlige forskelsbehandling, opretholdes eller gentages, skal Ligebehandlingsn√¶vnet i de sager, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder, indbringe sagen for domstolene, hvis instituttet anmoder om det.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Klager, der er indbragt for Ligebehandlingsn√¶vnet f√łr den 1. juli 2015, skal s√•ledes ikke opfylde kravet om retlig interesse.

* * *
Lovudkastet med bem√¶rkninger p√• H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsbrev p√• H√łringsportalen i pdf-format.
H√łringsliste p√• H√łringsportalen i pdf-format.