Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse nr. 171/2013 af 28. august 2013 om p√•st√•et forskelsbehandling pga. k√łnsidentitet i forbindelse med afbrydelse af klagers arbejdspr√łvning. KEN nr. 10237.

Vist 247 gange.
Ligebehandlingsn√¶vnet tr√¶ffer afg√łrelser p√• skriftligt grundlag. Da sagen kr√¶vede en vurdering af forklaringer om sagens omst√¶ndigheder, som ikke kan finde sted for n√¶vnet, kunne n√¶vnet ikke behandle klagen.
På trods af, at nævnet ikke kunne behandle klagen, har de alligevel lavet en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.

Indhold
Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse
Dansk Industris (DI) omtale af sagen
Ligestillingslovene med kommentarer: Bind 1 med omtale af sagen

[Til indhold] Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse truffet den 28. august 2013.
J. nr. 7100646-12
Indklagede 1 har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.
N√¶vnet kan ikke behandle klagen vedr√łrende indklagede 2 og 3.

Sagsfremstilling
Klager er f√łdt som mand, men lever som kvinde, idet hun er transseksuel og kemisk kastreret.

Transseksuel er betegnelsen for en person, der eksempelvis er f√łdt som mand, og som ikl√¶der sig kvindelige gevandter og over en l√¶ngere √•rr√¶kke √łnsker en anden k√łnsidentitet, hvilket giver sig udtryk i medicinske og kirurgiske indgreb.

Der er tre indklagede parter i sager; Indklagede 1 er et jobcenter, indklagede 2 er et vikarbureau, samt indklagede 3, der er et supermarked.

I forbindelse med aktiveringsforl√łb besluttede indklagede 1, at klager skulle i aktivering hos indklagede 2. Hendes kontaktperson var medarbejder X.

Indklagede 2 var inden arbejdspr√łvningen informeret om, at klager er transseksuel.

Efter aftale med indklagede 1 m√łdte klager den 12. marts 2012 tidligt om morgenen medarbejder X foran indklagedes 3’s butik, der var arbejdspladsen for klager. Medarbejder X viste klager til rette p√• arbejdspladsen.

Klager var begge dage if√łrt sit eget t√łj, dog var hun p√• 2. dagen if√łrt sikkerhedssko.

Den 13. marts 2012 meddelte indklagede 2 mundtligt til indklagede 1, at man ikke kunne ansætte klager.

I notat af 13. marts 2012 har praktikant W ved indklagede 1 udarbejdet et notat om sagen, der er fremlagt af klager:
“Mandag er der kontakt med b√•de [indklagede 2] og [klager]. [Indklagede 2] ringer og fort√¶ller at [klager] er flittig, en rigtig dygtig truckf√łrer og tager initiativ allerede p√• sin f√łrste dag. Dog er [indklagede 2] bekymret, da det er tydeligt at [klager] er mand, men kl√¶der sig som kvinde. Det g√łr at [indklagede 2] er bekymret for sin kunde, som er [indklagede 3]. Da flere af butikkens handlende har fundet det forstyrrende og har set utilpas ud, ved situationen. Efter at have talt lidt l√¶ngere med arbejdsgiver er det tydeligt at der interesse for at ans√¶tte [klager ], s√• l√¶nge at [klager] vil” skrue ned for det feminine, indtil kl. 09.30″ som [indklagede 2] v√¶lger at sige. Dvs. at [klager] gerne m√• g√• med make-up og have paryk p√•, dog ikke i det omfang der er oplevet f√łrste dag. Vi aftaler at ringes ved senere, n√•r jeg har v√¶ret i kontakt med [klager].

Da jeg ringer til [klager] for at h√łre hvordan dagen er g√•et. Fort√¶ller [klager] om udfordringerne ved arbejdet, som f.eks. at k√łre truck, og hvorledes hun mestre dette, uden st√łrre besv√¶r. Hvilket er helt i overensstemmelse med hvad [indklagede 2] tidligere har fortalt. [Klager] finder arbejdet interessant og giver udtryk for at hun gerne vil ans√¶ttes, s√•fremt at arbejdsgiver er tilfreds med dagens arbejde og dermed interesseret.

Jeg informerer [klager] om hvad arbejdsgiver har sagt og [klager] vil gerne fors√łge at im√łdekomme dette, men n√¶vner at hun har t√¶nkt sig at b√¶re make-up, i et vist omfang.

For at undgå misforståelser aftaler vi at [klager] kontakter arbejdsgiver, så de sammen kan finde et niveau hvor alle er tilfredse.

Jeg ringer til arbejdsgiver og erfarer at [klager] er informeret om bekymringerne ved at have hende g√•ende, i forhold til at [indklagede 2] skal levere en indsats, som helhed, som kunden [indklagede 3] finder tilfredsstillende. Vi aftaler derfor at [klager] skal komme igen dagen efter og at der her vil blive dannet grundlag for endelig vurdering om fastans√¶ttelse i fleksjob. Da [klager] gerne skal have sikkerhedssko til at varetage arbejdet, aftaler vi at jeg s√łrger for dette.

Jeg ringer til [klager] og erfarer at alle parter er indforst√•et med aftalen om at [klager] m√łder op n√¶stf√łlgende dag og arbejdsgiver f√•r mulighed for en vurdere om de vil ans√¶tte [klager]. Vi aftaler at [klager] kommer ind til [adresse] og f√•r udleveret rekvisition til sikkerhedssko.

[Klager] ankommer cirka tre kvarter efter seneste telefonsamtale, for at modtage rekvisitions-blanket. Vi snakker om situationen og [klager] g√łr det klart at hun er bevidst om sin fremtoning og vil til den kommende dags arbejde fors√łge at im√łdekomme arbejdsgivers √łnske, s√• meget som hun nu finder rimeligt. [Klager] siger desuden at hun altid kan tage lidt mindre make-up p√• i starten og s√• efter fastans√¶ttelse begynde at b√¶re mere make-up.

Jeg har i dag haft kontakt med [indklagede 2] der beklager at m√• sige nej til at ans√¶tte en dygtig medarbejder, p√• grund af problematikken med [klagers] fremtoning. [Indklagede 2] er blevet kontaktet af driftschefen fra [indklagede 3’s butik], der siger at de ikke kan have [klager] g√•ende, pga. hendes fremtoning. [Indklagede 2] fort√¶ller at [klager] stadig b√¶rer make-up og at det er forstyrrende for deres kundes forretning. Dog har [klager] sat h√•ret op og valgt en anderledes make-up, men arbejdsgiver siger at det stadig er tydeligt at det er en mand if√łrt paryk og make-up.

Jeg ringer til [klager] og fort√¶ller at der ikke bliver fleksjob pga. hvad [indklagede 2] tidligere har fortalt [klager] og nu gentaget overfor mig. [Klager] er lidt uforst√•ende, da hun mener at en kvinde sagtens kan b√¶re make-up og varetage jobbet. Det er til trods for at [klager] har tilkendegivet at have forst√•else for at hendes fremtoning kan provokere folk og virke opsigtv√¶kkende.”

Indklagede 1 har henvist til notatet i deres svar til Ligebehandlingsnævnet.

I breve af 10. juli 2012 rettede klagers forbund henvendelse til indklagede 2 og 3 og rejste krav om godtg√łrelse for brud p√• reglerne om forbud mod forskelsbehandling. Begge parter afviste, at der var sket en overtr√¶delse og henviste til, at klager ikke havde overholdt indklagede 2’s forskrifter om anvendelse af arbejdst√łj i arbejdstiden.

Sagen er efterf√łlgende blevet indbragt for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Parternes bemærkninger
Klager g√łr g√¶ldende, at hun har v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af det forhold, at hun er transk√łnnet. Klager fastholder, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet, da der ikke er behov for parts- og vidneforklaringer.

Der er tre mulige pligtsubjekter i sagen. Klager har krav p√• en godtg√łrelse p√• 50.000 kr. fra hver af de tre mulige pligtsubjekter.

Parterne er uenige om sagens faktiske forhold. I den aktuelle sag har indklagede 1 lavet en skriftlig redeg√łrelse i sagen p√• det tidspunkt, hvor den opstod. Redeg√łrelsen st√łtter klagers forklaring. Der er ingen grund til at tro, at nogle af parterne skulle √¶ndre forklaring, og der er tilstr√¶kkelig bevis til, at n√¶vnet kan behandle sagen.

Den 12. marts 2012 tog medarbejder X p√¶nt mod klager og tiltalte hende med hendes pigenavn. Der var en venlig stemning mellem dem. Medarbejder X forklarede klager om arbejdet, og hun samlede m√¶lkekasser og anden emballage p√• paller og flyttede det til et andet sted med en l√łftevogn. En leverand√łr ankom med br√łd. Br√łdet blev anbragt i et k√łlerum og noget blev bragt til bagerafdelingen i stueetagen.

Klager var under arbejdet ikke if√łrt arbejdst√łj, men sit eget t√łj – en p√¶n r√łd frakke, lange benkl√¶der, en bluse og sorte st√łvler med 5 centimeter kraftig h√¶l. Da der ikke var s√¶rligt varmt p√• arbejdsstedet, havde hun hele tiden haft sin frakke p√•. Klager bar minimal makeup. Under arbejdet var der ikke nogen kunder i forretningen – det var jo ogs√• tidligt om morgenen. Klager m√łdte enkelte ansatte fra indklagede 3. Kontakten var dog begr√¶nset til “God morgen”.

Medarbejder X og klager fulgtes til hovedindgangen, da det var tid til at √•bne butikken. Medarbejder X og klager holdt herefter kaffepause sammen. S√• ankom m√¶lkeleverand√łren, og klager tog mod m√¶lk og gr√łntsager, der blev anbragt i k√łlerum. Herefter transporterede klager skraldespande op i det fri og pressede affaldspapir til papirpaller. Arbejdet sluttede kl. 09:30. Klager syntes selv, at arbejdstiden var g√•et godt, og at hun havde leveret en god arbejdsindsats.

Medarbejder X meddelte klager, at han ville snakke med sin makker Y om fortsat ans√¶ttelse af klager, og at klager senere p√• dagen fra indklagede 1 ville f√• besked om, hvorvidt hun kunne forts√¶tte. Medarbejder X gav udtryk for, at han havde v√¶ret tilfreds med klager og hendes arbejde. Der blev ikke talt om klagers transk√łnnethed under arbejdet eller samtalen efter arbejdet.

Klager ringede samme dag kl. 11:30 til indklagede 1 for at h√łre n√¶rmere om, hvad indklagede 2 havde meddelt dem. Indklagede 2 havde oplyst, at man gerne ville beholde klager som ansat, hvis hun kunne d√¶mpe sin feminitet lidt – bruge mindre makeup og binde sit h√•r op. Klager spurgte, om medarbejder X havde forklaret eller begrundet sig n√¶rmere. Det havde han ikke.

Klager foreslog derfor, at hun selv kunne ringe til medarbejder X for at h√łre n√¶rmere om, hvad han mente.

Klager ringede som aftalt til medarbejder X, der udtalte, at han havde v√¶ret glad for klagers arbejdsindsats. Det √łvrige personale klager havde v√¶ret i kontakt med havde heller ikke nogen indvendinger mod klager. Klager var dygtig til sit arbejde og havde udf√łrt det med omhu. Medarbejder X mente dog, at klager burde bruge mindre √łjenskygge og l√¶bestift og foreslog, at hun brugte et h√•rb√•nd til at holde sit lange h√•r p√• plads. Han foreslog, om klager ikke “kunne pakke det” sammen i arbejdstiden mellem kl. 04:30 og 09:30, s√• hun ikke skiltede med sin seksualitet. Klager afviste at have brugt meget makeup, men lovede medarbejder X at v√¶re mere diskret og at bruge et h√•rb√•nd.

Samme dag kl. 14 ringede klager igen til indklagede 1, der oplyste, at klager kunne forts√¶tte hos indklagede 2 med at arbejde hos indklagede 3. Hun kunne indfinde sig med det samme hos indklagede 1, hvor hun kunne f√• en rekvisition til et par sikkerhedssko. Arbejdst√łjet ville indklagede 2 s√łrge for. Klager hentede rekvisitionen og k√łbte et par sikkerhedssko. Klager fik udleveret arbejdst√łj af indklagede 2, der bestod af en “Kansasjakke” med navnet p√• indklagede 3.

N√¶ste dag m√łdte klager kl. 04:30 ved indgangen til indklagede 3, hvor hun m√łdte medarbejder X. Hun havde n√¶sten ingen makeup p√• og anvendte et h√•rb√•nd. Hendes p√•kl√¶dning var den samme som dagen f√łr, dog havde hun sikkerhedssko p√•.

Medarbejder X hilste venligt p√• klager og fortalte, at han ikke havde n√•et at f√• arbejdst√łj til hende. Han fandt imidlertid en arbejdsjakke fra indklagede 3 til klager. Arbejdet var i det store og hele det samme som dagen f√łr og sluttede igen kl. 0930. Da arbejdet var slut, talte medarbejder X i telefon og sagde til klager, at hun godt kunne slutte og tage hjem, samtidig med at han vinkede til hende.

Ved middagstid ringede indklagede 1 til klager og oplyste, at indklagede 3 ikke √łnskede, at hun arbejdede hos dem – de ville ikke have s√•dan en som klager ansat, fortalte indklagede 1 hende. Indklagede 1 oplyste videre, at det var en fra indklagedes 3’s forretning, der havde talt med “en h√łjere oppe” om klager, og at det var denne person “h√łjere oppe”, der havde truffet beslutning om, at de ikke kunne have “s√•dan en” ansat.

Medarbejder X meddelte herefter indklagede 1, at han ikke kunne have en sådan person ansat, selv om det ikke var noget problem for ham selv at have klager ansat. Han havde imidlertid et hensyn til sine kunder, som han skulle leve af. Han kunne derfor ikke have klager ansat.

Klager udtrykte overfor indklagede 1, at hun fandt det “for groft” med s√•dan en begrundelse. Indklagede 1 fandt ikke, at “der var noget i den sag”, og at han ville finde et andet fleksjobtilbud til hende.

Det er i sagen gjort gældende, at indklagede 2 allerede den 12. marts 2012 overfor indklagede 1 oplyste, hvilken beklædning klager skulle bære. Denne påstand er udokumenteret, og oplysningen er ikke tilgået klager.

Der er af indklagede 3 ogs√• henvist til, at klagers p√•stand fremst√•r som udokumenteret. Indklagede 1’s skriftlige udl√¶gning af sagen dokumenterer dog netop klagers opfattelse.

Klager har fulgt de bekl√¶dningsanvisninger, som blev oplyst af indklagede 2 og 3. Klager er f√łrst med brevene fra deres partsrepr√¶sentanter fra december 2012 blevet bekendt med den omtalte personaleh√•ndbog og bekl√¶dningsreglementet.

Hvis det lægges til grund, at man på baggrund af en generelt og politisk korrekt formuleret koncernpolitik har skabt en formodning imod, at indklagede 3 har diskrimineret klager vil enhver virksomhed kunne formulere en sådan koncernpolitik og kunne påstå, at diskrimination har formodningen imod sig.

Det er af indklagede 3 anf√łrt, at “k√łnsskifte” m√• fordre en klinisk operation. Det afviser klager. Klager er kemisk kastreret, har f√•et navneforandring og har levet som kvinde gennem mange √•r. Udadtil fremst√•r hun p√• alle m√•der som om hun har f√•et en operation. Hun er derfor omfattet af beskyttelsen i direktivet.

Klager afviser, at ligestillingsloven ikke kan finde anvendelse, fordi der ikke er tale om en k√łnsproblematik. Klager skal i den forbindelse henvise til Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse fra november 2012, hvor n√¶vnet fastslog, at diskrimination af en transseksuel var omfattet af ligestillingsloven. Klager henviser ogs√• til praksis fra EU-domstolen, der netop omhandler diskrimination af transseksuelle.

Det bestrides ikke, at en arbejdsgiver kan kr√¶ve en bestemt p√•kl√¶dning, der er nedskrevet i bekl√¶dningsreglement. I den konkrete sag bestrides det dog, at klagers manglende opfyldelse bekl√¶dningsreglementet skulle v√¶re baggrunden for, at hun ikke l√¶ngere kunne v√¶re i arbejdspr√łvning ved indklagede 2 og 3. Der kan dog stilles sp√łrgsm√•lstegn ved sagligheden af bekl√¶dningskravet og den heri underliggende foruds√¶tning om virksomhedens pr√¶sentation udadtil, n√•r der henses til, at klager arbejdede p√• lageret i indklagede 3’s butik, hvor der ikke kom kunder.

Hvis n√¶vnet anser manglende opfyldelse af p√•bud eller regels√¶t om bekl√¶dning for at v√¶re en del af begrundelsen for afvisning af klager i arbejdspr√łvning, s√• har klager under henvisning til indklagede 1’s beskrivelse af sagen p√•vist faktiske omst√¶ndigheder for forskelsbehandling. Herefter p√•hviler det indklagede at bevise, at klagers afvisning i arbejdspr√łvning hverken var helt eller delvist begrundet i det forhold, at klager er transseksuel.

Indklagede 1 g√łr g√¶ldende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.
De har blot videreformidlet oplysninger fra indklagede 2 til klager. De har derfor ikke p√• nogen m√•de udsat klager for forskelsbehandling. Praktikant W har i notat af 13. marts 2012 beskrevet indklagede 2’s bekymring omkring klagers fremtoning, og arbejdsgiveren bliver ogs√• citeret p√• f√łlgende vis “arbejdsgiver siger, at det stadig er tydeligt, at det er en mand if√łrt make-up og paryk”. Der blev fra indklagede 1’s side lagt op til, at klager og arbejdsgiver fik talt sammen for netop at f√• glattet tingene ud.

Indklagede 2 g√łr g√¶ldende, at sagen skal afvises, subsidi√¶rt at der skal ske frifindelse af indklagede. Hvis n√¶vnet finder grundlag for at tilkende en godtg√łrelse b√łr den fasts√¶ttes til et v√¶sentligt lavere bel√łb. Klager var i arbejdspr√łvning og var dermed ikke fastansat. Godtg√łrelsesniveauet udg√łr efter fast praksis 25.000 kr. i denne type sager.

Der best√•r en helt √•benbar og grundl√¶ggende uenighed mellem sagens parter om det faktiske forl√łb af betydning for sagens afg√łrelse. Sagens afg√łrelse foruds√¶tter derfor bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer ved domstolene. Indklagede 2 er uenig med klager i en lang r√¶kke af de oplysninger, som klager er fremkommet med til sagen. Indklagede 2 er heller ikke enig i den fremstilling, som indklagede 1 har givet som sagen.

Det bestrides, at indklagede 2 den 12. marts 2012 skulle have undladt at p√•tale klagers p√•kl√¶dning overfor klager. Klager fik oplyst indklagede 2’s regler for neutral og sort p√•kl√¶dning samme dag. Det bestrides, at medarbejder X overfor klager skulle have bedt klager “pakke det sammen mellem 04:30 og 09:30”, og det bestrides, at virksomheden p√• noget tidspunkt skulle have omtalt eller henvist til klagers seksualitet eller feminitet, som anf√łrt af klager.

Indklagede 2 er helt uforst√•ende overfor de oplysninger, som klager har angivet i forhold til klagers samtaler med en medarbejder fra indklagede 1. Det bestrides ogs√•, at indklagede 2 havde oplyst at ville skaffe arbejdst√łj til klager. Det forekommer heller ikke indlysende, henset til bekl√¶dningsreglementets indhold, hvorefter indklagede 2 f√łrst skaffer arbejdst√łj til medarbejderne efter tre m√•neders ans√¶ttelse. Klager var p√• dette tidspunkt end ikke ansat. Forpligtelsen til at anskaffe sig neutralt m√łrkt arbejdst√łj var alene klagers egen efter indholdet af bekl√¶dningsreglementet.

Det bestrides ogs√•, at medarbejdere ved indklagede 3 skulle have givet de anf√łrte oplysninger til indklagede 2, eller at indklagede 2 skulle have oplyst til indklagede 1, at indklagede 3 ikke ville have klager besk√¶ftiget hos virksomheden.

Det bestrides også, at indklagede 2 overfor indklagede 1 skulle have oplyst andet end at klager ikke passede ind i virksomhedens profil med baggrund i manglende overholdelse af virksomhedens beklædningsregler.

Hverken forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven finder anvendelse i den konkrete sag, da klagers √łnske om at ikl√¶de sig kvindet√łj ikke er udtryk for nogen seksuel orientering. Klagers k√łn er ogs√• uden relevans for sagen, da klager ikke har gennemg√•et en egentlig k√łnsskifteoperation.

Selvom en eller flere af ovenn√¶vnte regels√¶t m√•tte finde anvendelse p√• sagen, er det √•benbart sagligt og lovligt at afbryde et arbejdspr√łvningsforl√łb begrundet i, at klager trods henstillinger om det modsatte ikke √łnskede at efterleve det reglement for bekl√¶dning, som af indklagede 2 blev oplyst overfor klager.

Indklagede 2’s bekl√¶dningsreglement er fastsat ud fra indklagede 2’s legitime interesse i at sikre en ensartet og neutral fremtoning blandt de ansatte, som har direkte kontakt kunderne. Bekl√¶dningsreglementet er dermed objektivt begrundet i et sagligt form√•l og reglementet udg√łr et hensigtsm√¶ssigt og n√łdvendigt middel til at opfylde dette form√•l. Indklagede 2 h√•ndh√¶ver i √łvrigt bekl√¶dningsreglementet konsekvent, ligesom det bem√¶rkes, at klager gennem sit arbejde kom i kontakt med virksomhedens kunder. Der henvises til H√łjesterets dom af 21. januar 2005 om en lignende problemstilling.

Det har derfor formodningen imod sig, at indklagede 2’s manglende ans√¶ttelse af klager har sammenh√¶ng med det forhold, at klager var transvestit, da indklagede 2 allerede inden arbejdspr√łvningen var informeret om, at klager var transseksuel.

Tv√¶rtimod vurderede indklagede 2, at klager ikke passede ind i virksomheden, da klager b√•de f√łrste og anden dag af arbejdspr√łvningen n√¶gtede at f√łlge indklagede 2’s reglement for bekl√¶dning. Indklagede 2’s vurdering af klager havde derfor ikke sammenh√¶ng med klagers transseksualitet. Indklagede 2 ville anl√¶gge samme vurdering overfor en hvilken som helst jobans√łger, der i ord eller handling n√¶gtede at f√łlge virksomhedens regler for bekl√¶dning.

Af indklagedes personalehåndbog fremgår det om virksomhedens beklædningsreglement:

“Arbejdst√łj: Du f√•r udleveret arbejdst√łj med logo, som du selv skal holde rent og p√¶nt efter 3 mdr.’ s ans√¶ttelse, inden da skal du selv s√łrge for at m√łde i en sort tshirt samt sorte arbejdsbukser. Du skal s√łrge for, at der forefindes et rent s√¶t til n√•r du m√łder! Nyt arbejdst√łj bestilles hos [medarbejder] efter behov. Derudover er selvf√łlgelig en regel at du m√łder p√• arbejdet velsoigneret.”

Indklagede 2 meddelte mundtligt til indklagede 1 allerede forinden arbejdspr√łvningens begyndelse, hvilke krav der var g√¶ldende for bekl√¶dning ved indklagede 2. Virksomheden oplyste konkret, at klager skulle m√łde i almindeligt lagerarbejdst√łj, herunder sorte bukser, sort T-shirt og et par flade sko.

Da klager trods dette m√łdte op p√• arbejdspr√łvningens f√łrste dag, kunne indklagede 2 konstatere, at klager ikke var if√łrt det foreskrevne sorte lagerarbejdst√łj. Klager var derimod if√łrt lilla joggingbukser, lang r√łd jakke og st√łvler med h√łj h√¶l. P√• denne baggrund gjorde indklagede 2 klager opm√¶rksom p√•, at hun p√• n√¶ste dags arbejdspr√łvning skulle m√łde i overensstemmelse med virksomhedens bekl√¶dningsreglement, det vil sige sorte bukser og sort T-shirt. Da klager den 13. marts 2012 m√łdte p√• arbejdet i det helt samme t√łj som dagen f√łr, besluttede indklagede 2, at arbejdspr√łvningen ikke kunne forts√¶tte.

Der er af klager henvist til, at “oplysninger om bekl√¶dningskravet ikke er tilg√•et klager. Det er uklart, om klager hermed bestrider, at hun selv den 12. marts 2012 blev direkte orienteret af indklagede 2 om bekl√¶dningskravet, men p√• trods af dette valgte at m√łde op p√• arbejde den 13. marts i ureglementeret p√•kl√¶dning.

Det ville heller ikke give mening, at indklagede 2 havde et beklædningsreglement uden de facto at anvende reglementet. Da parterne er uenige om dette forhold må det lægges til grund, at klager har modtaget en sådan instruktion med mindre klager beviser det modsatte, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Klager er enig i, at en arbejdsgiver kan kr√¶ve en s√¶rlig bekl√¶dning af medarbejdere i overensstemmelse med et bekl√¶dningsreglement. Klager synes dog at misforst√• indklagede 2’s kundebegreb, n√•r klager samtidig stiller sp√łrgsm√•lstegn ved sagligheden af bekl√¶dningsreglementet med henvisning til, at klager arbejdede p√• lageret, hvor der ikke kom kunder. Indklagede 3 var netop indklagede 2’s kunde, og sidstn√¶vnte √łnskede derfor ogs√• overfor indklagede 3 at sikre en ensartet og neutral fremtoning blandt de ansatte.

Dertil kommer, at indklagede 3 overfor indklagede 2 har lagt vægt på, at de medarbejdere som indklagede 2 stiller til rådighed, overholder beklædningsreglementet.

Indklagede 3 g√łr g√¶ldende, at sagen skal afvises, subsidi√¶rt at der skal ske frifindelse af indklagede. Hvis n√¶vnet m√•tte finde grundlag for at tilkende en godtg√łrelse, b√łr den fasts√¶ttes til et v√¶sentligt lavere bel√łb. Der er tale om en ans√¶ttelsessituation, hvor godtg√łrelsesniveauet i praksis fasts√¶ttes til 25.000 kr. En godtg√łrelse kan derfor ikke overstige dette bel√łb.

Sagen beror p√• en p√•stand om, at en medarbejder fra indklagede 3 skulle have tilkendegivet, at man ikke kan have “s√•dan en” ansat. Indklagede 3 bestrider, at der skulle v√¶re fremkommet en s√•dan udtalelse eller at man p√• anden m√•de skulle have tilkendegivet, at man ikke √łnskede, at klager arbejdede i varehuset. Der er meget forskellige opfattelser af sagens faktum. Det er vigtigt for sagens rette afg√łrelse, at afg√łrelsen bliver truffet p√• et fuldt oplyst grundlag. Det kan alene ske gennem afgivelse af parts- og vidneforklaringer.

Da indklagede 3 ikke var arbejdsgiver for klager, kan klager ikke påberåbe sig forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven overfor dem.

Hvis n√¶vnet finder, at indklagede 3 er pligtsubjekt efter disse love, g√łres det g√¶ldende, at der hverken er tale om k√łnsdiskrimination eller diskrimination p√• grund af seksuel orientering.

Af ligebehandlingsloven fremg√•r, at “ved ligebehandling af m√¶nd og kvinder forst√•s i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted p√• grund af k√łn.”. K√łn d√¶kker over, at der ikke m√• ske diskrimination som f√łlge af, at man er mand eller kvinde.

Derudover er det i direktiv 2006/54/EF pr√¶ciseret, at beskyttelsen ogs√• g√¶lder ved k√łnsskifte. Der er imidlertid ikke tale om, at klager har v√¶ret undergivet et k√łnsskifte, da det m√• fordre en operation. Forskelsbehandlingsloven finder heller ikke anvendelse i den p√•g√¶ldende situation, da √łnsket om at b√¶re kvindet√łj og make-up ikke kan anses for at v√¶re udtryk for seksuel orientering.

Indklagede kan i forhold til de p√•ber√•bte love alene v√¶re pligtsubjekt efter ligestillingsloven. Da transseksualitet ikke er en k√łnsproblematik, finder ligestillingsloven dog ikke anvendelse.

S√•fremt n√¶vnet m√•tte finde grundlag for at realitetsbehandle sagen under henvisning til en eller flere af de af klager p√•ber√•bte love, g√łres det g√¶ldende, at der ikke er sket direkte diskrimination, da arbejdspr√łvningen p√• ingen m√•de er afbrudt grundet klagers transseksualitet.

Indklagede 3 har cirka 35.000 ansatte medarbejdere, hvorfor der naturligt er en mangfoldighed blandt de ansatte. Det fremg√•r ogs√• af indklagede 3’s koncernpersonalepolitik:

“Medarbejdere tilbydes lige vilk√•r. Vi vil modvirke enhver form for diskrimination p√• grund af k√łn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap og lignende”.

Det har formodningen mod sig, at en ansat ved indklagede 3 skulle have udtalt sig som p√•st√•et af klager, en p√•stand der i √łvrigt ogs√• m√• anses som ganske udokumenteret.

Indklagede 3 har ikke p√• noget tidspunkt forlangt overfor indklagede 2, at de skulle oph√łre med samarbejdet med klager. Indklagede 3 er dog enig i, at de g√¶ldende bekl√¶dningsregler skal overholdes – klager har ved sin p√•kl√¶dning ikke overholdt g√¶ldende regler hos indklagede 2, ligesom den konkrete p√•kl√¶dning ikke levede op til reglerne i indklagedes 3’s butik.

Klager er omfattet af bekl√¶dningsreglementet for indklagede 2. Som det fremg√•r heraf, skal klager m√łde i en sort T-shirt samt sorte arbejdsbukser. Det skal ses i sammenh√¶ng med bekl√¶dningsreglementet for indklagede 3, hvoraf det under afsnittet “bukser” fremg√•r:

“Hvis bukser ikke er en del af den udleverede uniform, skal du s√łrge for, at de passer til skjorten/tr√łjen. Bukserne skal v√¶re ensfarvede, helst m√łrke og naturligvis rene og uden huller.

Det er ikke tilladt at b√¶re tr√¶ningsbukser…”

Da klager ikke var ansat ved indklagede 3, var hun ikke bekendt med dette reglement. Men indklagede 2 var som leverand√łr til indklagede 3 forpligtet til at sikre, at personalet levede op til reglementet. Ved det citerede uddrag af bekl√¶dningsreglementet er det indklagede 3’s opfattelse, at indklagede 2 levede op til sin forpligtelse til at sikre, at virksomhedens personale, ved arbejde i indklagede 3’s butikker, levede op til det generelle bekl√¶dningsreglement.

Det f√łlger af H√łjesterets dom af 21. januar 2005, at et bekl√¶dningsreglement ikke er ulovligt, s√•fremt kravet til en bestemt p√•kl√¶dning er en del af virksomhedens pr√¶sentation udadtil, kravet er konsekvent og at det stilles til alle medarbejdere i den p√•g√¶ldende stilling. I n√¶rv√¶rende sag er der tale om et generelt krav til medarbejderens p√•kl√¶dning, som m√• anses som objektivt, s√¶rligt henset til at jysk mandskabsservice er forpligtet til at sikre, at medarbejderen lever op til indklagedes bekl√¶dningsreglement. Kravet til en bestemt p√•kl√¶dning og fremtoning kan s√•ledes ikke anses for at v√¶re i strid med den p√•ber√•bte lovgivning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet b√•de p√• arbejdsmarkedet og udenfor arbejdsmarkedet.

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede 1 har ikke truffet beslutningen om at bringe klagers arbejdspr√łvning til oph√łr. Der er ikke oplysninger i sagen, der peger p√•, at indklagede 1 i forbindelse med behandlingen har behandlet klager i strid med ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven. Klagen tages herefter ikke til f√łlge overfor indklagede 1.

Der er mellem klager p√• den ene side og indklagede 2 og 3 p√• den anden side uenighed om √•rsagen til oph√łret af klagers arbejdspr√łvning den 13. marts 2012. Klager har henholdt sig til notat af 13. marts 2012 fra indklagede 1, mens indklagede 2 og 3 bestrider v√¶sentlige punkter i notatets gengivelse af h√¶ndelsesforl√łbet.

N√¶vnet tr√¶ffer sine afg√łrelser p√• skriftligt grundlag. Da en afg√łrelse af sagen kr√¶ver en vurdering af forklaringer om de n√¶vnte omst√¶ndigheder, og da s√•danne forklaringer ikke kan finde sted for n√¶vnet, kan n√¶vnet ikke behandle klagen overfor indklagede 2 og 3.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler
Afg√łrelsen er truffet efter f√łlgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet
‚ÄĘ ¬ß 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om n√¶vnets kompetence
‚ÄĘ ¬ß 8 om klagebehandling
‚ÄĘ ¬ß 9, stk. 1, om klagebehandling
‚ÄĘ ¬ß 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
‚ÄĘ ¬ß 1 om lovens anvendelsesomr√•de
‚ÄĘ ¬ß 4 om ligebehandling af m√¶nd og kvinder
‚ÄĘ ¬ß 14 om godtg√łrelse
‚ÄĘ ¬ß 16 a om delt bevisbyrde

Afg√łrelsen hos Retsinformation.

* * *
[Til indhold] Dansk Industris (DI) omtale af sagen den 30. september 2013
Transseksuel i mislykket arbejdspr√łvning
Dansk Industri (DI) bringer p√• deres hjemmeside en omtale af Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse. Artiklen er prim√¶rt skrevet til underbygning af, at det er en god ting for virksomheder at have et bekl√¶dningsreglement, hvis virksomheden √łnsker at stille krav til medarbejdernes p√•kl√¶dning.

Beskrivelsen af sagen er lettere farvet og omtaler transkvinden, der var i arbejdspr√łvning, som “han”:
Anlagde sag for diskrimination
Medarbejderen mente, at virksomheden havde afbrudt arbejdspr√łvningen, fordi medarbejderen var transseksuel. Derfor anlagde medarbejderen en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor han anklagede b√•de virksomheden, lageret og jobcenteret for at ud√łve diskrimination.”

* * *
[Til indhold] Ligestillingslovene med kommentarer: Bind 1
I bogen gennemgås gennemgås og kommenteres bl.a. ligestillingsloven.
P√• side 268 anf√łres f√łlgende om Ligebehandlingsn√¶vnets behandling af sagen. Transkvinden omtales ogs√• her som “han”:
K√łnsdiskrimination omfatter ogs√• k√łnsidentitet, som transk√łnnede er omfattet af. Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet en sag om en transk√łnnet mand, der levede som kvinde. Han havde f√•et sin arbejdspr√łvning oph√¶vet, men det var uklart, p√• hvilket grundlag oph√¶velsen var sket. En afklaring af dette ville kr√¶ve parts- og vidneafh√łring, og Ligebehandlingsn√¶vnet m√•tte afvise sagen.

Ligestillingslovene: Bind 1.
Udgivet: 2015.
ISBN-13: 9788757431841
Omtale af bogen hos DJ√ėF Forlag, hvor bogen ogs√• kan k√łbes.