Tre unge under 18 Ã¥r har fÃ¥et juridisk kønsskifte i december 2023. Artikel den 22. december 2023 derom af Helge Sune Nymand, Forperson fpr FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Vist 130 gange.
Af Helge Sune Nymand.
Den 22. december 2023.

2023 blev året hvor de første børn og unge i landet kunne gøre brug af deres ret til at skifte de sidste 4 cifre i CPR-nummeret, så de også i juridisk forstand kan fremstå som det køn de er. Det skete fredag den 8. december, hvor to unge mænd på henholdsvis 15 og 17 år, fik positivt svar på deres ansøgning om nyt maskulint CPR-nummer med begrundelse i de i forvejen er udredt til og modtager kønsbekræftende sundhedsfaglig behandling. Den 22. december blev en transkønnet pige på 11 år, der ikke er i sundhedsfaglig behandling, tildelt nyt feminint personnummer med begrundelse i hendes egen erklæring om kønsidentitet, samt erklæringer fra forældre, fagpersoner, kontaktlærere og læger at hun på alle måder udtrykker og ønsker at blive set som pige og at det skader hendes trivsel, når omgivelserne ikke tror hende.

Fredag den 11. august oplyste indenrigsministeriet at de nu har instrueret CPR-administrationen om at behandle alle ansøgninger om nyt CPR-nummer individuelt, da det viste sig at det kan være i strid med landets internationale forpligtelser automatisk at afvise ansøgninger fra personer under 18.
Det var en glædelig nyhed for mange transkønnede børn og unge, der længe havde drømt om at bringe orden i deres papirer. En del af dem indsendte derfor en ansøgning med udgangspunkt i den procedure, CPR-kontoret oplyser på deres hjemmeside for personer over 18 år.
Den 17. november oplyste CPR-kontoret alle ansøgere samt opdaterede deres hjemmeside med de foreløbige retningslinjer der gælder for personer under 18 år, indtil ny lovgivning på området falder på plads forventeligt i 2024. I de nye retningslinjer kan ansøger angive at være udredt til og modtage supprimerende eller kønsbekræftende sundhedsfaglig behandling. Hvis det ikke er tilfældet kan ansøger vedlægge en erklæring om sin oplevelse af kønsidentitet og begrunde sit ønske om nyt CPR-nummer. Desuden kan ansøger vedlægge udtalelser fra forældre og fagpersoner samt eventuelt kopier af sundhedsjournaler, afgørelser i navnesager og andre dokumenter som ansøger finder relevant i CPR-administrationens behandling af ansøgningen. Ud fra indsendte vil CPR-administrationen behandle sagerne individuelt. Hvis CPR-administrationen vurderer at ansøger er transkønnet kan den tilbyde ansøger et nyt CPR-nummer efter en reflektionsperiode på minimum 6 måneder. Reflektionsperioden begynder på dagen fra første ansøgning om nyt CPR-nummer, dagen den unge blev udredt til og tilbudt sundhedsfaglig behandling, søgte om navneændring efter navnelovens §13 i en oplevelse af at tilhøre et andet køn end det tildelte eller dagen hvor den unge søgte om at blive betegnet med et X i passet.

Flere unge under 18 venter fortsat spændt på udfaldet af deres ansøgning efter endt reflektionsperiode.

Med venlig hilsen
Helge Sune Nymand
Forperson
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
www.FSTB.dk
fstb@fstb.dk
Pronomen: Han, ham, hans