Vist 30 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 3. november 2021 spørgsmål nr. 15 – L 18. Alm. del. Samling: 2021-22 – efter ønske fra Fatma Øktem (V), om hvilke elementer af lovforslaget, der er nye i forhold til den nuværende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis på området, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.
Spørgsmål
Formålet med at indsætte begreberne ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika” i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, straffeloven og forskelsbehandlingsloven m.v. er ifølge lovforslagets bemærkninger at sikre en eksplicit retsbeskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling i og uden for arbejdsmarkedet, men de foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre på den nuværende retsstilling og praksis på området. Vil ministeren redegøre detaljeret for, hvad lovforslaget de facto ændrer? Hvilke elementer af lovforslaget er med andre ord noget nyt i forhold til den nuværende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis på området?
* * *
Svar
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i ligestillingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021, som gælder uden for arbejdsmarkedet, indsættes et forbud mod forskelsbehandling, herunder chikane på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Lovforslaget indeholder en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Efter gældende ret er homo- eller biseksuelle beskyttet mod forskelsbehandling i racediskriminationsloven, hvor anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejes sag ved domstolene. Derudover er det usikkert om racediskriminationsloven beskytter mod indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering.
Det vil være nyt, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og at der dermed bliver mulighed for en godtgørelse, hvis klager får medhold. Ligebehandlingsnævnet vil herefter kunne behandle klager over forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har fundet sted inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Derudover bliver det med lovforslaget tydeligt, at indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering er forbudt også uden for arbejdsmarkedet.
Endelig vil det være nyt, at Institut for Menneskerettigheder får et klart mandat til at rejse klagesager på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet og lave analyser på området.
I forhold til beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, vil der ikke være tale om en ny beskyttelse, men alene om en tydeliggørelse af den eksisterende beskyttelse af transpersoner og interkønnede.
Det fremgår af lovforslaget, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke medfører en videre pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed, hvilket er i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om særlige fysiske faciliteter. Der vil derimod være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer forsøges løst i mindelighed, når de opstår.
I forhold til forslaget om, at indsætte beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse 1001 af 24. august 2017, som gælder inden for arbejdsmarkedet, vil dette være en tydeliggørelse af gældende ret.
Tilsvarende indeholder lovforslaget et forslag om, at det tydeliggøres, at det er en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er motiveret af, at forurettede er transperson eller interkønnet. Ligesom det gøres tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af, at vedkommende er transperson eller interkønnet, er strafbare. Dette gøres ved, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021.
Beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes desuden i racediskriminationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, med henblik på at tydeliggøre, at der kan rejses en straffesag i tilfælde af overtrædelse af forbuddet mod diskrimination af LGBTI-personer på baggrund heraf.
Det fremgår endvidere af lovforslagets afsnit 3.2.2., at straffelovens § 266 b ikke i dag yder en særlig beskyttelse af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af et handicap. Med lovforslaget vil beskyttelsen mod hånede eller nedværdigende udtalelser, som i dag gælder for race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, som noget nyt også gælde, når udtalelserne fremsættes på grund af en persons handicap.
Herudover foreslås mindre lovtekniske justeringer.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.3. og 3.2.3.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.