Hadforbrydelser i 2020. Rigspolitiets årsrapport af november 2021.

Vist 0 gange.

Hadforbrydelser i 2020
Hadforbrydelser i 2020
Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er siden √•rsrapporten for 2015 selvst√¶ndigt registreret. I denne √•rsrapport har NFC i vid udstr√¶kning fulgt anbefalingerne om betegnelser fra LGBT Danmark i foreningens skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under foreningens efterf√łlgende m√łde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er imidlertid stadig i √•r registreret som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“.

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2020
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), november 2021

Denne rapport udg√łr Rigspolitiets afrapportering vedr√łrende hadforbrydelser i 2020. √Örsrapportens datamateriale best√•r af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det. Form√•let med moniteringsordningen er at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v.

√Örsrapporten viser f√łlgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2020:
  • I 2020 registrerede politiet 635 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
  • Antallet af registrerede hadforbrydelsessager er steget med 66 sager svarende til 12 % fra 2019 til 2020.
  • Der har i 2020 v√¶ret en r√¶kke hadforbrydelsessager, hvor COVID-19 har spillet en rolle. Da virus udspringer fra Kina, har man i visse lande konstateret en stigning i hadforbrydelser rettet mod personer med √łstasiatisk baggrund. I Danmark er der i de COVID-19-relaterede sager kun registreret meget f√• sager rettet mod personer med √łstasiatisk baggrund.
  • Hadforbrydelserne i 2020 fandt s√¶rligt sted inden for kriminalitetstyperne hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b), h√¶rv√¶rk, vold og trusl
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2020 (360 sager). Herefter fulgte religi√łst motiverede hadforbrydelser (194 sager) og Seksuelt orienterede hadforbrydelser (79 sager).
  • 43 % (272 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2020 fandt sted p√• offentligt tilg√¶ngelige steder.
  • 26 % (164 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2020 fandt sted p√• internettet (s√¶rligt p√• de sociale medier).
  • Ud af de 635 hadforbrydelsessager er der (p√• tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst 155 sigtelser i 141 sager mod i alt 118 personer. Der er rejst flest sigtelser for hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b) og vold
  • I de 635 hadforbrydelsessager er der registreret 379 forurettede.

Hadforbrydelser i perioden 2017- 2020 fordelt på motivkategorier (jf. tabel 3)

Motiv Underkategori 2017 2018 2019 2020
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56 52 92 115
Race/hudfarve 103 155 144 142
Øvrige racistisk motiveret 64 53 76 103
I alt 223 260 312 360
Religi√łst motiveret Islam 67 63 109 87
J√łdedom 38 26 51 79
Kristendom 30 14 8 25
√ėvrige trossamfund og menigheder 7 9 12 2
Hinduisme 0 0 0 1
Buddhisme 0 0 0 0
I alt 142 112 180 194
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 68 62 64 63
Transvestisme/Transk√łnnethed[1] 13 10 7 15
Seksualitet i √łvrigt 0 2 5 1
I alt 81 74 76 79
Ikke muligt at specificere motiv[2] I alt 0 3 1 2
Alle motivkategorier 448 449 569 635

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Samlet viser √•rsrapporten, at politiet i 2020 har behandlet 635 sager om hadforbrydelser motiveret af en r√¶kke forskellige forhold, hvilket bekr√¶fter, at der er borgere i samfundet, som p√• baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk[3] kan betragtes som udsatte for diskriminerende strafbare handlinger.

Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2020 udg√łr den sjette √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser offentliggjort af Rigspolitiet. I de tidligere √•rsrapporter er der indg√•et data fra 2015 og frem.
For at sikre sammenlignelige data vil der i denne √•rsrapport kun blive inddraget data for de seneste fire √•r (2017-2020). Det skyldes, at moniteringsordningen blev justeret i 2017, og data over omfanget af hadforbrydelser fra 2015 og 2016 ikke er sammenlignelige med opg√łrelsen fra de senere √•r (2017-2020).

Alle Rigspolitiets √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser kan findes p√• politiets hjemmeside (politi.dk).

Politiet udbyder et efter- og videreuddannelsestilbud til politikredsenes medarbejdere med det formål at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering og behandling af hadforbrydelserr. Politiet har revideret og styrket indholdet af uddannelsen, og den reviderede uddannelse vil blive udbudt fra og med 2022.

Politiet fortsætter endvidere den allerede iværksatte dialog med en række væsentlige interessenter på området. Denne indsats har blandt andet til formål at skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper med henblik på at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Læsevejledning
Årsrapporten kan som læses som en sammenhængende rapport, men afsnit 4 og 5, som indeholder alle data fra 2020, kan også med fordel anvendes som opslagsværk.

[Til indhold] 1. Indledning
Denne rapport er Rigspolitiets sjette √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesomr√•det fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Form√•let med √•rsrapporten er at g√łre viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark tilg√¶ngelig for offentligheden. Herudover skitseres kort politiets indsats p√• hadforbrydelsesomr√•det.

Grundet en √¶ndring i Rigspolitiets moniteringspraksis er data fra √•rsrapporterne vedr√łrende hadforbrydelser i √•rene 2017, 2018, 2019 og 2020 ikke direkte sammenlignelige med Rigspolitiets tidligere √•rsrapporter for 2015 og 2016 (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag). Data fra Rigspolitiets √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017-2020 er sammenlignelige, da data i denne √•rr√¶kke er indsamlet p√• baggrund af samme moniteringspraksis.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet ‚Äď dvs. at en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfattelse af forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse best√•r s√•ledes af to elementer: En strafbar handling, samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udv√¶lgelseselement (et s√•kaldt hadmotiv) til grund for den strafbare handling. Hadforbrydelser ses typisk i sager vedr√łrende trusler, vold eller h√¶rv√¶rk, men et hadmotiv kan ogs√• forekomme ved andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer) eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv (racediskriminationsloven, der bl.a. kriminaliserer nægtelse af adgang til diskoteker på baggrund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering).

Endvidere kan det ved straffelovsovertr√¶delser (f.eks. vold, trusler eller h√¶rv√¶rk) og s√¶rlovsovertr√¶delser (f.eks. overtr√¶delse af ordensbekendtg√łrelsen) v√¶re relevant at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6 (strafsk√¶rpelsesgrund), s√•fremt den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Fra den 1. maj 2021 blev det endvidere gjort til en strafsk√¶rpelsesgrund, hvis den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres handicap. Da denne lov√¶ndring f√łrst tr√•dte i kraft i 2021, har √¶ndringen ikke betydning for denne √•rsrapport.

Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside (Rigsadvokaten 2021).

Politiet har et s√¶rligt fokus p√• at identificere, registrere og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser i s√¶rlig grad kan have en skadelig effekt for den forurettede, og dels at hadforbrydelser kan have en skadelig effekt for hele den gruppe som den forurettede tilh√łrer eller opfattes at tilh√łre, da gerningspersonen med sin forbrydelse sender et symbolsk signal om denne gruppes s√•rbarhed, mindrev√¶rd og manglende ret til anerkendelse.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede i 2015 en moniteringsordning p√• hadforbrydelsesomr√•det for at styrke politiets indsats p√• omr√•det gennem indsamling af viden. Ordningen har til form√•l at styrke registreringen af hadforbrydelser, s√•ledes at der skabes et retvisende billede af antallet af politianmeldte hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det anvendes samtidig til at sikre kvalitet i politiets registrering og sikre fokus p√• behandlingen af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indeb√¶rer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en r√¶kke s√łgen√łgler, som g√łr det muligt for politiet at anf√łre, n√•r der sk√łnnes at v√¶re et muligt hadmotiv i den p√•g√¶ldende sag. S√łgen√łglerne for hadforbrydelser p√•f√łres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det strafbare forholds motiv har v√¶ret gerningspersonens opfattelse af forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk.

S√łgen√łglen kan p√•f√łres ved sagens oprettelse, f.eks. n√•r der indgiver en anmeldelse til politiet om en hadforbrydelse. S√łgen√łglen kan ogs√• tilknyttes sagen efterf√łlgende, hvilket f.eks. kan v√¶re relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at et strafbart forhold, der i f√łrste omgang ikke har v√¶ret anset for en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det. P√• samme m√•de kan s√łgen√łglerne ogs√• fjernes i forbindelse med politiets arbejde med sagen, hvis d√©t, man i f√łrste omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at v√¶re det.

Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne kan der efterf√łlgende foretages specifikke dataudtr√¶k for denne sagstype p√• tv√¶rs af forskellige kriminalitetstyper som f.eks. vold, trusler og h√¶rv√¶rk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Her oprettes anmeldelsen som en straffesag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er beg√•et, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som h√¶ndelser eller undtagelsesvist og midlertidigt som unders√łgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedr√łrer et strafbart forhold, eller der er tvivl om gerningsindholdet. H√¶ndelserne og unders√łgelsessagerne skal efterf√łlgende konverteres til straffesager, hvis efterforskningen giver anledning hertil.
B√•de straffesager, h√¶ndelser og unders√łgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via s√łgen√łglerne.

Som det fremg√•r af figur 1, sondres der i moniteringen af hadforbrydelser mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiveret, religi√łst motiveret og seksuelt orienteret. Herudover arbejdes der med en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Homoseksualitet Seksuelt orienteret Hadforbrydelser Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
√ėvrige racistisk motiveret
Transvestisme Religi√łst motiveret Kristendom
J√łdedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
√ėvrige trossamfund og menigheder
Seksualitet i √łvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ‚ÄĚSeksuelt orienterede hadforbrydelser‚ÄĚ henviser til de hadforbrydelser, der er motiveret af had mod andres seksuelle orientering. Kategorien omfatter b√•de hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle og biseksuelle) og personer med en bestemt k√łnsidentitet eller et bestemt k√łnsudtryk (f.eks. transk√łnnede og transvestitter)[4].

For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afg√łrende, at politiet er opm√¶rksom p√•, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afg√łrende, at sagerne registreres korrekt, s√• datakvaliteten sikres til brug for bl.a. analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelser, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet udsendte derfor i 2015, som led i implementeringen af moniteringsordningen, en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med s√łgen√łgler p√• hadforbrydelsesomr√•det.

P√• trods af, at der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager p√•f√łres en s√łgen√łgle. Rigspolitiet foretager derfor en l√łbende vurdering af moniteringsordningen med henblik p√• at kunne foretage √¶ndringer i denne, hvis det viser sig n√łdvendigt. I afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag beskrives bl.a. en s√•dan √¶ndring, som blev foretaget med virkning fra 2017.

[Til indhold] 3. √Örsrapportens datagrundlag
Datamateriale
√Örsrapporten baserer sig p√• sagsoplysninger indhentet ved datatr√¶k fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter b√•de sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager, som politiet har indledt unders√łgelse af p√• eget initiativ. Datatr√¶kkene er foretaget l√łbende. Der er tale om dynamiske data forst√•et p√• den m√•de, at alle sager ikke n√łdvendigvis har v√¶ret f√¶rdigbehandlede p√• tidspunktet for datatr√¶kket, og at der derfor kan v√¶re sket √¶ndringer efterf√łlgende[5. Med henblik p√• at frems√łge de sager, der p√• tidspunktet for datatr√¶kket ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle, foretager Rigspolitiet ogs√• en s√łgning p√• en r√¶kke generelle s√łgeord relateret til hadforbrydelsesomr√•det i resum√©feltet (fritekstfelt i politiets sagsstyringssystem) samt en s√łgning p√• alle sager vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis
Ultimo 2017 blev Rigspolitiet opm√¶rksom p√• et antal sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelsessager, men som ikke var p√•f√łrt en hadforbrydelsess√łgen√łgle, og som ikke kunne frems√łges ved brug af de ovenfor omtalte generelle s√łgeord. Rigspolitiet besluttede derfor at udvide moniteringen med en r√¶kke supplerende specifikke s√łgeord. Med henblik p√• at sikre et s√• retvisende datas√¶t for 2017 som muligt, blev der derfor foretaget en s√łgning p√• disse specifikke s√łgeord for hele 2017, hvilket bet√łd, at det samlede antal hadforbrydelser for 2017, som blev inkluderet i datas√¶ttet, blev for√łget. Denne nye moniteringspraksis anvendes fortsat. Dette indeb√¶rer, at datagrundlaget vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017, 2018, 2019 og 2020 ikke er direkte sammenligneligt med de foreg√•ende √•r (2015 og 2016).

For at underst√łtte en ensartet og √łget anvendelse af s√łgen√łgler p√• hadforbrydelsesomr√•det, foretager Rigspolitiet en s√¶rskilt controlling af hadforbrydelsesomr√•det[6.

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager
Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne, s√łgningerne i resum√©feltet samt frems√łgningen af alle straffelovens ¬ß 266 b-sager og sager vedr. racediskriminationsloven, identificerer Rigspolitiet m√•nedligt et antal sager. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet gennemg√•et hver enkelt sag og foretaget en konkret vurdering af, om sagen b√łr kategoriseres som en hadforbrydelse. Hadmotivet er i mange tilf√¶lde identificeret ved, at gerningspersonen har fremsat mundtlige eller skriftlige ytringer, men der forekommer ogs√• sager, hvor der ikke foreligger en mundtlig eller skriftlig ytring. Der er derfor ogs√• taget h√łjde for, om for eksempel gerningsstedet eller gerningstidspunktet kan indikere et hadmotiv[7].

Vurderingen af, om der foreligger et hadmotiv i de enkelte sager, tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedr√łrende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedr√łrende hadforbrydelser (Rigsadvokaten 2021) som indeholder eksempler p√• indikationer for tilstedev√¶relsen af et hadmotiv i en given sag[8]. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af sagen, tilstedev√¶relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedev√¶relsen eller frav√¶ret af et hadmotiv. Rigspolitiet arbejder ud fra et s√•kaldt tvivls- eller forsigtighedsprincip, der indeb√¶rer, at alle sager, hvor der foreligger en indikation af, at der kan ligge et hadmotiv bag det strafbare forhold, medtages i moniteringen. Det vil sige, at der i forbindelse med moniteringen ikke tages h√łjde for, om det foreliggende bevismateriale i de enkelte sager er tilstr√¶kkeligt til at kunne f√łre til sigelse, tiltale eller domf√¶ldelse.

Det er vigtigt at n√¶vne, at Rigspolitiets opg√łrelse af hadforbrydelser er baseret p√• sager, der er anmeldt til politiet eller p√• anden vis kommet til politiets kendskab. Rigspolitiet er opm√¶rksom p√•, at der p√• hadforbrydelsesomr√•det findes et betydeligt m√łrketal ‚Äď alts√• et antal sager, der ikke kommer til politiets kendskab gennem anmeldelse eller p√• anden vis. Der kan l√¶ses mere om m√łrketallet i afsnit 6 vedr√łrende Justitsministeriets offerunders√łgelse.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2020
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2020 identificeret i alt 635 sager, der efter Rigspolitiets opfattelse kan kategoriseres som hadforbrydelser, og der er hermed tale om en mindre stigning i antallet af registrerede hadforbrydelsessager fra 2019 til 2020. Antallet af registrerede hadforbrydelsessager er således steget med 66 sager svarende til en stigning på 12 % fra 2019 til 2020. Dette skyldes bl.a., at der er sket en stigning i antallet af sager, der er foregået på internettet og i sager, der er relateret til aktiviteter fra en enkelt bevægelse.

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 635 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Figur 2: Registrerede hadforbrydelser i 2017, 2018, 2019 og 2020 fordelt på politikreds

Hadforbrydelser i 2020 fordelt på politikredse
Hadforbrydelser i 2020 fordelt på politikredse

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

De fleste sager er lokaliseret i K√łbenhavns politikreds, hvor 134 sager ‚Äď svarende til 21 % af alle sager er registreret. Politikredsen (eksl. Bornholm) med den st√łrste procentvise √¶ndring i antallet af sager fra 2019 til 2020 er Nordsj√¶llands politikreds, hvor der er sket en stigning p√• 44 % (27 sager) i antallet af hadforbrydelsessager. Der er sket en stigning i antallet af sager i hovedparten af politikredsene, mens der i tre politikredse er sket et fald i antallet af sager.

[Til indhold] 4.3 Fordeling på måneder
Figur 3 viser, hvordan de 635 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på årets 12 måneder.

Figur 3: Registrerede hadforbrydelser i 2020 fordelt på måneder

Hadforbrydelser i 2020 fordelt på måneder
Hadforbrydelser i 2020 fordelt på måneder

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitie

Figuren viser, at de 635 registrerede hadforbrydelsessager i 2020 er relativt j√¶vnt fordelt hen over √•rets m√•neder. Fordelt p√• kvartaler blev den st√łrste andel hadforbrydelsessager registreret i fjerde kvartal med 28 % af det samlede antal sager (svarende til 141 sager)[9].

Fordelingen af sager hen over de 12 måneder varierer ofte for år til år afhængigt af forskellige specifikke hændelser. Der har således tidligere kunne ses en markant vækst i sager i forlængelse af internationale terrorhandlinger eller i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten.

I 2020 er juni den m√•ned, hvor der registreret flest hadforbrydelser ‚Äď 77 sager ‚Äď svarende til 12 % af alle sager i 2020. Dette beror is√¶r p√• mange racistisk motiverede sager (48 sager), der har fundet sted i k√łlvandet p√• bl.a. Black Lives Matter-bev√¶gelsens aktiviteter i juni 2020.

[Til indhold] 4.4 Kriminalitetstype
Datamaterialet indeholder 321 hadforbrydelsessager, der er registreret som unders√łgelser eller h√¶ndelser, hvilket f.eks. kan h√¶nge sammen med, at der p√• tidspunktet for registrering har v√¶ret tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen skulle kategoriseres under. Som tidligere n√¶vnt kan sagerne dog efterf√łlgende v√¶re blevet konverteret til straffesager. De 321 er opgjort p√• unders√łgelses- eller h√¶ndelsessager i tabel 1.

Tabel 1: Hadforbrydelser i 2017, 2018, 2019 og 2020 registreret som h√¶ndelser eller unders√łgelser

Registrering 2017 2018 2019 2020
Unders√łgelser 58 46 74 67
Hændelser 156 179 214 254
I alt 214 225 255 321
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

I 2020 udgjorde hadforbrydelser registreret som unders√łgelser og h√¶ndelser 51 % af det samlede antal sager, i 2019 udgjorde de ligeledes 51 %, i 2018 udgjorde de 50 % og i 2017 udgjorde de 48 %.

De resterende 314 hadforbrydelsessager fra 2020 er oprettet som straffesager. Tabel 2 viser, hvordan de 314 hadforbrydelsessager , der er oprettet som straffesager, fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2017, 2018, 2019 og 2020 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype 2017 2018 2019 2020
Vold 60 49 56 43
Hærværk 50 18 32 52
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 48 68 100 122
Trusler 23 34 46 45
R√łveri 5 2 3 1
Indbrud 2 0 0 0
Tyveri 2 0 0 3
Andre strafbare forhold[10] 42 53 44 48
I alt 232 224 281 314
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

Opg√łrelsen viser, at hadefulde ytringer bortset fra 2017 har udgjort den st√łrste sagskategori. I 2020 er der 122 sager i kategorien hadefulde ytringer svarende til 39 % af straffesagerne. Andelen af sager om hadefulde ytringer udgjorde i 2019 36 % af det samlede antal sager. I 2018 udgjorde de 30 %, og i 2017 udgjorde de 20 %[11]. Der er s√•ledes en tendens til, at hadefulde ytringer udg√łr en st√łrre andel af de hadforbrydelsessager, der er registeret som straffesager.

Antallet af registrerede hadforbrydelsessager vedr√łrende h√¶rv√¶rk er steget med 20 sager, svarende til en stigning p√• 63 %, og h√¶rv√¶rk er dermed den kriminalitetstype, der procentvist er steget mest mellem 2019 og 2020. Antallet af sager vedr√łrende vold er faldet med 13 sager, svarende til et procentvist fald p√• 23 %. Dette fald skal ses i lyset af det generelle fald, der har v√¶ret i den anmeldte voldskriminalitet under Covid-19-pandemien (Ejrn√¶s m.fl. 2021).

Som det fremg√•r af figur 4 nedenfor, er de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager den motivkategori, hvor sagerne oftest omhandler vold, hvilket er tilf√¶ldet i 13 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2020 (10 ud af 79 sager), mens vold til sammenligning udg√łr 9 % af de racistisk motiverede hadforbrydelsessager (32 ud af 360 sager) og under 1 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (1 ud af 194 sager). At andelen af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager omhandlende vold er faldet betydeligt fra 2019 til 2020, kan muligvis h√¶nge sammen med, at nattelivet var lukket ned i lange perioder i l√łbet af 2020 pga. Covid-19-pandemien.

Figur 4: Andelen af voldssager opgjort på motivkategorier i 2017, 2018, 2019 og 2020

Andelen af voldssager opgjort på motivkategorier
Andelen af voldssager opgjort på motivkategorier

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

I sagerne omhandlende racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelser er den hyppigste kriminalitetstype hadefulde ytringer med henholdsvis 19 % og 24 % (henholdsvis 67 og 46 sager), mens hadefulde ytringer kun udg√łr 10 % af de seksuelt orienterede sager.

[Til indhold] 4.5 Motiv
Et hadmotiv kan v√¶re til stede i strafbare forhold, der har baggrund i forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det er i den forbindelse ikke afg√łrende, om forurettede rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningspersonen till√¶gger personen. Det afg√łrende er gerningspersonens subjektive opfattelse af forurettedes baggrund, og at denne opfattelse har v√¶ret motiverende for den strafbare handling. Tabel 3 viser, hvordan hadforbrydelserne 2017 – 2020 fordeler sig p√• motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er racistisk motiverede, religi√łst motiverede og seksuelt orienterede hadforbrydelser. Inden for de tre hovedkategorier skelnes der endvidere mellem en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet bag hadforbrydelsen.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2017, 2018, 2019 og 2020 fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori 2017 2018 2019 2020
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56 52 92 115
Race/hudfarve 103 155 144 142
Øvrige racistisk motiveret 64 53 76 103
I alt 223 260 312 360
Religi√łst motiveret Islam 67 63 109 87
J√łdedom 38 26 51 79
Kristendom 30 14 8 25
√ėvrige trossamfund og menigheder 7 9 12 2
Hinduisme 0 0 0 1
Buddhisme 0 0 0 0
I alt 142 112 180 194
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 68 62 64 63
Transvestisme/Transk√łnnethed[12] 13 10 7 15
Seksualitet i √łvrigt 0 2 5 1
I alt 81 74 76 79
Ikke muligt at specificere motiv[13] I alt 0 3 1 2
Alle motivkategorier 448 449 569 635
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

Der er i 2020 fortsat registreret en overv√¶gt af racistisk motiverede sager, den n√¶stst√łrste kategori er religi√łst motiverede sager, og den mindste kategori er seksuelt orienterede sager. Den underkategori, der har flest sager i 2020, er sager motiveret af gerningspersonens opfattelse af forurettedes race/hudfarve med 142 sager.

[Til indhold] 4.5.1 Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 360 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2020, var racistisk motiverede. Det svarer til 57 % af de i alt 635 registrerede hadforbrydelsessager i 2020. Der er inden for denne kategori tale om et bredt udsnit af både de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med straffesagerne på hadforbrydelsesområdet, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer, men også andre typer af sager. Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningspersonen har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske ytringer i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller fremsættelse af en trussel, jf. eksemplerne nedenfor.

P√• baggrund af COVID-19s udspring i Kina har man internationalt ‚Äď fx i USA og i Storbritannien ‚Äď rapporteret om en stigning i hadforbrydelser beg√•et mod personer med √łstasiatisk baggrund (Gover m.fl. 2020; Schumann & Moore 2021). Der har ogs√• i Danmark v√¶ret en r√¶kke hadforbrydelsessager som er relateret til COVID-19-pandemien ‚Äď fx hvor personer trues med coronavirus. Fire sager af de COVID-19-relaterede hadforbrydelsessager har v√¶ret rettet mod personer med √łstasiatisk baggrund.

Gennemgangen af sagerne inden for motivkategorien racistisk motiveret har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. om det kriminelle forhold har haft baggrund i forurettedes nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller √łvrige racistiske bev√¶ggrunde[14].

Som n√¶vnt i afsnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper er hadefulde ytringer den hyppigst forekommende kriminalitetstype i racistisk motiverede hadforbrydelsessager med 19 % af sagerne.

P√• de f√łlgende sider pr√¶senteres en r√¶kke eksempler p√• sager omhandlende hadforbrydelser. Eksemplerne i tekstboksene vedr√łrer anmeldte sager, og det er dermed ikke n√łdvendigvis sager, hvor der efterf√łlgende er rejst sigtelse eller tiltale eller sket domf√¶ldelse. Eksemplerne i tekstboksene stammer fra datas√¶ttet, der ligger til grund for denne √•rsrapport.

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
  • I forbindelse med umotiveret vold udtalte sigtede blandt andet “fucking perker – din forbandede perker – jeg smadrer dig fandme perker“.
Hærværk

  • Der var flere steder p√• huset malet graffiti, herunder flere hagekors, og blandt andet “fuck perker“. Ejeren af huset havde anden etnisk oprindelse end dansk.

Som det er blevet p√•peget i Rigspolitiets tidligere √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser, har flere studier vist, at der ses at v√¶re en sammenh√¶ng mellem terrorh√¶ndelser og det efterf√łlgende antal af hadforbrydelser med racistisk og religi√łst motiv, og at terrorh√¶ndelser kan fungere som ‚ÄĚtrigger events‚ÄĚ for stigninger i forekomsten af hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Burnap 2016, Williams & Burnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk unders√łgelse en sammenh√¶ng mellem terrorangrebet p√• World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorh√¶ndelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes har man internationalt f.eks. set fremkomsten af COVID-19-pandemien som en ‚ÄĚtrigger event‚ÄĚ, som har igangsat en b√łlge af hadforbrydelser mod personer mod is√¶r √łstasiatisk baggrund (Schumann & Moore 2021).

[Til indhold] 4.5.2 Religi√łst motiverede hadforbrydelser
I alt 194 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2020 var religi√łst motiverede. Det svarer til, at 31 % af de i alt 635 registrerede hadforbrydelsessager i 2020 var religi√łst motiverede.

Som n√¶vnt i afsnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper er hadefulde ytringer den hyppigst forekommende kriminalitetstype i sagerne omhandlende religi√łst motiverede hadforbrydelser.

I 2020 var 45 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager rettet mod muslimer. I 2019 var den tilsvarende andel 61 %. Antallet af hadforbrydelsessager rettet mod muslimer udgjorde 56 % i 2018 og 47 % i 2017. Muslimer er s√•ledes den religi√łse gruppe, der tegner sig som ofre for den st√łrste andel af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019. Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at muslimer udg√łr den st√łrste religi√łse minoritetsgruppe i Danmark, hvorfor det til en vis grad er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger.

Hadforbrydelsessager omhandlende j√łdedom tegner sig med 79 sager for det n√¶sth√łjeste antal af religi√łst motiverede hadforbrydelsessager i 2020. Hadforbrydelsessager rettet mod j√łder udgjorde i 2020 41 % af det samlede antal religi√łst motiverede sager (194 sager). I 2019 udgjorde hadforbrydelsessager rettet mod j√łder 28 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 51 ud af 180 sager), i 2018 udgjorde hadforbrydelsessager rettet mod j√łder 23 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 26 ud af 112 sager), mens de i 2017 udgjorde 27 % (svarende til 38 ud af 142 sager). Det numeriske antal og den procentvise andel af hadforbrydelsessager rettet mod j√łder er s√•ledes steget betydeligt siden 2018.

Det J√łdiske Samfund i Danmark udgiver √•rligt en rapport, hvori registrerede antisemitiske h√¶ndelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet p√• baggrund af de anmeldelser, som AKVAH (Det J√łdiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortl√¶gning og Vidensdeling af Antisemitiske H√¶ndelser) modtager. AKVAH registrerede i 2019[15] 37 antisemitiske h√¶ndelser fordelt p√• kategorierne trusler, h√¶rv√¶rk, antisemitiske ytringer og diskrimination. De 37 registrerede h√¶ndelser i 2019 er 8 h√¶ndelser f√¶rre end i 2018, hvor AKVAH registrerede 45 antisemitiske h√¶ndelser. Antallet af h√¶ndelser har varieret de sidste √•r, idet AKVAH i 2014 og 2018 registrerede over 40 h√¶ndelser, mens der blev registreret mellem 20 og 30 h√¶ndelser om √•ret i 2015, 2016 og 2017. (Det J√łdiske Samfund i Danmark 2020).
AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske j√łder, af frygt for antisemitisme, undg√•r at vise, at de er j√łdiske (Det J√łdiske Samfund i Danmark 2019:7).

I 2020 er der 25 hadforbrydelsessager rettet mod kristendommen og kristne. Dette er markant flere sager end i 2019, hvor der blev registreret 8 sager.

Den store stigning i sager kan prim√¶rt henf√łres til en r√¶kke anmeldelser vedr. en serie trusselsbeskeder i form af sms‚Äôer til flere sognepr√¶ster i april og maj m√•ned 2020. Omkring 50 pct. af alle sager vedr√łrende kristendom i 2020 stammer fra disse trusselsbeskeder.

Eksempler p√• religiøst motiverede hadforbrydelser
Hærværk
  • Der var malet en j√łdestjerne og ord p√• tysk p√• forurettedes postkasse, hvor der stod “ich bin jude“.
  • Gangbro p√•malet graffiti med ordlyden ‚ÄĚmuslim = cancer‚ÄĚ.
Trussel på livet

  • Forurettede har p√• et socialt medie modtaget trusler p√• livet fra andre brugere. Forurettede har, efter at v√¶re konverteret fra islam til kristendom, modtaget en r√¶kke trusler herunder om at blive sl√•et ihjel samt at f√• sk√•ret k√łnsdelen af.

[Til indhold] 4.5.3 Seksuelt orienterede hadforbrydelser
63 ud af de 79 76 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2020 var rettet mod homoseksuelle, men der ses også flere eksempler på sager, der omhandler hadforbrydelser mod transpersoner.

En sammenligning med de to √łvrige motivkategorier viser ‚Äď ligesom 2017, 2018 og 2019 – at der i de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere er flere involverede gerningspersoner, end det er tilf√¶ldet i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelsessager. I 37 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager var der to eller flere gerningspersoner. Dette g√łr sig g√¶ldende i 19 % af de racistisk motiverede sager og 8 % af de religi√łst motiverede sager[16]. Det bem√¶rkes, at disse sammenligninger er baseret p√• et forholdsvist lille antal sager, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellene kan v√¶re udtryk for tilf√¶ldigheder. Dog er det sjette √•r i tr√¶k, at denne fordeling viser sig.

Som n√¶vnt i afsnit 4.4 vedr√łrende kriminalitetstyper udgjorde voldssager 13 % af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2020 (10 ud af 79 sager). Dette er en mindre andel end de sidste 3 √•r, hvor cirka en fjerdedel af de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager har omhandlet vold.

Sammenlignes politikredsene p√• tv√¶rs fremg√•r det, at 34 % (27 sager) af alle seksuelt orienterede sager i 2020 fandt sted i K√łbenhavns politikreds, mens Fyns Politi har den n√¶stst√łrste andel af det samlede antal seksuelt orienterede hadforbrydelsessager med 22 % (17 sager).

Vold

  • Forurettet blev overfaldet af en mand med et knytn√¶veslag. Forud for knytn√¶veslaget kaldte manden forurettede for “b√łsse“, “svans” og “faggot“, ligesom gerningsmanden r√•bte “jeg gider ikke b√łsser” og “jeg gider ikke g√• ved siden af en svans“.
  • Forurettede adspurgt om p√•g√¶ldende var b√łsse. Herefter kaldte mist√¶nke ham for “b√łsser√łv” flere gange samtidig med, at han sparkede forurettede, slog ham i hovedet og spyttede p√• ham.

Hadefuld tale

[Til indhold] 4.6 Gerningssteder
Tabel 4 viser de registrerede hadforbrydelsers fordeling p√• forskellige typer af gerningssteder. Opg√łrelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en r√¶kke foruddefinerede gerningsstedstyper[17]. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ‚ÄĚOffentligt tilg√¶ngelige steder‚ÄĚ, ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ, ‚ÄĚPrivat bolig‚ÄĚ, ‚ÄĚArbejde/uddannelse‚ÄĚ, ‚ÄĚInternettet‚ÄĚ og ‚ÄĚ√ėvrige‚ÄĚ. Et antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet og er derfor kategoriseret som ‚ÄĚUkendt‚ÄĚ.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2017 2018, 2019 og 2020 fordelt på gerningssteder
Gerningssted 2017 2018 2019 2020
Offentligt tilgængelige steder 174 193 236 272
Internettet 73 89 128 164
Arbejdsplads/uddannelsessted[18] 25 31 27 18
Privat bolig 74 74 101 126
Restaurant/beværtning/diskotek 22 15 20 14
√ėvrige 53 30 45 28
Ukendt 25 17 12 13
I alt 448 449 569 635
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

Af tabellen fremgår det, at det hyppigst forekommende gerningssted i 2020 er offentligt tilgængelige steder, det næsthyppigste sted er internettet og det tredjehyppigste sted er privat bolig. I perioden 2017-2020 ses der en tendens til, at internettet som gerningssted for hadforbrydelser er vokset. Der er således en stigning fra 16 % i 2017 til en andel på 26 % i 2020.

[Til indhold] 4.6.1 Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 272 af de 635 registrerede hadforbrydelser i 2020 blev begået på offentligt tilgængelige steder. Det svarer til, at 43 % af alle registrerede hadforbrydelsessager i 2020.

191 af de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er et offentligt tilg√¶ngeligt sted, drejer sig om racistisk motiverede sager, 43 drejer sig om religi√łst motiverede sager, og 37 drejer sig om seksuelt orienterede sager.[19] Den hyppigste kriminalitetstype p√• offentligt tilg√¶ngelige steder i 2020 omhandler vold (34 sager). Herudover vedr√łrer sagerne blandt andet hadefulde ytringer (39 sager), h√¶rv√¶rk/graffiti (31 sager) og trusler (15 sager).

[Til indhold] 4.6.2 Hadforbrydelser på internettet[20]
Internettet er med 164 af de i alt 635 sager den andenst√łrste gerningsstedskategori. I 2020 udgjorde hadforbrydelsessager p√• internettet dermed 26 % af det samlede antal hadforbrydelsessager.

Ud af de 164 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 99 sager sig om religi√łst motiverede sager, 51 sager drejer sig om racistisk motiverede sager, 14 sager drejer sig om seksuelt orienterede sager og i 2 sager var det ikke muligt at fastl√¶gge hadmotivet. Dette svarer til, at 60 % af hadforbrydelsessagerne p√• internettet var religi√łst motiveret, 31 % var racistisk motiveret og 9 % var seksuelt orienteret.

Blandt de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager fandt 51 % af sagerne (svarende til 99 ud af 194 sager) sted p√• internettet, mens henholdsvis 14 % af de racistisk motiverede hadforbrydelsessager (svarende til 51 ud af 360 sager) og 9 % af seksuelt orienterede hadforbrydelsessager (svarende til 14 ud af 79 sager) fandt sted p√• internettet. Procentm√¶ssigt er der s√•ledes en markant h√łjere andel af de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager, der finder sted p√• internettet. Blandt de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager p√• internettet var 32 rettet mod islam og muslimer svarende til 40 % af samtlige hadforbrydelsessager omhandlende islam, mens 51 var rettet mod j√łdedom og j√łder svarende til 73 % af samtlige hadforbrydelsessager omhandlende j√łdedom.

Som tabel 5 viser, var der 88 hadforbrydelsessager i 2020, der fandt sted på sociale medier. Facebook var den hyppigst forekommende platform med 56 hadforbrydelsessager svarende til 34 % af alle sagerne på internettet. E-mail og SMS var den næstmest udbredte metode på mobil-/internettet med 57 sager svarende til 35 % af alle sager.

Tabel 5: Hadforbrydelsessager i 2017, 2018, 2019 og 2020 p√• mobil-/ internettet ‚Äď fordeling p√• medier
Medie 2017 2018 2019 2020
Sociale medier ‚Äď heraf p√•
Facebook
65 ‚Äď heraf 58
på Facebook
83 ‚Äď heraf 72
på Facebook
100 ‚Äď heraf 70
på Facebook
88 ‚Äď heraf 56
på Facebook
Hjemmesider 2 1 7 19
E-mail og SMS 5 4 19 57
Ukendt 1 1 2 0
I alt 73 89 128 164
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspolitiet

I et norsk studie, der omhandler udviklingen inden for h√łjreekstremisme i Norge, ber√łres blandt andet hadefulde ytringer p√• internettet. I studiet konkluderes det, at arenaerne for ekstremistisk aktivisme i h√łj grad er flyttet fra det fysiske rum til internettet, blandt andet i form af sociale medier, blogs og hjemmesider. I studiet beskrives det, hvordan denne √¶ndring har medf√łrt b√•de positive og negative konsekvenser.
P√• den positive side medf√łrer den √łgede ageren p√• internettet, at der bliver f√¶rre muligheder for fysiske og voldelige sammenst√łd mellem meningsmodstandere, mens den √łgede ageren p√• internettet p√• den negative side betyder, at t√¶rsklen for at frems√¶tte hadefulde ytringer er blevet lavere, og at det sandsynligvis har v√¶ret med til at √łge antallet af hadefulde ytringer p√• internettet markant. Derudover p√•peges det i studiet, at en negativ konsekvens ved den √łgede onlineaktivitet er, at aktivismen ikke l√¶ngere er knyttet til specifikke geografiske steder, hvor der ofte findes lokale forebyggelsestiltag. Dermed er der en risiko for, at de personer, der ytrer sig hadefuldt p√• internettet, ikke opdages (Bj√łrgo 2018: 30 – 33).

Som et led i Ytringsfrihedskommissionens arbejde med at vurdere ytringsfrihedens rammer og vilk√•r i Danmark foretog Justitsministeriets Forskningskontor i 2019 en unders√łgelse af forskellige gruppers holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed i Danmark. Af unders√łgelsen fremg√•r det, at befolkningen i vid udstr√¶kning har kendskab til ytringsfrihedens begr√¶nsninger, og at der generelt er overensstemmelse mellem, hvad befolkningen tror, det er ulovligt at ytre, og hvad de mener, der b√łr v√¶re ulovligt at ytre (Justitsministeriets Forskningskontor 2020A: 2). Respondenterne i unders√łgelsen blev blandt andet bedt om at forholde sig til en racistisk ytring fremsat i et √•bent opslag p√• Facebook, der typisk ville v√¶re strafbar. Her fremgik det, at 65 % troede, at ytringen var ulovlig og, at 70 % mente, at ytringen burde v√¶re ulovlig. Der var dermed flere respondenter, der mente, at den ulovlige racistiske ytring burde v√¶re ulovlig, end respondenter, der troede, at ytringen var ulovlig (Justitsministeriets Forskningskontor 2020A: 29-30).

[Til indhold] 4.6.3 Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
I alt 18 af de 635 hadforbrydelser i 2020 fandt sted på forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted.
Ud af de 18 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannelsessted, drejer 16 sig om racistisk motiverede sager, √©n sag drejer sig om en religi√łst motiverede sag og √©n drejer sig om seksuelt orienteret sag.

[Til indhold] 4.6.4 Hadforbrydelser i privat bolig
126 ud af de 635 hadforbrydelsessager i 2020 blev beg√•et i eller i umiddelbar n√¶rhed af forurettedes, gerningspersonens eller en anden impliceret persons private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). 77 af sagerne, der er registreret med privat bolig som gerningssted, er racistisk motiveret, 33 er religi√łst motiveret, og 16 er seksuelt orienteret.

[Til indhold] 4.6.5 Hadforbrydelser p√• √łvrige steder
Kategorien ‚ÄĚ√ėvrige steder‚ÄĚ omfatter prim√¶rt gravpladser og religi√łse institutioner samt offentlige institutioner (f.eks. b√łrneinstitutioner) og asylcentre. 28 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2020 fandt sted p√• ‚ÄĚ√łvrige steder‚ÄĚ. 2 af de 28 sager er foreg√•et p√• et asylcenter eller udrejsecenter. 14 af de 28 sager fandt sted p√• en gravplads eller religi√łs institution.

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig p√• personoplysninger fra de 635 hadforbrydelsessager fra 2020. De enkelte sager indeholder alene oplysninger om de involverede personers k√łn, nationalitet, og alder, hvorfor det p√• baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et overordnet billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre samt sigtede personer i hadforbrydelsessagerne[21]. Det bem√¶rkes samtidig, at der, grundet det forholdsvist lave antal registrerede sager samt det antageligt h√łje m√łrketal, er en vis usikkerhed forbundet med opg√łrelserne, som derfor ikke n√łdvendigvis giver et repr√¶sentativt billede af gerningspersoner og ofre i sager om hadforbrydelser.

[Til indhold] 5.1 Gerningspersoner
Ud af de 635 hadforbrydelsessager i 2020, er der rejst sigtelse i 141 af sagerne. Der er 155 sigtelser i alt, idet der i 10 af sagerne er rejst sigtelse mod mere end én person. Der er rejst sigtelse mod 118 unikke personer, og 9 af disse personer, er sigtet for flere forhold.

I 56 af de 141 sager, hvori der er rejst sigtelser, drejer sagen sig om hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b), som også er den kriminalitetstype, hvor der var flest registrerede hadforbrydelsessager i 2020 (se tabel 2). Der er ligeledes rejst sigtelse i 23 sager omhandlende vold, og 18 gange er der rejst sigtelse i sager om trusler.

Ud af de 155 sigtelser er der i 142 af sigtelserne tale om en sigtet mand og i 13 af sigtelserne tale om en sigtet kvinde. 106 ud af de 118 unikke sigtede personer havde dansk statsborgerskab[22], mens de resterende 12 sigtede personer fordelte sig på 10 andre nationaliteter.

Alderen på de sigtede spænder vidt, da den yngste sigtede var 15 år, og den ældste sigtede var 86 år.
Gennemsnitsalderen p√• de sigtede i de 155 sigtelser, der er rejst, er 39,5 √•r, hvilket er h√łjere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig p√• et begr√¶nset antal personer.

[Til indhold] 5.2 Ofre
Opg√łrelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret p√• oplysninger om 379 forurettede, der er kategoriseret som forurettede eller anmelder/forurettet i 227 hadforbrydelsessager. Det vil sige, at der p√• en del sager optr√¶der flere forurettede p√• samme sag. Ud af disse 379 forurettede er der 332 forurettede individer, og af disse 332 personer er 190 m√¶nd og 142 kvinder[23].

222 personer af de 332 forurettede personer er danske statsborgere[24]. De resterende 110 forurettede
repræsenterer 37 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen
ved gerningspersoner og ofre, idet ca. 10 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere, mens det
gælder for ca. 30 % af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste forurettede var 5 år og den ældste 85 år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 35,5 år.

[Til indhold] 6. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
Selvom Rigspolitiet som n√¶vnt arbejder m√•lrettet p√• at g√łre statistikken over hadforbrydelser s√• retvisende som muligt, er der fortsat et betydeligt m√łrketal [25] i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udg√łr offerunders√łgelser en vigtig kilde i forhold til viden om det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerunders√łgelserne kan give et indtryk af m√łrketallet p√• omr√•det og karakteren af hadforbrydelserne og kan s√•ledes supplere politiets data, n√•r indsatsen p√• hadforbrydelsesomr√•det skal tilrettel√¶gges. I den forbindelse er det dog vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at forskellige offerunders√łgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket g√łr, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opg√łrelser, som baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet (se n√¶rmere om hadforbrydelsesbegrebet i indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har, siden 2008, i den √•rlige offerunders√łgelse belyst voldsofres opfattelse af, om den voldsh√¶ndelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (homo- eller transfobi).[26] Fra og med 2019 er der ogs√• spurgt om, i hvilket omfang volden ‚Äď efter ofrets opfattelse ‚Äď er motiveret af ofrets k√łnsidentitet (Justitsministeriets Forskningskontor 2020B: 80).[27]

Af den seneste unders√łgelse, som omhandler data fra perioden 2008-2019, fremg√•r det, at 8 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 4.300 og 5.800 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for racistisk motiveret vold if√łlge offerunders√łgelsen.
Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at volden begået mod dem var eller måske var racistisk motiveret.

3 % af voldsofrene angiver, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold p√• baggrund af deres (formodede) seksuelle orientering. Der er, modsat tilf√¶ldet for de racistisk motiverede voldstilf√¶lde, ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen af kvinder og m√¶nd, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var motiveret af homo- eller transfobi. Beregningerne i Offerunders√łgelsen er baseret p√• meget f√• observationer, og resultaterne er derfor beh√¶ftet med betydelig usikkerhed, for s√•vel vold motiveret af racisme som homo- eller transfobi.

Justitsministeriets seneste offerunders√łgelse viser, at anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig v√¶sentligt fra anmeldelsestilb√łjeligheden for andre voldsforbrydelser, idet 42 % af ofrene for vold motiveret af racisme og 36 % af ofrene for vold motiveret af homo- eller transfobi selv har anmeldt volden. Blandt voldsofre generelt er denne andel i den samme periode (2008-2019) 36 %.

For f√łrste gang i offerunders√łgelsen har man i 2020 unders√łgt omfanget af udsathed for hadefulde ytringer p√• internettet (Justitsministeriets Forskningskontor 2021). Unders√łgelsen viser, at 0,5 % af befolkningen har oplevet sig udsat for hadefulde ytringer p√• internettet inden for de sidste 12 m√•neder. Det svarer til ca. 21.100 personer om √•ret (Justitsministeriets Forskningskontor 2021: 21).[28]

[Til indhold] 7. Tiltag på hadforbrydelsesområdet
√ėget anmeldelsestilb√łjelighed
Politiet har kontinuerligt fokus p√• at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser. Det er n√łdvendigt at hadforbrydelsessagerne anmeldes, s√• de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan hj√¶lpe i de konkrete sager samt gennemf√łre m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.

Bedre information om hadforbrydelser
Med henblik på at sikre bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse, er der på politiets hjemmeside blevet lavet en dedikeret informationsside om hadforbrydelser (https://politi.dk/hadforbrydelser), som særligt er henvendt til personer, der har været udsat for en hadforbrydelse.

Fokus p√• anmeldelses- og afh√łringssituationen
Politiet er bevidst om, at det at v√¶re udsat for en hadforbrydelse kan indeb√¶re en betydelig belastning for forurettede. P√• den baggrund skrev Rigspolitiet i juli 2021 til alle politikredse, at politikredsene skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√• anmeldelses- og afh√łringssituationen i potentielle hadforbrydelsessager s√•ledes, at borgere ikke skal oplyse om sagen i det offentlige rum ‚Äď hverken i forbindelse med anmeldelse eller afh√łring. Det er endvidere et led i politiets uddannelse, at der skal v√¶re s√¶rlig opm√¶rksomhed p√•, at forurettede for hadforbrydelser kan befinde sig i en s√•rbar situation, der bl.a. indeb√¶rer iagttagelse af s√¶rlige diskretionshensyn, jf. om politiets uddannelse nedenfor.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis
Politiet har l√łbende fokus p√• at styrke registeringen p√• hadforbrydelsesomr√•det, s√•ledes at datagrundlaget bliver s√• retvisende som muligt

P√• trods af at der er etableret en moniteringsordning med s√¶rlige s√łgen√łgler, som g√łr det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner moniteringen p√• omr√•det om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug af hadforbrydelsess√łgen√łglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere n√¶vnt, med virkning fra 2017 revideret sin moniteringspraksis, s√•ledes at der kan frems√łges et st√łrre antal relevante sager, uagtet at disse ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle eller et generelt s√łgeord, jf. afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag.
Rigspolitiet foretager p√• den baggrund s√¶rskilt controlling af hadforbrydelsesomr√•det med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne.

Uddannelse
Politiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at håndtere hadforbrydelser professionelt og korrekt.

Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indg√•r som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder politiet et efter- og videreuddannelsestilbud i h√•ndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Form√•let med uddannelsen er at kl√¶de deltagerne p√• til at h√•ndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). P√• uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til anvendelsen af s√łgen√łglerne, pr√¶senteret for lovgivningen p√• omr√•det og for, hvordan en hadforbrydelsessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indg√•r der opl√¶g fra forskellige interesseorganisationer med henblik p√• at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at v√¶re en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og m√łdet med politiet opleves, n√•r man har v√¶ret udsat for en hadforbrydelse.

Uddannelsestilbuddet er senest revideret s√•ledes, at de kommende deltagere ogs√• vil blive pr√¶senteret for opl√¶g om bl.a. kognitiv afh√łring med henblik p√• at have yderligere fokus p√• h√•ndteringen af s√•rbare ofre. Derudover vil uddannelsestilbuddet blive udvidet fra et √©n-dags kursus til et to-dagskursus med virkning fra 2022.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Politiet har dialog med en r√¶kke centrale interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes F√¶llesr√•d og Det J√łdiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogm√łder etableres et t√¶ttere og l√łbende samarbejde s√•ledes, at politiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt f√• et n√¶rmere indblik i, hvordan hadforbrydelsesomr√•det opleves og udvikler sig. Dialogm√łderne har v√¶ret afholdt med j√¶vne mellemrum over de seneste fem √•r, og det er intentionen at fors√¶tte m√łderne.

Da det fra maj 2021 er blevet en strafskærpende omstændighed, hvis man udsættes for kriminalitet på baggrund af et handicap, jf. straffelovens § 81 stk. 6, har politiet også indledt dialog med Danske Handicaporganisationer.

Herudover m√łdes Rigspolitiet med j√¶vne mellemrum med andre og mindre interesseorganisationer, som √łnsker at indg√• i en dialog med politiet om hadforbrydelsesomr√•det.

Deltagelse i internationale netværk
Politiet har de seneste √•r haft fokus p√• at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netv√¶rk vedr√łrende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager politiet i en r√¶kke arbejdsgruppem√łder vedr√łrende indsamling og registrering af data p√• hadforbrydelsesomr√•det. M√łderne er organiseret af EU‚Äôs Fundamental Rights Agency (FRA). Arbejdsgruppen, der best√•r af repr√¶sentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udarbejdet en guide omhandlende n√łgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydelser (EU Kommissionen 2017).

Politiet deltager ligeledes i en arbejdsgruppe under
OSCE‚Äôs[29] Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) vedr√łrende forbedringen af forholdene for ofre for hadforbrydelser i hele OSCE-regionen.

Herudover deltager politiet og anklagemyndigheden i et m√łdeforum under EU Kommissionen omhandlende bek√¶mpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance[30]. Form√•let med dette m√łdeforum er, at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ‚ÄĚbest practice‚ÄĚ inden for hadforbrydelsesomr√•det, f.eks. forebyggelse og bek√¶mpelse af hadforbrydelser samt st√łtte til ofre for hadforbrydelser.

Rigspolitiet overtog pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE‚Äôs Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen af ansvaret p√• hadforbrydelsesomr√•det har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedr√łrende hadforbrydelser og bidrager herudover l√łbende med opg√łrelser over antallet af hadforbrydelser i Danmark til ODIHR‚Äôs √•rlige hadforbrydelsesopg√łrelser.

[Til indhold] Litteratur
Bj√łrgo, Tore (2018). H√łyreekstremisme i Norge ‚Äď Utviklingstrekk, konspirasjonsteorier og forebyggingsstrategier. Politih√łgskolen, Oslo.

Det J√łdiske Samfund i Danmark (2019). Rapport om antisemitiske h√¶ndelser i Danmark i 2018.
https://mosaiske.dk/wp-content/uploads/akvah-2018.pdf (hentet d. 20.07.2021).

Det J√łdiske Samfund i Danmark (2020). Rapport om antisemitiske h√¶ndelser i Danmark i 2019.
https://mosaiske.dk/wp-content/uploads/rapport-om-antisemitiske-haendelser-i-danmark-2019-210107.pdf (hentet d. 20.07.2021).

Ejrnæs, A., Scherg, R. H., Cold, A., & Staunstrup, J. K. (2021). Natteliv og vold. En geografisk analyse af udviklingen i nattelivsrelateret vold under coronapandemien. Roskilde universitet.

EU Kommissionen (2017). Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities ‚Äď Key guiding principles.
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 07.06.2018).

Gover, A.R., Harper, S.B. & Langton, L. Anti-Asian Hate Crime During the COVID-19 Pandemic: Exploring the Reproduction of Inequality. Am J Crim Just 45, 647‚Äď667 (2020).
https ://doi .org /10.1007/s12103-020-09545-1 [19. november 2020: Videresendes til https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12103-020-09545-1, der har link til selve rapporten. Tina Thranesen]

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020A). Ytringsfrihed i Danmark: En unders√łgelse af danskernes holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020B). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerunders√łgelserne 2005 ‚Äď 2019.

Justitsministeriets Forskningskontor (2021). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerunders√łgelserne 2005 ‚Äď 2020.
Politiet (2020). https://politi.dk/statistik/hadforbrydelser

Rigsadvokaten (2021). Afsnittet om hadforbrydelser
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/9a3713eb-707e-4cbe-a6c7-a8dbf8785751?showExact=true hentet d. 22.08.2021).

Schumann, S., & Moore, Y. (2021). Timing is Everything: The COVID-19 Outbreak as a Trigger Event for Sinophobic Hate Crimes in the United Kingdom. CrimRxiv.
https :// doi. org /10.21428/cb6ab371.283a70a2 [19. november 2020: Videresendes til https://www.crimrxiv.com/pub/covidhatecrime/release/1. Tina Thranesen]

Williams, M. & Burnap, p. (2015). Cyberhate on Social Media in the Aftermath of Woolwich: A case study in Computational Criminology and Big Data. https://academic.oup.com/bjc/article/56/2/211/2462519 (hentet 04.08.2020).

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media. https :// orcamwe. cf. ac. uk /88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016) [19. november 2020: Ny url.: https://orca.cardiff.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf Tina Thranesen]

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.
http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-016-0072-6

* * *
Noter
  1. [Retur]
    I Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015 hed denne kategori ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opm√¶rksom p√•, at det er mere retvisende med den nuv√¶rende titel ‚ÄĚTransvestisme/Transk√łnnethed‚ÄĚ. I moniteringsordningen hedder s√łgen√łglen dog fortsat ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ
  2. [Retur] I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelser.
  3. [Retur] Med k√łnsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn. Med k√łnsudtryk henvises der til m√•den, hvorp√• man viser sit k√łn som mand eller kvinde, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, make-up og tale. Hvor k√łnsidentitet drejer sig om, hvorledes k√łnnet opleves, drejer k√łnsudtryk sig s√•ledes om, hvorledes k√łnnet udtrykkes.
  4. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.
  5. [Retur] For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der f√łrst ans√•s som en hadforbrydelse, viste sig ikke at v√¶re det, eller omvendt. Der kan ogs√• ske √¶ndringer i sagskategorierne, s√•ledes at unders√łgelsessager senere konverteres til straffesager.
  6. [Retur] Det kan endvidere n√¶vnes, at Rigspolitiet i september 2018 foretog en generel gennemgang og revidering af den samlede s√łgen√łglestruktur i dansk politi med henblik p√• en forbedret anvendelse af s√łgen√łglerne. Dette indebar en forenkling af strukturen og en st√łrre brugervenlighed i s√łgen√łglerne. I forbindelse med revisionen af s√łgen√łglestrukturen fulgte et controllingsspor, der skal g√łre det muligt for Rigspolitiet at f√łlge med i, om s√łgen√łglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataansvarlige medarbejdere i de 12 politikredse.
  7. [Retur] Dette kunne for eksempel v√¶re tilf√¶ldet, hvis gerningen har fundet sted p√• en bar, der er kendt som et sted, der ofte frekventeres af homoseksuelle, eller hvis gerningen har fundet sted i eller ved en religi√łs bygning.
  8. [Retur] I Rigsadvokatmeddelelsen n√¶vnes f√łlgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plakater, graffiti m.v. 3. Mist√¶nktes tilh√łrsforhold/sympatier og 4. Forurettedes forhold m.v. eller gerningsstedet
  9. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving.
  10. [Retur] Kategorien omfatter en r√¶kke sager, der ikke falder under de √łvrige kategorier, f.eks. sager vedr√łrende knivloven, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
  11. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving.
  12. [Retur] I Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015 hed denne kategori ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opm√¶rksomme p√•, at det er mere retvisende med den nuv√¶rende titel ‚ÄĚTransvestisme/Transk√łnnethed‚ÄĚ. I moniteringsordningen hedder s√łgen√łglen dog fortsat ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ.
  13. [Retur] I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.
  14. [Retur] Denne kategori indeholder sager, hvor det er konstateret, at der har været et racistisk motiv, men hvor det ikke har været muligt at definere motivet som omhandlende enten nationalitet/etnicitet eller race/hudfarve.
  15. [Retur] AKVAH‚Äôs rapport vedr√łrende h√¶ndelser i 2020 er p√• tidspunktet for udarbejdelsen af Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2020 ikke offentliggjort, hvorfor der henvises til AKVAHS‚Äôs rapport vedr√łrende antisemitiske h√¶ndelser i 2019.
  16. [Retur] I alle tre motivkategorier indg√•r der sager, hvor antallet af gerningsm√¶nd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse sager ogs√• kan omhandle to eller flere gerningsm√¶nd. I de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ukendt i 9 % af sagerne (6 sager). I de racistisk motiverede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ukendt i 22 % af sagerne (71 sager) og i de religi√łst motiverede hadforbrydelsessager var antallet af gerningspersoner ukendt i 27 % af sagerne ( 48 sager).>
  17. [Retur] I de tilfælde, hvor politikredsens sagsbehandler ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
  18. [Retur] Kategorien ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ kan ogs√• siges at vedr√łre hadforbrydelser p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, men er her opgjort s√¶rskilt, fordi den i h√łj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.
  19. [Retur] I én sag var det ikke muligt at specificere hadmotivet.
  20. [Retur] Hadforbrydelser på internettet dækker over hadforbrydelser på elektroniske medier i bred forstand dvs. både sager der er sket på hjemmesider, sociale medier, e-mail og beskedtjenester herunder SMS.
  21. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra primo august 2021.
  22. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de indeb√¶rer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  23. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r oplysninger fra alle 635 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels er der i et antal sager ikke angivet en forurettet, dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede.
  24. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de omfatter personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  25. [Retur] Den kriminalitet, der ikke politianmeldes eller på anden vis registreres af politiet.
  26. [Retur] Fra og med 2020-unders√łgelsen er der desuden spurgt ind til offerets opfattelse af tilstedev√¶relse af et eventuelt hadmotiv i forbindelse med udsathed for h√¶rv√¶rk. Offerunders√łgelsen vedr. udsathed for hadforbrydelser i forbindelse med vold og h√¶rv√¶rk vedr. 2020 er p√• tidspunktet for udarbejdelsen af n√¶rv√¶rende √•rsrapport ikke offentliggjort.
  27. [Retur] Fra og med 2020-unders√łgelsen er der spurgt om, i hvilke omfang, der efter offerets opfattelse er tale om vold der er motiveret af offerets (formodede) religi√łse overbevisning.
  28. [Retur] Som det bemærkes af Justitsministeriet Forskningskontor ifm. diskussionen af omfanget af udsathed for hadefulde ytringer på internettet, så er det kun nogle typer hadefulde ytringer der er kriminaliseret i den danske straffelovs bestemmelser: § 266 (trusler), § 266 b (alvorlige hadefulde ytringer), § 267 (æreskrænkelser) og § 268 (bagvaskelser). Det er uvist, i hvilket omfang det, de adspurgte angiver at have været udsat for, i alle tilfælde er kriminaliseret i dansk lov (Justitsministeriet Forskningskontor 2021: 21).
  29. [Retur] Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa
  30. [Retur] High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

* * *
Rapporten – Hadforbrydelser i 2020 – hos politiet i pdf-format.
√Örsrapporterne fra og med 2015 hos Rigspolitiet.
√Örsrapporterne fra og med 2015 i Vidensbanken.
Hadforbrydelsesrapporter (RACI-rapporter) fra 2008 til 2014 i Vidensbanken.