Asylans√łger m√• ikke underkastes en psykologisk unders√łgelse for at fastsl√• den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering, fastslog EU-Domstolen den 25. januar 2018. C-473/16.

Vist 76 gange.

Den Europæiske Unions Domstol fastslog i sin dom den 25. januar 2018, en person, der s√łger om asyl, ikke m√• underkastes en psykologisk unders√łgelse med henblik p√• at fastsl√• den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering.
Dommen drejede sig om en sag fra Ungarn – C-473/16, hvor en nigeriansk statsborger begrundede sin asylans√łgning med, at han frygtede forf√łlgelse i sit hjemland p√• grund sin homoseksualitet.

Herunder gengives sagen startende med en pressemeddelelse om dommen fra Den Europ√¶iske Unions Domstol, derefter anmodningen om en pr√¶judiciel afg√łrelse, der er baggrunden for dommen, efterfulgt af et forslag til afg√łrelse og til sidst dommen fra Den Europ√¶iske Unions Domstol. Domskonklusionen findes i slutningen af dommen i punkt 72.

* * *
Indhold

* * *
[Til indhold] Pressemeddelelse om dommen.
Den Europæiske Unions Domstol
PRESSEMEDDELELSE NR. 8/18
Luxembourg, den 25. januar 2018

Dom i sag C-473/16
F mod Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal

En asylans√łger m√• ikke underkastes en psykologisk unders√łgelse med henblik p√• at fastsl√• den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering
Gennemf√łrelsen af en s√•dan unders√łgelse udg√łr nemlig et uforholdsm√¶ssigt indgreb i ans√łgerens privatliv

I april 2015 indgav en nigeriansk statsborger en asylans√łgning til de ungarske myndigheder, idet han gjorde g√¶ldende, at han frygtede forf√łlgelse i sit oprindelsesland, fordi han er homoseksuel. Selv om disse myndigheder var af den opfattelse, at ans√łgerens forklaringer ikke var selvmodsigende, meddelte de afslag p√• ans√łgningen under henvisning til, at en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog, som myndighederne havde f√•et udarbejdet for at kortl√¶gge ans√łgerens personlighed, ikke havde bekr√¶ftet den seksuelle orientering, som han h√¶vdede at have.

Asylans√łgeren har anlagt sag til pr√łvelse af denne afg√łrelse for de ungarske retter, idet han har gjort g√¶ldende, at den omhandlede sagkyndige erkl√¶ring, der var blevet udarbejdet af en psykolog, udgjorde en alvorlig kr√¶nkelse af hans grundl√¶ggende rettigheder, uden imidlertid at g√łre det muligt at vurdere hans seksuelle orientering.

Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn), som tvisten er indbragt for, har forelagt Domstolen sp√łrgsm√•let, om de ungarske myndigheder med rette kan vurdere en asylans√łgers forklaringer vedr√łrende hans eller hendes seksuelle orientering ved at basere sig p√• en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog. For det tilf√¶lde, at Domstolen besvarer det f√łrste sp√łrgsm√•l ben√¶gtende, √łnsker den ungarske ret desuden svar p√•, om der i √łvrigt findes sagkyndige metoder, som de nationale myndigheder kan anvende for at unders√łge trov√¶rdigheden af de p√•stande, der er fremsat i forbindelse med en asylans√łgning, der baseres p√• risikoen for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering.

I den dom, som Domstolen afsiger i dag, fastsl√•r Domstolen indledningsvis, at direktivet om betingelserne for tildeling af flygtningestatus [1] g√łr det muligt for de nationale myndigheder at indhente en sagkyndig erkl√¶ring i forbindelse med behandlingen af en asylans√łgning for bedre at vurdere ans√łgerens reelle behov for international beskyttelse. Fremgangsm√•den med henblik p√• eventuelt at indhente en sagkyndig erkl√¶ring skal imidlertid v√¶re i overensstemmelse med de grundl√¶ggende rettigheder, der er sikret ved Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder, s√•som retten til respekt for den menneskelige v√¶rdighed og retten til respekt for privatliv og familieliv.

I denne sammenh√¶ng kan det i forbindelse med vurderingen af en asylans√łgers forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering ikke udelukkes, at visse former for sagkyndige unders√łgelser kan vise sig nyttige ved vurderingen af faktiske forhold og omst√¶ndigheder, der er fremf√łrt i forbindelse med ans√łgningen, og at s√•danne unders√łgelser kan gennemf√łres, uden at det indeb√¶rer en kr√¶nkelse af ans√łgerens grundl√¶ggende rettigheder. I denne henseende understreger Domstolen dog, at i forbindelse med vurderingen af en ans√łgers forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering kan de nationale myndigheder og retter ikke st√łtte deres afg√łrelse alene p√• konklusionerne i en sagkyndig erkl√¶ring, og de m√• ikke v√¶re bundet af disse konklusioner.

Domstolen fastsl√•r derefter, at i tilf√¶lde, hvor de nationale myndigheder, der er ansvarlige for vurderingen af ans√łgningen, kr√¶ver, at en psykolog foretager en sagkyndig vurdering for at vurdere en asylans√łgers seksuelle orientering, befinder den person, som undergives denne vurdering, sig i en situation, hvor den p√•g√¶ldendes fremtid p√• afg√łrende m√•de afh√¶nger af, hvilken afg√łrelse disse myndigheder tr√¶ffer vedr√łrende ans√łgningen. Ans√łgerens eventuelle n√¶gtelse af at gennemg√• de omhandlede unders√łgelser kan desuden v√¶re et vigtigt element, som de nationale myndigheder kan henvise til med henblik p√• at afg√łre, om den p√•g√¶ldende har fremlagt tilstr√¶kkelig dokumentation for sin ans√łgning.

Selv om gennemf√łrelsen af s√•danne unders√łgelser formelt kr√¶ver den p√•g√¶ldende persons samtykke, er dette samtykke ikke n√łdvendigvis frit, da det kr√¶ves afgivet under det pres, der udspringer af de s√¶rlige omst√¶ndigheder, som asylans√łgeren befinder sig under. Under disse omst√¶ndigheder udg√łr indhentelse af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog for at fastsl√• ans√łgerens seksuelle orientering et indgreb i denne ans√łgers ret til respekt for privatlivet.

Hvad ang√•r sp√łrgsm√•let om, hvorvidt dette indgreb i privatlivet kan v√¶re begrundet i form√•let om at indsamle oplysninger, der er nyttige for vurderingen af ans√łgerens reelle behov for international beskyttelse, fremh√¶ver Domstolen, at en sagkyndig erkl√¶ring kun kan tillades, hvis den er baseret p√• tilstr√¶kkeligt p√•lidelige metoder, hvilket er et sp√łrgsm√•l, som det ikke tilkommer Domstolen at udtale sig om, men som er omtvistet af s√•vel Kommissionen som flere regeringer. Domstolen fastsl√•r desuden, at en s√•dan sagkyndig erkl√¶rings p√•virkning af privatlivet er uforholdsm√¶ssig i forhold til dette form√•l. Domstolen fastsl√•r i denne forbindelse bl.a., at en s√•dan indgriben er s√¶rlig alvorlig, da den tager sigte p√• at give et indblik i de mest intime aspekter af ans√łgerens liv.

Domstolen bem√¶rker desuden, at udarbejdelsen af en sagkyndig vurdering fra en psykolog med henblik p√• at fastsl√• en asylans√łgers seksuelle orientering ikke er uomg√¶ngeligt n√łdvendig for at vurdere trov√¶rdigheden af ans√łgerens forklaringer vedr√łrende hans eller hendes seksuelle orientering. Domstolen fremh√¶ver i denne henseende, at de nationale myndigheder, som skal r√•de over kompetent personale, i en situation, hvor ans√łgerens seksuelle orientering ikke er underbygget af dokumentation, i medf√łr af direktivet bl.a. kan st√łtte sig p√•, om den p√•g√¶ldende persons forklaringer er sammenh√¶ngende og trov√¶rdige. Desuden har denne sagkyndige erkl√¶ring i bedste fald kun begr√¶nset p√•lidelighed, ligesom der kan rejses tvivl om dens nyttev√¶rdi for vurderingen af, om en asylans√łgers forklaringer er trov√¶rdige, bl.a. i tilf√¶lde som det foreliggende, hvor ans√łgerens forklaringer ikke er selvmodsigende.

P√• denne baggrund konkluderer Domstolen, at anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog med henblik p√• at vurdere realiteten med hensyn til en asylans√łgers seksuelle orientering ikke er i overensstemmelse med direktivet, sammenholdt med chartret [2].

  1. [Retur] Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).
  2. [Retur] Artikel 7.

* * *
Pressemeddelelsen hos InfoCuria.

* * *
[Til indhold] Anmodning om pr√¶judiciel afg√łrelse indgivet af Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (Ungarn) den 29. august 2016 – F mod Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal
(Sag C-473/16)

Processprog: ungarnsk

Den forelæggende ret
Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g

Parter i hovedsagen
Sags√łger: F
Sags√łgt: Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal

Pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
Skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF [1], sammenholdt med artikel 1 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder, fortolkes s√•ledes, at den ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylans√łgere, der tilh√łrer gruppen af LGBTI-personer indhentes og vurderes en sagkyndig erkl√¶ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret p√• projektive personlighedstests, n√•r der i forbindelse med udarbejdelsen af erkl√¶ringen hverken stilles sp√łrgsm√•l vedr√łrende asylans√łgerens seksuelle vaner eller foretages en fysisk unders√łgelse af vedkommende?

I tilf√¶lde af, at den i det f√łrste sp√łrgsm√•l n√¶vnte sagkyndige erkl√¶ring ikke kan anvendes som bevis, skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder, da fortolkes s√•ledes, at – i de tilf√¶lde, hvor asylans√łgningen baseres p√• forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering – hverken de nationale administrative myndigheder eller domstolene har mulighed for ved hj√¶lp af sagkyndige metoder at unders√łge sandf√¶rdigheden af asylans√łgerens udtalelser, uanset disse metoders n√¶rmere kendetegn?

Note
  1. [Retur] R√•dets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fasts√¶ttelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som flygtninge eller som personer, der af anden grund beh√łver international beskyttelse, og indholdet af en s√•dan beskyttelse (EUT L 304, s. 12)

* * *
Anmodningen om pr√¶judiciel afg√łrelse hos InfoCuria.

* * *
[Til indhold] Forslag til afg√łrelse af sagen.

FORSLAG TIL AFG√ėRELSE FRA GENERALADVOKAT
N. WAHL
fremsat den 5. oktober 2017 [1]

Sag C-473/16

F
mod
Bev√°ndorl√°si √©s Menek√ľlt√ľgyi Hivatal (tidligere Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal)
(anmodning om pr√¶judiciel afg√łrelse indgivet af Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn))

“Omr√•de med frihed, sikkerhed og retf√¶rdighed – direktiv 2011/95/EU – minimumsstandarder for tildeling af flygtningestatus eller subsidi√¶r beskyttelsesstatus – artikel 4 – vurdering af kendsgerninger og omst√¶ndigheder – fremgangsm√•den ved vurderingen – psykologiske tests – frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orienteringDen Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder – artikel 1 – menneskelig v√¶rdighed – artikel 7 – retten til respekt for en persons privatliv og familieliv”

1. Hvordan skal de nationale myndigheder tage stilling til trov√¶rdigheden af udtalelser fra en asylans√łger, der p√•ber√•ber sig frygten for forf√łlgelse i sit hjemland p√• grund af sin seksuelle orientering, som grundlag for at give asyl? Er EU-retten n√¶rmere bestemt til hinder for, at disse myndigheder st√łtter sig p√• psykologers sagkyndige erkl√¶ringer?

2. Dette er kernen i de sp√łrgsm√•l, der rejses i den foreliggende anmodning om en pr√¶judiciel afg√łrelse fra Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn).

I. Retsforskrifter
A. EU-retten

1. Direktiv 2011/95/EU [2]

3. Artikel 2, litra d) (“Definitioner”), i direktiv 2011/95 bestemmer f√łlgende:
“”flygtning“: en tredjelandsstatsborger, som i kraft af en velbegrundet frygt for forf√łlgelse p√• grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilh√łrsforhold til en bestemt social gruppe opholder sig uden for det land, hvor den p√•g√¶ldende er statsborger, og som ikke kan eller, p√• grund af en s√•dan frygt, ikke vil p√•ber√•be sig dette lands beskyttelse [‚Ķ]”.

4. Artikel 4 (“Vurdering af kendsgerninger og omst√¶ndigheder”) i direktiv 2011/95 har f√łlgende ordlyd:
“1. Medlemsstaterne kan betragte det som ans√łgerens pligt hurtigst muligt at forel√¶gge alle de elementer, der er n√łdvendige for at underbygge ans√łgningen om international beskyttelse. Medlemsstaterne har pligt til i samarbejde med ans√łgeren at vurdere de relevante elementer i ans√łgningen.
2. De i stk. 1 n√¶vnte elementer best√•r af ans√łgerens forklaringer og al anden for ans√łgeren tilg√¶ngelig dokumentation om ans√łgerens alder, baggrund, herunder eventuelle sl√¶gtninges baggrund, identitet, statsborgerskab(er), tidligere opholdssted(er) og land(e), tidligere asylans√łgninger, rejserute, rejsedokumentation samt grundene til, at vedkommende ans√łger om international beskyttelse.
3. Vurderingen af en ans√łgning om international beskyttelse foretages ud fra det specifikke sagsforhold, og der tages herunder hensyn til:
a) alle relevante kendsgerninger vedr√łrende hjemlandet p√• det tidspunkt, hvor der tr√¶ffes afg√łrelse om ans√łgningen, herunder hjemlandets love og andre bestemmelser og den m√•de, hvorp√• de anvendes
b) relevante forklaringer og dokumentation forelagt af ans√łgeren, herunder oplysninger om, hvorvidt ans√łgeren har v√¶ret eller kan blive udsat for forf√łlgelse eller alvorlig overlast
c) ans√łgerens personlige stilling og forhold, herunder faktorer som baggrund, k√łn og alder, for p√• grundlag af ans√łgerens personlige forhold at vurdere, om de handlinger, som vedkommende har v√¶ret eller kan blive udsat for, kan udg√łre forf√łlgelse eller alvorlig overlast
[…]

5. Hvis medlemsstaterne anvender princippet om, at ans√łgeren har pligt til at underbygge sin ans√łgning om international beskyttelse, og hvis der er aspekter af ans√łgerens forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation eller andre beviser, skal disse aspekter ikke bekr√¶ftes, hvis f√łlgende betingelser er opfyldt:
a) Ans√łgeren har oprigtigt bestr√¶bt sig p√• at underbygge sin ans√łgning.
b) Alle de relevante elementer, som ans√łgeren r√•der over, er blevet forelagt, og der er givet en tilfredsstillende forklaring p√• eventuelle manglende relevante elementer.
c) Ans√łgerens forklaringer anses for sammenh√¶ngende og trov√¶rdige og strider ikke imod tilg√¶ngelige specifikke og generelle oplysninger, der er relevante for ans√łgerens sag.
d) Ans√łgeren har indgivet sin ans√łgning om international beskyttelse s√• tidligt som muligt, medmindre vedkommende kan godtg√łre at have haft god grund til ikke at g√łre dette.
e) Ans√łgerens almindelige trov√¶rdighed er sl√•et fast.”

2. Direktiv 2013/32/EU [3]
5. Artikel 10, stk. 3 (“Krav til behandlingen af ans√łgninger”), i direktiv 2013/32 har f√łlgende ordlyd:
“Medlemsstaterne sikrer, at den besluttende myndigheds afg√łrelser om ans√łgninger om international beskyttelse tr√¶ffes efter en passende behandling af ans√łgningerne. Til det form√•l sikrer medlemsstaterne:

a) at ans√łgningerne behandles, og afg√łrelserne tr√¶ffes individuelt, objektivt og upartisk
[…]
d) at det personale, der behandler ans√łgningerne og tr√¶ffer afg√łrelser, altid har mulighed for at s√łge n√łdvendig r√•dgivning fra eksperter om s√¶rlige sp√łrgsm√•l, f.eks. af l√¶gelig art eller vedr√łrende kultur, b√łrn eller k√łn.”

B. National ret
6. ¬ß 6, stk. 1, i A mened√©kjogr√≥l sz√≥l√≥ 2007. √©vi LXXX. t√∂rv√©ny (lov nr. LXXX af 2007 om asyl) bestemmer f√łlgende:
“Ungarn indr√łmmer flygtningestatus til udl√¶ndinge, som opfylder de i forfatningens artikel XIV, stk. 3, foreskrevne omst√¶ndigheder.”

7. Lovens ¬ß 7, stk. 1, har f√łlgende ordlyd:
“Med forbehold af n√¶rv√¶rende lovs ¬ß 8, stk. 1, indr√łmmer den myndighed, som har ansvaret p√• asylomr√•det, flygtningestatus til udl√¶ndinge, som beviser eller godtg√łr i tilstr√¶kkeligt omfang, at de i n√¶rv√¶rende lovs ¬ß 6, stk. 1, foreskrevne omst√¶ndigheder finder anvendelse p√• vedkommende i overensstemmelse med Gen√®vekonventionens artikel 1.”

8. Lovens § 41, stk. 1, bestemmer:
“I asylproceduren kan der navnlig anvendes f√łlgende former for bevismidler for med tilstr√¶kkelig sikkerhed at p√•vise eller dokumentere, at asylans√łgeren opfylder betingelserne for indr√łmmelse af flygtningestatus, subsidi√¶r beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelse:
a) de forhold og omst√¶ndigheder, som ans√łgeren anf√łrer som begrundelse for sin flugt, samt dokumentation herfor
[…]
c) alle relevante og aktuelle oplysninger om ans√łgerens hjemland, herunder lovgivning og √łvrige ufravigelige bestemmelser for retssubjekter samt oplysninger om anvendelsen heraf.”

II. De faktiske omst√¶ndigheder, retsforhandlingerne og de pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
9. Ans√łgeren (herefter “F”), der er nigeriansk statsborger, indgav en ans√łgning om indr√łmmelse af flygtningestatus til (det nuv√¶rende) Bev√°ndorl√°si √©s Menek√ľlt√ľgyi Hiavatal (det ungarske kontor for immigration og statsborgerskab, herefter “kontoret”) i april 2015. Under den f√łrste samtale gav han udtryk for frygt for, at han, s√•fremt han vendte tilbage til sit hjemland, ville v√¶re genstand for forf√łlgelse, idet han er homoseksuel.

10. Under den efterf√łlgende asylprocedure vurderede kontoret ans√łgerens trov√¶rdighed ved hj√¶lp af adskillige personlige samtaler. Kontoret udpegede endvidere efterf√łlgende en psykolog til at vurdere F’s personlighed med henblik p√• at bestemme hans seksuelle orientering. Efter en unders√łgelse og personlighedstest, “Draw-a-Person-in-the-Rain”-testen, rorschachtesten og szonditesten (herefter samlet “de omhandlede tests”) n√•ede psykologen til den konklusion, at testresultaterne ikke underbyggede sags√łgerens udsagn om, at han var homoseksuel.

11. Ved afg√łrelse af 1. oktober 2015 gav kontoret afslag p√• F’s asylans√łgning.

12. F anf√¶gtede denne afg√łrelse ved Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged). Han gjorde navnlig g√¶ldende, at udf√łrelsen af de omhandlede tests kr√¶nkede hans grundl√¶ggende rettigheder, og at disse tests under alle omst√¶ndigheder var uegnede til at bestemme hans seksuelle orientering. Under den efterf√łlgende retssag anmodede retten institut for retsmedicinske sagkyndige og efterforskere om at udarbejde en sagkyndig erkl√¶ring om disse sp√łrgsm√•l.

13. I mods√¶tning til, hvad ans√łgeren havde anf√łrt, fastslog den af instituttet udarbejdede sagkyndige erkl√¶ring, at de omhandlede tests med tilstr√¶kkelig sikkerhed var egnede til at bestemme en persons seksuelle orientering. Erkl√¶ringen fastslog endvidere, at udf√łrelsen af disse tests ikke som s√•dan kr√¶nkede ans√łgerens menneskelige v√¶rdighed.

14. Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged) er af den opfattelse, at eftersom den ikke har den n√łdvendige videnskabelige og tekniske viden til at revidere de sagkyndiges konklusioner, kan den ikke afvige fra disse konklusioner. Denne ret mener endvidere, at de omhandlede tests ikke har l√¶gevidenskabelig karakter, idet psykologi betragtes som humaniora, og at de ikke svarer til dem, som Domstolen mente var i strid med EU-retten i dommen i sagen A m.fl. [4].

15. Idet den forel√¶ggende ret f√łlgelig er i tvivl om den korrekte fortolkning af EU-retten, har den besluttet at uds√¶tte sagen og forel√¶gge Domstolen f√łlgende pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l:
“1) Skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder [(herefter “chartret“)], fortolkes s√•ledes, at den ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylans√łgere, der tilh√łrer gruppen af LGBTI-personer (lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle), indhentes og vurderes en sagkyndig erkl√¶ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret p√• projektive personlighedstests, n√•r der i forbindelse med udarbejdelsen af erkl√¶ringen hverken stilles sp√łrgsm√•l vedr√łrende asylans√łgerens seksuelle vaner eller foretages en fysisk unders√łgelse af vedkommende?
2) I tilf√¶lde af, at den i det f√łrste sp√łrgsm√•l n√¶vnte sagkyndige erkl√¶ring ikke kan anvendes som bevis, skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt med artikel 1 i [chartret], da fortolkes s√•ledes, at – i de tilf√¶lde, hvor asylans√łgningen baseres p√• forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering – hverken de nationale administrative myndigheder eller domstolene har mulighed for ved hj√¶lp af sagkyndige metoder at unders√łge sandf√¶rdigheden af asylans√łgerens udtalelser, uanset disse metoders n√¶rmere kendetegn?”

16. Den forel√¶ggende ret oplyste ved skrivelse af 19. juni 2017 Domstolen om, at den √łnskede at √¶ndre de sp√łrgsm√•l, der var indgivet med henblik p√• en pr√¶judiciel afg√łrelse, idet henvisningerne til artikel 4 i direktiv 2004/83 blev erstattet med artikel 4 i direktiv 2011/95.

17. Der er indgivet skriftlige indl√¶g af F, den ungarske, den franske og den nederlandske regering samt Kommissionen. F, den ungarske og den franske regering samt Kommissionen afgav ligeledes mundtlige indl√¶g i retsm√łdet den 13. juli 2017.

III. Bed√łmmelse
18. Ved dens to sp√łrgsm√•l, som jeg vil tage stilling til samlet, sp√łrger den forel√¶ggende ret n√¶rmere bestemt Domstolen om, hvordan de nationale myndigheder skal tage stilling til trov√¶rdigheden af en asylans√łgers udtalelser, der som grundlag for retten til asyl p√•ber√•ber sig frygt for forf√łlgelse p√• grund af sin seksuelle orientering. Den forel√¶ggende ret sp√łrger navnlig, hvorvidt artikel 4 i direktiv 2011/95 fortolket i lyset af chartrets artikel 1 er til hinder for disse myndigheders anvendelse af en psykologs sagkyndige erkl√¶ring.

A. Indledende bemærkninger
19. Forud for en mere detaljeret gennemgang af de s√¶rlige sp√łrgsm√•l, der rejses i den foreliggende sag, mener jeg, at det er nyttigt kort at minde om n√łglebestemmelserne i EU-retten samt Domstolens praksis om disse bestemmelser. S√•ledes har Domstolen allerede i en r√¶kke sager foretaget vigtige pr√¶ciseringer for s√• vidt ang√•r de forpligtelser, der p√•hviler medlemsstaterne i henhold til EU-retten, n√•r de behandler ans√łgninger om international beskyttelse.

20. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 10, stk. 3, i direktiv 2013/32 sikre, at ans√łgninger om international beskyttelse behandles, og afg√łrelserne tr√¶ffes “individuelt, objektivt og upartisk”. I henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/95 skal de kompetente myndigheder i forbindelse med vurderingen af ans√łgningerne bl.a. tage hensyn til: alle relevante kendsgerninger vedr√łrende hjemlandet p√• det tidspunkt, hvor der tr√¶ffes afg√łrelse om ans√łgningen, relevante forklaringer og dokumentation forelagt af ans√łgeren samt ans√łgerens personlige stilling og forhold.

21. Bed√łmmelsen best√•r af to s√¶rskilte etaper. Den f√łrste etape vedr√łrer fastl√¶ggelsen af de faktuelle omst√¶ndigheder, som kan udg√łre beviselementer til st√łtte for ans√łgningen, mens den anden etape vedr√łrer den retlige vurdering af disse elementer og best√•r i, ud fra de forhold, der kendetegner det enkelte foreliggende tilf√¶lde, at afg√łre, hvorvidt de materielle betingelser for meddelelse af international beskyttelse er opfyldt [5].

22. For s√• vidt ang√•r flygtningestatus er det afg√łrende sp√łrgsm√•l, som de kompetente myndigheder skal tage stilling til, hvorvidt ans√łgeren har en “velbegrundet frygt for forf√łlgelse p√• grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilh√łrsforhold til en bestemt social gruppe” i det land, hvor den p√•g√¶ldende er statsborger (eller i tilf√¶lde af statsl√łse personer har sit s√¶dvanelige opholdssted) [6]. Det er almindeligt anerkendt, at homoseksuelle med henblik herp√• kan anses for at udg√łre en bestemt social gruppe [7].

23. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2011/95 bestemmer, at medlemsstaterne kan betragte det som ans√łgerens pligt at forel√¶gge alle de elementer, der er n√łdvendige for at underbygge ans√łgningen om international beskyttelse. Medlemsstaterne har dern√¶st pligt til i samarbejde med ans√łgeren at vurdere de relevante elementer i ans√łgningen.

24. Imidlertid tilf√łjer artikel 4, stk. 5, i direktiv 2011/95, at hvis medlemsstaterne anvender princippet om, at ans√łgeren har pligt til at underbygge sin ans√łgning om international beskyttelse, og hvis der er aspekter af ans√łgerens forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation eller andre beviser, skal disse aspekter ikke bekr√¶ftes, hvis en r√¶kke kumulative betingelser er opfyldt. Blandt disse betingelser er navnlig den omst√¶ndighed, at ans√łgerens forklaringer anses for sammenh√¶ngende og trov√¶rdige og ikke strider imod tilg√¶ngelige specifikke og generelle oplysninger, der er relevante for ans√łgerens sag, og at ans√łgerens almindelige trov√¶rdighed er sl√•et fast.

25. Domstolen fremh√¶vede f√łlgelig i A m.fl. [8], at s√•fremt betingelserne i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2011/95 ikke er opfyldt, kan asylans√łgeres udtalelser med hensyn til deres seksuelle orientering kr√¶ve bekr√¶ftelse. Disse udtalelser udg√łr f√łlgelig med Domstolens ord “et udgangspunkt for den i artikel 4 i direktiv [2011/95] fastsatte procedure til vurdering af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne” [9].

26. Det er ubestridt, at der ikke er noget EU-instrument, der fastl√¶gger specifikke regler for s√• vidt ang√•r de metoder, som de nationale myndigheder skal anvende i forbindelse med vurderingen af de oplysninger og beviser, som ans√łgere har fremlagt, og n√¶rmere bestemt i forbindelse med vurderingen af ans√łgerens trov√¶rdighed. Medlemsstaterne har f√łlgelig et vist r√•derum i denne forbindelse [10]. De metoder, der anvendes, skal ikke desto mindre v√¶re i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/95 og 2013/32, og som det klart fremg√•r af 16. og 60. betragtning til henholdsvis direktiv 2011/95 og 2013/32 med de grundl√¶ggende rettigheder, der sikres i chartret, s√•som retten til respekt for den menneskelige v√¶rdighed i chartrets artikel 1 og retten til respekt for en persons privatliv og familieliv, der er sikret ved direktivets artikel 7 [11].

27. Det er p√• dette grundlag, at jeg vil unders√łge de i den foreliggende sag omhandlede retlige sp√łrgsm√•l.

B. Anvendelsen af sagkyndig rådgivning fra psykologer
28. Det er med henblik p√• at besvare de pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l n√łdvendigt at tage stilling til, hvorvidt de nationale myndigheder kan anvende psykologers sagkyndige r√•dgivning, n√•r der skal tages stilling til ans√łgninger om international beskyttelse p√• grund af seksuel orientering og i givet fald under hvilke betingelser.

29. Jeg skal imidlertid indledningsvis endnu engang fremh√¶ve, at det afg√łrende sp√łrgsm√•l i forbindelse med den vurdering, der skal udf√łres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/95 og 2013/32, er, hvorvidt ans√łgerens p√•st√•ede frygt for forf√łlgelse er velbegrundet. De kompetente myndigheder skal med andre ord tage stilling til, hvorvidt de omst√¶ndigheder, som kan l√¶gges til grund, udg√łr en s√•dan trussel, at den p√•g√¶ldende, henset til dennes individuelle situation, har grund til at frygte reelt at blive udsat for forf√łlgelse [12]. Selv n√•r en asylans√łger p√•ber√•ber sig frygten for forf√łlgelse p√• grund af sin seksuelle orientering, er det ikke altid n√łdvendigt at sl√• hans reelle seksuelle orientering fast som fremh√¶vet af den franske og den nederlandske regering.

30. Der er eksempelvis lande, hvor visse homoseksuelle personer, uanset lovgivning, der forbyder homoseksualitet (eksempelvis som f√łlge af, at lovgivningen ikke anvendes systematisk [13], og i lyset af deres sociale, √łkonomiske og familiem√¶ssige baggrund, stedet hvor de bor osv. [14]), ikke st√•r over for en reel risiko for forf√łlgelse. Der kan p√• den anden side v√¶re tilf√¶lde, hvor opf√łrsel p√• en m√•de, som ud fra en traditionel opfattelse ikke betragtes som korrekt k√łnsm√¶ssig adf√¶rd [15], kan medf√łre en faktisk risiko for den p√•g√¶ldende person for at lide fysisk eller psykisk overlast [16].

31. N√•r det er sagt, vil jeg gerne fremh√¶ve, at de nationale myndigheder, der vurderer en ans√łgning om international beskyttelse, i henhold til artikel 10, stk. 3, litra d), i direktiv 2013/32 skal have mulighed for at s√łge n√łdvendig r√•dgivning fra sagkyndige om s√¶rlige sp√łrgsm√•l, herunder sp√łrgsm√•l vedr√łrende k√łn.

32. I lyset heraf er det f√łrste sp√łrgsm√•l, der opst√•r, hvorvidt den sagkyndige r√•dgivning, som de kompetente myndigheder kan s√łge, omfatter r√•dgivning fra psykologer.

33. Jeg kan ikke se nogen grund til, hvorfor de kompetente myndigheder principielt ikke skulle kunne s√łge r√•dgivning fra personer, der er uddannede og har kvalifikationer inden for psykologi [17], som er det fagomr√•de, der omhandler det menneskelige sind og adf√¶rd. Det forekommer mig ikke, at enhver form for psykologisk unders√łgelse, s√•fremt den anses for nyttig, altid og n√łdvendigvis er uforenelig med den menneskelige v√¶rdighed. Det kan tv√¶rtimod ikke udelukkes, at psykologers bistand i det mindste i visse situationer kan v√¶re nyttig for de administrative myndigheder, som tr√¶ffer afg√łrelse om ans√łgninger om international beskyttelse, eller for de nationale domstole, der skal tage stilling til denne afg√łrelse, og antageligvis ogs√• for ans√łgerne selv.

34. Tilstedev√¶relsen af en psykolog under samtalerne kan eksempelvis g√łre det lettere for en ans√łger, der h√¶vder at have v√¶ret udsat for forf√łlgelse eller lidt overlast (eller som blot frygter forf√łlgelse, s√•fremt den p√•g√¶ldende vender tilbage til sit hjemland), at tale √•bent om sine tidligere erfaringer eller frygt, s√•ledes at myndighederne kan f√• et mere fuldst√¶ndigt og sandf√¶rdigt billede af situationen [18]. Den nationale myndighed, der er ansvarlig for at vurdere ans√łgningerne, skal trods alt i henhold til artikel 4 i direktiv 2013/32 “[r√•de] over de forn√łdne midler, herunder et tilstr√¶kkeligt antal kompetente ansatte, til at varetage sine opgaver i overensstemmelse med direktivet“. De personer, der forest√•r samtalerne med ans√łgerne, skal navnlig “have erhvervet generelt kendskab til problemer, der kan have negativ indvirkning p√• ans√łgernes evne til at deltage i samtalen”.

35. Yderligere kan myndighederne endvidere sk√łnne, at en psykologs bistand kan v√¶re nyttig med henblik p√• at vurdere ans√łgerens almindelige trov√¶rdighed. Dette er et vigtigt aspekt af den vurdering, der udf√łres af de kompetente myndigheder, idet den af ans√łgeren erkl√¶rede seksuelle orientering, uanset at den ikke underst√łttes af dokumentation eller andre beviser, ikke skal bekr√¶ftes, s√•fremt ans√łgerens trov√¶rdighed er sl√•et fast (og forudsat at de √łvrige kumulative betingelser i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2011/95 endvidere er opfyldt).

36. Jeg er omvendt ikke overbevist om, at en psykologs sagkyndige erkl√¶ring ud fra en vurdering af ans√łgerens personlighed med tilstr√¶kkelig klarhed kan sl√• fast, hvorvidt den af ans√łgeren erkl√¶rede seksuelle orientering er korrekt. For det f√łrste viser en overfladisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, at homoseksuelle m√¶nd og kvinder i henhold til en r√¶kke unders√łgelser inden for psykologi ikke set ud fra en psykologisk synsvinkel adskiller sig fra heteroseksuelle m√¶nd og kvinder [19].

37. Jeg er for det andet – uanset det videnskabelige grundlag herfor – usikker p√•, om en bed√łmmelse baseret p√• projektive personlighedstests med henblik p√• at fastsl√• en persons seksuelle orientering er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/95. S√•fremt jeg forst√•r det korrekt, vil de skjulte konflikter eller f√łlelser, som en s√•dan vurdering skal afd√¶kke, efter den udf√łrende psykologs opfattelse enten bekr√¶fte eller drage ans√łgerens erkl√¶rede seksuelle orientering i tvivl. Det forekommer mig imidlertid, at det ikke kan undg√•s, at denne type vurdering indeb√¶rer anvendelsen af stereotype begreber for s√• vidt ang√•r homoseksuelles adf√¶rd. Da den ungarske regering blev adspurgt om dette i retsm√łdet, havde den sv√¶rt ved at forklare, hvordan den i hovedsagen omhandlede vurdering ikke skulle indeb√¶re anvendelsen af stereotype begreber. Dette er imidlertid en form for bed√łmmelse, som Domstolen allerede har fastsl√•et, var problematisk i dommen i sagen A m.fl., for s√• vidt som den ikke fuldt ud tager hensyn til ans√łgerens personlige stilling og forhold [20].

38. I lyset heraf er det andet sp√łrgsm√•l, der opst√•r, under hvilke betingelser en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog kan g√łres g√¶ldende, og n√¶rmere bestemt hvorvidt den sagkyndige erkl√¶ring kan baseres p√• tests som de i hovedsagen omhandlede.

C. Samtykkekravet
39. Det er for det f√łrste min opfattelse, at psykologiske unders√łgelser kun kan g√łres g√¶ldende som bevis, s√•fremt ans√łgeren har givet sit samtykke, og n√•r de udf√łres s√•ledes, at de respekterer ans√łgerens v√¶rdighed og retten til respekt for en persons privatliv og familieliv.

40. Artikel 18, stk. 1, f√łrste afsnit, i direktiv 2013/32 bestemmer, at “[f]inder den besluttende myndighed det relevant for vurderingen af en ans√łgning om international beskyttelse [‚Ķ] lader medlemsstaterne med forbehold af ans√łgerens samtykke foretage en l√¶geunders√łgelse af ans√łgeren for at finde tegn, der kunne indikere tidligere forf√łlgelse eller alvorlig overlast. Alternativt kan medlemsstaterne bestemme, at ans√łgeren selv lader foretage en s√•dan l√¶geunders√łgelse”.

41. Yderligere bestemmer direktivets artikel 25, stk. 5, andet afsnit, der omhandler l√¶geunders√łgelser af uledsagede mindre√•rige, at “Alle l√¶geunders√łgelser skal foreg√• under fuld respekt for individets v√¶rdighed, og de unders√łgelser, der v√¶lges, skal v√¶re s√• lidt invasive som muligt og foretages af kvalificerede sundhedspersoner med det form√•l s√• vidt muligt at opn√• et p√•lideligt resultat”.

42. Der findes ikke tilsvarende bestemmelser i direktiv 2013/32 for s√• vidt ang√•r unders√łgelser, der er foretaget af psykologer. Jeg mener imidlertid, at de grundl√¶ggende principper i artikel 18, stk. 1, f√łrste afsnit, og artikel 25, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2013/32 til en vis grad ogs√• b√łr g√¶lde for s√• vidt ang√•r psykologiske unders√łgelser [21].

43. Psykologiske unders√łgelser kan v√¶re lige s√• indgribende for ans√łgerens psyke, som l√¶geunders√łgelser kan v√¶re for ans√łgerens krop. De udg√łr endvidere et klart indgreb i ans√łgerens privatliv [22]. Dette er grunden til, at det er min opfattelse, at det er n√łdvendigt, at ans√łgeren samtykker til at gennemg√• s√•danne unders√łgelser. Jeg er naturligvis klar over, at det i en situation som den, som asylans√łgeren befinder sig i, i praksis kan v√¶re ganske sv√¶rt at n√¶gte at give samtykke. Dette er s√• meget desto mere tilf√¶ldet, fordi det ofte er vanskeligt at freml√¶gge bevis for ens seksuelle orientering [23]. Dette g√łr det efter min opfattelse endnu mere vigtigt, at en n√¶gtelse af at gennemg√• s√•danne unders√łgelser for det f√łrste respekteres. Det er √•benbart, at det en foruds√¶tning for et reelt samtykke, at asylans√łgeren har adgang til tilstr√¶kkelig viden om og forst√•else af samtlige elementer og f√łlger af de psykologiske unders√łgelser [24]. Det er for det andet helt afg√łrende, at disse unders√łgelser udf√łres med respekt for ans√łgerens v√¶rdighed og ret til privatliv og familieliv [25].

44. Denne fortolkning underbygges endvidere af 29. betragtning til direktiv 2013/32, hvorefter “[v]isse ans√łgere kan have behov for s√¶rlige procedurem√¶ssige garantier, bl.a. p√• grund af [‚Ķ] seksuel orientering [‚Ķ]. S√•danne ans√łgere b√łr gives tilstr√¶kkelig st√łtte, herunder tilstr√¶kkelig tid, s√•ledes at der skabes de n√łdvendige betingelser for, at de har effektiv adgang til procedurerne og til at freml√¶gge de elementer, der skal til for at underbygge deres ans√łgning om international beskyttelse”. Denne betragtning bekr√¶fter den f√łlsomme karakter af enhver unders√łgelse af en persons seksualitet.

45. Det er √•benbart, at en ans√łgers n√¶gtelse af at gennemg√• en s√•dan unders√łgelse, s√•fremt unders√łgelsen udf√łres s√•ledes, at ans√łgerens v√¶rdighed og ret til privatliv og familieliv respekteres, ikke afsk√¶rer myndighederne fra at tr√¶ffe afg√łrelse om ans√łgningen [26]. Dette indeb√¶rer, at s√•fremt medlemsstaterne anvender princippet, hvorefter det er ans√łgerens forpligtelse at underbygge ans√łgningen om international beskyttelse, og betingelserne i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2011/95 ikke opfyldes, kan ans√łgerens n√¶gtelse have visse konsekvenser, som ans√łgeren selv skal b√¶re.

46. F havde i henhold til forel√¶ggelsesafg√łrelsen givet samtykke til at gennemg√• psykologiske unders√łgelser. Det tilkommer imidlertid den forel√¶ggende ret at unders√łge, hvorvidt denne unders√łgelse blev udf√łrt s√•ledes, at den reelt respekterede F’s v√¶rdighed og ret til privatliv og familieliv [27].

D. Anvendelsen af psykologiske tests
47. For det andet b√łr de psykologiske unders√łgelser, der udf√łres af de af myndighederne udpegede sagkyndige, baseres p√• metoder, principper og begreber, der er almindeligt anerkendte af det videnskabelige samfund, eller som under alle omst√¶ndigheder er tilstr√¶kkeligt p√•lidelige. Yderligere skal disse metoder, principper og begreber i lyset af sagens omst√¶ndigheder v√¶re relevante for den type unders√łgelse, som myndighederne √łnsker. F√łlgelig skal psykologiske unders√łgelser kunne f√łre til tilstr√¶kkeligt p√•lidelige resultater [28].

48. Som jeg ser det, kan unders√łgelser, der udf√łres p√• baggrund af omtvistet forskning eller forskning, der ikke er anerkendt, n√¶ppe af myndighederne anses for at have beviskraft. Tilsvarende g√¶lder, at unders√łgelser, der principielt er baseret p√• almindeligt anerkendte metoder, principper og begreber, men som ikke er blevet anvendt korrekt, eller som er blevet anvendt i en forkert sammenh√¶ng, ikke kan f√łre til p√•lidelige resulter.

49. Det er √•benbart, at det ikke tilkommer Domstolen at tage stilling til, hvorvidt de i hovedsagen omhandlede s√¶rlige testtyper er p√•lidelige og tilstr√¶kkelige [29]. Det tilkommer f√łlgelig den forel√¶ggende ret navnlig at tage stilling til, hvorvidt de tests, der anvendes i F’s tilf√¶lde (“Draw-a-Person-in-the-Rain”-, rorschach- og szonditesten), som anf√łrt af den ungarske regering er baseret p√• metoder, principper og begreber, der er almindeligt anerkendt af det videnskabelige samfund, eller om de, som F har gjort g√¶ldende, er st√¶rkt omtvistede i den videnskabelige litteratur.

E. Retten til effektive retsmidler
50. N√•r det for det tredje er en national domstol, der med henblik p√• at pr√łve myndighedernes afg√łrelse i forbindelse med en ans√łgning om international beskyttelse anmoder om en sagkyndig erkl√¶ring, kan denne domstol ikke mene, at den under alle omst√¶ndigheder de lege eller de facto er bundet af den sagkyndiges konklusioner (og s√• meget desto mere af de af de kompetente myndigheder under den administrative procedure udpegede sagkyndiges konklusioner).

51. Ans√łgere om international beskyttelse har i henhold til artikel 46, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/32 ret til “effektive retsmidler ved en domstol eller et domstolslignende organ” i forbindelse med bl.a. en afg√łrelse, der er truffet om deres ans√łgning. Dette retsmiddel skal f√łre til “en fuldst√¶ndig [‚Ķ] unders√łgelse af b√•de faktiske og retlige omst√¶ndigheder” [30].

52. Artikel 46 i direktiv 2013/32 kr√¶ver f√łlgelig, navnlig n√•r den fortolkes i lyset af chartrets artikel 47, at nationale domstole skal kunne udf√łre en dybdeg√•ende, uafh√¶ngig og kritisk pr√łvelse af samtlige relevante faktiske og retlige aspekter [31]. Dette omfatter efter min opfattelse n√łdvendigvis muligheden for at se bort fra de sagkyndiges konklusioner, der udg√łr bevis, som skal vurderes sammen med andre beviser, som en dommer eksempelvis kan mene er subjektive, uunderbyggede eller baseret p√• kontroversielle metoder og teorier.

53. Det tilkommer i den forbindelse i overensstemmelse med princippet om procesautonomi og med forbehold af √¶kvivalensprincippet og effektivitetsprincippet den nationale retsorden i hver medlemsstat at fasts√¶tte bestemmelser om bevisoptagelse, hvilke beviser der kan g√łres g√¶ldende ved den kompetente nationale domstol, eller de principper, der regulerer denne domstols vurdering af beviskraften af de beviser, der er forelagt for den [32]. Domstolen fastslog imidlertid i overensstemmelse med effektivitetsprincippet, at bevisregler ikke kan anvendes af de nationale domstole p√• en s√•dan m√•de, at de i praksis indf√łrer uberettigede former for formodninger, som kan stride imod bevisbyrderegler i EU-instrumenter eller ber√łre effektiviteten af de grundl√¶ggende regler i disse instrumenter [33]. Et s√•dant problem kan opst√• i en situation, hvor nationale domstole anvender nationale bevisregler p√• for lidt kr√¶vende vis og stiller sig tilfreds med ikke-relevante eller utilstr√¶kkelige beviser.

54. De nationale domstole skal f√łlgelig sikre, at de fremlagte beviser faktisk er tilstr√¶kkeligt bestyrkede, pr√¶cise og samstemmende til at kunne drage den p√•g√¶ldende konklusion [34]. De skal bevare friheden til at vurdere, om et s√•dant bevis faktisk er blevet f√łrt, indtil den kan danne sin egen endelige overbevisning under hensyn til alle relevante omst√¶ndigheder i den sag, som er blevet indbragt, og efter at have gjort sig bekendt med alle de elementer, som de to parter har fremlagt, og de argumenter, de har fremf√łrt [35].

55. S√•fremt det modsatte er tilf√¶ldet, ville det i det v√¶sentlige betyde, at dommeren frasiger sig sin rolle og derved g√łr de garantier, der udtrykkeligt er fastsat i artikel 46 i direktiv 2013/32, virkningsl√łse. Dette er navnlig korrekt for s√• vidt ang√•r sagkyndige erkl√¶ringer, der udtaler sig om retlige sp√łrgsm√•l. Jeg bem√¶rker eksempelvis, at den sagkyndige, der blev udpeget af Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged), i hovedsagen mente, at den m√•de, hvorp√• unders√łgelsen af F var blevet udf√łrt af de af de ungarske administrative myndigheder udpegede psykologer, ikke kr√¶nkede F’s grundl√¶ggende rettigheder. Dette synes imidlertid at v√¶re en retlig vurdering, som det tilkommer de kompetente dommere at foretage og ikke en sagkyndig, der er udpeget i forbindelse med sagen [36].

[Til indhold] IV. Forslag til afg√łrelse
56. I lyset af ovenn√¶vnte betragtninger foresl√•r jeg Domstolen at besvare de pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l fra Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn) som f√łlger:
“Artikel 4 i Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse, sammenholdt med artikel 1 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder, er ikke til hinder for myndighedernes anvendelse af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog til navnlig at vurdere den almindelige trov√¶rdighed af en ans√łger om international beskyttelse under foruds√¶tning af, at i) unders√łgelsen af ans√łgeren finder sted med ans√łgerens samtykke og udf√łres s√•ledes, at den respekterer ans√łgerens v√¶rdighed og ret til privatliv og familieliv, at ii) erkl√¶ringen er baseret p√• metoder, principper og begreber, der under sagens omst√¶ndigheder er tilstr√¶kkeligt p√•lidelige og relevante og kan f√łre til tilstr√¶kkeligt p√•lidelige resultater, og at iii) den sagkyndiges konklusioner ikke er bindende for de nationale domstole, der skal tage stilling til afg√łrelsen om ans√łgningen.”

Noter
  1. [Retur] Originalsprog: engelsk.
  2. [Retur] Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv af 13.12.2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse (omarbejdet) (EUT 2011, L 337, s. 9).
  3. [Retur] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).
  4. [Retur] Dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406).
  5. [Retur] Dom af 22.11.2012, M. (C-277/11, EU:C:2012:744, præmis 64).
  6. [Retur] Jf. artikel 2, litra d), og artikel 9-12 i direktiv 2011/95.
  7. [Retur] Jf. artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95. Jf. endvidere dom af 7.11.2013, X m.fl. (C-199/12 РC-201/12, EU:C:2013:720, præmis 41-49).
  8. [Retur] Dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 РC-150/13, EU:C:2014:2406, præmis 51).
  9. [Retur] Dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 РC-150/13, EU:C:2014:2406, præmis 49).
  10. [Retur] Jf. i denne retning generaladvokat Sharpstons forslag til afg√łrelse A m.fl. (C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2111, punkt 32).
  11. [Retur] Jf. i denne retning dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 РC-150/13, EU:C:2014:2406, præmis 53).
  12. [Retur] Jf. dom af 7.11.2013, X m.fl. (C-199/12 РC-201/12, EU:C:2013:720, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).
  13. [Retur] Jf. eksempelvis Menneskerettighedsdomstolen, 19.4.2016, A.N. mod Frankrig (CE:ECHR:2016:0419DEC001295615, § 41).
  14. [Retur] Jf. eksempelvis Menneskerettighedsdomstolen, 11.1.2007, Salah Sheekh mod Nederlandene (CE:ECHR:2007:0111JUD000194804, § 138-149).
  15. [Retur] En sådan adfærd kan bl.a. omfatte en persons påklædning, tale og manerer (f.eks. social omgang med homoseksuelle personer eller deltagelse i kampagner for LGBTI-rettigheder).
  16. [Retur] Jf. i denne retning artikel 10, stk. 2, i direktiv 2011/95. Jf. endvidere generaladvokat Sharpstons forslag til afg√łrelse A m.fl. (C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2111, punkt 34).
  17. [Retur] Jf. analogt artikel 18, stk. 1, andet afsnit, og artikel 25, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2013/32 om behovet for passende kvalifikationer.
  18. [Retur] Jf. generaladvokat Bots forslag til afg√łrelse M. (C-277/11, EU:C:2012:253, punkt 66).
  19. [Retur] Jf. eksempelvis American Psychological Association, Report of the American Psychological Association Task Force on Appropriate Therapeutic Responses to Sexual Orientation, Washington, 2009.
  20. [Retur] Dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 РC-150/13, EU:C:2014:2406, præmis 60-62).
  21. [Retur] Jeg bem√¶rker eksempelvis, at l√¶gelige og psykologiske behandlingsformer og procedurer behandles ens i henhold til princip nr. 18 (“Protection from Medical Abuses”) i Yogyakartaprincipperne. Princip nr. 18 har f√łlgende ordlyd: “No person may be forced to undergo any form of medical or psychological treatment, procedure, testing, or be confined to a medical facility, based on sexual orientation or gender identity. Notwithstanding any classifications to the contrary, a person’s sexual orientation and gender identity are not, in and of themselves, medical conditions and are not to be treated, cured or suppressed. […]” Yogyakartaprincipperne om anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og k√łnsidentitet blev vedtaget i 2007, og selv hvis de ikke er retligt bindende, betragtes de i almindelighed som et nyttigt redskab for fortolkningen af traktater eller lovgivning om menneskerettigheder.
  22. [Retur] Jf. i denne retning Menneskerettighedsdomstolen, 5.7.1999, Matter mod Slovakiet (CE:ECHR:1999:0705JUD003153496), og Menneskerettighedsdomstolen, 27.11.2003, Worwa mod Polen (CE:ECHR:2003:1127JUD002662495).
  23. [Retur] Jf. i denne retning Menneskerettighedsdomstolen, 19.4.2016, A.N. mod Frankrig (CE:ECHR:2016:0419DEC001295615, § 44).
  24. [Retur] Jf. eksempelvis i denne forbindelse Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Homophobia, transphobia and discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity Р2010 Update, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2010, s. 60.
  25. [Retur] Jf. i denne retning dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 РC-150/13, EU:C:2014:2406, præmis 64).
  26. [Retur] Jf. analogt artikel 18, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2013/32.
  27. [Retur] Jeg vil vende tilbage til dette sp√łrgsm√•l nedenfor i punkt 55 i dette forslag til afg√łrelse.
  28. [Retur] Jf. analogt artikel 25, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2013/32.
  29. [Retur] Som den franske, den ungarske og den nederlandske regering samt Kommissionen og i mods√¶tning til F fortolker jeg ikke pr√¶mis 59 i dom af 2.12.2014, A m.fl. (C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406), s√•ledes, at den som s√•dan forbyder psykologiske tests. Domstolens konklusioner om dette sp√łrgsm√•l vedr√łrte efter min opfattelse kun de specifikke omhandlede tests i den p√•g√¶ldende sag.
  30. [Retur] Min fremhævelse.
  31. [Retur] Jf. analogt dom af 28.7.2011, Samba Diouf (C-69/10, EU:C:2011:524, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis).
  32. [Retur] Jf. i denne retning dom af 21.6.2017, W m.fl. (C-621/15, EU:C:2017:484, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).
  33. [Retur] Jf. dom af 21.6.2017, W m.fl. (C-621/15, EU:C:2017:484, præmis 34).
  34. [Retur] Jf. analogt dom af 21.6.2017, W m.fl. (C-621/15, EU:C:2017:484, præmis 35 og 36).
  35. [Retur] Jf. i denne retning dom af 21.6.2017, W m.fl. (C-621/15, EU:C:2017:484, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
  36. [Retur] Eksempelvis fremg√•r det i den forbindelse af Guidelines on the role of court-appointed experts in judicial proceedings of Council of Europe’s Member States: “The expert is required to find and present the court with those facts that can only be obtained by specialists who conduct specialist objective observation. He/she conveys the scientific and/or technical knowledge to the judge which then enables the judge to conduct an objective and clear investigation and evaluation of the facts. The expert is neither able, nor is it by any means his/her task, to take over the judges responsibility for the appraisal and evaluation of the facts which is the basis for the judgment of the court. [‚Ķ] Consequently, the expert is simply an assistant or consultant of the judge, nothing more. The expert’s role is therefore different from that of the judge, who is the one deciding on questions of law.” (Retningslinjer vedtaget af Den Europ√¶iske Kommission for et Effektivt Retsv√¶sen (CEPEJ), Europar√•det, den 11.-12.12.2014, punkt 16 og 17).

* * *
Forslaget til afg√łrelse af sagen hos InfoCuria.

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
25. januar 2018

“Pr√¶judiciel forel√¶ggelse – Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder – artikel 7 – respekt for privatliv og familieliv – Direktiv 2011/95/EU – standarder for tildeling af flygtningestatus eller subsidi√¶r beskyttelsesstatus – frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering – artikel 4 – vurdering af kendsgerninger og omst√¶ndigheder – anvendelse af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog – psykologiske unders√łgelser”

I sag C-473/16,

ang√•ende en anmodning om pr√¶judiciel afg√łrelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn) ved afg√łrelse af 8. august 2016, indg√•et til Domstolen den 29. august 2016, i sagen
F
mod
Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal,
har

Domstolen (Tredje Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen (refererende dommer), og dommerne J. Malenovsk√Ĺ, M. Safjan, D. ҆v√°by og M. Vilaras,
generaladvokat: N. Wahl,
justitssekretær: fuldmægtig R. ?ere?,
p√• grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsm√łdet den 13. juli 2017,
efter at der er afgivet indlæg af:
– F ved √ľgyv√©dek T. Fazekas og Z.B. Barcza-Szab√≥,
Рden ungarske regering ved Z. Fehér, G. Koós og M.M. Tátrai, som befuldmægtigede,
– den franske regering ved D. Colas, E. de Moustier og E. Armo√ęt, som befuldm√¶gtigede,
Рden nederlandske regering ved M. Gijzen og K. Bulterman, som befuldmægtigede,
РEuropa-Kommissionen ved M. Condou-Durande og A. Tokár, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afg√łrelse i retsm√łdet den 5. oktober 2017,
afsagt f√łlgende

Dom
  1. Anmodningen om pr√¶judiciel forel√¶ggelse vedr√łrer fortolkningen af artikel 1 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder (herefter “chartret“) og artikel 4 i Europa-Parlamentets og R√•dets Direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).
  2. Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem F, der er nigeriansk statsborger, og Bev√°ndorl√°si √©s √Āllampolg√°rs√°gi Hivatal (den kompetente myndighed i sager om indvandring og statsborgerskab, Ungarn, herefter “BAH”) vedr√łrende afg√łrelsen om at meddele F afslag p√• hans asylans√łgning og konstateringen af, at der ikke var noget til hinder for sidstn√¶vntes udsendelse.
  1. Artikel 8, stk. 1, i den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter “EMRK“), fasts√¶tter:
    “Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.”

EU-retten
Direktiv 2005/85/EF
  1. Artikel 2, litra e), i R√•dets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT 2005, L 326, s. 13) har f√łlgende ordlyd:
    “I dette direktiv forst√•s ved:
    […]

    1. “besluttende myndighed”: enhver domstolslignende eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylans√łgninger, og som er kompetent til at tr√¶ffe afg√łrelse i f√łrste instans i s√•danne sager, jf. dog bilag I.”
  2. Direktivets artikel 4, stk. 1, f√łrste afsnit, bestemmer:
    “Medlemsstaterne udpeger med henblik p√• alle procedurer en besluttende myndighed, der skal v√¶re ansvarlig for en hensigtsm√¶ssig behandling af ans√łgningerne i overensstemmelse med dette direktiv […]”
  3. Nævnte direktivs artikel 8, stk. 2, fastsætter:
    “Medlemsstaterne sikrer, at den besluttende myndigheds afg√łrelser om asylans√łgninger tr√¶ffes efter en passende behandling af ans√łgningerne. […]”
  4. Samme direktivs artikel 13, stk. 3, præciserer:
    “Medlemsstaterne tr√¶ffer de n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at personlige samtaler finder sted under forhold, som giver ans√łgerne mulighed for at give en fyldestg√łrende redeg√łrelse for grundene til deres ans√łgning. Med henblik herp√• skal medlemsstaterne:
    1. sikre, at den person, som skal forest√• samtalen, er tilstr√¶kkelig kompetent til at tage hensyn til de personlige eller generelle omst√¶ndigheder i forbindelse med ans√łgningen, herunder ans√łgerens kulturelle oprindelse eller s√•rbarhed, hvis det er muligt at tage s√•danne hensyn […]”
  5. Artikel 39, stk. 1 og 2, i direktiv 2005/85 har f√łlgende ordlyd:”
    1. Medlemsstaterne sikrer, at asylans√łgere har ret til effektive retsmidler ved en ret i forbindelse med f√łlgende:
      1. en afg√łrelse, der er truffet om deres asylans√łgning [‚Ķ]
        […]
    2. Medlemsstaterne fasts√¶tter tidsfrister eller andre n√łdvendige bestemmelser for ans√łgerens ret til effektive retsmidler som omhandlet i stk. 1.”

  6. 30. betragtning til direktiv 2011/95 er affattet således:
    “Det er ligeledes n√łdvendigt at indf√łre en f√¶lles opfattelse af forf√łlgelsesgrunden “tilh√łrsforhold til en given social gruppe”. Med henblik p√• afgr√¶nsningen af en bestemt social gruppe b√łr der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ans√łgerens k√łn, herunder k√łnsidentitet og seksuel orientering, som kan v√¶re forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. f√łrer til genital leml√¶stelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for s√• vidt som disse faktorer er forbundet med ans√łgerens velbegrundede frygt for forf√łlgelse.”
  7. Direktivets artikel 4 fasts√¶tter:”
    1. Medlemsstaterne kan betragte det som ans√łgerens pligt hurtigst muligt at forel√¶gge alle de elementer, der er n√łdvendige for at underbygge hans ans√łgning om international beskyttelse. Medlemsstaterne har pligt til i samarbejde med ans√łgeren at vurdere de relevante elementer i ans√łgningen.
    2. De i stk. 1 n√¶vnte elementer best√•r af ans√łgerens forklaringer og al anden for ans√łgeren tilg√¶ngelig dokumentation om ans√łgerens alder, baggrund, herunder eventuelle sl√¶gtninges baggrund, identitet, statsborgerskab(er), tidligere opholdssted(er) og land(e), tidligere asylans√łgninger, rejserute, rejsedokumentation samt grundene til, at vedkommende ans√łger om international beskyttelse.
    3. Vurderingen af en ans√łgning om international beskyttelse foretages ud fra det specifikke sagsforhold, og der tages herunder hensyn til:
      1. alle relevante kendsgerninger vedr√łrende hjemlandet p√• det tidspunkt, hvor der tr√¶ffes afg√łrelse om ans√łgningen, herunder hjemlandets love og andre bestemmelser og den m√•de, hvorp√• de anvendes
      2. relevante forklaringer og dokumentation forelagt af ans√łgeren, herunder oplysninger om, hvorvidt ans√łgeren har v√¶ret eller kan blive udsat for forf√łlgelse eller alvorlig overlast
      3. ans√łgerens personlige stilling og forhold, herunder faktorer som baggrund, k√łn og alder, for p√• grundlag af ans√łgerens personlige forhold at vurdere, om de handlinger, som vedkommende har v√¶ret eller kan blive udsat for, kan udg√łre forf√łlgelse eller alvorlig overlast
      4. om ans√łgerens aktiviteter, siden vedkommende forlod hjemlandet, udelukkende eller hovedsagelig har haft til form√•l at skabe de n√łdvendige betingelser for at indgive ans√łgning om international beskyttelse med henblik p√• at vurdere, om disse aktiviteter vil betyde, at vedkommende ved tilbagevenden til hjemlandet kan blive udsat for forf√łlgelse eller alvorlig overlast
      5. om ans√łgeren med rimelighed kan forventes at lade sig beskytte af et andet land, i hvilket vedkommende kunne kr√¶ve statsborgerskab.

      […]

    4. Hvis medlemsstaterne anvender princippet om, at ans√łgeren har pligt til at underbygge sin ans√łgning om international beskyttelse, og hvis der er aspekter af ans√łgerens forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation eller andre beviser, skal disse aspekter ikke bekr√¶ftes, hvis f√łlgende betingelser er opfyldt:
      1. ans√łgeren har oprigtigt bestr√¶bt sig p√• at underbygge sin ans√łgning
      2. alle de relevante elementer, som ans√łgeren r√•der over, er blevet forelagt, og der er givet en tilfredsstillende forklaring p√• eventuelle manglende relevante elementer
      3. ans√łgerens forklaringer anses for sammenh√¶ngende og trov√¶rdige og strider ikke imod tilg√¶ngelige specifikke og generelle oplysninger, der er relevante for ans√łgerens sag
      4. ans√łgeren har indgivet sin ans√łgning om international beskyttelse s√• tidligt som muligt, medmindre vedkommende kan godtg√łre at have haft god grund til ikke at g√łre dette
      5. ans√łgerens almindelige trov√¶rdighed er sl√•et fast.”
  8. Nævnte direktivs artikel 10 bestemmer:
    1. Ved vurderingen af √•rsagerne til forf√łlgelse tager medlemsstaterne hensyn til f√łlgende elementer:
      […]

      1. en gruppe betragtes som udg√łrende en bestemt social gruppe, navnlig n√•r:
        • medlemmerne af den p√•g√¶ldende gruppe har samme medf√łdte karakteristiske tr√¶k eller en f√¶lles baggrund, der ikke kan √¶ndres, eller er f√¶lles om et karakteristisk tr√¶k eller en tro, der er s√• grundl√¶ggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker b√łr tvinges til at give afkald derp√•
        • den p√•g√¶ldende gruppe har en s√¶rskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som v√¶rende anderledes af det omgivende samfund.

        Afh√¶ngigt af omst√¶ndighederne i hjemlandet kan en bestemt social gruppe omfatte en gruppe, hvis f√¶lles karakteristiske tr√¶k er seksuel orientering. Seksuel orientering kan ikke forst√•s s√•ledes, at det omfatter handlinger, der betragtes som kriminelle i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. […]

      […]

    2. Ved vurdering af, om en ans√łger har en velbegrundet frygt for forf√łlgelse, er det irrelevant, om ans√łgeren faktisk har de racem√¶ssige, religi√łse, nationale, sociale eller politiske karakteristiske tr√¶k, der f√łrer til forf√łlgelse, hvis et s√•dant karakteristisk tr√¶k till√¶gges den p√•g√¶ldende af den akt√łr, der st√•r bag forf√łlgelsen.”
  9. Samme direktivs artikel 39, stk. 1, f√łrste afsnit, pr√¶ciserer:
    “Medlemsstaterne s√¶tter de n√łdvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, 2, 4, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35 senest den 21. december 2013. De underretter straks Kommissionen herom.”
  10. Artikel 40, stk. 1, i direktiv 2011/95 har f√łlgende ordlyd:
    “Direktiv 2004/83/EF oph√¶ves for de medlemsstater, for hvilke n√¶rv√¶rende direktiv er bindende, med virkning fra den 21. december 2013 […]”

    Direktiv 2013/32/EU
  11. Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60) bestemmer:
    “Medlemsstaterne udpeger med henblik p√• alle procedurer en besluttende myndighed, der skal v√¶re ansvarlig for en hensigtsm√¶ssig behandling af ans√łgningerne i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at en s√•dan myndighed r√•der over de forn√łdne midler, herunder et tilstr√¶kkeligt antal kompetente ansatte, til at varetage sine opgaver i overensstemmelse med direktivet.”
  12. Direktivets artikel 10, stk. 3, fastsætter:
    “Medlemsstaterne sikrer, at den besluttende myndigheds afg√łrelser om ans√łgninger om international beskyttelse tr√¶ffes efter en passende behandling af ans√łgningerne. Til det form√•l sikrer medlemsstaterne:
    […]

    1. at det personale, der behandler ans√łgningerne og tr√¶ffer afg√łrelser, altid har mulighed for at s√łge n√łdvendig r√•dgivning fra eksperter om s√¶rlige sp√łrgsm√•l, f.eks. af l√¶gelig art eller vedr√łrende kultur, b√łrn eller k√łn.”
  13. Nævnte direktivs artikel 15, stk. 3, præciserer:
    “Medlemsstaterne tr√¶ffer de n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at personlige samtaler finder sted under forhold, som giver ans√łgerne mulighed for at give en fyldestg√łrende redeg√łrelse for grundene til deres ans√łgning. Med henblik herp√• skal medlemsstaterne:

    1. sikre, at den person, som skal forest√• samtalen, er kompetent til at tage hensyn til de personlige og generelle omst√¶ndigheder i forbindelse med ans√łgningen, herunder ans√łgerens kulturelle oprindelse, k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet eller s√•rbarhed

    […]”

  14. Samme direktivs artikel 46, stk. 1 og 4, har f√łlgende ordlyd: ”
    1. Medlemsstaterne sikrer, at ans√łgere har ret til effektive retsmidler ved en domstol eller et domstolslignende organ i forbindelse med f√łlgende:
      1. en afg√łrelse, der er truffet om deres ans√łgning om international beskyttelse, herunder en afg√łrelse:
        1. om at betragte en ans√łgning som grundl√łs hvad ang√•r flygtningestatus og/eller subsidi√¶r beskyttelsesstatus

        […]

    2. Medlemsstaterne fasts√¶tter rimelige tidsfrister og andre n√łdvendige bestemmelser[,] for at ans√łgeren kan ud√łve sin [ret] til et effektivt retsmiddel som omhandlet i stk. 1. […]

    […]”

  15. Artikel 51, stk. 1, i direktiv 2013/32 fastsætter:
    “Medlemsstaterne s√¶tter de n√łdvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1-30, artikel 31, stk. 1 og 2 og stk. 6-9, artikel 32-46, artikel 49 og 50 og bilag I senest den 20. juli 2015. De underretter straks Kommissionen herom.”
  16. Direktivets artikel 52, stk. 1, er affattet således:
    “Medlemsstaterne anvender de i artikel 51, stk. 1, omhandlede love og administrative bestemmelser i forbindelse med ans√łgninger om international beskyttelse, der er indgivet, og i forbindelse med procedurer for fratagelse af international beskyttelse, der er indledt efter den 20. juli 2015 eller en tidligere dato. Ans√łgninger, der er indgivet inden den 20. juli 2015, og procedurer for fratagelse af flygtningestatus, der er indledt inden denne dato, er omfattet af love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv 2005/85/EF.”

    Tvisten i hovedsagen og de pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
  17. F indgav i l√łbet af april 2015 en asylans√łgning til de ungarske myndigheder.
  18. Til st√łtte for denne ans√łgning gjorde han ved den f√łrste samtale, der blev gennemf√łrt af BAH, g√¶ldende, at han n√¶rede begrundet frygt for forf√łlgelse i sit oprindelsesland, fordi han var homoseksuel.
  19. Ved afg√łrelse af 1. oktober 2015 meddelte BAH afslag p√• F’s ans√łgning. I denne henseende fastslog BAH, at der i F’s forklaringer ikke var nogen grundl√¶ggende selvmodsigelser. Hans manglende trov√¶rdighed blev imidlertid konkluderet p√• grundlag af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog. Denne sagkyndige erkl√¶ring var udarbejdet p√• grundlag af en unders√łgelse og personlighedstests, nemlig “Draw-a-Person-in-the-Rain”-testen samt rorschachtesten og szonditesten, og det konkluderedes deri, at testresultaterne ikke underbyggede F’s udsagn om hans seksuelle orientering.
  20. F har anlagt sag til pr√łvelse af BAH’s afg√łrelse for den forel√¶ggende ret, idet han bl.a. har anf√łrt, at de psykologiske unders√łgelser, som han blev underkastet, var en alvorlig kr√¶nkelse af hans grundl√¶ggende rettigheder og ikke gjorde det muligt at vurdere sandsynligheden for hans seksuelle orientering.
  21. Den forel√¶ggende ret har anf√łrt, at sags√łgeren i hovedsagen ikke konkret har kunnet anf√łre, hvorledes disse unders√łgelser har kr√¶nket de grundl√¶ggende rettigheder, der er sikret ved chartret. Den forel√¶ggende ret har desuden anf√łrt, at F har erkl√¶ret, at han hverken var udsat for fysiske unders√łgelser, eller at han var blevet forevist fotografier eller film med pornografisk indhold.
  22. Efter en bevisoptagelse foranstaltet af den forel√¶ggende ret udarbejdede Igazs√°g√ľgyi Szak√©rt?i √©s Kutat√≥ Int√©zet (institut for retsmedicinske sagkyndige og efterforskere, Ungarn) en sagkyndig erkl√¶ring, hvoraf fremg√•r, at de metoder, der blev anvendt under asylsagsbehandlingen, ikke kr√¶nkede den menneskelige v√¶rdighed, og at de, kombineret med en “passende unders√łgelse”, er egnet til at beskrive en persons seksuelle orientering og eventuelt at rejse tvivl om, hvorvidt en persons angivelser herom er velbegrundede. Den forel√¶ggende ret har pr√¶ciseret, at den anser sig for bundet af konklusionerne i denne sagkyndige erkl√¶ring.
  23. P√• denne baggrund har Szegedi K√∂zigazgat√°si √©s Munka√ľgyi B√≠r√≥s√°g (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn) besluttet at uds√¶tte sagen og forel√¶gge Domstolen f√łlgende pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l: ”
    1. Skal artikel 4 i direktiv 2011/95[‚Ķ], sammenholdt med artikel 1 i [chartret], fortolkes s√•ledes, at den ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylans√łgere, der tilh√łrer gruppen af lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI), indhentes og vurderes en sagkyndig erkl√¶ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret p√• projektive personlighedstests, n√•r der i forbindelse med udarbejdelsen af erkl√¶ringen hverken stilles sp√łrgsm√•l vedr√łrende asylans√łgerens seksuelle vaner eller foretages en fysisk unders√łgelse af vedkommende?
    2. I tilf√¶lde af, at den i det f√łrste sp√łrgsm√•l n√¶vnte sagkyndige erkl√¶ring ikke kan anvendes som bevis, skal artikel 4 i direktiv 2011/95[‚Ķ], sammenholdt med artikel 1 i [chartret], da fortolkes s√•ledes, at – i de tilf√¶lde, hvor asylans√łgningen baseres p√• forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering – hverken de nationale administrative myndigheder eller domstolene har mulighed for ved hj√¶lp af sagkyndige metoder at unders√łge sandf√¶rdigheden af asylans√łgerens udtalelser, uanset disse metoders n√¶rmere kendetegn?”

    Om de pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
    Det andet sp√łrgsm√•l
  24. Med det andet sp√łrgsm√•l, der skal behandles f√łrst, √łnsker den forel√¶ggende ret n√¶rmere bestemt oplyst, om artikel 4 i direktiv 2011/95 skal fortolkes s√•ledes, at den er til hinder for, at den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af en ans√łgning om international beskyttelse, eller de retter, for hvilke der er indbragt en sag til pr√łvelse af en afg√łrelse fra denne myndighed, anvender en sagkyndig erkl√¶ring i forbindelse med vurderingen af kendsgerninger og omst√¶ndigheder vedr√łrende en ans√łgers angivelige seksuelle orientering.
  25. Det skal understreges, at en ans√łger om international beskyttelses forklaringer, henset til den s√¶rlige sammenh√¶ng, hvori ans√łgninger om international beskyttelse indskriver sig, kun betragtes som et udgangspunkt for den i artikel 4 i direktiv 2011/95 fastsatte procedure til vurdering af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne (jf. analogt dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 49).
  26. Det f√łlger heraf, at selv om det tilkommer ans√łgeren om international beskyttelse at p√•vise denne orientering, som udg√łr et forhold, der henh√łrer til den p√•g√¶ldendes personlige sf√¶re, kan de ans√łgninger om international beskyttelse, der er begrundet i en frygt for forf√łlgelse p√• grund af n√¶vnte orientering, lige s√• vel som de ans√łgninger, der er baseret p√• andre √•rsager til forf√łlgelse, v√¶re genstand for en vurderingsprocedure som omhandlet i direktivets artikel 4 (jf. analogt dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 52).
  27. I denne henseende bem√¶rkes, at seksuel orientering udg√łr et karakteristisk tr√¶k, der kan godtg√łre en ans√łgers tilh√łrsforhold til en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 2, litra d), i direktiv 2011/95, n√•r personerne i gruppen, hvis medlemmer deler samme seksuelle orientering, opfattes som v√¶rende anderledes af det omgivende samfund (jf. i denne retning dom af 7.11.2013, X m.fl., C-199/12 – C-201/12, EU:C:2013:720, pr√¶mis 46 og 47), hvilket desuden bekr√¶ftes af dette direktivs artikel 10, stk. 1, litra d).
  28. Det f√łlger imidlertid af dette direktivs artikel 10, stk. 2, at det, n√•r medlemsstaterne vurderer, om en ans√łger har en velbegrundet frygt for forf√łlgelse, er irrelevant, om ans√łgeren faktisk har de sociale karakteristiske tr√¶k, der f√łrer til forf√łlgelse, hvis et s√•dant karakteristisk tr√¶k till√¶gges den p√•g√¶ldende af den akt√łr, der st√•r bag forf√łlgelsen.
  29. For at tr√¶ffe afg√łrelse om en ans√łgning om international beskyttelse, der er begrundet i en frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering, er det derfor ikke altid n√łdvendigt at vurdere trov√¶rdigheden af ans√łgerens seksuelle orientering i forbindelse med den vurdering af de kendsgerninger og omst√¶ndigheder, som er fastsat i n√¶vnte direktivs artikel 4.
  30. P√• denne baggrund skal det bem√¶rkes, at artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/95 opregner de omst√¶ndigheder, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved vurderingen af en ans√łgning om international beskyttelse, og at dette direktivs artikel 4, stk. 5, pr√¶ciserer betingelserne for, at en medlemsstat, der anvender princippet om, at ans√łgeren har pligt til at underbygge sin ans√łgning om international beskyttelse, skal anse visse aspekter for ikke at skulle bekr√¶ftes. Blandt disse betingelser er navnlig den kendsgerning, at ans√łgerens forklaringer anses for sammenh√¶ngende og trov√¶rdige og ikke strider imod tilg√¶ngelige specifikke og generelle oplysninger, der er relevante for ans√łgerens sag, og den omst√¶ndighed, at ans√łgerens almindelige trov√¶rdighed er sl√•et fast.
  31. I denne henseende bem√¶rkes, at disse bestemmelser ikke begr√¶nser de midler, som disse myndigheder kan benytte, og navnlig ikke udelukker indhentelse af sagkyndige erkl√¶ringer i forbindelse med vurderingen af kendsgerninger og omst√¶ndigheder med henblik p√• mere pr√¶cist at fastsl√• ans√łgerens reelle behov for international beskyttelse.
  32. I denne forbindelse skal fremgangsm√•den ved en eventuel indhentelse af en sagkyndig erkl√¶ring ikke desto mindre v√¶re i overensstemmelse med de √łvrige EU-retlige bestemmelser, herunder de grundl√¶ggende rettigheder, der sikres i chartret, s√•som retten til respekt for den menneskelige v√¶rdighed i chartrets artikel 1 og retten til respekt for privatliv og familieliv, der er sikret ved chartrets artikel 7 (jf. i denne retning dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 53).
  33. Selv om bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 2011/95 finder anvendelse p√• samtlige ans√łgninger om international beskyttelse uanset de til st√łtte for disse ans√łgninger p√•ber√•bte √•rsager til forf√łlgelse, tilkommer det de kompetente myndigheder under iagttagelse af de ved chartret sikrede rettigheder at tilpasse fremgangsm√•den ved vurderingen af forklaringerne og dokumentationen eller beviserne i forhold til de karakteristika, der er s√¶regne for hver kategori af ans√łgninger om international beskyttelse (jf. analogt dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 54).
  34. Det kan i forbindelse med vurderingen af en ans√łger om international beskyttelses forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering ikke udelukkes, at visse former for sagkyndige unders√łgelser kan vise sig nyttige ved vurderingen af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne, og at de kan indhentes, uden at det indeb√¶rer en kr√¶nkelse af ans√łgerens grundl√¶ggende rettigheder.
  35. Som den franske og den nederlandske regering har fremh√¶vet, kan en sagkyndig erkl√¶ring bl.a. g√łre det muligt at indsamle mere fyldestg√łrende oplysninger om situationen for de personer, der deler en vis seksuel orientering i det tredjeland, hvor ans√łgeren stammer fra.
  36. Artikel 10, stk. 3, litra d), i direktiv 2013/32, der i henhold til direktivets artikel 51, stk. 1, skulle gennemf√łres senest den 20. juli 2015, fasts√¶tter desuden specifikt, at medlemsstaterne sikrer, at det personale, der behandler ans√łgningerne og tr√¶ffer afg√łrelser, altid har mulighed for at s√łge n√łdvendig r√•dgivning fra eksperter om s√¶rlige sp√łrgsm√•l, f.eks. vedr√łrende k√łn, der, som det fremg√•r af 30. betragtning til direktiv 2011/95, d√¶kker hensyntagen til faktorer i forbindelse med k√łnsidentitet og seksuel orientering.
  37. Ikke desto mindre er det for det f√łrste vigtigt at bem√¶rke, at det f√łlger b√•de af artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2005/85 og af artikel 4, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i direktiv 2013/32, at den besluttende myndighed er ansvarlig for at foretage en hensigtsm√¶ssig behandling af ans√łgningerne, hvorefter den tr√¶ffer en afg√łrelse herom. Det tilkommer s√•ledes kun s√•danne myndigheder under domstolskontrol at foretage vurderingen af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne som fastsat i artikel 4 i direktiv 2011/95 (jf. i denne retning dom af 26.2.2015, Shepherd, C-472/13, EU:C:2015:117, pr√¶mis 40).
  38. Det fremg√•r for det andet af dette direktivs artikel 4, at behandlingen af en ans√łgning om international beskyttelse skal indeholde en vurdering ud fra ans√łgningens specifikke sagsforhold, og der tages herunder bl.a. hensyn til alle relevante kendsgerninger vedr√łrende hjemlandet p√• det tidspunkt, hvor der tr√¶ffes afg√łrelse om ans√łgningen, relevante forklaringer og dokumentation forelagt af ans√łgeren samt sidstn√¶vntes personlige stilling og forhold. Den kompetente myndighed skal i givet fald ogs√• tage forklaringerne fremlagt med hensyn til manglen p√• beviser og ans√łgerens generelle trov√¶rdighed i betragtning (jf. analogt dom af 26.2.2015, Shepherd, C-472/13, EU:C:2015:117, pr√¶mis 26, og af 9.2.2017, M, C-560/14, EU:C:2017:101, pr√¶mis 36).
  39. Det f√łlger heraf, at den besluttende myndighed ikke kan basere sin afg√łrelse alene p√• konklusionerne i en sagkyndig erkl√¶ring, og at denne myndighed s√• meget desto mere ikke m√• v√¶re bundet af disse konklusioner i forbindelse med vurderingen af en ans√łgers forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering.
  40. Hvad ang√•r muligheden for den ret, for hvilken en sag til pr√łvelse af den besluttende myndigheds afg√łrelse om at meddele afslag p√• en ans√łgning om international beskyttelse er indbragt, for at indhente en sagkyndig erkl√¶ring skal det tilf√łjes, at b√•de artikel 39, stk. 1, i direktiv 2005/85 og artikel 46, stk. 1, i direktiv 2013/32 fasts√¶tter, at ans√łgeren har ret til effektive retsmidler ved en domstol eller et domstolslignende organ i forbindelse med denne afg√łrelse, uden specifikt at afgr√¶nse den bevisoptagelse, som denne ret med rette kan iv√¶rks√¶tte.
  41. Artikel 39, stk. 2, i direktiv 2005/85 og artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32 pr√¶ciserer desuden, at det tilkommer medlemsstaterne at fasts√¶tte de n√łdvendige bestemmelser for, at ans√łgeren kan ud√łve sin ret til effektive retsmidler.
  42. Selv om disse bestemmelser dermed ikke udelukker, at en ret kan indhente en sagkyndig erkl√¶ring med henblik p√• at foretage en effektiv kontrol af den besluttende myndigheds afg√łrelse, m√• den ret, for hvilken sagen er indbragt, henset til dels den s√¶rlige rolle, som s√•danne retter till√¶gges ved artikel 39 i direktiv 2005/85 og ved artikel 46 i direktiv 2013/32, dels til de betragtninger vedr√łrende artikel 4 i direktiv 2011/95, der anf√łrt i n√¶rv√¶rende doms pr√¶mis 41, imidlertid ikke st√łtte deres afg√łrelse alene p√• konklusionerne i en sagkyndig erkl√¶ring og m√• s√• meget desto mere ikke v√¶re bundet af en vurdering i disse konklusioner af en ans√łgers forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering.
  43. Henset til disse elementer skal det andet sp√łrgsm√•l besvares med, at artikel 4 i direktiv 2011/95 skal fortolkes s√•ledes, at den ikke er til hinder for, at den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af en ans√łgning om international beskyttelse, eller de retter, for hvilke der efter omst√¶ndighederne er indbragt en sag til pr√łvelse af en afg√łrelse fra denne myndighed, indhenter en sagkyndig erkl√¶ring i forbindelse med vurderingen af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne vedr√łrende en ans√łgers angivelige seksuelle orientering, for s√• vidt som fremgangsm√•den ved en s√•dan sagkyndig erkl√¶ring er i overensstemmelse med de grundl√¶ggende rettigheder, der er sikret ved chartret, samt at den n√¶vnte myndighed og disse retter ikke st√łtter deres afg√łrelse alene p√• konklusionerne i den sagkyndige erkl√¶ring, og at de ikke er bundet af disse konklusioner i forbindelse med vurderingen af ans√łgerens forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering.

    Det f√łrste sp√łrgsm√•l
  44. Med det f√łrste sp√łrgsm√•l √łnsker den forel√¶ggende ret n√¶rmere bestemt oplyst, om artikel 4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med chartret, skal fortolkes s√•ledes, at den er til hinder for, at der med henblik p√• at vurdere en ans√łger om international beskyttelses reelle seksuelle orientering indhentes og anvendes en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog som den i hovedsagen omhandlede, der har til form√•l p√• grundlag af projektive personlighedstests at give et billede af ans√łgerens seksuelle orientering.
  45. Det f√łlger af besvarelsen af det andet sp√łrgsm√•l og af de betragtninger, der er anf√łrt i n√¶rv√¶rende doms pr√¶mis 35, at selv om artikel 4 i direktiv 2011/95 ikke er til hinder for, at den besluttende myndighed eller de retter, for hvilke der er indbragt en sag til pr√łvelse af en afg√łrelse fra denne myndighed, i en situation som den i hovedsagen omhandlede indhenter en sagkyndig erkl√¶ring, skal fremgangsm√•den ved indhentelsen af en s√•dan sagkyndig erkl√¶ring bl.a. v√¶re i overensstemmelse med de grundl√¶ggende rettigheder, der er sikret ved chartret.
  46. Blandt de grundl√¶ggende rettigheder, der er s√¶rligt relevante i forbindelse med vurderingen af en ans√łger om international beskyttelses forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering, er bl.a. retten til respekt for privatliv og familieliv, der er sikret ved chartrets artikel 7 (jf. i denne retning dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 64).
  47. Artikel 4 i direktiv 2011/95 skal derfor fortolkes i lyset af chartrets artikel 7 (jf. analogt dom af 21.4.2016, Khachab, C-558/14, EU:C:2016:285, præmis 28).
  48. I denne henseende bem√¶rkes, at en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog som den i hovedsagen omhandlede indhentes af den besluttende myndighed i forbindelse med behandlingen af den ans√łgning om international beskyttelse, som den p√•g√¶ldende har indgivet.
  49. Det f√łlger heraf, at denne sagkyndige erkl√¶ring indhentes i en sammenh√¶ng, hvor den person, der opfordres til at lade sig underkaste projektive personlighedstests, befinder sig i en situation, hvor den p√•g√¶ldendes fremtid h√¶nger t√¶t sammen med, hvilken afg√łrelse denne myndighed tr√¶ffer vedr√łrende dennes ans√łgning om international beskyttelse, og hvor en eventuel n√¶gtelse af at lade sig underkaste disse unders√łgelser kan v√¶re et vigtigt element, som n√¶vnte myndighed kan henvise til med henblik p√• at afg√łre, om den p√•g√¶ldende har fremlagt tilstr√¶kkelig dokumentation for ans√łgningen.
  50. Selv i de tilf√¶lde, hvor gennemf√łrelsen af psykologiske unders√łgelser, der ligger til grund for en sagkyndig erkl√¶ring, s√•som den i hovedsagen omhandlede, formelt kr√¶ver den p√•g√¶ldende persons udtrykkelige samtykke, bem√¶rkes s√•ledes, at dette samtykke ikke n√łdvendigvis er frit, da det kr√¶ves afgivet under det pres, der udspringer af de omst√¶ndigheder, som ans√łgeren om international beskyttelse befinder sig under (jf. analogt dom af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 66).
  51. P√• denne baggrund er gennemf√łrelsen og anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog som den i hovedsagen omhandlede, s√•ledes som generaladvokaten har anf√łrt i punkt 43 i forslaget til afg√łrelse, et indgreb i denne persons ret til respekt for privatlivet.
  52. I overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, skal enhver begr√¶nsning i ud√łvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, v√¶re fastlagt i lovgivningen og respektere disses v√¶sentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indf√łres begr√¶nsninger i ud√łvelsen af disse rettigheder og friheder, s√•fremt begr√¶nsningerne er n√łdvendige og faktisk svarer til m√•l af almen interesse, der er anerkendt af Den Europ√¶iske Union, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.
  53. Hvad s√¶rligt ang√•r proportionaliteten af det fastsl√•ede indgreb bem√¶rkes, at det f√łlger af Domstolens faste praksis, at proportionalitetsprincippet indeb√¶rer, at de vedtagne retsakter ikke m√• g√• videre, end hvad der er passende og n√łdvendigt for gennemf√łrelsen af de form√•l, der lovligt tilstr√¶bes med den omhandlede lovgivning, hvorved det foruds√¶ttes, at byrderne herved ikke m√• v√¶re uforholdsm√¶ssige i forhold til de tilsigtede m√•l (jf. i denne retning dom af 10.3.2005, Tempelman og van Schaijk, C-96/03 og C-97/03, EU:C:2005:145, pr√¶mis 47, af 16.7.2015, CHEZ Razpredelenie Bulgaria, C-83/14, EU:C:2015:480, pr√¶mis 123, og af 15.2.2016, N., C-601/15 PPU, EU:C:2016:84, pr√¶mis 54).
  54. Selv om et indgreb i en ans√łgers privatliv kan begrundes i behovet for at indsamle oplysninger, der g√łr det muligt at vurdere dennes reelle behov for international beskyttelse, tilkommer det i denne sammenh√¶ng den besluttende myndighed under domstolskontrol at foretage en vurdering af, om en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog, som den p√•t√¶nker at indhente, eller som den √łnsker at tage hensyn til, er egnet og n√łdvendig for gennemf√łrelsen af dette form√•l.
  55. I denne henseende bem√¶rkes, at en sagkyndig erkl√¶ring som den i hovedsagen omhandlede kun kan anses for egnet, hvis den er baseret p√• tilstr√¶kkeligt p√•lidelige metoder og principper i forhold til de standarder, der er anerkendt af det internationale videnskabelige samfund. Selv om det ikke tilkommer Domstolen at udtale sig om dette sp√łrgsm√•l, der – for s√• vidt som der er tale om en vurdering af de faktiske omst√¶ndigheder – henh√łrer under den forel√¶ggende rets kompetence, skal det i denne sammenh√¶ng bem√¶rkes, at p√•lideligheden af s√•danne sagkyndige udtalelser er blevet st√¶rkt anf√¶gtet af den franske og den nederlandske regering samt af Kommissionen.
  56. Betydningen af en sagkyndig erkl√¶ring som den i hovedsagen omhandlede for ans√łgerens privatliv forekommer under alle omst√¶ndigheder uforholdsm√¶ssig i forhold til det tilsigtede form√•l, eftersom alvoren af det indgreb i retten til respekt for privatlivet, som den indeb√¶rer, ikke kan anses for forholdsm√¶ssig i forhold til den nyttev√¶rdi, som denne eventuelt kunne have for vurderingen af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne som fastsat i artikel 4 i direktiv 2011/95.
  57. For det f√łrste er den indgriben i privatlivet for ans√łgeren om international beskyttelse, som gennemf√łrelsen og anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring som den i hovedsagen omhandlede udg√łr, s√•ledes s√¶rligt alvorlig, henset til dens art og form√•l.
  58. En s√•dan sagkyndig erkl√¶ring foruds√¶tter bl.a., at den p√•g√¶ldende underkaster sig en r√¶kke psykologiske unders√łgelser, der skal fastsl√• et grundl√¶ggende tr√¶k for denne persons identitet, der vedr√łrer den p√•g√¶ldendes personlige sf√¶re, idet det ang√•r intime aspekter af n√¶vnte persons liv (jf. i denne retning dom af 7.11.2013, X m.fl., C-199/12 – C-201/12, EU:C:2013:720, pr√¶mis 46, og af 2.12.2014, A m.fl., C-148/13 – C-150/13, EU:C:2014:2406, pr√¶mis 52 og 69).
  59. Med henblik p√• vurderingen af alvoren af det indgreb, som gennemf√łrelsen og anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog som den i hovedsagen omhandlede udg√łr, skal der desuden tages hensyn til princip 18 i Yogyakartaprincipperne om anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og k√łnsidentitet, som den franske og den nederlandske regering har henvist til, der bl.a. pr√¶ciserer, at ingen kan tvinges til at underg√• nogen former for psykologiske unders√łgelser p√• grund af sin seksuelle orientering eller sin k√łnsidentitet.
  60. Samlet set f√łlger det af disse elementer, at alvoren af det indgreb i privatlivet, som f√łlger af gennemf√łrelsen og anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring som den i hovedsagen omhandlede, g√•r videre end f√łlgerne af, at der foretages en vurdering af de af ans√łgeren om international beskyttelse afgivne forklaringer vedr√łrende frygten for forf√łlgelse p√• grund af dennes seksuelle orientering, eller af, at der indhentes en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog med et andet form√•l end at fastsl√• ans√łgerens seksuelle orientering.
  61. For det andet bemærkes, at en sagkyndig erklæring som den i hovedsagen omhandlede indgår i vurderingen af kendsgerningerne og omstændighederne som fastsat i artikel 4 i direktiv 2011/95.
  62. I denne sammenh√¶ng kan en s√•dan sagkyndig erkl√¶ring ikke anses for at v√¶re uomg√¶ngeligt n√łdvendig for at vurdere trov√¶rdigheden af en ans√łger om international beskyttelses forklaringer om hans eller hendes seksuelle orientering med henblik p√• at tr√¶ffe afg√łrelse om en ans√łgning om international beskyttelse, der er begrundet med en frygt for forf√łlgelse p√• grund af denne orientering.
  63. Dels kan den besluttende myndigheds gennemf√łrelse af en personlig samtale bidrage til vurderingen af disse forklaringer, for s√• vidt som b√•de artikel 13, stk. 3, litra a), i direktiv 2005/85 og artikel 15, stk. 3, litra a), i direktiv 2013/32 fasts√¶tter, at medlemsstaterne skal sikre, at den person, som skal forest√• samtalen, er kompetent til at tage hensyn til de personlige omst√¶ndigheder i forbindelse med ans√łgningen, idet denne situation bl.a. omfatter ans√łgerens seksuelle orientering.
  64. Mere generelt f√łlger det af dette direktivs artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne har pligt til at sikre, at den besluttende myndighed r√•der over de forn√łdne midler, herunder et tilstr√¶kkeligt antal kompetente ansatte, til at varetage sine opgaver. Det f√łlger heraf, at denne myndigheds ansatte bl.a. skal besidde tilstr√¶kkelige kompetencer for at vurdere de ans√łgninger om international beskyttelse, der er begrundet med en frygt for forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering.
  65. Dels f√łlger det af artikel 4, stk. 5, i direktiv 2011/95, at hvis medlemsstaterne anvender princippet om, at ans√łgeren har pligt til at underbygge sin ans√łgning om international beskyttelse, skal de aspekter af ans√łgerens forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation eller andre beviser, ikke bekr√¶ftes, hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, idet disse betingelser bl.a. henviser til, at forklaringerne er sammenh√¶ngende og trov√¶rdige og p√• ingen m√•de vedr√łrer gennemf√łrelsen eller anvendelsen af en sagkyndig erkl√¶ring.
  66. Selv hvis det antages, at en sagkyndig erkl√¶ring, der er baseret p√• projektive personlighedstests, s√•som den i hovedsagen omhandlede, kunne bidrage til, med en vis p√•lidelighed, at fastsl√• den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering, fremg√•r det desuden af den forel√¶ggende rets oplysninger, at konklusionerne i en s√•dan sagkyndig erkl√¶ring kun ville kunne give et billede af denne seksuelle orientering. Dermed er disse konklusioner under alle omst√¶ndigheder forbundet med en vis un√łjagtighed og har s√•ledes kun begr√¶nset interesse for vurderingen af en ans√łger om international beskyttelses forklaringer, s√¶rligt n√•r disse forklaringer som de i hovedsagen omhandlede ikke er selvmodsigende.
  67. Under disse omst√¶ndigheder er det med henblik p√• at besvare det f√łrste sp√łrgsm√•l ikke n√łdvendigt ogs√• at fortolke artikel 4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med chartrets artikel 1.
  68. Det f√łlger af det ovenst√•ende, at det f√łrste sp√łrgsm√•l skal besvares med, at artikel 4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med chartrets artikel 7, skal fortolkes s√•ledes, at den er til hinder for, at der med henblik p√• at vurdere en ans√łger om international beskyttelses reelle seksuelle orientering indhentes og anvendes en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog, s√•som den i hovedsagen omhandlede, der har til form√•l p√• grundlag af projektive personlighedstests at give et billede af ans√łgerens seksuelle orientering.

    Sagsomkostninger
  69. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udg√łr et led i den sag, der verserer for den forel√¶ggende ret, tilkommer det denne at tr√¶ffe afg√łrelse om sagsomkostningerne. Bortset fra n√¶vnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indl√¶g for Domstolen, ikke erstattes.
    [Til indhold] På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
    1. Artikel 4 i Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse skal fortolkes s√•ledes, at den ikke er til hinder for, at den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af en ans√łgning om international beskyttelse, eller de retter, for hvilke der efter omst√¶ndighederne er indbragt en sag til pr√łvelse af en afg√łrelse fra denne myndighed, indhenter en sagkyndig erkl√¶ring i forbindelse med vurderingen af kendsgerningerne og omst√¶ndighederne vedr√łrende en ans√łgers angivelige seksuelle orientering, for s√• vidt som fremgangsm√•den ved en s√•dan sagkyndig erkl√¶ring er i overensstemmelse med de grundl√¶ggende rettigheder, der er sikret ved Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder, samt at den n√¶vnte myndighed og disse retter ikke st√łtter deres afg√łrelse alene p√• konklusionerne i den sagkyndige erkl√¶ring, og at de ikke er bundet af disse konklusioner i forbindelse med vurderingen af ans√łgerens forklaringer vedr√łrende dennes seksuelle orientering.
    2. Artikel 4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med artikel 7 i chartret om grundl√¶ggende rettigheder, skal fortolkes s√•ledes, at den er til hinder for, at der med henblik p√• at vurdere en ans√łger om international beskyttelses reelle seksuelle orientering indhentes og anvendes en sagkyndig erkl√¶ring fra en psykolog, s√•som den i hovedsagen omhandlede, der har til form√•l p√• grundlag af projektive personlighedstests at give et billede af ans√łgerens seksuelle orientering.

Underskrifter

* * *
Domstolens dom den 25. januar 2018 hos InfoCuria.

* * *
InfoCurias journal vedr√łrende sagen.