Spgsm. 15 (L 18) af 3. november 2021 om hvilke elementer, der er nye i forhold til den nuværende retsstilling for LGBTI-personer. Svar 17. november 2021.

Vist 0 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 3. november 2021 sp√łrgsm√•l nr. 15 – L 18. Alm. del. Samling: 2021-22 – efter √łnske fra Fatma √ėktem (V), om hvilke elementer af lovforslaget, der er nye i forhold til den nuv√¶rende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis p√• omr√•det, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.

Sp√łrgsm√•l
Form√•let med at inds√¶tte begreberne ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, straffeloven og forskelsbehandlingsloven m.v. er if√łlge lovforslagets bem√¶rkninger at sikre en eksplicit retsbeskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling i og uden for arbejdsmarkedet, men de foresl√•ede √¶ndringer har ikke til hensigt at √¶ndre p√• den nuv√¶rende retsstilling og praksis p√• omr√•det. Vil ministeren redeg√łre detaljeret for, hvad lovforslaget de facto √¶ndrer? Hvilke elementer af lovforslaget er med andre ord noget nyt i forhold til den nuv√¶rende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis p√• omr√•det?

* * *
Svar
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i ligestillingsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 751 af 26. april 2021, som g√¶lder uden for arbejdsmarkedet, inds√¶ttes et forbud mod forskelsbehandling, herunder chikane p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Lovforslaget indeholder en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Efter gældende ret er homo- eller biseksuelle beskyttet mod forskelsbehandling i racediskriminationsloven, hvor anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejes sag ved domstolene. Derudover er det usikkert om racediskriminationsloven beskytter mod indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering.

Det vil v√¶re nyt, at Ligebehandlingsn√¶vnet f√•r kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og at der dermed bliver mulighed for en godtg√łrelse, hvis klager f√•r medhold. Ligebehandlingsn√¶vnet vil herefter kunne behandle klager over forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har fundet sted inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Derudover bliver det med lovforslaget tydeligt, at indirekte forskelsbehandling og chikane p√• grund af seksuel orientering er forbudt ogs√• uden for arbejdsmarkedet.

Endelig vil det være nyt, at Institut for Menneskerettigheder får et klart mandat til at rejse klagesager på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet og lave analyser på området.

I forhold til beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, vil der ikke v√¶re tale om en ny beskyttelse, men alene om en tydeligg√łrelse af den eksisterende beskyttelse af transpersoner og interk√łnnede.

Det fremg√•r af lovforslaget, at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke medf√łrer en videre pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed, hvilket er i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om s√¶rlige fysiske faciliteter. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer fors√łges l√łst i mindelighed, n√•r de opst√•r.

I forhold til forslaget om, at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtg√łrelse 1001 af 24. august 2017, som g√¶lder inden for arbejdsmarkedet, vil dette v√¶re en tydeligg√łrelse af g√¶ldende ret.

Tilsvarende indeholder lovforslaget et forslag om, at det tydeligg√łres, at det er en sk√¶rpende omst√¶ndighed ved straffasts√¶ttelsen, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er motiveret af, at forurettede er transperson eller interk√łnnet. Ligesom det g√łres tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik p√• udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af, at vedkommende er transperson eller interk√łnnet, er strafbare. Dette g√łres ved, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1851 af 20. september 2021.

Beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes desuden i racediskriminationsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, med henblik p√• at tydeligg√łre, at der kan rejses en straffesag i tilf√¶lde af overtr√¶delse af forbuddet mod diskrimination af LGBTI-personer p√• baggrund heraf.

Det fremgår endvidere af lovforslagets afsnit 3.2.2., at straffelovens § 266 b ikke i dag yder en særlig beskyttelse af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af et handicap. Med lovforslaget vil beskyttelsen mod hånede eller nedværdigende udtalelser, som i dag gælder for race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, som noget nyt også gælde, når udtalelserne fremsættes på grund af en persons handicap.

Herudover foreslås mindre lovtekniske justeringer.

Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.3. og 3.2.3.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.