Bilag 637 af 20. juli 2010 fra LGBT Danmark til justitsministeren vedr. √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen og Sexologisk Kliniks rolle.

Vist 182 gange.
LGBT Danmark sendte den 21. juli 2010 den herunder gengivne skrivelse til Retsudvalget – Alm. del. 2009-10: Bilag 637 – om √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen og Sexologisk Kliniks rolle.

* * *
LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
20. juli 2010

Vedr√łrende √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen
Justitsministerens kommentar af 15. juli 2010 (bilag 1) vedr√łrende landsforeningen LGBT Danmarks henvendelse af 29. juni 2010 om √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen efterlader nogle uklarheder vi gerne ser ministeren opklarer.

Punkt 1. Det fremg√•r, at justitsministeren finder det mest hensigtsm√¶ssigt, at inddrage Sexologisk Klinik i sager, hvor der ans√łges om √¶ndring af k√łnsangivelsen i pas. I kommentaren fremg√•r imidlertid ingen begrundelse for dette synspunkt. Vil ministeren i betragtning af, at det i New Zealand igennem femten √•r har v√¶ret muligt at opn√• en √¶ndret k√łnsbetegnelse uden l√¶gelig vurdering, uddybe hvorfor han mener der er behov for en s√•dan herhjemme?

Punkt 2. I justitsministerens kommentar nævner han det eksempel Sexologisk Klinik gav på en person, der ganske kan ligestilles med en transseksuel i forbindelse med seneste ændring af navneloven, hvori det blandt andet hedder:

“Vedkommende har i de seneste √•r i stigende omfang givet efter for trangen til at kl√¶de sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtr√¶de som s√•dan over for omverdenen. Dog har personen p√• det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat gl√¶de af sit mandlige k√łnsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel

Som landsforeningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark gjorde opm√¶rksom p√• i deres f√¶lles h√łringssvar af 21. maj 2010 (bilag 2) strider dette imod definitionen af transseksualisme i de g√¶ldende internationale kriterier og vejledninger. S√•ledes citeres

Fra verdenssundhedsorganisationens definition, som anf√łrt i ICD-10
“A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex and a wish to have hormonal treatment and surgery to make one’s body as congruent as possible with the preferred sex.” (1)

Ordet usually understreger, at der findes transseksuelle, der ikke har et √łnske om kirurgisk eller hormonel behandling.

Fra den amerikanske psykiatriforenings definition, som anf√łrt i DSM-IV
“A. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as a stated desire to be the other sex, frequent passing as the other sex, desire to live or be treated as the other sex, or the conviction that he or she has the typical feelings and reactions of the other sex.

B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.” (2)

Heraf ses, at lede ved kroppen kun er ét af flere mulige tegn på at en person er transseksuel.

Fra Standards of Care for Gender Identity Disorders udgivet af verdensorganisationen for behandling af transk√łnnede:
“During the 1960s and 1970s, clinicians used the term true transsexual. The true transsexual was thought to be a person with a characteristic path of atypical gender identity development that predicted an improved life from a treatment sequence that culminated in genital surgery. (…) Belief in the true transsexual concept for males dissipated when it was realized that such patients were rarely encountered, and thatsome of the original true transsexuals had falsified their histories to make their stories match the earliest theories about the disorder.” (3)

Heraf fremg√•r dels, at forventningen om, at en transseksuel n√łdvendigvis er s√• ked af sin krop, at personen √łnsker k√łnskorrigerende behandling er en del af et koncept, der er fraveget for l√¶nge siden. Dels fremg√•r det, at de transk√łnnede er villige til at lyve, hvis det er strengt n√łdvendigt for at opn√• behandling.

Fra vejledningen Counselling and Mental Health Care for Transgender Adults and Loved Ones, der formelt st√łttes af Sexologisk Klinik:
“Assumptions should not be made about sexual activities…. individuals in both the MTF and FTM spectrum may engage in the full spectrum of sexual behaviour, including erotic touch; receptive or insertive oral, vaginal, and anal penetration; and role-playing. Other… identify as asexual, or choose celibacy.” (4)

Vil ministeren svare p√•, om han finder det hensigtsm√¶ssigt at transk√łnnede underkastes vurdering af en klinik, der √•benbart ikke f√łlger g√¶ldende internationale retningslinjer for en s√•dan vurdering?

Punkt 3. I landsforeningen LGBT Danmarks henvendelse af 29. juni 2010 bem√¶rkede vi at Sexologisk Klinik har udtalt, at der findes personer for hvem det prim√¶re incitament til operation er et behov for juridisk anerkendelse af deres k√łnsidentitet. I ministerens kommentar noterer han, at det ikke er n√łdvendigt at gennemg√• hormonel eller kirurgisk behandling forud for udstedelse af et pas med k√łnsbetegnelsen X. Idet det bem√¶rkes, at den transk√łnnedes k√łnsidentitet oftest er en identitet som mand eller kvinde og idet det bem√¶rkes, at USA har indf√łrt mulighed for at transk√łnnede kan antage en k√łnsbetegnelse i passet, der svarer til det k√łn de er i gang med at tilslutte sig vil landsforeningen gerne vide, om ministeren vil indf√łre en tilsvarende ordning s√•ledes, at transk√łnnede kan opn√• en k√łnsbetegnelse, der svarer til det k√łn de lever som inden de er blevet opereret?

Punkt 4. Som tidligere ber√łrt kendes der eksempler p√• at transk√łnnede har farvet deres fort√¶llinger p√• grund af k√łnsklinikkernes holdninger omkring hvordan man skal v√¶re for at v√¶re transseksuel. Vi har kendskab til i hvert fald femten forskellige forfattere, der beskriver dette f√¶nomen. Derudover findes herhjemme desuden flere beviser for, at Sexologisk Klinik ogs√• har givet urigtige eller usammenh√¶ngende oplysninger til klienter s√•vel som til offentlige myndigheder og ministre. Som eksempel herp√• kan n√¶vnes, at Sexologisk
Klinik
har oplyst til forhenv√¶rende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, at “Mht. hvor mange der opn√•r k√łnskorrektion, sk√łnnes det at v√¶re omkring halvdelen, set over Sexologisk Kliniks levetid. Dette g√¶lder for personer med diagnosen transsexualisme, DF 64.0 i ICD-10.” i medf√łr af et sp√łrgsm√•l fra Retsudvalget (5).
Andetsteds har klinikken imidlertid oplyst, at man modtager 65 transseksuelle klienter √•rligt (6) og i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri fremg√•r, at der √•rligt vurderes 50-60 nye transk√łnnede klienter p√• klinikken (7). S√¶ttes dette i forhold til, at en forhenv√¶rende justitsminister har oplyst, at der er blevet givet 43 tilladelser til k√łnskorrigerende behandling p√• 6 √•r (8) betyder det, at kun 11-14% af klinikkens klienter opn√•r tilladelse til k√łnskorrigerende kirurgi.
Dette forekommer umiddelbart at være ganske langt fra Sexologisk Kliniks svar til Jakob Axel Nielsen.

Et andet eksempel p√• at klinikken har givet ukorrekte oplysninger til forhenv√¶rende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen eller til landsforeningen Trans-Danmark findes ved at sammenligne besvarelsen af Sundhedsudvalgets sp√łrgsm√•l 224, hvori det fremg√•r at klinikken f√łlger Standards of Care for Gender Identity Disorders (9) med Ellids Kristensens
oplysning om, at klinikken anvender Harry Benjamin-kriterierne (10). Disse blev udarbejdet i 1966 og indeholder konceptet om ‘true transsexuals’ (11), der som vist i citatet fra Standards of Care for Gender Identity Disorders bragt tidligere i denne henvendelse afvises af denne retningslinje. De to svar st√•r s√•ledes i modstrid med hinanden. Heraf fremg√•r det, at √©n af klinikkens besvarelser er ukorrekt, n√•r de siger, at de f√łlger begge dele.

Der er ogs√• eksempler p√•, at klinikken har givet urigtige oplysninger til Sundhedsstyrelsens Tilsyn. Dav√¶rende justitsminister oplyste i 2003 om betingelserne for adgang til fornavnsskift for transseksuelle i den fors√łgsordning, der gjaldt p√• dette tidspunkt og senere blev oph√łjet til lov. I svaret stilles der intet konkret krav om varigheden af Sexologisk Kliniks kontakt med klienten forud for meddelelse om st√łtte til et fornavnsskift ligesom det fremg√•r, at der ikke stilles krav om at klienten er i hormonbehandling (12). I 2009 oplyste dav√¶rende Justitsminister Brian Mikkelsen, at det stadig var op til Sexologisk Klinik selv at vurdere hvor lang tid de havde behov for til at vurdere om de kunne st√łtte et √łnske om navneskift (13). Til trods herfor citeres f√łlgende fra undertegnedes journal:
D.d. opringning fra Jens Christian Villadsen, Sundhedsstyrelsen (‘s Tilsyn)… Undertegnede bekr√¶fter, at familiestyrelsen har bestemt, at patienten, der har v√¶ret tilknyttet Sexologisk Klinik minimum et √•r, og p√•begynder hormonbehandling, kan ans√łge om navneskift f√łr egentligt k√łnsskifte.” (Journalnotat 31/3-09).
Her er således tale om, at klinikken har afgivet ukorrekte oplysninger til den myndighed, der er ansvarlig for tilsyn på deres område.

Det fjerde eksempel findes i besvarelsen af et sp√łrgsm√•l fra Retsudvalget, hvor klinikken til Jakob Axel Nielsen har oplyst:
“P√• basis af tidligere internationale anbefalinger har Sexologisk Klinik siden sin start i 1986 anvendt en observationsperiode p√• 1 √•r inden hormonordination. P√• basis af nyere internationale anbefalinger overvejer Sexologisk Klinik om denne observationsperiode i nogle tilf√¶lde kan g√łres kortere.” (14). Udover, at det kan undre, at man kalder en ni √•r gammel udgave af det dokument, der er centralt p√• ens omr√•de for en nyere standard viser situationen sig at v√¶re endnu mere grotesk, hvis man dykker dybere i arkiverne. P√• baggrund af dette og tidligere svar kunne forhenv√¶rende Sundhedsminister jo foranlediges til at tro, at klinikken fulgte Standards of Care for Gender Identity Disorders i den dav√¶rende udgave, men blot ikke var blevet opdateret siden. Det viser sig imidlertid, at Standards of Care allerede i 1979 udgaven indeholdt mulighed for at anbefale hormonbehandling af transk√łnnede efter 3 m√•neders observation og ikke 1 √•r, som klinikken skriver:

“4.6.2. Standard 6. The clinical behavioral scientist making the recommendation in favor of hormonal sex reassignment shall have known the patient in a psychotherapeutic relationship for at least 3 months prior to making said recommendation.”

ligeledes står der allerede i samme udgave
“4.4.1. Principle 11. Hormonal sex reassignment is both therapeutic and diagnostic in that the patient requesting such therapy either reports satisfaction or dissatisfaction regarding the results of such therapy.” (15).

Forl√łbsvarigheden og den tilbageholdenhed, som Sexologisk Klinik udviser overfor opstart af hormonel behandling finder s√•ledes ikke st√łtte i Standards of Care, der tv√¶rtimod skriver, at hormonbehandlingen har en diagnostisk / afklarende funktion. Til trods for, at klinikken ovenfor udtalte, at de planlagde deres observationsforl√łb udfra de standarder, der eksisterede, da klinikken blev oprettet er dette alts√• heller ikke korrekt. De s√•r dermed alvorligt tvivl omkring deres egne udtalelser og vi i landsforeningen LGBT Danmark kunne faktisk godt t√¶nke os at vide hvad det er for konkrete standarder klinikken refererer til i deres besvarelse, n√•r det √•benbart ikke er Standards of Care for Gender Identity Disorders.

Det femte eksempel findes i besvarelsen af et sp√łrgsm√•l fra Retsudvalget, hvor det fremg√•r: “Sexologisk Klinik er en afdeling af Psykiatrisk Center Rigshospitalet, som sammen med Rigshospitalet er blevet akkrediteret efter Joint Commission Internationals standarder i 2002 og igen i 2005 og 2008. Den opn√•ede akkreditering er en kvalitetssikring baseret p√• 368 standarder for kvalitet.” (16).
Sundhedsministeren kunne heraf foranlediges til at tro, at klinikken derfor ogs√• f√łlger disse 368 standarder, men hvis man studerer dem n√¶rmere viser der sig at v√¶re afg√łrende omr√•der, hvor klinikken ikke efterlever dem. For blot at tage et par eksempler fra Joint Commission Internationals Internationale Standarder for Hospitaler (17):

Standard RE.5 s. 74: Alle patienter oplyses om deres rettigheder på en måde, som de kan forstå
  o M√•leligt element 1 Patienten informeres skriftligt om deres rettigheder
  Kommentar: Region Hovedstaden Psykiatri har udgivet en folder om patientrettigheder i psykiatrien, men af ukendte √•rsager udleverer Sexologisk Klinik ikke folderen. I blandt transk√łnnede findes der beretninger om flere personer, der tidligere har f√•et at vide, at de ikke kunne f√• aktindsigt og andre beretninger om, at patientrettighederne ikke f√łlges.
Standard RE.6.1 s. 75: Patienterne og de p√•r√łrende f√•r tilstr√¶kkelige oplysninger om sygdommen, den forest√•ende behandling og behandlerne til at tr√¶ffe beslutning om behandlingen.
  o Informationen omfatter: patientens tilstand, foresl√•ede behandlinger, mulige fordele og ulemper, mulige alternativer, sandsynligheden for et vellykket udfald, mulige problemer i forbindelse med bedring, mulige f√łlger hvis der ikke gives behandling
  o M√•leligt element 2 Patienter informeres om den forest√•ende procedure eller behandling og hvem, der er bemyndiget til at udf√łre proceduren eller behandlingen
  Kommentar: Et gennemg√•ende tr√¶k ved de beretninger landsforeningen modtager fra klienter ved Sexologisk Klinik er, at de f√•r meget lidt information og at de f√łler forl√łbet p√• klinikken er pr√¶get af enorm uvished, der g√łr dem utrygge.
Standard BE2.1 s. 110: Den enkelte patients behandling er planlagt og dokumenteret i patientjournalen.
  o “For at opn√• et optimalt resultat planl√¶gges behandlingen af patienten omhyggeligt. (…) Patienten og de p√•r√łrende inddrages i planl√¶gningsprocessen. Planen dokumenteres i patientjournalen. (…) Patientens behandlingsplan skal tage afs√¶t i patientens identificerede behov. Disse kan √¶ndre sig (…) √Ündringerne skal dokumenteres i patientjournalen som tilf√łjelse til den indledende plan.”
  Kommentar: Netop et √łnske om en tids-og behandlingsplan for forl√łbene p√• Sexologisk Klinik er et af de centrale elementer i beslutningsforslag B168 fremsat i 2010. Hvis Sexologisk Klinik havde fulgt denne standard ville dette naturligvis ikke have v√¶ret fremsat som et v√¶sentligt √łnske fra de transk√łnnedes side. Sexologisk Klinik har tidligere sagt, at observationsforl√łbet ikke var en egentlig behandling, men det er ikke korrekt inden for rammerne af Joint Commission International j√¶vnf√łr
BE.2.4 omtalt herunder.
Standard BE.2.4 s. 112: Patienter og de p√•r√łrende informeres om resultatet af behandlingen, herunder uforudsete resultater.
  o “Behandlingsforl√łbet er en kontinuerlig proces af vurderinger og revurderinger, planl√¶gning og udf√łrelse af behandlingen samt vurdering af resultatet. Patienterne og deres p√•r√łrende informeres om resultaterne af vurderinger og den planlagte behandling og involveres i beslutninger herom.”
  Kommentar: Det fremg√•r alts√• heraf, at Joint Commission International betegner vurderinger som en del af behandlingen og heraf m√• udledes, at de standarder, der specificeres for behandling ogs√• g√¶lder for vurderingerne forud for den aktive del af behandlingen.
Standard VE.2 s. 145: Patientens behov for information og vejledning er identificeret og dokumenteret i journalen
  o M√•leligt element 7 Patienten og de p√•r√łrende informeres om deres ret til at deltage i behandlingen. (Se ogs√• RE.2.1, ME4)
    * RE.2.1, ME4 s. 70: “Patienter og p√•r√łrende forst√•r deres ret til at deltage i beslutninger om behandlingen i den udstr√¶kning de √łnsker det.”
  Kommentar: Som n√¶vnt allerede eftersp√łrger de transk√łnnede vi har talt med i landsforeningen mere information og i forl√łbet p√• Sexologisk Klinik er der p√• sin vis meget lidt medinddragelse i beslutninger vedr√łrende behandlingen idet Sexologisk Klinik som det ser ud i √łjeblikket alene tager stilling til om de vil st√łtte behandling. En beslutning, der i√łvrigt tages p√• en medarbejderkonference under deltagelse af personer, som aldrig nogensinde har talt med den klient de skal tage beslutning om!
Standard KP.2.1 s. 157: Behandlingsprocesser underst√łttes af kliniske retningslinjer og kliniske patientforl√łb
  o “Det sundhedsfaglige personale udvikler kliniske behandlingsprocesser og tr√¶ffer beslutninger om klinisk behandling p√• grundlag af tilg√¶ngelig videnskabelig evidens. (…) Kliniske retningslinjer og kliniske patientforl√łbsbeskrivelser, der er relevante for hospitalets patientgruppe og ydelser (…) g) ajourf√łres regelm√¶ssigt.”
  Kommentar: Standarden l√¶gger op til, at der inddrages videnskabelig evidens og kliniske retningslinjer i behandlingen og at denne skal ajourf√łres regelm√¶ssigt. P√• baggrund af Sexologisk Kliniks tidligere svar til Retsudvalget ses det, at klinikken ganske korrekt mener, at Standards of Care for Gender Identity Disorders er en relevant retningslinje p√• klinikkens omr√•de. Med baggrund i herv√¶rende standard kunne man derfor forvente, at de holdt sig ajour i forhold til den. Som vist tidligere har man imidlertid ikke fulgt Standards of Care for
Gender Identity Disorders
selv i en tredieve √•r gammel udgave og det er derfor vanskeligt at h√¶vde, at klinikken ajourf√łrer sig regelm√¶ssigt.

Vil ministeren redeg√łre for v√¶rdien af vurdering af klienter, der er kendt for at farve deres fort√¶llinger p√• en klinik, der udleverer vildledende oplysninger til myndighedspersoner og i √łvrigt ikke f√łlger de g√¶ldende retningslinjer for at foretage en s√•dan vurdering?

Punkt 5. I justitsministerens kommentar bem√¶rker han, at √¶ndringen af pasbekendtg√łrelsen bringer den i overensstemmelse med reglerne i navneloven. En transkvinde, der ikke √łnskede operation, men blot navne√¶ndring beretter, at det alt i alt kr√¶vede 5 samtaler p√• Sexologisk Klinik og en p√•r√łrendesamtale f√łr hun fik st√łtte til et navneskift (18). If√łlge Region Hovedstadens Takstkatalog 2007 er taksten for transseksuelle klienter kr. 5106 pr. bes√łg p√• Sexologisk Klinik (19). Vurderingen har s√•ledes kostet samfundet mere end 25.000 kr. Idet det jo med den foresl√•ede √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen vil v√¶re samme procedure, der kommer til at g√¶lde for √¶ndring af k√łn i passet som det er for √¶ndring af navn for transk√łnnede h√•ber landsforeningen, at ministeren vil oplyse hvor mange gange der kan udstedes nyt pas til en transk√łnnet person – i tilf√¶lde af, at personen skulle fortryde sin egen beslutning, hvis den ikke skulle valideres af Sexologisk Klinik – uden at det blev dyrere for samfundet end den nuv√¶rende ordning?

Punkt 6. Forhenv√¶rende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har til JyllandsPosten udtalt “Det lyder bindegalt, m√• jeg sige. Vi skal v√¶re frisindede, vi skal have h√łjt til loftet, og vi skal tolerere alle mennesker” om det forhold, at transseksualisme findes p√• listen over psykiatriske sygdomme (20). I en senere besvarelse af et sp√łrgsm√•l fra Per Clausen bem√¶rkede han imidlertid, at der var behov for diagnosebetegnelsen, fordi den var n√łdvendig for at kunne kategorisere den behandling de transk√łnnede modtager (21). Begrundelsen for at beholde diagnosen var alts√•, at den er n√łdvendig for at yde behandling.

Vil justitsministeren svare p√• om han kan forst√• de transk√łnnede synes det er paradoksalt, at han vil sende dem p√• hospitalet for at f√• en diagnose, der i f√łlge forhenv√¶rende Sundhedsminister kun eksisterer for at berettige til en behandling, som nogle af de transk√łnnede slet ikke f√łler behov for?

Punkt 7. Nogle transk√łnnede udtrykker bekymring for, at en kontakt med en psykiatrisk afdeling kan f√• en negativ indflydelse p√• deres videre livsforl√łb fx ved at det kan blive sv√¶rere at tegne livsforsikring, n√•r man har v√¶ret i kontakt med en s√•dan afdeling (22).

Vil justitsministeren svare på om han kan forstå denne bekymring?

Med venlig hilsen

Robin Svegaard og Vibe Grevsen
Transpolitisk Udvalg

LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Postboks 1023
1007 K√łbenhavn K
transpol@lbl.dk
www.lgbt.dk

Bilag:
  1. [Retur] Justitsminister Lars Barfoeds kommentar til henvendelse af 29. juni 2010 fra Vibe Grevsen, Transpolitisk Udvalg, LGBT Danmark
  2. [Retur] H√łringssvar af 21. maj 2010 fra Landsforeningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark.
Referencer:
  1. [Retur] F64.0 Transsexualism I: The ICD-10 for Mental and Behavioural Disorders Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines, WHO, p. 168. URL: http://www.who.int/entity/classifications/icd/en/bluebook.pdf
  2. [Retur] 302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adulthood I: Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders Fourth Revision, APA. Fanebladet DSM-IV. [Dokumentet findes ikke mere. 10. april 2011. Tina Thranesen].
  3. [Retur] The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association’s Standards of Care for Gender Identity Disorders, Sixth Version, WPATH, 2001, p. 3. [Dokumentet findes ikke mere. 10. april 2011. Tina Thranesen].
  4. [Retur] Bockting W, e.a. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones, 2006, p. 32. [Dokumentet findes ikke mere.10. april 2011. Tina Thranesen].
  5. [Retur] Retsudvalget. Sp√łrgsm√•l 858 af 4. juni 2009. URL: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/858/index.htm
  6. [Retur] Sundhedsudvalget. Sp√łrgsm√•l 225 af 15. februar 2008. URL: http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/suu/spm/225/index.htm
  7. [Retur] Sundhedsstyrelsen. specialevejledning for psykiatri. Sundhedsstyrelsen, 2010. s. 8. [Dokumentet findes ikke mere.10. april 2011. Tina Thranesen].
  8. [Retur] Rasmussen JG. Her bor sex-specialiserne. Dagens Medicin, 26.09.2008. [Dokumentet findes ikke mere.10. april 2011. Tina Thranesen].
  9. [Retur] Sundhedsudvalget. Sp√łrgsm√•l 224 af 15. februar 2008. URL: http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/suu/spm/224/index.htm
  10. [Retur] Kristensen E. Besvarelse af Trans-Danmarks sp√łrgsm√•l til Sexologisk Klinik om klinikken og dens procedure. 5. marts 2003. URL: www.transviden.dk/artikler/TD-20030305_SK_Svar-spgsm.pdf
  11. [Retur] Wyndzen MH. Dr. Harry Benjamin’s Gender Disorientation Scale. URL: http://www.genderpsychology.org/transsexual/benjamin_gd.html
  12. [Retur] 2. Ans√łgere, der ikke aktuelt √łnsker en k√łnsskifteoperation, men som gennem l√¶ngere tid har levet som det andet k√łn I: Retsudvalget. Sp√łrgsm√•l 394 af 2. juli 2003. URL: http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/REU/Almdel_bilag1246.htm
  13. [Retur] Retsudvalget. L 107 Sp√łrgsm√•l 9 Bilag 8 af 24. februar 2009. URL: http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/bilag/8/index.htm
  14. [Retur] Retsudvalget. Sp√łrgsm√•l 857 af 4. juni 2009. URL: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/REU/spm/857/index.htm
  15. [Retur] Standards of Care: The hormonal and surgical sex reassignment of gender dysphoric persons. Archives of Sexual Behavior. 1985;14(1):79-90. Det fremg√•r af note 4, at der i 1979 var et krav om, at klienten skulle have levet tre m√•neder i det k√łn personen er ved at tilslutte sig, men at dette krav blev droppet i 1980, hvorefter tre m√•neders psykoterapi var tilstr√¶kkeligt.
  16. [Retur] Retsudvalget. Sp√łrgsm√•l 867 af 4. juni 2009. URL: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/867/index.htm
  17. [Retur] Joint Commission International. Internationale Standarder for Hospitaler. Region Hovedstaden, 3. udgave, 2007.
  18. [Retur] Nordam F. Navneskifte i praksis. Opdateret 15.07.2010. [Hjemmesiden findes ikke mere. 2. oktober 2017. Tina Thranesen.]
  19. [Retur] Region Hovedstaden. Takstkatalog 2007 s. 5. [Dokumentet findes ikke mere. 2. oktober 2017. Tina Thranesen.]
  20. [Retur] I Danmark er transseksuelle psykisk syge. JyllandsPosten, 21.05.2009. URL: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1700581.ece
    (Adressen findes ikke mere. Tina Thranesen den 10. april 2011).
  21. [Retur] Clausen P. Sp√łrgsm√•l S 2378 af 4. juni 2009. URL: http://www.ft.dk/samling/20081/spoergsmaal/s2378/svar/633035/index.htm
  22. [Retur] Transdebat, 26. juni 2010 09:51:39. [Hjemmesiden findes ikke mere.10. april 2011. Tina Thranesen].

* * *
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format på Folketingets hjemmeside.