Skr. af 10. september 2012 fra LGBT Danmark til Sundhedsministeren og SUU – bilag 459 – om SST’s notat om k√łnskorrigerende behandling.

Vist 163 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
Dateret den 10. september 2012 har Vibe Grevsen p√• vegne af LGBT Danmark sendt den herunder gengivne skrivelse til sundhedsminister, Astrid Krag og Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg – bilag 459, SUU. Alm del 2011-12 – om Sundhedsstyrelsens notat af 2. juli 2014 om k√łnskorrigerende behandling og vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med k√łnsskifte med oplysninger fra lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med.

Med skrivelsen var der to bilag, som der er link til efter skrivelsen.

Skrivelsen i sin helhed

Til Sundhedsministeren og Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

K√łbenhavn, 10/9-2012

Vedr√łrende Sundhedsstyrelsens notat om k√łnskorrigerende behandling

Kære sundhedsudvalg,

LGBT Danmark har bem√¶rket vedlagte notat fra Sundhedsstyrelsen, som svar p√• udvalgets sp√łrgsm√•l 3 vedr√łrende beslutningsforslag B 168 stillet 31. maj 2010 (1).
Indledningsvist bem√¶rker vi at besvarelsen har v√¶ret n√¶sten to √•r undervejs ligesom landsforeningens henvendelse af 27. september 2011 til Sundhedsstyrelsen vedr√łrende klassificeringen af transk√łn stadig ikke er besvaret af styrelsen (2). Ved I hvorn√•r sidstn√¶vnte forventes besvaret?

Det fremg√•r af vedlagte notat at Sundhedsstyrelsen ikke finder grund til at udarbejde retningslinjer for forl√łbene p√• Sexologisk Klinik idet forl√łbene i de anf√łrte lande oplyses at vare omkring to √•r og Sundhedsstyrelsens Vejledning om kastration ligeledes tillader at observationen forud for k√łnskorrektion kan gennemf√łres p√• to √•r.

Som tidligere n√¶vnt har notatet imidlertid v√¶ret to √•r undervejs, og forl√łbene for k√łnskorrektion er under revision i Norge, Sverige, Finland og England. Rigshospitalets Sexologiske Klinik, der varetager forl√łbene herhjemme udgav i april 2011 en jubil√¶umsbog, hvor overl√¶ge Ellids Kristensen og psykolog Rikke Kildev√¶ld Simonsen beskrev grundlaget for stedets vurdering s√•ledes:

  Klinikken fors√łger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er ‘betydelig sj√¶lelig lidelse’ forbundet med tilstanden, som teksten er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som prim√¶rt transseksuelle, √¶gte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle og er beskrevet for b√•de kvinder og m√¶nd. M√¶ndene er i Thorkil S√łrensens afhandling fra 1987 [1984 red.] beskrevet som seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter, mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter. Landen (1999) [1998 red.] beskriver kernegruppen hos begge k√łn, som personer med et stabilt og livslangt √łnske om at v√¶re det modsatte k√łn og med en seksuel tiltr√¶kning til samme k√łn.” (3, s. 70)

Kapitlet om stedets behandling af transk√łnnede rummer ikke yderligere faglige referencer for deres vurderingsgrundlag. Sundhedsstyrelsen har i brev til LGBT Danmark af 14. september 2010 udtalt, at de end ikke ville kommentere Thorkild S√łrensens arbejder fra firserne idet de m√• anses for for√¶ldede (4a). Alene af den grund synes det ganske n√łdvendigt at forl√łbene revideres ligesom det er tilf√¶ldet i de andre lande styrelsen n√¶vnte.

Studeres referencerne nærmere ser man at ovennævnte personkarakteristikker stammer fra 1922:

  “it is obvious that the main feature of the transsexual person’s psyche is narcissism, as described by Wilhelm Reich (1922)… The passive feminine character is described, in addition to the characteristics included in the name, by a latent, quiet narcissism, an essentially agenital condition, an overestimation of the female, a masochistic attitude to life, and above all by an unceasing fantasy-escape… the passive feminine character is in its extreme the picture of the male transsexual.” (5, s. 141)

I samme forbindelse noteres at det sp√łrgeskema, der ligger til grund for visitationen p√• Rigshospitalets Sexologiske Klinik hverken indeholder sp√łrgsm√•l om ans√łgerens oplevelse af sin k√łnsidentitet, forholdet til den tildelte k√łnsrolle, eller forholdet til kroppen.

Det bem√¶rkes desuden, at Sundhedsstyrelsens notat udelukkende beskriver den overordnede mindsteramme for behandlingen herhjemme og s√•ledes ikke udtaler sig om den reelle l√¶ngde af forl√łbene forud for k√łnskorrektion. If√łlge bogen K√łnsskifte – juridisk set af Marianne Holdgaard og Bettina Lemann Kristiansen har forl√łbene forud for k√łnskorrektion i Danmark gennemsnitligt varet 6 √•r for transm√¶nd og 9 √•r for transkvinder (6a, s. 7). LGBT Danmark har ikke nyere tal p√• omr√•det, og anbefaler derfor at den reelle l√¶ngde af forl√łbene unders√łges igennem registeropslag.

Sundhedsstyrelsens notat indeholder ingen sammenligning af forl√łbenes struktur. Internationalt er der kommet en del fokus p√• hvordan den rolle ans√łgeren befinder sig i under samtalerne i et observationsforl√łb p√•virker personens mulighed for at udforske sin identitet og sit k√łnsudtryk, og tendensen synes at g√• i retning af mere information og mindre kontrol i form af f√¶rre observerende samtaler, hvilket giver den transk√łnnede bedre betingelser for fri refleksion og dermed for at tr√¶ffe velovervejede beslutninger.

S√•ledes fremg√•r i den canadiske Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones, at evalueringen kan tage √©n eller flere samtaler forud for hormonbehandling og √©n eller flere samtaler forud for kirurgi (7, s. 64+66). Det fremg√•r i den engelske Guidance for GP’s, other clinicians, and health professionals on the care of gender variant people at vurderingen kan kr√¶ve mere end √©n samtale afh√¶ngig af den enkelte transk√łnnede (8, s. 10), og endelig fremg√•r det af en baggrundsartikel til seneste udgave af Standards of Care at et typisk forl√łb kr√¶ver to til seks samtaler (9, s. 79).
J√¶vnf√łr vedlagte artikler kr√¶ver k√łnskorrektion p√• verdens st√łrste Gender Clinic i England to samtaler forud for hormonbehandling og yderligere to til tre samtaler forud for kirurgi. Skotland har netop vedtaget en procedure hvor der kr√¶ves en vurdering fra √©n specialist forud for hormonbehandling, fjernelse af brysterne hos transm√¶nd mv., og en vurdering fra to specialister forud for kirurgi. Det fremg√•r eksplicit at hormonbehandling, fjernelse af brysterne mv. kan foreg√• f√łr ans√łgeren begynder at leve som sit √łnskede k√łn i Skotland. Endelig har Argentina for nyligt vedtaget en lov, der giver adgang til s√•vel hormonel og kirurgisk behandling udelukkende p√• baggrund af ans√łgerens informerede samtykke (10).
En lang r√¶kke kilder underst√łtter s√•ledes forl√łb af to til seks samtaler afh√¶ngigt af ans√łgeren. Til sammenligning indeb√¶rer to √•rs observation med m√•nedlige samtaler i Danmark minimum 24 samtaler, og som n√¶vnt formodes et gennemsnitligt forl√łb at vare v√¶sentligt l√¶ngere.

Sundhedsstyrelsens notat indeholder heller ikke en sammenligning af antallet af operationer i de n√¶vnte lande. J√¶vnf√łr f√łromtalte brev fra Sundhedsstyrelsen af 14. september 2010 blev der givet 24 tilladelser til operation herhjemme i en periode p√• 5,25 √•r (4b). Med et befolkningstal p√• 5,6 mio. giver det 0,8 tilladelser pr. mio. indbyggere pr. √•r.
Dav√¶rende minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen oplyste 2. april 2008, at der i Storbritannien gennemf√łrtes 114 operationer i offentligt regi og yderligere ca. 100 operationer i privat regi i 2006, og at der i Nederlandene gennemf√łres ca. 60 operationer √•rligt (11). Med befolkningstal p√• 62,6 mio. og 16,7 mio. svarer det til henholdsvis 3,4 og 3,6 operationer pr. mio. indbyggere √•rligt.

J√¶vnf√łr vedlagte artikel fra Sverige blev der gennemf√łrt 51 k√łnskorrektioner forrige √•r i en befolkning p√• 9,5 mio. svarende til 5,4 k√łnskorrektioner pr. mio. indbyggere pr. √•r.
Sammenlignes de danske og de svenske tal fordelt p√• k√łn blev der i Danmark givet 0,4 og 1,2 tilladelser pr. mio indbyggere til transkvinder henholdsvis transm√¶nd. Tilsvarende blev der i Sverige gennemf√łrt 4,4 og 6,3 k√łnskorrektioner pr. mio. indbyggere for transkvinder henholdsvis transm√¶nd. Der er s√•ledes betydeligt st√łrre sandsynlighed for at opn√• k√łnskorrektion i de lande, der indg√•r i notatet end der er her i Danmark.

Landsforeningen bem√¶rker desuden, at antallet af transkvinder, der havde f√•et tilladelse til k√łnskorrektion i Danmark i den periode, der beskrives i Sundhedsstyrelsens brev til LGBT Danmark af 14. september 2010 udgjorde under en tredjedel af det samlede antal danske transkvinder, der gennemgik k√łnskorrektion i perioden (4c). Dette harmonerer med Holdgaard og Kristiansens oplysninger om at 250 ud af de 350 danskere, der havde gennemf√łrt k√łnskorrektion p√• dav√¶rende tidspunkt var opereret i udlandet (6b, s. 7).

LGBT Danmark finder p√• baggrund af ovenst√•ende, at der er et stort behov for revision af retningslinjerne for k√łnskorrektion herhjemme. P√• baggrund af det evidensniveau, og den ulighed i sundhed, som afspejles i klinikkens jubil√¶umsbog kan vi ikke st√łtte Sundhedsstyrelsens forslag om at lade Rigshospitalets Sexologiske Klinik varetage beslutninger vedr√łrende k√łnskorrektion.

Landsforeningen takker for regeringens villighed til at unders√łge vilk√•rene for transk√łnnede i Danmark jf. regeringsgrundlaget:
Regeringen vil unders√łge reglerne om k√łnskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.”
Vi ser frem til h√łringen 18. september, og til at deltage i de videre dr√łftelser. Hvilken tidsplan kan vi forvente p√• omr√•det?

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
talsperson for transpolitik

Referencer
  1. [Retur] Sundhedsudvalget. sp√łrgsm√•l 3 til B 168. 31.05.2010.
    URL: http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/b168/spm/3/index.htm
  2. [Retur] Sundheds- og Forebyggelsesudvalget almen del 2011-2012 bilag 280
    URL: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/280/index.htm
  3. [Retur] Kristensen E, Giraldi A. red. 25 √•r med Sexologisk Klinik. Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center K√łbenhavn, 2011.
  4. [Retur til 4a]Retur til 4c] [Retur til 4c] Villadsen JC. Svar vedr. Ligestillingsproblemer for transk√łnnede. Sundhedsstyrelsen, 14.09.2010.
    URL: http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/suu/spm/775/svar/739546/890990.pdf
  5. [Retur] S√łrensen T, Hertoft P. Transsexualism as a nosological unity in men and women. Acta Psychiatrica Scandinavica, 1980;61:135-151.
  6. [Retur til 6a] [Retur til 6b] Holdgaard M, Kristensen BL. K√łnsskifte – juridisk set. Jurist – og √ėkonomiforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag. 2004.
  7. [Retur] Bockting W e. a. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones. Transcend &Vancouver Coastal Health, 2006.
    URL: [Den oprindelige url er “d√łd”. Dokumentet kan i stedet hentes p√•: http://lgbtqpn.ca/wp-content/uploads/woocommerce_uploads/2014/08/Guidelines-mentalhealth.pdf. Den 4. september 2017. Tina Thranesen.]
  8. [Retur] GIRES. Guidance for GPs, other clinicians and health professionals on the care of gender variant people. NHS, 2008.
    URL: . Ny url:
    http://www.gires.org.uk/wp-content/uploads/2017/03/doh-guidelines-for-clinicians.pdf
  9. [Retur] Lev, AI. The Ten Tasks of the Mental Health Provider: Recommendations for Revision of the World Professional Association for Transgender Health’s Standards of Care. International Journal of Transgenderism, 2009;11(2):74-99.
  10. [Retur] GATE. English translation of Argentina’s Gender Identity Law as approved by the senate of Argentina on May 8, 2012.
    URL: http://globaltransaction.files.wordpress.com/2012/05/argentina-gender-identity-law.pdf
  11. [Retur] Nielsen JA. Besvarelse af sundhedsudvalgets sp√łrgsm√•l 30 til B 142, almen del 2006-2007.
    URL: http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/suu/spm/227/svar/535970/540957.pdf

* * *.
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – bilag 459. De i journalen anf√łrte dokumenter – henvendelsen og bilagene – eksisterer ikke p√• Folketingets hjemmeside.
Skrivelsen i pdf-format

* * *
Bilag
  1. Notat af 2. juli 2012 (rettet med kuglepen til 11. marts 2012) fra Sundhedsstyrelsen med oplysninger fra lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med om praksis for vente-og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med k√łnsskifte. Oplysningerne er indhentet i forbindelse med sp√łrgsm√•l 3B 168. Samling: 2009-10.
    Notatet fra Sundhedsstyrelsen i pdf-format.
  2. F√łlgende fire dokumenter samlet i et dokument i pdf-format:
    1. Den framtida TS-vården , Stockholm Pride, den 3. august 2012.
    2. A transgender journey: Clinical details, The Guardian, den 18. maj 2011.
    3. Scotland hands unprecedented power to trans patients Writings of a Trans Activist, den 17. juli 2012.
    4. Nytt hopp för transpersoner , SvD Nyheder, den 28. juli 2012.