Spgsm. 596 den 2. maj 2017 om betydningen af begreberne “hadefuld tale” og “opfordring til intolerance”. Svar 30. maj 2017.

Vist 60 gange.
Retsudvalget stillede den 2. maj 2017 efter √łnske fra Peter Skaarup (DF) sp√łrgsm√•l 596 – REU Alm. del Samling: 2016-17 – om, hvad begreberne “hadefuld tale” og “opfordring til intolerance” betyder, og om der er eksempler p√• hadefuld tale og opfordring til intolerance, som ikke udg√łr opfordring til vold eller er omfattet af straffelovens ¬ß 266 b, til justitsminister S√łren Pape Poulsen (KF), der svarede den 30. maj 2017.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren i forl√¶ngelse af REU alm. del ‚Äď sp√łrgsm√•l 336 uddybe, hvad begreberne ‚ÄĚhadefuld tale‚ÄĚ og ‚ÄĚopfordring til intolerance‚ÄĚ betyder og give nogle konkrete eksempler p√• begge, herunder bedes ministeren oplyse, om der kan v√¶re eksempler p√• hadefuld tale og opfordring til intolerance, som ikke udg√łr opfordring til vold eller er omfattet af straffelovens ¬ß 266 b?‚ÄĚ

Svar
1. Som anf√łrt i besvarelse af 2. marts 2017 af sp√łrgsm√•l nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis fastsl√•et, at det i et demokratisk samfund kan v√¶re n√łdvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse opfordrer til vold eller er udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intolerance mv., jf. f.eks. dom af 16. juli 2009 i sagen F√©ret mod Belgien.

EMD henviser i dommens pr√¶mis 44 til Europar√•dets Ministerkomit√©s anbefaling nr. R (97) 20 om hadefuld tale (‚ÄĚhate speech‚ÄĚ). Det fremg√•r af et bilag til denne anbefaling, at begrebet ‚ÄĚhadefuld tale‚ÄĚ omfatter enhver ytring, som spreder, opfordrer til, fremmer eller retf√¶rdigg√łr racehad, fremmedhad, antisemitisme eller andre former for had baseret p√• intolerance, herunder intolerance, der er udtryk for aggressiv nationalisme og etnocentrisme, diskrimination og fjendtlighed over for minoriteter, migranter og personer med indvandrerbaggrund.

2. Som et eksempel fra EMD‚Äôs praksis om hadefuld tale mv. kan der henvises til den ovenn√¶vnte dom i sagen F√©ret mod Belgien. I denne sag var en politiker blevet id√łmt samfundstjeneste og en betinget f√¶ngselsstraf for under en valgkampagne at have uddelt l√łbesedler, hvori udl√¶ndinge, fremmede og flygtninge blev latterliggjort og omtalt som kulturelt anderledes, som kriminelle og som personer, der udnyttede Belgiens system og goder. EMD fandt bl.a., at l√łbesedlerne var udtryk for tilskyndelse til adskillelse og had p√• grund af race, hudfarve, national oprindelse og etnicitet.
EMD fandt endvidere, at den id√łmte straf udgjorde et n√łdvendigt indgreb i politikerens ret til ytringsfrihed efter Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, og underkendte p√• den baggrund ikke sanktionen.

Som et yderligere eksempel fra EMD‚Äôs praksis kan henvises til dom af 9. februar 2012 i sagen Vejdeland m.fl. mod Sverige, hvor klagerne var blevet id√łmt b√łder og betingede straffe for p√• et gymnasium at have uddelt l√łbesedler om homoseksualitet og homoseksuelle som gruppe. I l√łbesedlerne blev homoseksualitet beskrevet som en afvigende seksuel tilb√łjelighed med en moralsk nedbrydende effekt p√• samfundet og som en af hoved√•rsagerne til problemerne med hiv og aids. Det blev desuden anf√łrt, at homoseksuelle organisationer fors√łgte at bagatellisere p√¶dofili. EMD udtalte bl.a., at tilskyndelse til had ikke n√łdvendigvis indeb√¶rer en opfordring til vold eller andre kriminelle handlinger, og konkluderede, at de id√łmte straffe var n√łdvendige i et demokratisk samfund og derfor forenelige med klagernes ret til ytringsfrihed efter EMRK artikel 10.

3. Som anf√łrt i besvarelse af 17. august 2016 af sp√łrgsm√•l nr. 800 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg defineres begrebet ‚ÄĚulovlig hadefuld tale‚ÄĚ ogs√• p√• baggrund af R√•dets rammeafg√łrelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bek√¶mpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hj√¶lp af straffelovgivningen. Ulovlig hadefuld tale omfatter if√łlge dennes artikel 1, stk. 1, litra a, enhver ‚ÄĚoffentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en s√•dan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse‚ÄĚ.

Justitsministeriet vurderede i samlenotat af 6. november 2008, side 14, at rammeafg√łrelse 2008/913/RIA ikke medf√łrte et behov for at √¶ndre den danske straffelov.

I forbindelse med gennemf√łrelsen af rammeafg√łrelsen i dansk ret vurderede Justitsministeriet s√•ledes, at rammeafg√łrelsens krav til kriminalisering af visse former for racistisk adf√¶rd er opfyldt i dansk ret af navnlig straffelovens ¬ß¬ß 136, stk. 1, og 266 b.

Efter straffelovens ¬ß 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have forskyldt h√łjere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, med f√¶ngsel indtil 4 √•r.

Efter straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rligt sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.

Idet Justitsministeriet som anf√łrt vurderede, at gennemf√łrelsen af rammeafg√łrelsen ikke n√łdvendiggjorde √¶ndringer af den danske straffelov, kan der ikke peges p√• eksempler p√• ulovlig hadefuld tale efter rammeafg√łrelsen, som ikke er omfattet af straffeloven.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.