F 1. Foresp√łrgsel om k√łn. [Relaterer sig til til transforhold.] Forhandling den 23. januar 2024.

Vist 141 gange.
Mikkel Bj√łrn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kj√¶rsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF) stillede den 4. oktober 2023 foresp√łrgsel F 1 – Samling 2023-24. – om k√łn til ligestillingsminister Marie Bjerre (V).
Foresp√łrgslen best√•r reelt af et indledende overordnet sp√łrgsm√•l og seks undersp√łrgsm√•l.

[]indholdsfortegnelse.
Foresp√łrgsel F 1.
Forhandling om foresp√łrgsel F 1.
Forslag V 31 til vedtagelse – inklusiv afstemningen.

* * *
[Til indholdsfortegnelse] Foresp√łrgslen.
Hvordan ser ministeren og regeringen p√• begrebet k√łn i den offentlige debat og praksis i Danmark, er det ministerens holdning, at k√łn prim√¶rt er en social konstruktion, eller mener ministeren, at k√łn i udgangspunktet er biologisk funderet, hvordan ser ministeren p√• offentlige institutioners brug af politiserende sprog, som f.eks. ¬ĽDet ved f√łdslen tildelte k√łn¬ę, f√łdes vi ikke med et k√łn, der ved f√łdslen observeres af l√¶ger, √¶ndrer en potentiel uoverensstemmelse mellem det faktiske k√łn og den selvoplevede k√łnsidentitet rent faktisk vores k√łn, og vil ministeren erkl√¶re sig enig i, at en kvinde defineres som et voksent menneske af hunk√łn?

* * *
Folketingets journal vedr√łrende foresp√łrgslen.

* * *
[Til indholdsfortegnelse] Tirsdag den 23. januar 2024.
Folketingets forhandling om dagsordenens pkt. 9 – Foresp√łrgsel nr. F 1 – startede kl. 1642 og sluttede kl. 1754.

Foresp√łrgsel til ministeren for ligestilling:
Hvordan ser ministeren og regeringen p√• begrebet k√łn i den offentlige debat og praksis i Danmark, er det ministerens holdning, at k√łn prim√¶rt er en social konstruktion, eller mener ministeren, at k√łn i udgangspunktet er biologisk funderet, hvordan ser ministeren p√• offentlige institutioners brug af politiserende sprog, som f.eks. ¬ĽDet ved f√łdslen tildelte k√łn¬ę, f√łdes vi ikke med et k√łn, der ved f√łdslen observeres af l√¶ger, √¶ndrer en potentiel uoverensstemmelse mellem det faktiske k√łn og den selvoplevede k√łnsidentitet rent faktisk vores k√łn, og vil ministeren erkl√¶re sig enig i, at en kvinde defineres som et voksent menneske af hunk√łn?
Af Mikkel Bj√łrn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kj√¶rsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).
(Anmeldelse 04.10.2023. Fremme 10.10.2023).

Kl. 1642.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Vi skal nu i gang med en foresp√łrgselsdebat, og det indeb√¶rer, at ordf√łrerne skal rykke frem p√• de forreste r√¶kker her foran og logge sig ind. Jeg kan imens g√łre opm√¶rksom p√•, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse uds√¶ttes til torsdag den 25. januar 2024.

Den f√łrste, der f√•r ordet, er ordf√łreren for foresp√łrgerne, hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti, for en begrundelse. V√¶rsgo.

Kl. 1645.
Begrundelse.

(Ordf√łrer for foresp√łrgerne) Mikkel Bj√łrn (DF):
Tak for det. Vi har valgt at indkalde til debat her i dag, fordi vi nu i en periode har observeret en bekymrende udvikling i sprogbrugen hos vores offentlige myndigheder, der i enkelte tilf√¶lde er faldet i en gr√łft, hvor man, ja, im√łdekommer venstrefl√łjens ideologer og ogs√• videreformidler identitetspolitiske dogmer, der ikke har rod i den konkrete virkelighed.

For nylig kunne flere medier berette, at man i K√łbenhavns Kommune havde vedtaget en ny sproglig vejledning til kommunens ansatte. Her l√łd det, at ansatte ikke l√¶ngere b√łr antage folks k√łn. Dette skridt, sk√łnt velmenende, rejser sp√łrgsm√•l om balancen mellem individuel anerkendelse og f√¶lles sprogbrug.

B√•de Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet og Det Nationale Forskningscenter for Velf√¶rd har i forskellige sammenh√¶nge brugt begrebet det ved f√łdslen tildelte k√łn, og det fastsl√•s n√¶rmest i begge sammenh√¶nge som en kendsgerning, at k√łn er noget, vi bliver tildelt ved f√łdslen. Men k√łn bliver ikke tildelt ved f√łdslen. Det bliver observeret.

Argumentet for den her sprogbrug er, at der findes en meget, meget lille gruppe, som oplever psykologisk utilpashed med deres biologiske k√łn. Dem skal vi naturligvis hj√¶lpe. Men det er bekymrende, hvis offentlige myndigheder lader den yderste venstrefl√łj kr√¶ve, at alle skal indrette b√•de virkelighed og sprog efter marginale undtagelser i befolkningen og alts√• h√¶vde, at k√łn og biologi er separate st√łrrelser.

Derfor har vi indkaldt til foresp√łrgselsdebat i dag for at sp√łrge ministeren og partierne, hvordan de ser p√• begrebet k√łn i den offentlige debat og praksis i Danmark. Er det ministerens holdning, at k√łn prim√¶rt er en social konstruktion? Eller mener ministeren, at k√łn i udgangspunktet er biologisk funderet? Hvordan ser ministeren p√• offentlige institutioners brug af sprog som det ved f√łdslen tildelte k√łn? F√łdes vi ikke med et k√łn, der ved f√łdslen observeres af l√¶ger? Og √¶ndrer en potentielt afvigende k√łnsidentitet rent faktisk vores k√łn? Og vil ministeren erkl√¶re sig enig i, at en kvinde defineres som et voksent menneske af hunk√łn? Tak for ordet.

Kl. 1648.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for den begrundelse. Vi går videre i rækken, og det er ministeren for ligestilling for besvarelse. Værsgo.

Kl. 1648.
Besvarelse.

Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Foresp√łrgselsdebatten, som vi skal have i dag, l√¶gger op til, at vi her i Folketinget skal forholde os til sprogbrug om og opfattelser af k√łn. Konkret sp√łrges der til, om det er min holdning, at k√łn prim√¶rt er en social konstruktion eller biologisk funderet. Jeg bliver ogs√• spurgt om offentlige institutioners sprogbrug p√• omr√•det, s√¶rlig brugen af begrebet det ved f√łdslen tildelte k√łn, herunder om en potentiel uoverensstemmelse mellem det faktiske k√łn og den selvoplevede k√łnsidentitet √¶ndrer vores k√łn. Og endelig bliver jeg spurgt, om jeg vil erkl√¶re mig enig i, at en kvinde defineres som en et voksent menneske af hunk√łn.

Det er min opfattelse, at k√łn er biologisk funderet, og at der grundl√¶ggende er to k√łn, en kvinde og en mand. Til det biologiske k√łn knytter sig socialt og kulturelt betingede k√łnsroller, normer og forventninger til henholdsvis piger og drenge, kvinder og m√¶nd. Jeg er ogs√• enig i, at en kvinde defineres som et voksent menneske af hunk√łn. Samtidig er regeringen og jeg opm√¶rksomme p√•, at der er en mindre del af befolkningen, der ikke oplever overensstemmelse mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, de opfatter sig som. If√łlge befolkningsunders√łgelsen Sexus er det omkring 0,5 pct. af befolkningen.

Sp√łrgeren vil ogs√• gerne vide, hvorvidt en potentiel uoverensstemmelse mellem det faktiske k√łn og den selvoplevede k√łnsidentitet √¶ndrer vores biologiske k√łn. Det mener jeg ikke er tilf√¶ldet.

S√• er der sp√łrgsm√•let om brugen af betegnelsen det ved f√łdslen tildelte k√łn. For mig virker det umiddelbart som en besynderlig sprogbrug. Generelt vil danskerne typisk sige, at der ved f√łdslen konstateres et k√łn, pige eller dreng, og det ser jeg s√•dan set ikke nogen grund til at √¶ndre p√•.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at betegnelsen beskriver konstateringen af et nyf√łdt barns k√łn, hvilket sker p√• baggrund af de medf√łdte ydre k√łnskarakteristika. Ud fra det opretter jordemoderen et cpr-nummer. Det er p√• baggrund af denne konstatering ved f√łdslen og oprettelsen af cpr-nummeret, at man bruger betegnelsen, at der ved f√łdslen tildeles et k√łn. Sundhedsstyrelsen har ogs√• oplyst, at betegnelsen prim√¶rt bruges af sundhedsv√¶senet og is√¶r ved sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsidentitetsforhold.

Regeringen har helt generelt og i forhold til sundhedsv√¶senet tiltro til, at medarbejderne i den offentlige sektor har den forn√łdne faglighed til at vurdere, hvilke begreber der bedst anvendes i den enkelte situation. Tak for ordet.

Kl. 1651.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak til ministeren for ligestilling. Der er nu adgang for ordf√łrerne til korte bem√¶rkninger efter reglerne. Den f√łrste, der f√•r ordet, er hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1651.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Tak til ministeren, som jeg synes i virkeligheden gav et beroligende svar p√• vores sp√łrgsm√•l. Hun svarede dog en lille smule udenom – jeg ved ikke, om det var med vilje – p√• det her med en uoverensstemmelse mellem biologisk k√łn og selvoplevet k√łn. Kan ministeren bekr√¶fte, at en person, der f.eks. har en uoverensstemmelse mellem sit biologiske k√łn og sit selvoplevede k√łn, men alts√• har et biologisk k√łn som eksempelvis mand, ikke dermed bliver kvinde; alts√• at det er en mand med en anden k√łnsidentitet og selvopfattelse, ganske rigtigt, men at det ikke n√łdvendigvis g√łr den person til det k√łn, som man oplever sig som?

Kl. 1652.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Værsgo til ministeren.

Kl. 1652.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Jeg tror egentlig ikke, vi er s√• uenige. Jeg mener, der er to biologiske k√łn. Der er en mand og en kvinde, og ja, s√• kan man godt have en uoverensstemmelse mellem sit biologiske k√łn, og hvad man opfatter sig som, og derfor eksempelvis √¶ndre cpr-nummer. Det √¶ndrer jo ikke p√•, at man er f√łdt som et biologisk k√łn.

Kl. 1652.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren. √Örh, der er kun √©n kort bem√¶rkning. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger til ministeren, og vi siger tak. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken til ordf√łrer for foresp√łrgerne hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1652.
Forhandling.

(Ordf√łrer for foresp√łrgerne) Mikkel Bj√łrn (DF):
Det er godt lige at f√• styr p√• formerne her til foresp√łrgselsdebatten. Jamen tak til ministeren for, synes jeg, fine bem√¶rkninger, som s√¶tter et mindre punktum for en debat, som er k√łrt lidt af sporet fra i hvert fald andre partier og debatt√łrers side i den her debat.

Argumentet for, at den her sprogbrug, ogs√• i offentlige institutioner, er, at der findes en meget lille gruppe, alts√• 0,5 pct. af befolkningen – j√¶vnf√łr den st√łrste unders√łgelse af det her emne nogen sinde – som oplever den her psykologiske utilpashed ved deres biologiske k√łn. Og det er mennesker, vi skal hj√¶lpe. Men det er alts√• problematisk, hvis myndigheder lader denne gruppe, eller i virkeligheden den yderste venstrefl√łj, bruge de her mennesker som l√łftestang til at indrette b√•de virkelighed og sprog efter en meget lille undtagelse i befolkningen. Vi h√¶vder jo heller ikke, at det ikke er et menneskeligt kendetegn, at vi b√•de er seende og h√łrende v√¶sener, selv om der findes eksempelvis en meget lille gruppe mennesker, som er d√łve eller blinde.

K√łnsdebatten brager derudad andre steder i verden. 100 forskellige k√łn bliver den nye normal. I Danmark fylder k√łnsdebatten ikke helt s√• meget endnu, men det kan den hurtigt komme til, hvis vi lader offentlige myndigheders sprogbrug forme sig efter venstrefl√łjens m√¶rkv√¶rdige og virkelighedsfjerne forestillinger. Ved alle andre pattedyr bliver k√łnnet observeret og konstateret, og ved mennesker skal vi nu til at tale om en tildeling af k√łn, som var det en ydre omst√¶ndighed, man kan p√•tage sig efter eget √łnske.

Hvis jeg siger, at jeg f√łler mig som en sibirisk snetiger, s√• siger k√łnskrigerne, at jeg g√łr nar ad dem og ikke forst√•r noget som helst. Og hvis jeg siger, at konsekvensen af den her logik er, at man ogs√• i fremtiden vil kunne definere sin egen h√łjde eller hudfarve, ja, s√• f√•r jeg at vide, at det er noget helt andet. Men hvorfor? Hvis jeg falder ned af trappen her efter talen og mit skelet bliver fundet under talerstolen af ark√¶ologer om flere tusinde √•r, s√• finder ark√¶ologerne skelettet af en mand.

M√¶nd og kvinder er f√łdt forskellige. Vi er gennemsnitligt set personlighedsm√¶ssigt forskellige, og for langt de fleste af os er k√łn en meget central og afg√łrende grundsten i vores identitet og tilv√¶relse. I disse tider med voksende mistrivsel er der brug for, at vi hj√¶lper individer med at bygge st√¶rke identiteter i stedet for at skulle navigere i et uoverskueligt og fuldst√¶ndig k√łnsl√łst milj√ł.

K√łn er definerende for vores hormonelle udvikling, vores kropslige sammens√¶tning, vores hjerner og nervebaner, vores f√łlelsesm√¶ssige liv, personlighed og ikke mindst prioriteter og valg i tilv√¶relsen. Alligevel har vi i dag eksempler p√•, at biologiske m√¶nd konkurrerer og dominerer elitesport for kvinder. Vi har en debat om, hvorvidt biologiske m√¶nd skal have adgang til kvindef√¶ngsler, alene fordi de f√łler sig som en kvinde; og det, til trods for at m√¶nd har en helt fundamentalt anden fysisk v√¶kst end kvinder. Allerede hos babyer kan man observere, at drenge og piger har forskellige k√łnsbestemte opm√¶rksomheder, og de her forskelle udvikles gennem hele livet og er resultatet af helt naturlige biologiske forskelle.

Vi er derfor bekymret over, at offentlige myndigheder im√łdekommer venstrefl√łjens ideologer og videreformidler identitetspolitiske dogmer, der ikke har rod i den konkrete virkelighed. Vi har derfor i samarbejde med Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne udformet en tekst til et forslag til vedtagelse, der lyder som f√łlgende:

Forslag til vedtagelse
“Folketinget forventer, at offentlige institutioner undg√•r politiserede formuleringer som “det ved f√łdslen tildelte k√łn” og i stedet opretholder en forst√•elig, objektiv og n√łgtern tilgang i kommunikationen om k√łn. En mand defineres som et voksent individ af hank√łn, en kvinde som et voksent individ af hunk√łn, en dreng som et mindre√•rigt individ af hank√łn, og en pige som et mindre√•rigt individ af hunk√łn. Folketinget anbefaler klart, upartisk og realitetsbaseret sprogbrug, fri og up√•virket af eksterne ideologiske eller politiske str√łmninger.”
(Forslag til vedtagelse nr. V 31)

Tak for ordet.

Kl. 1657.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Selv tak til ordf√łreren for foresp√łrgerne. S√• vil det forslag til vedtagelse indg√• i forhandlingen.

Herefter går vi over til reglerne om almindelige korte bemærkninger, dvs. op til to korte bemærkninger.

Den n√¶ste i r√¶kken er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet som ordf√łrer. V√¶rsgo.

Kl. 1657.
(Ordf√łrer) Birgitte Vind (S):
Tak for det. I officielle systemer opererer vi med biologiske k√łn: mand, kvinde, dreng og pige. Det er ganske hensigtsm√¶ssigt med den her opdeling i biologiske k√łn, til gavn for f.eks. sundhedsv√¶senet. Men det √¶ndrer selvf√łlgelig heller ikke ved, at folk skal have lov til at identificere sig med det k√łn, de f√łler sig som, og det blander vi os som samfund s√•dan set ikke i.

Det vigtigste er jo, at man som borger oplever at blive anerkendt og set som det menneske, man er. Det er en af styrkerne ved vores samfund, og det er en af de v√¶rdier, der g√łr os til et frit og lige land. Tak for ordet.

Kl. 1658.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er lige en kort bem√¶rkning til hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1658.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg har et meget simpelt sp√łrgsm√•l til ordf√łreren, som jeg t√¶nker ogs√• burde v√¶re meget simpelt at besvare, nemlig: Hvad er en kvinde?

Kl. 1658.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1658.
Birgitte Vind (S):
Det, der sker, n√•r vi bliver f√łdt i det her land, er jo, at sundhedspersonalet iagttager barnet og konstaterer, om det er en pige eller en dreng. Den betegnelse tager vi jo med os resten af livet, og der kan jo v√¶re nogle, som oplever ikke at opleve sig som det tildelte k√łn ved f√łdslen, og vi er jo s√• som samfund √•bne for at hj√¶lpe de mennesker.

Kl. 1659.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1659.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg skal bare forst√•, hvad der menes med at v√¶re √•bne for at hj√¶lpe de mennesker. Betyder det ogs√•, at vi som samfund skal im√łdekomme den selvopfattelse? Alts√•, hvis jeg skal formulere sp√łrgsm√•let lidt kortere: Findes der eksempelvis kvinder med mandlige k√łnsorganer? Og jeg kunne ogs√• sp√łrge: Er ordf√łreren enig med Copenhagen Pride i, at transkvinder og kvinder er det samme?

Kl. 1659.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1659.
Birgitte Vind (S):
Vi ved jo fra bl.a. Sexus-unders√łgelsen, som ordf√łreren refererede til, at ca. 1,1 pct. af danskerne f√łdes med en variation i f.eks. k√łnshormoner og andet, og nogle af disse mennesker kan opleve sig som tilh√łrende et andet k√łn. Det er ikke sikkert, at de g√łr det, men det kan de g√łre. S√• derfor kan der godt v√¶re forskel p√• k√łnsorganerne. Og man kan m√•ske ogs√• nogle gange – i meget, meget f√• tilf√¶lde – opleve tvivl. Jeg er ikke l√¶gefaglig, men jeg har rigtig stor tillid til, at det l√¶gefaglige personale tr√¶ffer de rigtige beslutninger.

Kl. 1700.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
S√• siger vi tak til fru Birgitte Vind. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Jeg byder velkommen til den n√¶ste ordf√łrer, fru Linea S√łgaard-Lidell fra Venstre. V√¶rsgo.

Kl. 1700.
(Ordf√łrer) Linea S√łgaard-Lidell (V):
Tak for det. Jeg er her som vikar for vores ligestillingsordf√łrer, hr. Kim Valentin, som er p√• rejse. Vi f√łdes alle med et biologisk k√łn, og her findes der grundl√¶ggende to biologiske k√łn. Det ser jeg ikke noget kontroversielt i at sige. Selvf√łlgelig anerkender jeg, at der er en lille del af befolkningen, som er f√łdt med variationer i deres k√łnskarakteristika, der g√łr, at det biologiske k√łn ikke er lige s√• entydigt som hos andre, ligesom jeg anerkender, at ikke alle oplever overensstemmelse mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, som de opfatter sig som. Med det biologiske k√łn f√łlger jo ogs√• socialt og kulturelt betingede k√łnsroller, normer og forventninger, som hele tiden udvikler sig. Det er vigtigt, at vi som samfund ogs√• kan rumme de mennesker, og her g√•r der ikke noget af mig ved at omtale en transmand som “han” eller en transkvinde som “hun”, hvis det er hans eller hendes √łnske.

Foresp√łrgselsdebatten i dag handler ogs√• om begrebet k√łn i den offentlige debat og i den offentlige sprogbrug, og her m√• jeg sige, at jeg ikke mener, det er Folketingets opgave at diktere, hvordan folk taler, i al almindelighed. Det g√¶lder ogs√• for medarbejderne i den offentlige sektor og i offentlige institutioner. Udtrykket “det ved f√łdslen tildelte k√łn” opfatter jeg ikke selv som politiserende; det beskriver konstateringen af et barns k√łn ved f√łdslen. Og her deler jeg fuldt ud ministerens tiltro til den offentlige sektor og deres faglighed. Tak for ordet.

Kl. 1702.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for ordf√łrertalen. Der er lige et par korte bem√¶rkninger. F√łrst er det hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1702.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Ordf√łreren siger, at hun ikke opfatter begrebet “det ved f√łdslen tildelte k√łn” som politiserende, men det er jo politiserende, fordi k√łn jo ikke er noget, vi tildeler folk. Alts√•, det er jo ikke s√•dan noget, vi langer over disken, alt efter hvad folk selv har lyst det. Det er et biologisk faktum, at man f√łdes med enten det ene eller det andet k√łn. Derfor vil jeg godt sp√łrge ordf√łreren i lighed med den socialdemokratiske ordf√łrer: Findes der kvinder med mandlige k√łnsorganer – ja eller nej?

Kl. 1702.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1702.
Linea S√łgaard-Lidell (V):
Sundhedsstyrelsen har jo oplyst os, at det er et sundhedsfagligt udtryk. Det er et udtryk, der d√¶kker over den konstatering, der sker i forbindelse med tildelingen af et cpr-nummer, n√•r et barn bliver f√łdt. De har ogs√• oplyst, at det l√¶gger sig op ad den internationale sprogbrug p√• det her omr√•de. S√• jeg mener ikke, at det er politiserende. Jeg vil sige, at min egen oplevelse p√• en f√łdegang heller ikke var, at det var noget, som der var st√łrre overvejelser omkring, men at det var en konstatering.

Kl. 1703.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1703.
Mikkel Bj√łrn (DF):
At bruge debatten i udlandet som et argument for, at der ikke er noget galt her, synes jeg er lidt bekymrende. For det er jo netop i udlandet, at vi ser den her debat k√łre fuldst√¶ndig af sporet, s√¶rlig i den amerikanske debat og i den canadiske debat, hvor man decideret kan blive straffet for ikke at tiltale folk efter den k√łnsidentitet, som de selv opfatter sig som. S√• det synes jeg er en lidt bekymrende argumentation. Men jeg vil bare h√łre ordf√łreren, om ordf√łreren ikke mener, det er vigtigt, at vores offentlige myndigheder benytter en meget neutral og objektiv og realitetsbaseret sprogbrug.

Kl. 1703.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1703.
Linea S√łgaard-Lidell (V):
Jo, jeg mener, det er vigtigt, at den offentlige sektor er neutral, og jeg opfatter også det her udtryk som rimelig neutralt. Jeg opfatter det ikke som politiserende.

Kl. 1704.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
S√• er det fru Susie Jessen for Danmarksdemokraterne som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1704.
Susie Jessen (DD):
Tak. Jeg kunne egentlig bare godt t√¶nke mig lige helt kort at h√łre Venstres holdning til juridisk k√łnsskifte for b√łrn under 18 √•r.

Kl. 1704.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1704.
Linea S√łgaard-Lidell (V):
Kommer ministeren p√• igen? (Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Ministeren kommer p√• igen). Ja, det er fint, og det h√•ber jeg bliver et sp√łrgsm√•l, vi kan rette til ministeren.

Kl. 1704.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1704.
Susie Jessen (DD):
Nej, nu var det ikke regeringens holdning, jeg spurgte til, men det var Venstres holdning, jeg spurgte til, alts√• hvad Venstre mener om juridisk k√łnsskifte for b√łrn under 18 √•r. Nu sp√łrger jeg lige igen, og det er Venstres holdning, jeg sp√łrger til, og det er Venstres ordf√łrer, der er p√• talerstolen.

Kl. 1704.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1704.
Linea S√łgaard-Lidell (V):
Altså, ministeren repræsenterer jo også Venstres holdninger.

Kl. 1705.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til fru Linea S√łgaard-Lidell fra Venstre. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken, og det er hr. Carl Valentin fra SF som ordf√łrer. V√¶rsgo.

Kl. 1705.
(Ordf√łrer) Carl Valentin (SF):
Det er jo normalt vores fremragende ligestillingsordf√łrer, fru Astrid Car√łe, der plejer at tage de her debatter, men hun er desv√¶rre forhindret, s√• jeg skal g√łre mit bedste for at v√¶re i hendes sko.

Er det her egentlig overhovedet en politisk debat? Kan vi politisk beslutte, hvordan folk har det med deres k√łn og med deres k√łnsidentitet? Det mener jeg helt √•benlyst ikke at vi kan, ligesom vi heller ikke kan beslutte, hvilken seksualitet folk har. Jeg vil dog alligevel komme med nogle betragtninger og nogle bud p√•, hvad vi s√• kan g√łre politisk.

I SF mener vi jo, det er vigtigt at skabe et samfund, hvor man kan leve frit og uden fordomme og diskrimination, uanset om man er cisk√łnnet, transk√łnnet, interk√łnnet eller nonbin√¶r. Derfor er det positivt, at der kan skelnes mellem, hvilke k√łnsorganer man har, og ens k√łnsidentitet, og det er vigtigt, at man kan blive anerkendt som den, man er, ogs√• n√•r man er interk√łnnet, transk√łnnet eller nonbin√¶r, selv om der desv√¶rre stadig er meget, vi kan g√łre bedre, n√•r det kommer til dem, der ikke identificerer sig med det k√łn, som de blev tildelt ved f√łdslen. Det vil jeg gerne vende tilbage til.

Men f√łrst vil jeg vende tilbage til forskellen mellem det biologiske k√łn og s√• ens k√łnsidentitet. Det er godt, at vi i Danmark er blevet opm√¶rksomme p√•, at der kan v√¶re forskel p√• ens biologiske k√łnsorganer og s√• ens k√łnsidentitet. Ordet k√łn p√• dansk skelner ikke i sig selv mellem det biologiske k√łn og s√• k√łnsidentiteten, som det g√łres p√• engelsk med ordene sex og gender, og det synes jeg egentlig er en skam, da man med to forskellige ord m√•ske ville have nemmere ved at forst√• forskellen p√• de to. Men det er godt, at der i dag er en st√łrre opm√¶rksomhed p√• det end tidligere.

Jeg tror ogs√•, det er vigtigt, at vi i den her debat er opm√¶rksomme p√•, at b√•de det biologiske k√łn og k√łnsidentiteten for mange mere kan v√¶re et spektrum end bare to adskilte kasser. N√•r det kommer til det biologiske k√łn, ved vi, at der er b√łrn, der f√łdes som interk√łnnede, selv om de desv√¶rre tit bliver glemt i de her debatter. De kan v√¶re f√łdt med forskellige variationer af kvinde- og mandek√łnnet, f.eks. kvindelige kromosomer, men mandlige k√łnsdele, og derfor passer de d√•rligt ned i kasserne. Der er ikke tale om s√¶rlig mange mennesker, men det er alligevel nogle, og det er mennesker, som i den grad bliver misforst√•et i vores samfund i dag, og hvor det offentlige kunne g√łre det meget bedre, end man g√łr det nu.

S√• er der ens k√łnsidentitet. Langt de fleste af os er jo s√• heldige, at vores biologiske k√łn og vores k√łnsidentitet er i den samme kasse, og for mange af os er det hverken et problem eller noget, vi t√¶nker s√¶rlig meget over, hvis det overhovedet er noget, vi t√¶nker over. Men hos nogle mennesker stemmer det alts√• ikke overens. Det kan v√¶re, at man identificerer sig som en mand, selv om man er f√łdt med kvindelige k√łnsorganer, og man dermed er transk√łnnet, eller det kan v√¶re, at man ikke identificerer sig med nogen af delene, og at man dermed er nonbin√¶r, og det er s√•dan set fakta og egentlig ikke en politisk diskussion. Det, der kan v√¶re en politisk diskussion, er s√•, hvordan vi behandler transk√łnnede, interk√łnnede og nonbin√¶re i vores samfund. For grunden til, at jeg siger, at de af os, hvor det med hensyn til vores k√łnsorganer og vores k√łnsidentitet passer ned i den samme kasse, er heldige, er jo, at det bestemt ikke altid er nemt at v√¶re transk√łnnet, interk√łnnet eller nonbin√¶r i Danmark, og det ses p√• trivselstallene for de grupper, som typisk er mere ensomme, har en h√łjere selvmordsrisiko, et d√•rligere fysisk helbred, og som uds√¶ttes markant mere for diskrimination, en vi andre g√łr.

Heldigvis har vi f√•et rykket p√• en del i de senere √•r, s√• det er blevet nemmere. Det var f√łrst i √•r 2017, at det at v√¶re transk√łnnet blev taget af listen over psykiske sygdomme. Det er alts√• for nylig, og inden 2014 kunne man ikke skifte cpr-nummer, f√łr man havde f√•et en k√łnsbekr√¶ftende operation, selv om vi ved, at det at blive m√łdt af omverdenen som havende den k√łnsidentitet, man har, er noget af det vigtigste for at styrke transk√łnnedes trivsel. Og der er meget mere at g√łre endnu. Det er stadig v√¶k ikke muligt at v√¶re registreret som nonbin√¶r og have et k√łnsneutralt cpr-nummer, der er alt for lidt viden om interk√łnnede i sundhedssystemet, der er lange ventelister p√• k√łnsbekr√¶ftende operationer, der kunne stadig godt l√¶gges en markant st√łrre indsats i at stoppe hadforbrydelser mod transk√łnnede, interk√łnnede og nonbin√¶re, og jeg kunne blive ved. Det er der, hvor jeg og SF mener vi b√łr s√¶tte ind for at sikre, at alle kan f√• lov til at v√¶re den, de er, og elske dem, de elsker, og det er desv√¶rre ikke altid tilf√¶ldet i dagens Danmark. Tak for ordet.

Kl. 1710.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for ordf√łrertalen. Der er lige et par korte bem√¶rkninger. F√łrst er det hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1710.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jamen jeg vil egentlig godt takke ordf√łreren for at udbasunere, hvorfor jeg synes, at den her debat nogle gange bliver ret absurd, alts√• det her med nonbin√¶r. Pr√łv at h√łre: Man er enten mand eller kvinde, og s√• er der nogle, der har enkelte genetiske fejl, ligesom der er nogle mennesker, der f√łdes uden et ben. Det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke er et menneskeligt kendetegn, at vi har to ben. Alts√•, jeg synes, det er absurd at bruge det som en l√łftestang for at skabe en masse nye k√łnskategorier, som ikke har noget fundament i den menneskelige biologi.

S√• siger ordf√łreren det her med, at vi ikke politisk kan beslutte, hvordan folk har det med deres k√łn. Nej, men s√• er det godt, at det ikke er det, vi debatterer i dag. Vi debatterer det offentliges sprogbrug og det, at det offentlige bruger begreber som eksempelvis “det ved f√łdslen tildelte k√łn“, selv om k√łnnet jo ikke er noget, vi bliver tildelt, men derimod noget, vi f√łdes med. Tak.

Kl. 1711.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1711.
Carl Valentin (SF):
Tak. Jeg synes, det er lidt trist at v√¶re vidne til, at man i Dansk Folkeparti st√•r i den her debat og lidt siger, at nonbin√¶re ikke eksisterer. For jeg kender faktisk nogle af de mennesker, der er nonbin√¶re, og jeg ved ikke, om ordf√łreren selv har m√łdt nogle, der er det. Men det er jo mennesker, som har en meget, meget klar oplevelse af, at de hverken er m√¶nd eller kvinder, og det kan ordf√łreren ikke tage fra dem, lige meget hvilke forslag han stiller herinde i Folketingssalen.

S√• det, vi debatterer her, er jo ikke, om nonbin√¶re findes, for det g√łr de helt √•benlyst. Men det, vi debatterer, er, hvordan vi skal behandle dem, og der ved vi bare, at det for transk√łnnede mennesker ofte er s√•dan, at deres trivsel h√¶nger meget t√¶t sammen med, om samfundet anerkender den k√łnsidentitet, de har. Derfor synes jeg selvf√łlgelig, det er helt √•benlyst, at vi skal anerkende folks k√łnsidentitet, og n√•r man opfatter sig selv som v√¶rende en person, der hverken er mand eller kvinde, s√• b√łr vi som samfund ogs√• m√łde dem med det og respektere, at de ikke identificerer sig p√• den m√•de.

Kl. 1712.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1712.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jamen jeg respekterer helt afgjort mennesker, der ikke f√łler, at de passer ind i de kategorier, vi har defineret. Men det √¶ndrer bare ikke p√•, at der er to biologiske k√łn, som man passer ned i. Jeg synes i stedet for, at vi skulle skabe bedre rammer for, at man kan passe ind i den biologiske kategori, man tilh√łrer, uanset hvilken adf√¶rd eller hvilke behov man selv har i tilv√¶relsen. Alts√•, jeg kan godt lide duftlys og nogle gange ogs√• k√¶rlighedsfilm. Det er jo ikke ensbetydende med, at jeg dermed er en kvinde, eller at jeg skulle f√łle mig mindre som mand af den √•rsag.

S√• det er egentlig bare et √łnske om at skabe en st√łrre bredde i de kategorier, der allerede er, i stedet for at sige, at vi skal opfinde alle mulige nye ikkeeksisterende kategorier.

Kl. 1712.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1712.
Carl Valentin (SF):
Utroligt nok tror jeg faktisk, jeg er enig i det, som hr. Mikkel Bj√łrn siger her, i hvert fald i den forstand, at jeg ogs√• er meget enig i, at vi skal give mere plads inden for de kasser, der er. Jeg synes nemlig, det er meget problematisk, at vi har nogle s√• faste og sn√¶vre k√łnsroller, som g√łr, at m√¶nd f√łler, at de skal v√¶re st√¶rke og beskyttere, og at kvinder f√łler, at de skal holde sig tilbage og v√¶re stille og drage omsorg og s√•dan noget. Jeg synes, at vi skal v√¶re meget mere √•bne for, at man kan v√¶re forskellige inden for de kasser, der er, men at vi ogs√• skal anerkende dem, der ikke ser sig selv som passende ind i en af to kasser.

Kl. 1713.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. S√• er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1713.
Susie Jessen (DD):
Tak. Jeg vil bare lige h√łre ordf√łreren om noget: Hvis man identificerer sig som en kvinde, er man s√• i ordf√łrerens √łjne en kvinde?

Kl. 1713.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1713.
Carl Valentin (SF):
Ja, det vil jeg mene. Alts√•, der er jo ogs√• andre kategorier; transkvinder er kvinder, og ciskvinder er kvinder. S√• er der det biologiske sp√łrgsm√•l. Det er klart, at man jo ikke biologisk er en mand, bare fordi man har en kvindelig k√łnsidentitet. Men jeg mener, at det er helt oplagt, at hvis man identificerer sig selv som en kvinde og ser, at det er ens k√łnsidentitet, s√• skal samfundet ogs√• anerkende det. Jeg ville til enhver tid tiltale en person, der opfatter sig selv som v√¶rende en kvinde, som en kvinde, for det mener jeg s√•dan set personen er.

Kl. 1714.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1714.
Susie Jessen (DD):
Tak for svaret. Hvis jeg s√• identificerer mig som 2 m h√łj, er jeg s√• 2 m h√łj? Og hvis svaret er nej, hvori ligger forskellen s√•?

Kl. 1714.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1714.
Carl Valentin (SF):
Forskellen ligger i, at h√łjde ikke er en social konstruktion, men det er k√łnsidentitet i allerh√łjeste grad.

Kl. 1714.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til hr. Carl Valentin fra SF. Vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken, og det er nu fru Rosa Eriksen fra Moderaterne som ordf√łrer. V√¶rsgo.

Kl. 1714.
(Ordf√łrer) Rosa Eriksen (M):
Tak for ordet. Det her er en underlig debat. I Moderaterne tror vi p√•, at der er to biologiske k√łn: en mand og en kvinde. En sj√¶lden gang imellem bliver der f√łdt mennesker med begge k√łn. For nogle mennesker er der en uoverensstemmelse mellem det biologiske k√łn og det opfattede k√łn. Det har vi ingen problemer med i Moderaterne. Vi tror p√•, at mennesker er frie, vi er liberale p√• det punkt. Vi ser intet samfundsproblem i, at der er en lille del af befolkningen, der har en anden k√łnsopfattelse end den g√¶ngse dansker.

Det tildelte k√łn er noget, Sundhedsstyrelsen har valgt at bruge sundhedsfagligt, og det ved jeg som sygeplejerske er vigtigt, for hvis man skifter k√łn eller opfatter sig selv som et andet k√łn, s√• kan det v√¶re rigtig vigtigt at vide, hvilket k√łn man var f√łdt med, da nogle symptomer viser sig anderledes p√• biologiske kvinder end p√• biologiske m√¶nd.

Jeg tror egentlig ikke, jeg har så meget mere end det at sige. Tak for ordet.

Kl. 1716.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for den ordf√łrertale. S√• er der en kort bem√¶rkning fra hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti.

Kl. 1716.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Tak for det. Jeg vil godt sp√łrge Moderaternes ordf√łrer: Hvad er en kvinde? Og findes der kvinder med tissem√¶nd?

Kl. 1716.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1716.
Rosa Eriksen (M):
Det vil jeg simpelt hen ikke bed√łmme, og det vil Moderaterne ikke bed√łmme. Hvis jeg m√łder et menneske, som ved f√łrste √łjekast ligner en biologisk mand, men h√łfligt beder mig om eller henstiller til, at jeg tiltaler personen som en kvinde, s√• vil jeg g√łre det.

Kl. 1716.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1716.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jamen det er jo der, hvor debatten bliver s√• absurd. For jeg snakker jo ikke om, hvad folk ligner; jeg snakker om, om der kan eksistere kvinder med mandlige k√łnsorganer. Og hvad er en kvinde? Det vil jeg godt bede ordf√łreren om at svare p√•.

Kl. 1716.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1717.
Rosa Eriksen (M):
Jeg sidder i Folketinget, og jeg skal v√¶re med til at lave lovgivning. Jeg eller Moderaterne skal ikke definere, hvad mennesker er. Mennesker skal have lov til at definere det, de er, og vi skal skabe rammer for, at de kan v√¶re dem, de er. Som jeg har svaret p√•, findes der to biologiske k√łn, og s√• findes der forskellige k√łnsidentiteter, og det skal der v√¶re plads til i Danmark.

Kl. 1717.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. S√• kan vi g√• videre i ordf√łrerr√¶kken til fru S√≥lbj√łrg Jakobsen som ordf√łrer for Liberal Alliance.

Kl. 1717.
(Ordf√łrer) S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Tak. Jeg er ikke blevet opdateret i forhold til vores voksev√¶rk tidligere p√• dagen, men jeg tror, at jeg kan g√łre det relativt hurtigt.

Jeg h√łrte engang om en biologil√¶rer, som var blevet spurgt af en elev: Hvor mange k√łn findes der? Biologil√¶reren svarede eleven med et glimt i √łjet: Der findes to biologiske k√łn, og resten m√• du tage i samfundsfag. Sagt med et glimt i √łjet og uden den mindste disrespekt kan man godt smile lidt af det, men der er jo ogs√• lidt om det. Det er jo rigtigt, at k√łn er biologisk funderet, men det er ogs√• rigtigt, at k√łnsidentiteter kan afvige fra ens biologiske k√łn, og det synes jeg ogs√• at vi som samfund skal rumme. Men det √¶ndrer ikke ved, at det, debatten handler om, er sp√łrgsm√•let: Er k√łn biologisk funderet? Ja, det er de jo. Det var det.

Kl. 1718.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for den ordf√łrertale. Der er lige en kort bem√¶rkning til hr. Mikkel Bj√łrn for Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1718.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg vil bare takke Liberal Alliance for at sige det, som burde v√¶re fuldst√¶ndig √•benlys sund fornuft for alle ordf√łrere. Det er det, alle ordf√łrere burde v√¶re g√•et op p√• talerstolen og have sagt i dag: Ja, der findes to biologiske k√łn, og der findes ogs√• k√łnsidentiteter, der afviger, men det √¶ndrer bare ikke p√•, at der er de to k√łn, der er. S√• kan man afvige nok s√• meget fra dem i sin identitet, men det √¶ndrer ikke p√•, at der er de k√łn, der er. Det havde v√¶ret rart, hvis Moderaternes, Socialdemokraternes og Venstres ordf√łrer og andre ordf√łrere bare havde sagt det. S√• havde det v√¶ret lidt lettere at g√• til, men tak til LA.

Kl. 1719.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1719.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Tak. Jeg vil dog lige bem√¶rke, at jeg faktisk tror, at det var det, der blev sagt, bare med andre ord. S√• var man lidt mere v√¶vende, i forhold til om man definerer noget som k√łn eller k√łnsidentitet. Jeg tror faktisk, at det var det, der blev sagt, men vel at m√¶rke ikke fra SF’s side. Der blev der sagt, at k√łn er en social konstruktion. Det er jeg ikke enig i, men det er da ogs√• klart, at man melder klart ud fra SF’s side, hvad man mener.

Kl. 1719.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. S√• er det hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1719.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg ved ikke, om det helt var det, jeg h√łrte fra de andre ordf√łrere. Jeg har lige h√łrt Moderaternes ordf√łrer st√• at sige, at der findes kvinder med tissem√¶nd. Det er der, hvor det bliver absurd for mig, og der havde jeg h√•bet, at et regeringsparti trods alt var lidt mere fornuftigt i sin besvarelse.

Kl. 1720.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1720.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Jeg tror, at vi m√• tage det med Moderaterne. Men ja, der er to biologiske k√łn.

Kl. 1720.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. S√• er det hr. Carl Valentin fra SF som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1720.
Carl Valentin (SF):
Tak. Jeg har ikke sagt, at vi ikke skal have den her politiske debat, vil jeg godt lige understrege. Jeg synes egentlig, det er fint nok at have en debat her, men vi kan ikke diskutere, om f.eks. transk√łnnede findes, for det g√łr de. Vi kan kun tale om, hvordan vi behandler dem, og hvordan vi anerkender dem som samfund, og om vi anerkender deres k√łnsidentitet.

Nu kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre Liberal Alliance: N√•r man nu har lavet en vedtagelsestekst her sammen med Dansk Folkeparti og man skriver s√•dan nogle ting, som at “En mand defineres som et voksent individ af hank√łn”, og skriver om de offentlige institutioner, betyder det s√•, at LA vil have, at der skal v√¶re den tilgang i det offentlige ikke at anerkende folks k√łnsidentitet? Det vil sige, at hvis en transmand m√łder op, vil man insistere p√•, at det offentlige skal omtale vedkommende som “hun”, selv om det er en transmand, der m√łder op. Eller hvad mener man, n√•r man laver den her vedtagelsestekst sammen med Dansk Folkeparti, som jeg synes er meget hardcore i deres tilgang. Det virker, som om man slet ikke skal anerkende folks identitet.

Kl. 1721.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1721.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Jeg synes ikke, der g√•r noget af nogen ved at anerkende folks k√łnsidentitet. Det har jeg intet problem med, og det koster mig absolut ingenting. Der, hvor man kan politisere sproget, er ved at l√¶gge op til, at k√łnnet er flydende, alts√• at det biologiske k√łn er flydende, og det er det ikke i vores optik. Vi er m√¶nd eller kvinder. Det betyder ikke, at vi ikke kan anerkende eller rumme folk, der har en anden k√łnsidentitet, end det biologisk er konstateret at de har. Det er ikke modsigende, og jeg tror, at uenigheden ligger i, om man ser k√łnnet som en social konstruktion, eller om man ser k√łnnet som noget, der har fundament i biologien, og der mener vi det sidstn√¶vnte.

Kl. 1722.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1722.
Carl Valentin (SF):
Der ser vi jo begge dele. Der findes et biologisk k√łn, og s√• findes der k√łnsidentitet. K√łnsidentitet er √•benlyst noget, vi selv har opfundet i et eller andet omfang, fordi vi har lavet nogle k√łnsroller, og s√• er der det biologiske k√łn, og det har vi ikke nogen indvirkning p√• som politikere. Men jeg vil gerne anholde den her id√© om, at man skulle kunne have s√•dan et apolitisk sprog. For det er helt √•benlyst, at hvis man ikke vil anerkende folks k√łnsidentitet, s√• er det jo en klar politisk stillingtagen til de mennesker, og hvis man vil det, er det ogs√• en eller anden form for politisk stillingtagen. S√• jeg ville gerne h√łre: Er man i Liberal Alliance egentlig enig med Dansk Folkeparti i, at transm√¶nd ikke er m√¶nd?

Kl. 1722.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Ordf√łreren.

Kl. 1722.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Transm√¶nd er personer, der identificerer sig selv som m√¶nd. Jeg synes, som det ogs√• bliver sagt flere gange, at det er en undervurdering af mennesket og menneskeligheden i os, at vi skal have bl√łdt alle betegnelser op i offentlige institutioner osv. for at kunne h√•ndtere de tilf√¶lde, der er derude, og for at kunne rumme de mennesker, der har en anden k√łnsidentitet end den, de er f√łdt med. Det er helt i orden, det kan vi godt rumme som mennesker, det har jeg fuld tiltro til. Det oplever jeg ogs√• at de fleste kan.

Kl. 1723.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. S√• er det fru Rosa Eriksen fra Moderaterne som sp√łrger. V√¶rsgo.

Kl. 1723.
Rosa Eriksen (M):
Tak. Jeg synes jo grundl√¶ggende, at det, som ordf√łreren st√•r og siger, er fornuftigt, s√• jeg undrer mig rigtig meget over, at Liberal Alliance er med i den her vedtagelsestekst, for der st√•r:

“Folketinget anbefaler klart, upartisk og realitetsbaseret sprogbrug, fri og up√•virket af eksterne ideologiske eller politiske str√łmninger.”

S√• hvis et transk√łnnet menneske m√łder op i borgerservice, m√• man ikke tiltale dem ud fra deres k√łnsidentitet, man skal g√łre det ud fra det biologiske k√łn. Det er det, jeg ligesom forst√•r er Dansk Folkepartis mening med det her. S√• jeg undrer mig, men m√•ske ordf√łreren kan opklare det for mig.

Kl. 1723.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1723.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Udgangspunktet er, at de fleste er m√¶nd eller kvinder – eller det er alle; der er nogle, der bliver f√łdt som hermafroditter, men det er jo et meget lille antal. Udgangspunktet er, at m√¶nd og kvinder identificerer sig selv med deres biologiske k√łn. Jeg har aldrig nogen sinde oplevet at skulle sige, at jeg ville tiltales som kvinde i borgerservice eller andre steder. Derfor er det en politisering af k√łnnet, som kommer ind, hvor der ikke noget bel√¶g for eller nogen anledning til at tage det op, og det er vi meget enige med Dansk Folkeparti og ogs√• Danmarksdemokraterne om at der ikke er behov for.

Kl. 1724.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1724.
Rosa Eriksen (M):
Jeg skal lige forst√• det: Hvis der kommer et menneske p√• sygehuset og er syg, som er transk√łnnet og har et mandenavn, men er blevet tildelt kvindek√łnnet ved f√łdslen, s√• vil ordf√łreren holde fast i at kalde det her menneske en kvinde og at de offentlige institutioner skal tiltale den p√•g√¶ldende som en kvinde, selv om de har en k√łnsidentitet som mand?

Kl. 1725.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1725.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Jeg har ikke set nogen offentlige institutioner sige, at der skal være en standard for, hvordan de kommunikerer i daglig tale. Det, det her henviser til, er, hvordan de officielle politikker er, og hvordan de officielle vejledninger er bygget op, og der ser vi ingen grund til, at man skal byde ind på et politiseret sprog. Der er det okay, at man siger, at mænd er mænd, og kvinder er kvinder. Det er helt i orden.

Kl. 1725.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 1725.
Samira Nawa (RV):
Tak. Det er egentlig bare for lige at f√• det sk√•ret ud i pap for min egen skyld. Er Liberal Alliance enig med Dansk Folkeparti i, at betegnelsen “det ved f√łdslen tildelte k√łn” er politiserende sprogbrug, og at det er, som det er blevet n√¶vnt af hr. Mikkel Bj√łrn, venstrefl√łjssprog?

Kl. 1725.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1725.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Jeg har i hvert fald ikke h√łrt partier p√• h√łjrefl√łjen give udtryk for, at de tror, at k√łn er en social konstruktion. Det har jeg i hvert fald ikke h√łrt nogen af h√łjrefl√łjspartierne sige.

Kl. 1726.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1726.
Samira Nawa (RV):
N√•r jeg sp√łrger lige pr√¶cis Liberal Alliance, er det jo, fordi det for mig at se er en meget liberal tilgang til andre mennesker, at de har friheden til at definere sig med et andet k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. Og for mig er der ikke noget venstrefl√łj ved det eller noget socialistisk, eller hvad man ligesom kan putte p√• af politiske betegnelser. Det er jo tv√¶rtimod en frihed, som man giver til mennesker, og jeg t√¶nkte egentlig, at Liberal Alliance og jeg kunne v√¶re enige om at give mennesker den frihed at identificere sig med et andet k√łn end det, man var tildelt ved f√łdslen, og at det derfor ikke er politiserende at bruge betegnelsen “det ved f√łdslen tildelte k√łn“.

Kl. 1726.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1726.
S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA):
Jeg n√¶vnte i min ordf√łrertale, at ens k√łnsidentitet godt kan afvige fra ens biologiske k√łn. Det g√łr ikke, at man har et andet biologisk k√łn, og det er deri, forskellen ligger.

Kl. 1727.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til fru S√≥lbj√łrg Jakobsen, s√• vi g√•r videre i ordf√łrerr√¶kken. Det er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne som ordf√łrer. V√¶rsgo.

Kl. 1727.
(Ordf√łrer) Susie Jessen (DD):
Tak. Jeg skulle lige v√¶nne mig til, at det var Liberal Alliance f√łrst. Men s√• er det godt, at talerstolen kommer ned i den rigtige h√łjde. Tak for det, fru S√≥lbj√łrg Jakobsen.

Jeg vil lige starte med at sige, at i Danmarksdemokraterne har vi en stor forst√•else for, at det selvf√łlgelig ikke er nemt at v√¶re anderledes, og at det m√• v√¶re meget, meget sv√¶rt at skulle st√• og fort√¶lle sine for√¶ldre, at man f.eks. f√łler sig som det andet k√łn. Jeg er faktisk rigtig glad for, at vi i Danmark jo er et tolerant land. Vores kultur g√łr, at det er nemmere at leve pr√¶cis, som man gerne vil leve. Der findes jo selvf√łlgelig folk, som ikke vil acceptere det her, men jeg t√¶nker, at det tit er visse kredse fra Mellem√łsten, som har det p√• den m√•de.

De senere √•r er det bare, som om tingene er tippet lidt til en side, som g√łr mere skade end gavn. Vi ser, at der er b√łrn, der bliver fodret med hormoner, fordi de gerne vil v√¶re et andet k√łn, uden at man overhovedet s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved, om netop de her pubertetens forvirrende √•r m√•ske skal passere f√łrst, inden man tager en s√• irreversibel beslutning. Vi ser Normstormere, der med undervisningsmateriale indoktrinerer b√łrn om, at der er flere end to k√łn, og det er der jo ikke biologisk.

Vi ser, at flertallet hele tiden skal agere p√• mindretallets pr√¶misser. Et mindretal af piger vil hellere lege med biler end med dukker. Et mindretal af drenge vil hellere lege med dukker end med biler. Og i stedet for bare at lade det v√¶re ved det skal alle v√¶re ens; s√• skal det hele v√¶re k√łnsneutralt. Det synes jeg egentlig er vanvittigt.

Det er jo ogs√• vanvittigt at g√• og lade, som om m√¶nd og kvinder ikke er forskellige, for det er vi. X- og y-kromosomer g√łr os forskellige. Jeg synes ogs√•, det er vanvittigt, at m√¶nd, der er f√łdt som m√¶nd, kan stille op i idr√¶tsdiscipliner for kvinder og selvf√łlgelig i v√¶gtl√łftning, cykling og sv√łmning vinde det hele, fordi de har en st√¶rkere muskulatur end kvinder. Det er ogs√• sk√łrt, at voldt√¶gtsm√¶nd i udlandet skal afsone i kvindef√¶ngsler.

Jeg tror p√•, at det er vigtigt med nogle faste holdepunkter i livet, nogle fundamenter, der g√łr hvem er jeg egentlig-sp√łrgsm√•let nemmere at svare p√•. Jeg er bare bange for, at der er s√• mange begreber og ting, man skal forholde sig til som b√łrn i dag, der g√łr tingene meget mere forvirrende, end godt er. Det skaber ikke et ordentligt fundament under vores b√łrns f√łdder.

Det er vigtigt for mig at sige, at voksne mennesker i mine √łjne skal have lov til at kl√¶de sig, som de vil, og identificere sig som det, de vil. Det skal de have lov til. Men det √¶ndrer bare ikke p√•, at de altid vil have det k√łn med sig, som de har f√•et fra f√łdslen. Derfor giver det ikke nogen mening, at samfundet k√łber ind p√•, at man er noget andet, end man egentlig er. Jeg synes, at debatten om juridisk k√łnsskifte er et godt eksempel p√• det. For jeg m√• v√¶re √¶rlig og sige, at det er helt absurd, at man vil tillade det for helt sm√• b√łrn.

Jeg synes, det er fint, rigtig fint, at traditionelle k√łnsroller bliver udfordret, at hvert enkelt parforhold finder ind til at leve pr√¶cis, som de vil, og at hr. Mikkel Bj√łrn godt kan lide duftlys. Det er noget af det gode ved Danmark, og jeg kan lide, at der er mange m√•der at v√¶re mand og kvinde p√• i dag. Men n√•r samfundet k√łber ind p√• mindretallets pr√¶misser, synes jeg fundamentet begynder at vakle. N√•r man insisterer p√•, at en person, der identificerer sig som en kvinde, ogs√• er en kvinde, selv om hun er f√łdt som mand, s√• synes jeg, det bliver sk√łrt. For hun er jo f√łdt som mand og vil altid v√¶re f√łdt som mand uanset hvad, ligesom jeg ogs√• altid vil v√¶re f√łdt som en, der aldrig bliver over 1,60 m, selv om jeg identificerer mig som en, der er 2 m h√łj.

Jeg synes, det er en spændende debat, og tak til Dansk Folkeparti for at tage den op i dag. Tak for ordet.

Kl. 1731.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for den ordf√łrertale. Der er lige en kort bem√¶rkning til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. V√¶rsgo.

Kl. 1731.
Rosa Eriksen (M):
Tak. Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge fru Susie Jessen, om hun nogen sinde har m√łdt for√¶ldre, der har b√łrn, der har en anden k√łnsopfattelse end det biologiske k√łn, eller m√łdt b√łrnene – m√łdt nogen, der har st√•et i de her problemer. For det lyder, som om det er noget, man v√¶lger til og fra som i en eller anden slikbutik. Det er det ikke. Det er familier, der har det rigtig, rigtig sv√¶rt. S√• jeg kunne godt t√¶nke mig at h√łre, om ordf√łreren har unders√łgt det.

Kl. 1731.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak til ordf√łreren.

Kl. 1731.
Susie Jessen (DD):
Ja, vi har faktisk i Ligestillingsudvalget haft en deputation med netop nogle b√łrn, som var i gang med at f√• k√łnshormoner. Jeg kan faktisk huske, at den ene m√•ske var – hvad? – 10 √•r, og jeg syntes, det var voldsomt, at der er s√• sm√• b√łrn, der er i gang med at f√• k√łnshormoner, og som m√•ske ikke ved, hvad konsekvenserne af det er. S√• jeg har m√łdt dem, og jeg synes, det er fuldst√¶ndig forrykt, at vi i Danmark giver k√łnshormoner til b√łrn, til sm√• b√łrn, som m√•ske ikke har mulighed for at lade den beslutning g√• tilbage igen, for s√• har de i forvejen √łdelagt det hele med k√łnshormoner. Det synes jeg er noget rigtig, rigtig skidt.

Kl. 1732.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1732.
Rosa Eriksen (M):
Tak. S√• det, jeg h√łrer nu, er, at fru Susie Jessen og Danmarksdemokraterne ikke har tillid til vores fagpersonale ude i sundhedsv√¶senet, som jo er dem, der beslutter, om nogen skal have kemo, hvis de har cancer, eller antibiotika, hvis de har en lungebet√¶ndelse, og ogs√• dem, der besk√¶ftiger sig med det her. Der er ingen andre steder, hvor vi fra Folketingets side g√•r ind og detailstyrer, hvilken behandling man skal have. S√• er det det, ordf√łreren synes vi skal – at vi fra Folketingets side skal g√• ind og lovgive om, hvordan personalet m√• bruge sin faglighed ude i sundhedsv√¶senet?

Kl. 1733.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1733.
Susie Jessen (DD):
Jeg tror, at sundhedsordf√łrerne herinde ville v√¶re kede af, at man siger, at Folketinget ikke har nogen som helst indflydelse p√• sundhedsv√¶senet. Alts√•, lige om lidt skal vi jo f.eks. diskutere abort, og hvad aldersgr√¶nsen skal v√¶re for det. Det er vel et eksempel p√•, at vi diskuterer de her ting. Det er fuldst√¶ndig det samme. Jeg synes, at det burde v√¶re en folketingsbeslutning, hvorvidt man skal give de her hormoner til helt sm√• b√łrn. Det synes jeg faktisk at det burde v√¶re. Jeg tror ogs√•, at det har v√¶ret oppe herinde i Folketingssalen tidligere.

Kl. 1733.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til ordf√łreren for Danmarksdemokraterne. Jeg ser ikke De Konservatives ordf√łrer, fru Mai Mercado, s√• derfor kan vi g√• videre i ordf√łrerr√¶kken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. V√¶rsgo.

Kl. 1733.
(Ordf√łrer) Rosa Lund (EL):
Tak for ordet. Det er altid interessant at h√łre den yderste h√łjrefl√łj sige, at det skulle v√¶re venstrefl√łjen, der var s√• ekstremt optaget af det her. For mig bekendt er det ikke venstrefl√łjen, der har indkaldt til den her foresp√łrgselsdebat, men h√łjrefl√łjen. Men lad nu det ligge.

I Danmark er der en lille, men s√¶rlig udsat del af befolkningen, der har en anden k√łnsidentitet end den, de er blevet tildelt ved f√łdslen. Deres biologiske k√łn stemmer alts√• ikke overens med deres oplevede k√łn. Det stemmer fuldst√¶ndig overens med den sundhedsfaglige viden p√• omr√•det at snakke om b√•de biologisk k√łn og k√łnsidentitet samt at anerkende, at de to ikke beh√łver at stemme overens. Derfor kan man ogs√• sagtens snakke om det k√łn, man er blevet tildelt ved f√łdslen. De, der n√¶gter at anerkende det faktum, er ude af trit med videnskaben, og jeg kan da kun tage det som et kompliment, at videnskaben og venstrefl√łjen st√•r det samme sted.

Derudover vil jeg bruge lejligheden til at minde om, at transk√łnnede oplever diskrimination fire gange s√• ofte som andre, og hele 42 pct. er i l√łbet af deres liv blevet udsat for vold. Hver fjerde har fors√łgt at tage sit eget liv. Ingen v√¶lger at v√¶re transk√łnnet for sjov med alle de risici, som det tydeligvis indeb√¶rer. Anerkendelse af transk√łnnedes k√łnsidentitet er et skridt p√• vejen mod at sikre denne udsatte gruppe bedre liv og bedre muligheder.

Jeg er med p√•, at h√łjrefl√łjen gerne vil fors√łge at g√łre det her til en eller anden fjollet diskussion, hvor man latterligg√łr, at der er en forskel p√• den k√łnsidentitet, man kan opleve, og det k√łn, man er blevet tildelt ved f√łdslen. Jeg mener, at det her helt grundl√¶ggende handler om at beskytte en udsat gruppe mod noget s√• alvorligt som diskrimination og vold. Tak for ordet.

Kl. 1735.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak for den ordf√łrertale. S√• er det hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti som sp√łrger.

Kl. 1735.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Tak for det. Jeg vil bare h√łre Enhedslistens ordf√łrer om noget. Hvis en mand identificerer sig selv som kvinde, er han s√• en kvinde?

Kl. 1736.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1736.
Rosa Lund (EL):

Hvis en mand identificerer sig selv som en kvinde, s√• er vedkommendes k√łnsidentitet kvinde.

Kl. 1736.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1736.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg kan forst√•, at hans k√łnsidentitet er kvinde, men bliver han dermed ogs√• en kvinde, og skal han dermed ogs√• have lov til eksempelvis have lov til at deltage i kvindesport og g√• ind i kvinders omkl√¶dningsrum osv. osv.?

Kl. 1736.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1736.
Rosa Lund (EL):
Hvis en mand er f√łdt med det biologiske k√łn mand, men identificerer sig som kvinde, vil vedkommendes k√łnsidentitet v√¶re kvinde, men det k√łn, som vedkommende er blevet tildelt ved f√łdslen, vil v√¶re mand.

Kl. 1736.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, og s√• kan vi g√• videre i ordf√łrerr√¶kken, og det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre som ordf√łrer. V√¶rsgo.

Kl. 1737.
(Ordf√łrer) Samira Nawa (RV):
Mange tak. Dansk Folkeparti har indkaldt til den her debat p√• baggrund af en bekymring, og lidt ligesom det var tilf√¶ldet med den foreg√•ende taler fra Enhedslisten er min oplevelse ogs√•, at den bekymring er allerst√łrst hos bl.a. Dansk Folkeparti, og at det i hvert fald ikke er noget, som jeg og Radikale Venstre er s√• optaget af – det her med at putte mennesker i bestemte kasser og definere, hvad de kasser i √łvrigt skal indeholde.

Det, jeg er rigtig optaget af, og det, vi i Radikale Venstre er rigtig optaget af, er, at alle har friheden til og muligheden for at leve det liv, de vil, og udfolde deres fulde potentiale uden at v√¶re begr√¶nset af k√łn, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk m.m. Og noget af det, der f√łlger med at v√¶re f.eks. transk√łnnet, er diskrimination, selvmordstanker, mistrivsel, d√•rligere vilk√•r p√• arbejdsmarkedet og i skolen. S√• det er ikke en k√łnsidentitet, man tager p√• sig for sjov eller for at genere andre i samfundet.

Men jeg synes til geng√¶ld, at vi i majoritetssamfundet – for jeg anerkender, at det er en minoritet i samfundet – har den forpligtelse at respektere, rumme og anerkende, at der kan v√¶re andre k√łnsidentiteter end det, man er tildelt ved f√łdslen. Og s√• rammer vi sp√łrgsm√•let omkring sprogbrug, og netop den her betegnelse, som vi har talt om flere gange, “det ved f√łdslen tildelte k√łn” mener jeg ikke er venstrefl√łjssprog, s√•dan som det er blevet n√¶vnt fra talerstolen af hr. Mikkel Bj√łrn. Det er en helt legitim betegnelse for, hvad der bliver observeret og konstateret, n√•r et barn kommer til verden og skal tildeles et cpr-nummer.

Jeg tror faktisk, at den her debat nok ville have v√¶ret meget nemmere for os alle sammen, hvis vi, ligesom man har p√• engelsk, havde haft to ord for biologisk k√łn og k√łnsidentitet, alts√• “sex” og “gender“. For som jeg h√łrer debatten her, som jeg egentlig hilser velkommen, og som jeg ogs√• synes har v√¶ret god og ordentlig, s√• er der ikke s√• stor afstand igen, fordi vi jo alle sammen anerkender, at der er biologiske k√łn, og at der er en k√łnsidentitet. Det tror jeg var ordene herfra.

Kl. 1739.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):

Tak for den ordf√łrertale. S√• er der en kort bem√¶rkning fra hr. Mikkel Bj√łrn, Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1740.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Tak for det. Jeg synes, det var en fin afslutningsbem√¶rkning om, at der er forskel p√• biologisk k√łn og s√• k√łnsidentitet. Det er jeg s√•dan set fuldst√¶ndig enig med ordf√łreren i, og det er jo der, hvor jeg synes, at bl.a. fru Rosa Lund lige f√łr excellerede i at svare udenom, for jeg spurgte egentlig meget simpelt: Er en person, der identificerer sig selv som en mand, en kvinde? Og s√• siger hun: Jamen det er en person, der identificerer sig selv som kvinde. Ja, okay.

S√• ordf√łrerens bem√¶rkning synes egentlig var meget fin. Men der, hvor det skaber politiske dilemmaer, er jo eksempelvis, hvis man antager, at det, at folk har en bestemt k√łnsidentitet, ogs√• betyder, at de i det offentlige og helt generelt i vores systemer i samfundet skal opfattes som det k√łn, de opfatter sig som. Skal de have lov til at deltage i kvindekampsport eksempelvis, selv om de er f√łdt som mand? Skal de have lov til at g√• ind i kvindernes omkl√¶dningsrum, selv om de er f√łdt som mand? Der er alle de her sp√łrgsm√•l. Og der kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre Radikales ordf√łrer, om hun anerkender, at der er forskel p√• det at v√¶re et bestemt k√łn og s√• det at f√łle sig som et bestemt k√łn, og at vi i det offentlige selvf√łlgelig skal tage forbehold for, at det, at folk opfatter sig som noget bestemt, ikke n√łdvendigvis betyder, at de ogs√• skal behandles som det.

Kl. 1741.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1741.
Samira Nawa (RV):
Ja, vi er enige s√• langt, at der er det biologiske k√łn, og s√• er der for nogles vedkommende en k√łnsidentitet, som ikke stemmer overens med det biologiske k√łn, og de mennesker synes jeg ogs√• skal respekteres af det offentlige. Det vil sige, at hvis der er et menneske, der er f√łdt som dreng og er en mand, men har en k√łnsidentitet som kvinde, s√• synes jeg da, det skal v√¶re muligt i det offentlige system juridisk at kunne kalde sig kvinde og ogs√• blive tiltalt som kvinde. Og vi fejler jo alle sammen; vi kan alle sammen komme til at tr√¶de forkert og sige hun til en, der gerne vil tiltales han. Men n√•r vi s√• bliver gjort opm√¶rksom p√• det, uanset om “vi” er det er det offentlige system, om vi er politikere, om vi er venner, eller hvad vi er, s√• synes jeg faktisk, at vi har en forpligtelse til at pr√łve at im√łdekomme det menneske, der st√•r lige foran os og har et √łnske om at blevet kaldt han eller hun eller de.

Kl. 1742.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1742.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg er stadig v√¶k nysgerrig, for jeg synes ikke, at ordf√łreren helt svarede p√• mit sp√łrgsm√•l. Alts√•, skal en mand, der opfatter sig selv som kvinde, eksempelvis have lov til at afsone i et kvindef√¶ngsel eller have lov til at deltage i kvindekampsport og t√¶ske kvinder? For m√¶nd har jo en fysisk overlegenhed der, og der er bare nogle biologiske karakteristika knyttet til det at v√¶re mand og til det at v√¶re kvinde, som ikke √¶ndrer sig ved, at ens k√łnsidentitet er en anden end det k√łn, man er f√łdt med.

Kl. 1742.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1742.
Samira Nawa (RV):
Det er klart, at der er nogle fysiologiske forskelle p√• dem, der m√•tte v√¶re f√łdt som kvinde, og dem, der m√•tte v√¶re tildelt k√łnnet mand ved f√łdslen. Og med hensyn til eksemplet med kampsport, eller man kunne tage sv√łmning, som ogs√• har v√¶ret oppe i medierne, mener jeg ikke, at det er her fra Folketingets side, vi skal s√¶tte de regler op. Men det kunne jo godt v√¶re, at man ligesom i kampsport, hvor man har v√¶gtklasser, og jeg ved ikke hvad, kunne lave de regler ude i idr√¶tslivet.

Kl. 1743.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Kl. 1743.
Susie Jessen (DD):
Tak. Jeg vil bare lige anholde det her med, at ordf√łreren f√•r det til at lyde, som om der er nogle her i rummet, som ikke er tolerante, og at vi p√• en eller anden m√•de ikke m√łder folk der, hvor de er. Det g√łr man selvf√łlgelig – det g√łr jeg i hvert fald. Hvis jeg m√łder en, der identificerer sig som en kvinde, men er en mand, s√• har jeg ikke noget mod det. Det er ikke det, der er problemet.

Det, der bliver udfordringen, er jo, n√•r man laver f.eks. juridisk k√łnsskifte, n√•r der i elitesporten, f.eks. i v√¶gtl√łftning, begynder at deltage folk, der er f√łdt som m√¶nd, og som vinder det hele, og n√•r voldt√¶gtsforbrydere kommer til at afsone i kvindef√¶ngsler. S√• der er rigtig mange ting, vi ogs√• skal tage stilling til i den her sag.

Jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge ordf√łreren om noget. Jeg ved godt, at ordf√łreren lige har sagt, at det ikke er noget, ordf√łreren mener hun skal forholde sig til politisk, men hvad mener ordf√łreren egentlig om folk, der er f√łdt som m√¶nd, som deltager i kvindesport og vinder det hele? Skal de have lov til det? Skal man have lov til at afsone i et kvindef√¶ngsel som voldt√¶gtsforbryder?

Kl. 1744.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1744.
Samira Nawa (RV):
Jeg tror ikke, jeg har sagt, at der er nogle herinde, der ikke er rummelige eller tolerante, s√•dan som fru Susie Jessen lige n√¶vnte, men jeg synes, at det offentlige har en forpligtelse til at m√łde de mennesker, som de m√łder, i √łjenh√łjde, og tiltale dem, som de √łnsker sig tiltalt, og det er da godt, at vi kan v√¶re enige om det.

Jeg har ikke noget problem med juridisk k√łnsskifte, heller ikke for dem, der m√•tte v√¶re under 18 √•r. Og som sagt, hvad ang√•r mennesker, der m√•tte v√¶re tildelt et k√łn ved f√łdslen og s√• have en anden k√łnsidentitet, s√• er der jo nogle, der gennemg√•r hormonbehandling, og derved f√•r en anden fysisk form, som m√•ske godt kan deltage i nogle sportsgrene, og s√• vil der v√¶re nogle, der er fysisk overlegne, hvilket har v√¶ret tilf√¶ldet i nogle af de eksempler, som hr. Mikkel Bj√łrn og fru Susie Jessen drager frem her. Der mener jeg ikke, at det er en politisk opgave, at vi skal sidde og lovgive om, hvem der m√• deltage i hvad. Det kunne jo v√¶re, at sportsgrenene selv fandt ud af f.eks. at inddele i v√¶gtklasser.

Kl. 1745.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1745.
Susie Jessen (DD):
Men s√• er der jo det her med f√¶ngslerne. Det er jo statsf√¶ngsler, kan man sige. Der har vi jo en forpligtelse til at f√• det til at fungere p√• en ordentlig m√•de. Hvis nu vi en dag kommer i en situation, hvor der er en voldt√¶gtsforbryder, der gerne vil afsone i et kvindef√¶ngsel, fordi vedkommende pludselig identificerer sig som en kvinde, ligesom vi har set det i Skotland, s√• er vi da n√łdt til at forholde os til det p√• en eller anden m√•de. Ordf√łreren siger, at man i det offentlige skal m√łde folk p√• en m√•de, der er i overenstemmelse med det k√łn, de siger de har – skal man s√• ogs√• g√łre det i f√¶ngslerne, hvis der st√•r en voldt√¶gtsforbryder, der gerne vil afsone i et kvindef√¶ngsel?

Kl. 1746.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1746.
Samira Nawa (RV):
Selvf√łlgelig skal det offentlige da det i alle henseender, og s√• er det jo s√•dan i det tilf√¶lde, som jeg ikke har h√łrt om – og det er slet ikke noget, jeg har h√łrt om i en dansk kontekst – som fru Susie Jessen hiver frem her, at der skal man jo ogs√• tage individuel stilling. Giver det mening? Er der tryghed i f√¶ngslerne? Det er da en af kriminalforsorgens fremmeste opgaver at sikre, at der er tryghed for de indsatte.

Kl. 1746.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Og der er afbud fra Alternativet. Så er det ministeren for ligestilling.

Kl. 1746.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Tak for det, og tak til ordf√łrerne. Jeg vil gerne kvittere for en god debat. Jeg noterer mig, at vi jo faktisk ikke n√łdvendigvis er s√• uenige. Der findes grundl√¶ggende to k√łn, to biologiske k√łn, en kvinde og en mand, og s√• skal vi anerkende, at en mindre del af befolkningen ikke identificerer sig med deres biologiske k√łn.

Det er vigtigt for mig, at der er frihed til forskellighed i f√¶llesskabet, og at vi fors√łger at samle frem for at splitte befolkningen i sp√łrgsm√•l som de her. Det g√łr vi bl.a. ved at skabe en balance mellem hensynet til minoriteten og hensynet til majoriteten. Regeringen har tiltro til, at medarbejderne i den offentlige sektor har den forn√łdne faglighed til at vurdere, hvilke begreber der bedst anvendes i den enkelte situation. Tak.

Kl. 1747.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. Der er lige en kort bem√¶rkning til hr. Mikkel Bj√łrn fra Dansk Folkeparti.

Kl. 1747.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Ministeren siger, at hun har indtryk af, at vi er meget enige. Jeg har egentlig indtryk af en debat, hvor uenighederne kommer meget til syne. Vi har Moderaternes ordf√łrer, der st√•r og siger, at der findes kvinder med tissem√¶nd, og vi har ministeren, der, synes jeg, svarer en lille smule udenom p√• det her med, om det ikke er et problem, at det offentlige begynder at bruge sprogbrug, som tydeligvis er inficeret af politiske venstrefl√łjsdogmer, fordi k√łn jo ikke er noget, vi bliver tildelt ved f√łdslen, men derimod noget, vi f√łdes med. Hvis ministeren er enig i det forhold, som jeg synes er rimelig s√•dan baseret p√• almindelig sund fornuft – jeg tror, de fleste danskere er enige i det rimelig basale vilk√•r – hvorfor skal det offentlige s√• bruge s√•dan nogle m√¶rkv√¶rdige, besynderlige begreber, n√•r k√łn ikke er noget, vi tildeles, men derimod noget, vi f√łdes med? Det vil jeg godt bede ministeren om at svare p√•.

S√• vil jeg godt bede ministeren endeligt afkr√¶fte, at det, at eksempelvis en mand identificerer sig selv som kvinde, ikke er ensbetydende med, at han er kvinde og dermed skal have ret til at blive behandlet som kvinde, eksempelvis i f√¶ngsler? Der er forskel p√• det at identificere sig selv som et k√łn og s√• det at v√¶re et k√łn. Er ministeren enig?

Kl. 1749.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Værsgo til ministeren.

Kl. 1749.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Tak. Jeg synes jo egentlig, at jeg har redegjort for det f√łrste i forhold til sprogbrugen om tildelt k√łn. Det er en sprogbrug, man mig bekendt bruger i sundhedsv√¶senet. Jeg finder den selv besynderlig, og jeg oplever ikke, at det er noget, man generelt bruger udeomkring i samfundet. I min optik siger vi normalt, at man konstaterer et k√łn. Jeg oplever ikke, at det er politiserende, at man i sundhedsv√¶senet bruger en anden betegnelse, i forbindelse med at man jo ogs√• tildeler et cpr-nummer. Jeg ville selv sige, at man konstaterer et k√łn.

Hvad var det andet, der blev spurgt ind til? Jeg oplever egentlig ikke, at der er nogen uenighed her. Jeg oplever egentlig, at alle ordf√łrerne siger, at der er to biologiske k√łn, en mand og en kvinde, og s√• er der en mindre del af befolkningen, som ikke identificerer sig med deres biologiske k√łn.

Kl. 1750.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1750.
Mikkel Bj√łrn (DF):
Jamen der er jo den ret tydelige uenighed, at der er nogle her, der siger det, som ministeren siger, og som jeg egentlig synes er nogenlunde fornuftigt konstateret. Og så er der nogle partier, SF og tilsyneladende også Moderaterne, som siger, at det, at man eksempelvis er en transkvinde, altså en mand, der identificerer sig selv som kvinde, er ensbetydende med, at man også er en kvinde; at der ikke er nogen forskel mellem det at være en mand, der identificerer sig selv som kvinde, og så det at være en kvinde. Er ministeren ikke enig i, at der er forskel mellem de to ting? Det er ikke det samme at være kvinde og så identificere sig selv som kvinde.

Kl. 1750.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Værsgo til ministeren.

Kl. 1750.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Som jeg ogs√• har sagt tidligere, mener jeg, at en kvinde er en voksen person af hunk√łn, og jeg h√łrte egentlig heller ikke Moderaternes ordf√łrer sige meget andet.

Jeg h√łrte Moderaternes ordf√łrer sige, at der grundl√¶ggende findes to k√łn; der findes en kvinde og en mand. Og ja, s√• kan der da godt v√¶re en biologisk kvinde, der har et mandligt personnummer, og s√• synes jeg faktisk, det er helt o.k. at kalde vedkommende for ham.

Kl. 1751.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak. S√• er der en kort bem√¶rkning til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne som sp√łrger.

Kl. 1751.
Susie Jessen (DD):
Tak. Jeg stillede jo Venstres ordf√łrer det samme sp√łrgsm√•l tidligere i dag: Jeg kunne godt t√¶nke mig at h√łre regeringens holdning og ogs√• Venstres holdning nu til juridisk k√łnsskifte for b√łrn under 18 √•r.

Det er jo interessant, fordi Socialdemokratiet f√łr valget gerne ville have juridisk k√łnsskifte for b√łrn helt ned til 0 √•r, s√• jeg kunne godt t√¶nke mig at h√łre, hvor regeringen st√•r i det her sp√łrgsm√•l.

Kl. 1751.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Værsgo til ministeren.

Kl. 1751.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Der bliver spurgt til b√•de Venstres holdning og regeringens holdning i forhold til juridisk k√łnsskifte. Jeg tror, det er velkendt, at Venstre ikke g√•r ind for juridisk k√łnsskifte til mindre√•rige. Hvad ang√•r regeringen, er vi ved at afklare, hvordan man finder en model for juridisk k√łnsskifte, fordi vi i sommer af Justitsministeriet blev gjort opm√¶rksom p√•, at vores internationale forpligtigelser foreskriver, at mindre√•rige kan have adgang til at skifte juridisk k√łn.

Den konkrete model er under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort, og man er i gang med at finde en l√łsning p√• det og en model for det, og derfor har regeringen heller ikke taget stilling til en model.

Kl. 1752.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
V√¶rsgo til sp√łrgeren.

Kl. 1752.
Susie Jessen (DD):
Jeg tror, at det er ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol eller s√•dan noget, s√• vidt jeg kan huske, alts√• at man kan s√łge via den og s√• f√• det alligevel.

Men vil det sige, at regeringen er ved at kigge p√•, om der skal indf√łres juridisk k√łnsskifte for b√łrn under 18 √•r? Alts√•, n√•r man nu unders√łger det, er det s√•, fordi man l√¶gger op til, at aldersgr√¶nsen skal √¶ndres? Kan ministeren svare p√• det?

Kl. 1752.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Værsgo til ministeren.

Kl. 1752.
Ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):
Det, Justitsministeriet kom frem til i sommer, er, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, hvis mindre√•rige slet ikke har mulighed for at skifte juridisk k√łn, og det er man s√• i gang med i Indenrigs- og Sundhedsministeriet at finde en model for.

Den model har man ikke fundet endnu, og det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har det ressortområde.

Kl. 1753.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
S√• siger vi tak til ministeren for ligestilling. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Og s√• kan jeg give ordet til ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bj√łrn, for en afrunding af debatten. V√¶rsgo.

Kl. 1753.
(Ordf√łrer for foresp√łrgerne) Mikkel Bj√łrn (DF):
Jeg vil bare takke ordf√łrerne for en, synes jeg, fin debat. Det har v√¶ret en debat, hvor uenighederne er kommet til udtryk, men ogs√• en debat, hvor der har v√¶ret respekt for hinandens synspunkter i en eller anden udstr√¶kning. S√• det vil jeg godt takke for.

Jeg synes ikke, vi blev helt enige, og jeg havde ogs√• h√•bet, at ministeren ville v√¶re lidt mere im√łdekommende i forhold til offentlige institutioners sprogbrug, men ikke desto mindre tak for debatten. Det var alt fra mig.

Kl. 1753.
Den fg. formand (Bjarne Laustsen):
Tak til ordf√łreren.

Så er det sådan, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg kan oplyse, at det her fremsatte forslag til vedtagelse, V 31, kommer til afstemning torsdag den 25. januar 2024.

Kl. 1754.

* * *
Folketingets referat af forhandlingerne tirsdag den 23. januar 2024.
Folketingets dagsorden for tirsdag den 23. januar 2024.
Folektingets journal vedr√łrende forslag V 31 om k√łn.

TV fra Folketinget med videooptagelse af forhandlingen om V 31.
I “KL.” tastes “16 40 48” og derefter p√• “G√Ö TIL KLOKKESL√ÜT” for at starte ved forhandlingens begyndelse.

* * *
[Til indholdsfortegnelse] Forslag til vedtagelse nr. V 31 af Mikkel Bj√łrn (DF), S√≥lbj√łrg Jakobsen (LA) og Susie Jessen (DD).
[Retur] Fremsat den 23. januar 2024 under debatten af foresp√łrgsel nr. F 1 af Mikkel Bj√łrn (DF).
Forslaget:
Folketinget forventer, at offentlige institutioner undg√•r politiserede formuleringer som “det ved f√łdslen tildelte k√łn” og i stedet opretholder en forst√•elig, objektiv og n√łgtern tilgang i kommunikationen om k√łn. En mand defineres som et voksent individ af hank√łn, en kvinde som et voksent individ af hunk√łn, en dreng som et mindre√•rigt individ af hank√łn, og en pige som et mindre√•rigt individ af hunk√łn. Folketinget anbefaler klart, upartisk og realitetsbaseret sprogbrug, fri og up√•virket af eksterne ideologiske eller politiske str√łmninger.

Afstemning den 25. januar 2024.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet.
For stemte 25 (LA, DD, DF og UFG).
Imod stemte 83 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)).
Hverken for eller imod stemte 0.

Folketingets journal vedr√łrende forslag V 31 til vedtagelse.
Afstemningen af V 31 i detaljer hos Folketinget.

TV fra Folketinget med videooptagelse af afstemningen.
I “KL.” tastes “10 00 33” og derefter p√• “G√Ö TIL KLOKKESL√ÜT” for at starte ved afstemningens begyndelse.