LGBT Danmark høringsskrivelse (Bilag 1. Spgs. 1 og 3) af 31. januar 2019 til B 77 med henstilling om også at tilføje ”kønsidentitet og kønsudtryk” i forskelsbehandlingsloven og ”køn” i ligebehandlingsloven. Svar 25. marts 2019.

Vist 164 gange.
LGBT Danmark sendte den 31. januar 2019 høringsskrivelse til Ligestillingsudvalget (LIU) – Samling: 2018-19 bilag 1 – med kopi til justitsministeren og ligestillingsministeren, hvori LGBT Danmark støtter beslutningsforslag B 77 om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser, samt henstillede, at der laves et ændringsforslag, således at beslutningsforslaget udvides til også at tilføje ordene ”kønsidentitet og kønsudtryk” i forskelsbehandlingslovens § 1 og i ligebehandlingsloven de steder, hvor ordet ”køn” forekommer med undtagelse af i § 18.

Ligestillingsudvalget (LIU) stillede den 4. marts spørgsmål nr. 1 til justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) om at kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark, der svarede den 25. marts 2019.
Ligestillingsudvalget (LIU) stillede efter ønske fra Trine Torp (SF) den 4. marts spørgsmål nr. 3 om at kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der svarede den 25. marts 2019.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmål 1 til justitsministeren
Svar på spørgsmål 1
Spørgsmål 3 til beskæftigelsesministeren
Svar på spørgsmål 3
Referencer

* * *
[Indhold] Skrivelsen gengives herunder.

Ligestillingsudvalget (LIU)
Kopi til Justitsministeren og Ligestillingsministeren

Vedr.: Beslutningsforslag B 77 af 15. januar 2019 om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er meget tilfreds med beslutningsforslaget, som er meget tiltrængt for at beskytte transkønnede (transpersoner) mod diskrimination, forskelsbehandling og krænkelse.

Imidlertid udsættes transkønnede også for diskrimination, forskelsbehandling og krænkelse, som ikke er omfattet af straffelovens bestemmelser.
For at lovgivningen på rimelig måde skal yde transkønnede samme lovmæssige beskyttelse som andre borgere, så bør der indsættes ”kønsidentitet og kønsudtryk” de relevante steder i forskelsbehandlingsloven og i ligebehandlingsloven, da netop disse to love vedrører mange af de forhold i dagligdagen, hvor transkønnede udsættes for diskrimination, forskelsbehandling og krænkelse.

Transkønnede er indirekte omfattet af straffelovens §§ 81 nr. 6 og 266 b, stk. 1 og af bestemmelserne om forbud mod diskrimination og forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

Det er imidlertid meget tiltrængt at præcisere det specifikt i lovene, da dette ikke er alment kendt. Endog har en advokat med møderet for Højesteret i byretten i Aarhus plæderet for, at det ikke var tilfældet jf. nedennævnte dombog.

1. Kjole-Ole sagen, hvor indehaveren af en B&O forretning i Viborg nægtede at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre.
   Efter forelæggelse for Rigsadvokaten blev der udstedt et bødeforlæg på 2.000 kr. til direktøren for forretningen og et på 1.000 kr. til aktieselskabet bag forretningen, for overtrædelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven). Begge bødeforlæg blev vedtaget.
   Omtale af sagen i Vidensbanken om kønsidentitet:
   https://www.transviden.dk/category/artikler/ulovlig/kjole-ole-sagen/
2. Afbrydelse af en mand til kvinde transseksuels jobtræningsforløb på grund af dennes kvindelige påklædning og udseende.
   Uddrag fra dom afsagt af Retten i Aarhus:
   […] Afbrydelsen findes derfor at være sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende. Såvel Claus Nielsen som Jan Steen Johansen har forklaret, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme, og den (forskels)behandling, som Dansk Mandskabsservice udsatte sagsøgeren for, berettiger sagsøgeren til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit.

   Af de grunde, som sagsøgeren har anført, er forskelsbehandlingen af sagsøgeren omfattet af såvel ligebehandlings- som forskelsbehandlingsloven og af en så diskriminerende og krænkende karakter, at godtgørelsen bør fastsættes til 30.000 kr., også selv om sagsøgeren var 2 dage henne i et arbejdsprøvningsforløb, som kunne have ført til et flexjob. Godtgørelsen skal forrentes således, som sagsøgeren har påstået. […]

   Omtale af sagen i Vidensbanken om kønsidentitet:
   https://www.transviden.dk/retten-aarhus-bs-72-45-2014/
   Dommen i pdf-format:
   https://www.transviden.dk/artikler/Michellesagen_20150609_Dombog.pdf

Den mere end 30 år gamle tekst er i dag helt forældet, og det er nu alment anerkendt, at kønsidentitet og kønsudtryk ikke er en seksuel orientering. Skønt ånden i forarbejderne er tilfredsstillende, er det er urimeligt, at transkønnedes retssikkerhed i dag alene sikres gennem henvisning til en forældet tekst med en fejlagtig forståelse af forholdet mellem seksuel orientering og kønsidentitet og kønsudtryk.

LGBT Danmark henstiller derfor, at der fremsættes et ændringsforslag, således at beslutningsforslaget udvides til også at tilføje ordene ”kønsidentitet og kønsudtryk” i forskelsbehandlingslovens § 1 og i ligebehandlingsloven de steder, hvor ordet ”køn” forekommer med undtagelse af i § 18.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

* * *
[Indhold] Spørgsmål 1 til justitsministeren
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. januar 2019 fra LGBT Danmark, jf. B 77 – bilag 1.

[Indhold] Svar på spørgsmål 1
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser, som Folketingets Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2019. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af formand Karina Adsbøl (DF).

Søren Pape Poulsen

1. Det fremgår af henvendelsen af 31. januar 2019, at LGBT Danmark er positivt indstillet over for beslutningsforslag nr. B 77, og det fremhæves bl.a., at transkønnede indirekte er omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, men at det er meget tiltrængt at præcisere specifikt i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, at bestemmelserne omfatter hadforbrydelser og hadfulde ytringer rettet mod transkønnede (transpersoner).

Beslutningsforslaget pålægger regeringen senest den 1. april 2019 at fremsætte et lovforslag om ændring af straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, således at ordene ”køn, kønsidentitet og kønsudtryk” tilføjes til bestemmelsernes ordlyd. Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at formålet med forslaget er at sikre en bedre beskyttelse af transkønnede.

2. Efter straffelovens § 81, nr. 6, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, stk. 1.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, at der med begrebet ”seksuelle orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling. Det fremgår endvidere, at også andre former for ”seksuel orientering” end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering er nævnt ”transvestitisme”, hvilket også er fremhævet i henvendelsen fra LGBT Danmark.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1 – og dermed også straffelovens § 81, nr. 6 – må med baggrund i bestemmelsens forarbejder fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet og kønsudtryk, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Diskrimination mod transkønnede (transpersoner) er således omfattet af de eksisterende bestemmelser i straffeloven om hadforbrydelser og hadfulde ytringer.

Jeg kan imidlertid godt forstå ønsket om at tydeliggøre dette ved at lade det fremgå af ordlyden af straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, at bestemmelsernes beskyttelsesområde også omfatter kønsidentitet og kønsudtryk.

I den forbindelse kan det nævnes, at regeringen i 2017 nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe om LGBTI-personer, som er forankret i Ligestillingsafdelingen, under ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Arbejdsgruppen har til formål at koordinere og yderligere styrke indsatsen på tværs af ministerier for at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel orientering og kønsidentitet samt modvirke diskrimination og homofobi.

Arbejdsgruppen har som led i regeringens handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer fra juni 2018 bl.a. fået til opgave at gennemgå relevant lovgivning på området samt klarlægge hvilke tiltag og eventuelle lovændringer, der skal til for at styrke indsatsen mod diskrimination på baggrund af seksualitet, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Arbejdsgruppen ser i den forbindelse bl.a. på straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer.

* * *
[Indhold] Spørgsmål 3 til beskæftigelsessministeren
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 31. januar 2019 fra LGBT Danmark, jf. B 77 – bilag 1, og henvendelsen af 6. februar 2019 fra Intersex Danmark, jf. B 77 – bilag 2, fsva. henvendelsernes bemærkninger om ændring af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, og hvad er ministerens holdning til disse forslag?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

[Indhold] Svar på spørgsmål 3
Jeg kan oplyse, at der er en tværministeriel arbejdsgruppe forankret i Ligestillingsafdelingen under ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, som allerede er i gang med at se på den relevante lovgivning, herunder også ligebehandlings – og forskelsbehandlingsloven.

Den tværministerielle arbejdsgruppe ser på hele lovgivningen på tværs af ministerområder, herunder mulige tiltag og eventuelle lovændringer med henblik på at styrke indsatsen mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet bedst muligt.

Vi skal styrke indsatsen for lige muligheder og frihed for alle, uanset seksuel orientering og kønsidentitet. Derfor mener jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at afvente den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, så vi får en grundig og helhedsorienteret gennemgang, inden vi tager stilling til lovændringer på området.

Jeg vil sørge for at videreformidle henvendelserne fra LGBT Danmark og Intersex Danmark til den tværministerielle arbejdsgruppe.

Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen

* * *
[Indhold] Referencer
Folketingets journal vedrørende skrivelsen fra LGBT Danmark.
Skrivelsen i pdf-format hos folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 1 til justitsministeren og svaret.
Spørgsmål 1 og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 3 til beskæftigelsesministeren og svaret.
Spørgsmål 3 og svaret i pdf-format hos Folketinget.