Sp√łrgsm√•l 31 af 18. august 2023 om Indenrigs- og Sundhedsministeriet uden en lov√¶ndring kan juridiske praksis vedr. juridisk k√łnsskifte for mindre√•rige. Svar 15. september 2023.

Vist 61 gange.
Indenrigsudvalget stillede den 18. august 2023 sp√łrgsm√•l nr. 31 – Alm. del. Samling: 2022-23 (2. samling) – efter √łnske fra Mikkel Bj√łrn (DF) om p√• hvilket grundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet uden en lov√¶ndring kan genfortolke Danmarks internationale forpligtelser i relation til juridisk k√łnsskifte for mindre√•rige og p√• den baggrund √¶ndre den juridiske praksis til justitsminister Peter Hummelgaard (S), der svarede den 15. september 2023.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren redeg√łre detaljeret for, p√• hvilket grundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet uden en lov√¶ndring eller nye traktater o.l., p√• egen h√•nd kan genfortolke Danmarks internationale forpligtelser i relation til juridisk k√łnsskifte for mindre√•rige og p√• den baggrund √¶ndre sin juridiske praksis? Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev til Indenrigsudvalget af 11. august 2023, jf. INU alm. del ‚Äď bilag 37.

Svar
1. Det fremg√•r af CPR-lovens ¬ß 3, stk. 7, 3. pkt., at det er en betingelse for at blive tildelt et nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede k√łn (juridisk k√łnsskifte), at den p√•g√¶ldende person p√• ans√łgningstidspunktet er fyldt 18 √•r.

Der er i sp√łrgsm√•let henvist til indenrigs- og sundhedsministerens brev til Folketingets Indenrigsudvalg af 11. august 2023 vedr√łrende juridisk k√łnsskifte for mindre√•rige (Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling) (Alm. del) ‚Äď bilag 37). Det fremg√•r bl.a. af brevet ‚Äď under henvisning til rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe for LGBTI fra august 2020 ‚Äď at det efter Justitsministeriets opfattelse kan f√łlge af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at en mindre√•rig ‚Äď uanset ordlyden af CPR-lovens ¬ß 3, stk. 7, 3. pkt. ‚Äď kan have adgang til juridisk k√łnsskifte. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor, n√•r ministeriet modtager en ans√łgning om juridisk k√łnsskifte, unders√łge i hvert enkelt tilf√¶lde, om den p√•g√¶ldende p√• baggrund af Danmarks internationale forpligtelser har ret til juridisk k√łnsskifte, uanset ans√łgeren ikke m√•tte v√¶re fyldt 18 √•r.

I lyset af heraf har Justitsministeriet forst√•et sp√łrgsm√•let s√•ledes, at der sp√łrges til betydningen af EMRK i situationer, hvor der foreligger en konflikt mellem Danmarks forpligtelser efter EMRK og dansk ret.

2. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at EMRK ‚Äď der har v√¶ret folkeretligt bindende for Danmark siden 1953 ‚Äď blev inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992. Af bem√¶rkningerne til lov om Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (L 230 af 19. februar 1992), pkt. 4.3.1, jf. Folketingstidende 1991-92, till√¶g A, spalte 5421-5476, fremg√•r bl.a. f√łlgende:

‚ÄĚSom n√¶vnt i afsnit 4.2. er konventionen principielt allerede gennemf√łrt i dansk ret ved omskrivning og konstatering af normharmoni, og det fremg√•r af bet√¶nkningen, at det har ligget udvalget st√¶rk p√• sinde at fremh√¶ve vigtigheden og n√łdvendigheden af, at man i lovgivningsproceduren ogs√• i fremtiden g√łr sig klart, om et lovforslag kommer i strid med konventionskomplekset. Udvalget har endvidere fundet at burde fremh√¶ve, at det f√łrst og fremmest tilkommer lovgivningsmagten at √¶ndre relevante lovbestemmelser, n√•r der tr√¶ffes nye afg√łrelser af konventionsorganerne. Den tradition, som der n√¶rmere er redegjort for i bet√¶nkningens kapitel 4, hvorefter regeringen frems√¶tter n√łdvendige lovforslag til opfyldelse af konventionsforpligtelser som afklaret i Domstolens praksis, b√łr videref√łres.
Kun hvis disse foruds√¶tninger opfyldes l√łbende, kan man efter udvalgets opfattelse fastholde, at domstole og andre retsanvendende myndigheder kan g√• ud fra en formodning om, at lovgivningen er forenelig med konventionskomplekset.

Udvalget har s√•ledes ikke forestillet sig, at domstole og andre retsanvendende myndigheder s√¶rlig ofte vil blive stillet over for at skulle tage stilling til en virkelig konflikt mellem en lov- og en konventionsbestemmelse. Form√•let med en inkorporering er imidlertid at g√łre det klart, at en s√•dan konflikt erkendes som en mulighed af lovgivningsmagten, og at det er √łnsket, at de retsanvendende myndigheder ikke skal f√łle sig forpligtet til at tr√¶ffe afg√łrelser i strid med konventionskomplekset, f.eks. fordi en lov ikke giver en domstol kompetence til at tr√¶ffe en afg√łrelse, der kr√¶ves efter konventionens artikel 5, eller fordi en lov er formuleret generelt uden at tage hensyn til, at anvendelsen i en konkret situation kan komme strid med f.eks. konventionens artikel 3 eller artikel 8.

Loven skal navnlig danne grundlag for, at domstolene og andre retsanvendende myndigheder l√łbende kan tage hensyn til nyere praksis fra konventionsorganerne, som lovgivningsmagten ikke har haft adgang til at tage stilling til.‚ÄĚ

Der kan i forl√¶ngelse heraf henvises til bet√¶nkning nr. 1546/2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsomr√•det, afsnit 5 om retsvirkningerne af en inkorporering, hvoraf f√łlgende bl.a. fremg√•:

‚ÄĚVed en inkorporering af konventionen ved lov f√•r domstolene og andre retsanvendende myndigheder et lovbestemt grundlag for at undlade at anvende en anden bestemmelse i dansk lovgivning i √łvrigt, der m√• anses for at v√¶re i strid med en konventionsbestemmelse. Det er bl.a. tilf√¶ldet i forhold til Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention. Allerede som f√łlge af inddragelsen af menneskerettigheder i lovgivningsprocessen, jf. afsnit 4 ovenfor, m√• det forventes, at s√•danne situationer kun vil opst√• helt undtagelsesvis. Den praktiske betydning af inkorporering ligger snarere i, at en inkorporering kan medf√łre, at den p√•g√¶ldende konvention oftere tages i brug i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.

[…]

De danske domstole har efter inkorporeringen af Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention fastholdt den balance mellem lovgivningsmagten og domstolene, som allerede forud for inkorporeringen var fastsl√•et i H√łjesterets praksis. Der findes s√•ledes eksempler p√•, at domstolene efter inkorporeringen har henskudt generelle sp√łrgsm√•l til lovgivningsmagten, ligesom der er eksempler p√•, at domstolene har afvist at anvende en konvention som f√łlge af, at der ikke har v√¶ret tilstr√¶kkeligt grundlag for en given fortolkning eller tvivl om en given fortolkning.‚ÄĚ

Der kan i √łvrigt henvises til H√łjesterets dom af 16. november 2020, sag BS47957/2019-HJR, som omhandlede forholdet mellem adoptionslovens ¬ß 15, 1. pkt., og EMRK artikel 8. Baggrunden herfor var, at adoptionslovens ¬ß 15, 1. pkt., indeb√¶rer et ubetinget forbud mod adoption, hvis nogen, der skal give samtykke til adoption, modtager betaling, mens det af praksis fra Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol f√łlger, at der i hver enkelt sag om adoption skal foretages en konkret vurdering, bl.a. med inddragelse af, hvad der er bedst for det p√•g√¶ldende barn.

Det fremg√•r bl.a. af dommen, at der p√• den baggrund er behov for, at lovgivningsmagten tager bestemmelsen i adoptionslovens ¬ß 15 op til overvejelse. H√łjesteret udtalte endvidere, at der ‚Äď indtil der m√•tte foreligge en ny regulering ‚Äď skal foretages en konkret vurdering af, om afslag p√• stedbarnsadoption vil v√¶re i strid med EMRK artikel 8.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.