Rigsadvokatmeddelelse af 30. marts 2016 til politiet og anklagemyndigheden om hadforbrydelser.

Vist 153 gange.

Rigsadvokatens meddelelse af 30. marts 2016 (tidligere meddelelse nr. 2/2011 af 20. november 2015) giver en yderst detaljeret vejledning til politiet og anklagemyndigheden om, hvordan de skal behandle sager om hadforbrydelser.
Meddelelsen hos Rigsadvokaten.
Meddelelsen i pdf-format hos Rigsadvokaten.

Meddelelsen, der er på 28 sider, gengives herunder.

Rigsadvokaten

Hadforbrydelser
RM 2/2011 – revideret 20. november 2015

Indholdsfortegnelse

1. Overblik og tjekliste
  1.1. Sager om straffelovens ¬ß 266 b
  1.2. Sager om lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
Sager, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, skal s√łges anvendt
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
  2.1. Sager om straffelovens ¬ß 266 b
    2.1.1. Skal der indledes efterforskning?
    2.1.2. Opdatering i POLSAS om hadforbrydelser
  2.2. Sager om lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
  2.3. Sager, hvor strafskærpelse efter straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
    2.3.1. Efterforskning af hadmotiv
3. Forberedelse
  3.1. Forel√¶ggelse for den overordnede anklagemyndighed
    3.1.1. Straffelovens ¬ß 266 b, hvor der er rejst sigtelse
    3.1.2. Straffelovens § 266 b, hvor der ikke er rejst sigtelse
    3.1.3. Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., hvor der er rejst sigtelse
    3.1.4. Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., hvor der ikke er rejst sigtelse
  3.2. Sager, hvor strafsk√¶rpelse efter straffelovens ¬ß 81, nr. 6, kan v√¶re relevant
    3.2.1. Tiltalen
    3.2.2. Hovedforhandling
4. Jura
  4.1. Betingelser for anvendelse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1
    4.1.1. Offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds
    4.1.2. Udtalelse eller anden meddelelse
    4.1.3. Gruppe af personer
    4.1.4. Trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges (grovhedskriteriet)
    4.1.5. P√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering
  4.2. Betingelser for anvendelse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2 (propagandavirksomhed)
    4.2.1. Retspraksis vedr√łrende propagandavirksomhed
  4.3. Forholdet til ytringsfriheden i sager om straffelovens ¬ß 266 b
    4.3.1. Betydningen af EMRK art. 10
    4.3.2. Retspraksis vedr√łrende ytringsfrihed
  4.4. FNs racediskriminationskonventions krav om effektiv efterforskning
  4.5. Betingelser for anvendelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
  4.6. Betingelser for anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6
    4.6.1. Indikationer for hadmotiv
5. Straf og andre retsf√łlger
  5.1. Strafp√•standen i sager om straffelovens ¬ß 266 b
  5.2. Strafp√•standen i sager om lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
  5.3. Strafp√•standen n√•r straffelovens ¬ß 81, nr. 6, p√•st√•s anvendt
6. Efter dom
  6.1. Straffelovens ¬ß 266 b
  6.2. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
  6.3. Domme til Vidensbasen
    6.3.1. Domme, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, er s√łgt anvendt
7. Love og forarbejder

Hadforbrydelser
Revideret 30. marts 2016

[Til indholdsfortegnelsen] 1. Overblik og tjekliste
Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af:

Det kan også være relevant at anvende:
  • Straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om strafsk√¶rpelse
    (se pkt. 2.3, 3.2 og 4.6)

[Til indholdsfortegnelsen] 1.1. Sager om straffelovens § 266 b

Politiet skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:
  • Fastl√¶gge indholdet af udtalelsen/meddelelsen. Se pkt. 2.1.1.
    • Form√•l er at afd√¶kke, om udtalelsen er af en s√•dan grovhed, at den er omfattet af ¬ß 266 b. Se pkt. 4.1.4.
  • Fastl√¶gge hvor, hvordan (f.eks. mundtligt p√• gaden eller i en blog p√• internettet) og over for hvem udtalelsen/meddelelsen er fremsat. Se pkt. 2.1.1.
    • Form√•l er at afd√¶kke, om udtalelsen er fremsat offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Se pkt. 4.1.1.
  • Fastl√¶gge baggrunden for udtalelsen/meddelelsen. Se pkt. 2.1.1.
    • Form√•l er at afd√¶kke, om gerningsmanden havde fors√¶t til at true, forh√•ne eller nedv√¶rdige en gruppe af personer p√• grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Se pkt. 4.1.3.

Anklagemyndigheden skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:
  • Sikre at baggrunden for udtalelsen/meddelelsen er tilstr√¶kkeligt belyst.
  • Vurdere om sagen kan afg√łres med et b√łdeforel√¶g, eller om den skal indbringes for retten ‚Äď eventuelt som en domsmandssag, jf. retsplejelovens ¬ß 686, stk. 2. Se pkt. 3.1.1.
  • Forel√¶ggelsesreglerne. Se pkt. 3.1.1. og pkt. 3.1.2.

Politiet skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:

  • Fastl√¶gge hvad der blev sagt/udtrykt i forbindelse med, at personen blev n√¶gtet betjening eller adgang.
    • Form√•l er at afd√¶kke den begrundelse for afvisning, som den p√•g√¶ldende blev givet (f.eks. dresscode, manglende medlemskab eller ung alder).
  • Unders√łge relevante forhold vedr√łrende de √łvrige g√¶ster p√• diskoteket, restauranten mv. p√• det tidspunkt, hvor personen blev n√¶gtet betjening eller adgang. Se pkt. 2.2.
    • Form√•l er at afd√¶kke, om den begrundelse for afvisning, der blev givet, er reel eller et udtryk for diskrimination p√• grund af hudfarve, tro, seksuel orientering mv.

Anklagemyndigheden skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:
  • Sikre at baggrunden for at nagte betjening eller adgang er tilstrakkeligt belyst.
  • Rejse tiltale mod den person, der har ud√łvet forskelsbehandlingen, samt den ejer, leder eller lignende, herunder et selskab, som m√•tte have p√•lagt en medarbejder at ud√łve forskelsbehandlingen.
  • Forel√¶ggelsesreglerne, se pkt. 3.1.3. og pkt. 3.1.4.

[Til indholdsfortegnelsen] Sager, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, skal s√łges anvendt

Politiet skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:

  • Om der er indikation for et hadmotiv. Dette g√¶lder navnlig i sager om trusler, vold eller h√¶rv√¶rk. Se pkt. 4.6.1.
  • Hvis ja, iv√¶rks√¶tte efterforskning, der kan belyse et eventuelt hadmotiv. Se pkt. 2.3.1.

Anklagemyndigheden skal navnlig v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:
  • Citere straffelovens ¬ß 81, nr. 6, i anklageskriftet/retsm√łdebeg√¶ringen. Se pkt. 3.2.1.
  • Overveje om der er behov for s√¶rlig bevisf√łrelse i retten i relation til at belyse motivet, f.eks. vidnef√łrelse af person fra interesseorganisation/forening eller s√¶rlig dokumentation.
  • Opfordre retten til udtrykkeligt (i dommens pr√¶misser) at forholde sig til sp√łrgsm√•let om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6. Se pkt. 3.2.2.
  • Indsende domme til Vidensbasen. Se pkt. 6.3.

[Til indholdsfortegnelsen] 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
[Til indholdsfortegnelsen] 2.1. Sager om straffelovens § 266 b
[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.1. Skal der indledes efterforskning?
I sager, hvor politiet modtager en anmeldelse om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, skal der som udgangspunkt indledes efterforskning. Der b√łr s√•ledes bl.a. for at klarl√¶gge form√•let med og baggrunden for udtalelsen mv. som altovervejende hovedregel foretages afh√łring af den person, som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, ligesom der b√łr ske afh√łring af den forurettede (anmelder) i sagen.

Kravet om afh√łring g√¶lder ogs√•, selv om det n√¶rmere indhold af udtalelsen m√• anses for at ligge fast. Se n√¶rmere herom under pkt. 4.4.

Afh√łring kan kun undlades, hvis det er helt √•benbart, at der efter udtalelsens indhold og karakter mv. ikke foreligger en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Hvad skal politiet belyse ved afh√łring af sigtede og anmelder/forurettede?
  • Udtalelsens/meddelelsens form og indhold.
  • Hvor blev udtalelsen/meddelelsen fremsat.
    • Hvem ‚Äď og i visse tilf√¶lde hvor mange ‚Äď har h√łrt/set/l√¶st udtalelsen/meddelelsen.
    • Navnlig relevant, hvis episoden har fundet sted, hvor der ikke naturligt er andre personer til stede, f.eks. om natten p√• en gade.
  • Baggrunden for udtalelsen/meddelelsen. Se pkt. 4.1.3.
    • Har der ‚Äď forud for at udtalelsen/meddelelsen blev fremsat ‚Äď v√¶ret uoverensstemmelser mellem parterne?
    • Hvis ja, belys den n√¶rmere karakter af uoverensstemmelserne.

Yderligere efterforskningsskridt:
  • Er udtalelsen/meddelelsen fremsat i medierne (aviser, TV, radio mv.) eller via internettet (hjemmesider, blogs, sociale medier mv.)?
    • Tilvejebring en kopi/et print af den p√•g√¶ldende artikel, video eller lignende.
  • Er udtalelsen fremsat i et socialt medie p√• internettet, f.eks. Facebook? Se pkt. 4.1.1.
    • Belys hvordan profilen er sat op (er den √•ben eller lukket?).
    • Hvis udtalelsen/meddelelsen er fremsat i et lukket forum p√• internettet, skal det fremg√• af rapportmaterialet, hvor mange personer der p√• gerningstidspunktet havde adgang til udtalelsen/meddelelsen.
    • Belys sigtedes brug af profilen, herunder hvor l√¶nge sigtede har haft profilen.
  • Hvis udtalelsen/meddelelsen er fremsat direkte over for en eller flere personer, f.eks. p√• gaden, skal det fremg√• af rapportmaterialet:
    • Hvor mange personer (cirka) der har ‚Äď eller kunne have ‚Äď h√łrt/set udtalelsen/meddelelsen.
    • Relevante vidner (udenforst√•ende) skal i s√• fald afh√łres.

[Til indholdsfortegnelsen] 2.1.2. Opdatering i POLSAS om hadforbrydelser
Alle hadforbrydelser skal opdateres i POLSAS med henblik på, at Rigspolitiet kan monitere hadforbrydelsesområdet.

Ordningen er beskrevet i Rigspolitiets nationale vejledning om registrering af hadforbrydelser, hvoraf bl.a. fremg√•r f√łlgende:
  • Form√•let med moniteringsordningen
  • Beskrivelse af de enkelte s√łgen√łgler.

Rigspolitiets vejledning findes p√• Polnet under ‚ÄĚKundeservice‚ÄĚ, ‚ÄĚForebyggelse‚ÄĚ og ‚ÄĚRundskrivelser‚ÄĚ (Rundskrivelse af 27.10.15).

  • Hvad blev der sagt/udtrykt i forbindelse med, at betjening eller adgang blev n√¶gtet?
    • Form√•let er at afd√¶kke, hvilken begrundelse der blev givet for den p√•g√¶ldende forskelsbehandling (f.eks. dresscode, medlemskab eller alder).
  • Hvordan var forholdene p√• diskoteket, restauranten mv. p√• det tidspunkt, hvor personen blev n√¶gtet betjening eller adgang? Stemmer forholdene p√• stedet (f.eks. andre g√¶sters p√•kl√¶dning eller alder) overens med begrundelsen for at afvise personen?
  • Hvis afvisningen er begrundet med, at den afviste ikke har overholdt stedets dresscode, skal politiet i politirapporten
    • angive, hvis andre tilstedev√¶rende g√¶ster har samme type t√łj p√• som den afviste, og
    • fremskaffe eventuel dokumentation for stedets dresscode.
  • Hvis afvisningen er begrundet med, at den afviste ikke har det forn√łdne medlemskab, skal politiet
    • unders√łge, om andre tilstedev√¶rende g√¶ster er medlemmer, og
    • fremskaffe eventuel dokumentation for stedets krav om medlemskab.
  • Hvis afvisning er begrundet med, at den afviste ikke har den p√•kr√¶vede alder, skal politiet
    • unders√łge andre g√¶sters alder, og
    • fremskaffe eventuel dokumentation for stedets alderskrav

Opdatering i POLSAS om hadforbrydelser
Se herom under pkt. 2.1.2.
[Til indholdsfortegnelsen] 2.3. Sager, hvor strafskærpelse efter straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
[Til indholdsfortegnelsen] 2.3.1. Efterforskning af hadmotiv
Politiet skal ved modtagelse af anmeldelser og under efterforskningen af straffesager v√¶re opm√¶rksom p√•, om der i den konkrete sag (typisk voldssag eller lign., men kan ogs√• v√¶re andre former for kriminalitet) er omst√¶ndigheder, der indikerer, at lovovertr√¶delsen helt eller delvist kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende ‚Äď alts√• om der foreligger et s√•kaldt hadmotiv, jf. straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

Indikationer for, at der kan være tale om et hadmotiv, er f.eks.:
  • Verbale tilkendegivelser vedr√łrende forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Se pkt. 4.6.
  • Mist√¶nkte har et tilh√łrsforhold til eller sympatier for en organisation, forening mv., som tilskrives f.eks. st√¶rkt racistiske eller homofobiske synspunkter. Se pkt. 4.6.
  • Den forurettede p√• gerningstidspunktet har deltaget i aktiviteter, som relaterede sig til forurettedes etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering mv. Se pkt. 4.6.
  • Oplysninger om gerningsstedet (lokalitet, der m√• anses for at v√¶re almindelig kendt som m√łdested for personer med en bestemt etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering). Se pkt. 4.6.

Se nærmere om indikatorer for et hadmotiv under pkt. 4.6.

Efterforskningsskridt
Politiet skal, n√•r en eller flere af disse indikatorer er til stede, eller hvis der er andre omst√¶ndigheder i sagen, der peger i retning af et hadmotiv, under efterforskningen s√łge at belyse motivet n√¶rmere. Det kan ‚Äď afh√¶ngig af sagens karakter og de konkrete omst√¶ndigheder ‚Äď f.eks. ske ved f√łlgende efterforskningsskridt:
  • Afh√łring af forurettede, mist√¶nkte/sigtede og eventuelle vidner til episoden.
  • Afh√łring af mist√¶nktes familie og bekendtskabskreds med henblik p√• f.eks. at afd√¶kke et tilh√łrsforhold til eller sympatier for organisationer eller foreninger, der tilskrives st√¶rkt racistiske eller homofobiske synspunkter.
  • Ransagning af den mist√¶nktes bop√¶l, herunder computer.
  • Skaffe s√¶rligt lokalkendskab eller kontakter til interesseorganisationer med henblik p√• eksempelvis at f√• afd√¶kket, om en bestemt lokalitet er kendt som et m√łdested for homoseksuelle eller personer, der tilh√łrer bestemte etniske grupper.

Betydning af forudgående konflikt
En forudgående konflikt mellem mistænkte/sigtede og forurettede udelukker ikke, at der samtidig kan være tale om et hadmotiv. Det er således også en skærpende omstændighed, hvis forbrydelsen kun delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering mv. Se forarbejderne til lov nr. 218 af 31. marts 2004 (L 99 af 26. november 2003)

Krænkende udtalelser uden hadmotiv
Der kan forekomme tilf√¶lde, hvor der i forbindelse med lovovertr√¶delsen er fremsat kr√¶nkende udtalelser, som ikke i sig selv er tilstr√¶kkeligt til, at foreligger et hadmotiv til lovovertr√¶delsen. Dette har i retspraksis navnlig v√¶ret tilf√¶ldet i sager, hvor konflikten opst√•r under forurettedes udf√łrelse af sit hverv (f.eks. under gennemf√łrelse af en politiforretning eller i forbindelse med billetkontrol), og hvor det p√• baggrund af omst√¶ndighederne i sagen m√• antages, at det udelukkende er den p√•g√¶ldendes udf√łrelse af sit hverv, der er √•rsagen til lovovertr√¶delsen. Henvisning til redeg√łrelse om retspraksis se under pkt. 4.6.1.

Eksempler fra retspraksis på krænkende udtalelser uden hadmotiv:
  • U 2008.65√ė, hvor tiltalte ud√łvede vold mod en buschauff√łr efter straffelovens ¬ß 119, stk. 1, og samtidig kaldte ham for bl.a. ‚ÄĚperker‚ÄĚ og ‚ÄĚperkersvin‚ÄĚ og bl.a. fremkom med bem√¶rkningen ‚ÄĚhvorfor kommer I her til landet?‚ÄĚ. Landsretten fandt, at volden ‚Äď uanset de samtidig fremsatte kr√¶nkende udtalelser ‚Äď ikke med den forn√łdne sikkerhed kunne anses for at have baggrund i buschauff√łrens etniske oprindelse, men udelukkende skyldtes irritation over, at buschauff√łren ikke var stoppet og havde taget tiltalte med. Straffelovens ¬ß 81, nr. 6, fandt s√•ledes ikke anvendelse.
  • U 2009.83√ė, hvor tiltalte havde ud√łvet vold mod en togrevisor efter straffelovens ¬ß 119, stk. 1, og samtidig kaldt forurettede for ‚ÄĚperker‚ÄĚ. Tiltalte havde bl.a. forklaret, at han var ‚ÄĚstangstiv‚ÄĚ, og at han havde kaldt forurettede for ‚ÄĚperker‚ÄĚ, som var en f√¶llesbetegnelse, han brugte om alle udl√¶ndinge, uden at han lagde noget i det. Landsretten fandt ‚Äď uanset tiltaltes udtalelser under overfaldet ‚Äď ikke grundlag for at forh√łje straffen i medf√łr af straffelovens ¬ß 81, nr. 6, idet det ikke fandtes bevist, at overfaldet havde baggrund i togrevisorens etniske oprindelse.

Opdatering i POLSAS om hadforbrydelser
Se herom under pkt. 2.1.2.

[Til indholdsfortegnelsen] 3. Forberedelse
[Til indholdsfortegnelsen] 3.1. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
Politidirekt√łren skal forel√¶gge f√łlgende sager for de regionale statsadvokater og/eller Rigsadvokaten:

De nærmere regler om forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed er beskrevet under pkt. 3.1.1.-3.1.4.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.1.1. straffelovens § 266 b, hvor der er rejst sigtelse
Forelæggelse for Rigsadvokaten
Politidirekt√łren skal i sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, hvor der er rejst sigtelse, forel√¶gge sagen for Rigsadvokaten med en indstilling om tiltalesp√łrgsm√•let. Forel√¶ggelsen skal ske gennem statsadvokaten.

Tiltalerejsning
Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

Hvis Rigsadvokaten tiltræder indstillingen, sendes sagen til politikredsen, som udfærdiger anklageskrift, jf. afsnit i rigsadvokatmeddelelsen om Forelæggelse og indberetning mv.

I de tilf√¶lde, hvor der rejses tiltale mod personer omfattet af medieansvarsloven, f√łlger Rigsadvokatens tiltalekompetence ogs√• af medieansvarslovens ¬ß 28. I disse sager udf√¶rdiger Rigsadvokaten en tiltaleresolution, der tr√¶der i stedet for et anklageskrift. Politikredsen videresender tiltaleresolutionen til retten.

Det bem√¶rkes, at der i sager, som indbringes for retten med p√•stand om b√łde, skal medvirke domsm√¶nd, hvis sagen m√• anses for at v√¶re af s√¶rlig indgribende betydning for tiltalte eller af s√¶rlig offentlig interesse, jf. retsplejelovens ¬ß 686, stk. 2. H√łjesteret har i U 1999.1731H udtalt, at sager om overtr√¶delse af bl.a. straffelovens ¬ß 266 b i almindelighed m√• anses for at v√¶re af s√¶rlig indgribende betydning for tiltalte eller af s√¶rlig offentlig interesse. P√• denne baggrund skal det i hver enkelt sag om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b konkret vurderes, om sagen b√łr afvikles som en domsmandssag.

Påtaleopgivelse
Hvis Rigsadvokaten beslutter at opgive p√•tale, udf√¶rdiger Rigsadvokaten en afg√łrelse om p√•taleopgivelse og underretter sigtede og andre, der m√• antages at have en rimelig interesse heri, om p√•taleopgivelsen, jf. retsplejelovens ¬ß 724, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Ændret subsumption
Hvis Rigsadvokaten beslutter at henf√łre forholdet under en anden straffebestemmelse end straffelovens ¬ß 266 b, udf√¶rdiger Rigsadvokaten som udgangspunkt en p√•taleopgivelse. Der skal ske underretning af sagens parter p√• samme m√•de som anf√łrt umiddelbart ovenfor. Der skal ske underretning af sagens parter, s√•ledes som det er anf√łrt umiddelbart ovenfor. Det skal dog tillige fremg√• af p√•taleopgivelsen, at sagen ikke er afsluttet, og at den bliver sendt tilbage til politiet for at blive behandlet efter en anden straffebestemmelse. Sagen vil i s√• fald blive sendt tilbage til politidirekt√łren med bem√¶rkning om, at sagen kan f√¶rdigbehandles i henhold til den √¶ndrede subsumption.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.1.2. Straffelovens § 266 b, hvor der ikke er rejst sigtelse
Forelægges for statsadvokaten
Sager, hvor politidirekt√łren finder, at en anmeldelse om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b b√łr afvises efter retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller hvor der efter ¬ß 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at forts√¶tte efterforskningen, skal forel√¶gges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen b√łr afvises, eller efterforskningen indstilles.

Statsadvokaten underretter parterne
Hvis statsadvokaten tiltr√¶der indstillingen, udf√¶rdiger statsadvokaten en afg√łrelse om afvisning af anmeldelsen eller indstilling af efterforskningen og underretter forurettede og andre, der m√• antages at have rimelig interesse heri, om afg√łrelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Det skal i den forbindelse fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Rigsadvokaten.

Orientering af Rigsadvokaten
Rigsadvokaten skal orienteres om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medf√łr af retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afg√łrelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter, herunder kopi af de udtalelser eller meddelelser, som sagen vedr√łrer.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.1.3. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., hvor der er rejst sigtelse
Forelæggelse for Rigsadvokaten
Politidirekt√łren skal i alle sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., hvor der er rejst sigtelse, forel√¶gge sagen for statsadvokaten med en indstilling om tiltalesp√łrgsm√•let.

Tiltalerejsning
Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

I de tilf√¶lde, hvor det indstilles, at der rejses tiltale, og statsadvokaten kan tiltr√¶de indstillingen, sendes sagen til politidirekt√łren, som udf√¶rdiger anklageskrift og indbringer sagen for retten.

Det bem√¶rkes, at det f√łlger af lovens ¬ß 3, at der kan p√•l√¶gges selskaber b√łdeansvar for overtr√¶delse af ¬ß 1. Der b√łr rejses tiltale mod s√•vel den person, som ud√łver forskelsbehandlingen, som den ejer, leder eller lignende, herunder et selskab, som m√•tte have p√•lagt en medarbejder at ud√łve forskelsbehandlingen.

Påtaleopgivelse
Hvis statsadvokaten beslutter at opgive p√•tale, udf√¶rdiger statsadvokaten en afg√łrelse om p√•taleopgivelse og underretter sigtede og andre, der m√• antages at have en rimelig interesse heri, om afg√łrelsen, jf. retsplejelovens ¬ß 724, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Ændret subsumption
Hvis statsadvokaten beslutter at henf√łre forholdet under en anden straffebestemmelse end bestemmelserne i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., udf√¶rdiger statsadvokaten som udgangspunkt en p√•taleopgivelse. Der skal ske underretning af sagens parter, s√•ledes som det er anf√łrt umiddelbart ovenfor. Det skal dog tillige fremg√• af p√•taleopgivelsen, at sagen ikke er afsluttet, og at den bliver sendt tilbage til politiet for at blive behandlet efter en anden straffebestemmelse. Sagen vil i s√• fald blive sendt tilbage til politidirekt√łren med bem√¶rkning om, at sagen kan f√¶rdigbehandles i henhold til den √¶ndrede subsumption.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.1.4. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., hvor der ikke er rejst sigtelse
Forelæggelse for statsadvokaten
Alle sager, hvor politidirekt√łren finder, at en anmeldelse om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. b√łr afvises efter retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller hvor der efter ¬ß 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at forts√¶tte efterforskningen, skal forel√¶gges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen b√łr afvises, eller efterforskningen indstilles.

Statsadvokaten underretter parterne
Hvis statsadvokaten tiltr√¶der indstillingen, udf√¶rdiger statsadvokaten en afg√łrelse om afvisning af anmeldelsen eller indstilling af efterforskningen og underretter forurettede og andre, der m√• antages at have rimelig interesse heri, om afg√łrelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Det skal i den forbindelse fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Rigsadvokaten.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.2. Sager, hvor strafskærpelse efter straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
[Til indholdsfortegnelsen] 3.2.1. Tiltalen
Anklagemyndigheden skal inden tiltalerejsning være opmærksom på, hvorvidt der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at forbrydelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. pkt. 2.3.

Hvis dette er tilf√¶ldet, skal anklagemyndigheden sikre, at dette motiv er belyst i tilstr√¶kkeligt omfang under efterforskningen. Hvis et eventuelt hadmotiv ikke er s√łgt afd√¶kket i tilstr√¶kkelig grad, skal anklagemyndigheden sende sagen retur til politiet med henblik p√• yderligere efterforskning af motivet.

Hvis motivet efter anklagemyndighedens vurdering er belyst tilstr√¶kkeligt, og betingelserne for at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6, m√• anses for opfyldt, skal straffelovens ¬ß 81, nr. 6, som udgangspunkt citeres i anklageskriftet/retsm√łdebeg√¶ringen. Endvidere skal der i forn√łdent omfang indkaldes vidner og ske bevisf√łrelse i √łvrigt, der kan belyse dette aspekt af sagen.

[Til indholdsfortegnelsen] 3.2.2. Hovedforhandling
Under hovedforhandlingen skal anklagemyndigheden v√¶re opm√¶rksom p√• f√łlgende:
  • Under bevisf√łrelsen skal et eventuelt hadmotiv belyses ved f.eks. afh√łring af vidner og dokumentation af relevante oplysninger herom.
  • Anklagemyndigheden b√łr mods√¶tte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at f√łre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U 2000.2234H, hvor H√łjesteret tilkendegav, at der ikke havde v√¶ret grundlag for at give tiltalte adgang til den √łnskede bevisf√łrelse, der bl.a. havde til form√•l at godtg√łre, at tiltaltes udtalelser hvilede p√• videnskabelige unders√łgelser.
  • Under proceduren vedr√łrende straffasts√¶ttelsen skal et eventuelt hadmotiv fremh√¶ves som en sk√¶rpende omst√¶ndighed. Det g√¶lder ogs√• i tilf√¶lde, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, ikke er citeret i anklageskriftet, men hvor betingelserne for anvendelse af bestemmelsen ikke desto mindre m√• anses for opfyldt.
  • Retten skal opfordres til i dommen at forholde sig udtrykkeligt til sp√łrgsm√•let om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6, s√•ledes at der gennem retspraksis bliver skabt et bedre kendskab til anvendelsen af bestemmelsen.

[Til indholdsfortegnelsen] 4. Jura
[Til indholdsfortegnelsen] 4.1. Betingelser for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 1
Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, er beskrevet under pkt. 4.1.1.-4.1.5., hvor de enkelte elementer i bestemmelsen gennemgås bl.a. med eksempler fra retspraksis.

Utrykte domme fra 2000 og frem er angivet med det nummer, som dommene har i Rigsadvokatens praksisoversigt om overtrædelse af straffelovens § 266 b. Oversigten findes på Anklagemyndighedens hjemmeside (www.anklagemyndigheden.dk) og Vidensbasen.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.1.1. ‚ÄĚOffentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds‚ÄĚ
Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 266 b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

I skemaet nedenfor er anf√łrt forskellige tilf√¶lde, hvor der er redegjort for, om en udtalelse mv. m√• anses for at v√¶re omfattet af betingelsen om at v√¶re fremsat offentligt mv.

Hvor er udtalelsen/meddelelsen fremsat? Omfattet af betingelsen? Eksempler fra retspraksis
P√• offentlige m√łder, i aviser, radio og tv og i elektroniske udgaver af disse medier. Omfattet.  
I offentlige debatfora på hjemmesider og blogs samt på Facebook og lignende sociale medier. Som hovedregel omfattet.

Hvis udtalelsen er fremsat i et forum, der ikke er offentlig tilg√¶ngeligt, fx lukket Facebook profil, skal udtalelsen v√¶re fremsat med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Det n√łdvendigg√łr bl.a. krav om dokumentation af, hvor mange personer der har adgang til profilen eller forummet, og hvordan profilen er sat op, med henblik p√• at vurdere, om der er fors√¶t til at udbrede udtalelsen til en videre kreds.

Dom nr. 1.2.9. > Domfaldelse (udtalelser pa tiltaltes blog).

U 2014.73V > Domfaldelse (gengivelse pa tiltaltes blog af en andens udtalelser).

U 2003.2259V > Domfaldelse (sang lagt på tiltaltes hjemmeside).

Dom nr. 1.4.9. > Frifindelse (udtalelse fremsat som kommentar til et opslag på anden persons Facebook profil. Landsretten fandt, at der ikke var forsat til udbredelse til en videre kreds. Der var ikke i sagen oplysninger om, hvordan profilen var sat op, og hvor mange personer der havde adgang til profilen).

Til journalister i anledning af interviews mv. Som hovedregel omfattet (dog kan der være tilfælde, hvor udtalelsen ikke er fremsat med forsæt til udbredelse i en videre kreds). Dom 1.4.1. > Frifindelse (udtalelser fremsat til en tredje person, mens en journalist var til stede. Landsretten udtalte, at journalisten ikke havde bedt om et interview eller i ovrigt gjort det klart for tiltalte, at hans udtalelser ville blive gengivet ordret i avisen. Det havde saledes ikke fremstaet som overvejende sandsynligt for tiltalte, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds).
Over for en enkeltperson p√• steder, der ikke er offentligt tilg√¶ngelige (f.eks. i et unders√łgelsesrum p√• et hospital, en detention, en privat bolig, en taxa eller en privat have). Som hovedregel ikke omfattet. Dom 1.4.6. > Frifindelse (udtalelser fremsat inde i for√¶ldrenes plejebolig p√• et plejehjem, hvor de blev overh√łrt af en person inde i plejeboligen og en person, der uden tiltaltes vidende befandt sig p√• et offentligt gangareal p√• plejehjemmet).
Over for en enkeltperson p√• offentligt tilg√¶ngelige steder (f.eks. p√• gaden, i et offentligt transportmiddel, i en forretning, p√• en restaurant og p√• en station). Efter omst√¶ndighederne omfattet (efter retspraksis er det i denne situation normalt en betingelse, at udtalelsen er overh√łrt af flere tilf√¶ldige udenforst√•ende, og at det m√• have st√•et den person, der har fremsat udtalelsen, klart, at dette ville v√¶re tilf√¶ldet – eller at han/hun i √łvrigt har handlet fors√¶tligt).
Dom 1.2.6. > Domfaldælse (udtalelser ved busstoppested i overværelse af ca. 10 udenforstående personer).

Dom 1.1.12. > Domfaldælse (råbte i offentlig bus i overværelse af en del udenforstående personer).

Dom 1.2.8. > Domfældelse (råbte i en shawarmabar i overværelse af flere personer).

Dom 1.1.31. > Domf√¶ldelse (udtalelser fremsat utallige gange p√• baneg√•rd i flere personers p√•h√łr og over en l√¶ngere periode).

Dom 1.1.32. > Domf√¶ldelse (r√•bte til sikkerhedsvagt foran ambassade i flere personers p√•h√łr)

I en lukket kreds af personer, f.eks. i bestyrelsen i en forening eller lignende. Som hovedregel ikke omfattet. Dom 1.4.2. > Frifindelse (udtalelser fremsat efter en fodboldkamp inde i en bus, hvor spillerne fra det rivaliserende hold befandt sig. Retten fandt, at udtalelserne, der var fremsat under omst√¶ndigheder, hvor de kun kunne h√łres af en begr√¶nset kreds, ikke var fremsat offentligt).
Symbolanvendelse over for enkeltpersoner. Kan v√¶re omfattet. Se eksempler pkt. 4.1.2. (‚ÄĚUdtalelse eller anden meddelelse‚ÄĚ).

[Til indholdsfortegnelsen] 4.1.2. ‚ÄĚUdtalelse eller anden meddelelse‚ÄĚ
Udtrykket ‚ÄĚudtalelse eller anden meddelelse‚ÄĚ omfatter b√•de skriftlige og mundtlige udtryksformer. Ved ordene ‚ÄĚanden meddelelse‚ÄĚ udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder eller karikaturer.

Handlinger, der indebærer anvendelse af almenkendte racistiske symboler, kan være en overtrædelse af § 266 b.

Som eksempler fra retspraksis kan nævnes:
  • U 1994.993/1√ė, hvor placeringen af et br√¶ndende kors ved vejen ud for et hus beboet af en tyrkisk familie, blev anset for ‚ÄĚen anden meddelelse‚ÄĚ i straffelovens ¬ß 266 b‚Äôs forstand.
  • Dom 1.1.14., hvor afbildning af tre hagekors p√• murv√¶rket til en grillbar tilh√łrende en mand af tyrkisk herkomst blev anset for en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.1.3. ‚ÄĚGruppe af personer‚ÄĚ
Efter straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, skal der v√¶re tale om en udtalelse, hvorved ‚ÄĚen gruppe af personer‚ÄĚ trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges.

Ikke enhver gruppering af mennesker er omfattet af begrebet ‚ÄĚen gruppe af personer‚ÄĚ. Gruppen af personer, som forh√•nes mv., kan s√•ledes blive s√• stor/mangfoldig, at udtalelsen ikke anses for en overtr√¶delse af ¬ß 266 b. En gruppe af personer i ¬ß 266 b‚Äôs forstand skal have et f√¶lles tr√¶k/karakteristikum og dermed udg√łre en ‚ÄĚbestemt‚ÄĚ gruppe for at v√¶re omfattet af bestemmelsen.

Fra retspraksis kan der henvises til nedenst√•ende afg√łrelse, hvor ‚ÄĚpersoner, der ikke er danskere‚ÄĚ ikke udgjorde en ‚ÄĚgruppe af personer‚ÄĚ i ¬ß 266 b‚Äôs forstand:
  • TfK 2013.967V, hvor (Resum√©)
  • opkl√¶bning p√• et vindue i en indisk restaurant af to klisterm√¶rker med billedet af et hagekors og teksten ¬ĽDanmark for danskerne¬ę samt besiddelse af tilsvarende klisterm√¶rker, herunder med ordlyden ‚ÄĚRaceblanding er folkemord‚ÄĚ ikke blev anset for en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1. Landsretten lagde herved v√¶gt p√•, at udsagnene ikke indeholdt en nedv√¶rdigelse eller forh√•nelse af en gruppe personer p√• grund af deres race, hudfarve, nationale oprindelse eller etniske oprindelse, og at personer, der ikke er danskere, ikke udg√łr ¬Ľen bestemt gruppe af personer¬ę i straffelovens ¬ß 266 b’s forstand. Landsretten fandt ikke, at den omst√¶ndighed, at klisterm√¶rkerne var forsynet med hagekors, og at de var blevet opsat p√• en ‚ÄĚetnisk‚ÄĚ restaurant kunne f√łre til, at udsagnene udgjorde en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Udtalelser rettet mod en enkeltperson m√•, hvis de ikke kan ses som udtryk for forh√•nelse mv. af den gruppe, til hvilken den p√•g√¶ldende h√łrer, bed√łmmes i henhold til straffelovens almindelige regler om freds- og √¶rekr√¶nkelser. Se herom i forarbejderne til ¬ß 266 b (FT 1970-71, Till√¶g A, sp. 1187-88 og bet√¶nkning nr. 553/1969, s. 34).

Hvorvidt en udtalelse rettet mod en enkeltperson tillige må anses som udtryk for en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af en gruppe af personer, beror på en samlet konkret vurdering af udtalelsens indhold, den situation, hvori udtalelsen fremsættes, samt baggrunden for udtalelsen.

Tilf√¶lde vedr√łrende enkeltpersoner
I det f√łlgende er n√¶vnt forskellige typer af tilf√¶lde, hvor der er redegjort for, om udtalelser eller meddelelser fremsat over for enkeltpersoner m√• anses for at v√¶re omfattet af betingelsen om at v√¶re en nedv√¶rdigelse, forh√•nelse mv. af en gruppe af personer.
  • Udtalelser/meddelelser fremsat over for enkeltpersoner, som gerningsmanden ikke har nogen anledning til at rette henvendelse til, og som gerningsmanden ikke har nogen forudg√•ende relation til, vil ofte v√¶re omfattet.
    • Dom 1.1.5. Domf√¶ldelse (p√• offentlig gade til en tilf√¶ldig kvinde af irakisk afstamning r√•bt: ‚ÄĚRejs hjem, hvor du kommer fra. Rejs hjem til Khomeini. Unge indvandrere voldtager og voldtager. Frit Europa‚ÄĚ).
    • Dom 1.1.12. Domf√¶ldelse (i en offentlig bus over for en gruppe somaliske piger, der var passagerer i bussen, r√•bt: ‚ÄĚPerkersvin‚ÄĚ, ‚ÄĚsorte so‚ÄĚ, ‚ÄĚsorte svin‚ÄĚ og ‚ÄĚskrub hjem til det land I kommer fra‚ÄĚ).
    • Dom 1.2.6. Domf√¶ldelse (ved et busstoppested i overv√¶relse af ca. 10 udenforst√•ende uden anledning eller forudg√•ende kontakt sagt til en kvinde: ‚ÄĚSig til dit perkerafkom, at de skal lade v√¶re med at glo‚ÄĚ).
  • Udtalelser/meddelelser fremsat under et sk√¶nderi, en konflikt eller lignende mellem to (eller flere) personer, n√•r sk√¶nderiet ikke er begrundet i det forhold, at den forurettede person tilh√łrer en bestemt gruppe af personer omfattet af straffelovens ¬ß 266 b, er normalt ikke omfattet. Udtalelserne m√• som udgangspunkt antages at have karakter af sk√¶ldsord, der tager sigte p√• at forn√¶rme den forurettede personligt. I en s√•dan situation vil udtalelserne normalt ikke v√¶re fremsat med fors√¶t til at true, forh√•ne eller nedv√¶rdige den gruppe af personer, som den forurettede tilh√łrer.
    • F.eks. sager, hvor der er tale om l√¶ngerevarende nabostridigheder, eller sager, der udspringer af f√¶rdselsm√¶ssige uoverensstemmelser. Udtalelserne vil, n√•r s√•danne omst√¶ndigheder foreligger, i stedet kunne v√¶re omfattet af straffelovens almindelige regler om freds- og √¶rekr√¶nkelser.
  • Udtalelser/meddelelser fremsat over for visse personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, og som i kraft af deres hverv er s√¶rligt udsat for udtalelser, som kan v√¶re af truende, forh√•nende eller nedv√¶rdigende karakter, er normalt ikke omfattet, hvis det drejer sig f.eks. om polititjenestem√¶nd, togf√łrere, buschauff√łrer, f√¶ngselsbetjente mv., og det p√• baggrund af omst√¶ndighederne i sagen m√• l√¶gges til grund, at udtalelserne er fremsat p√• grund af disse personers udf√łrelse af deres tjeneste eller hverv og ikke f.eks. p√• grund af disse personers race, tro eller seksuelle orientering.
    • F.eks. gennemf√łrelse af en politiforretning eller billetkontrol. I s√•danne tilf√¶lde m√• der antages at v√¶re tale om sk√¶ldsord mv. rettet mod den p√•g√¶ldende enkelte offentlige ansatte som f√łlge af utilfredshed med vedkommendes udf√łrelse af sit arbejde og ikke en udtalelse rettet mod f.eks. den etniske gruppe, som den forurettede tilh√łrer. Det vil i stedet ‚Äď afh√¶ngigt af udtalelsernes karakter ‚Äď kunne v√¶re relevant at rejse tiltale for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 119, stk. 1, eller ¬ß 121.
  • Udtalelser/meddelelser fremsat over for privatansatte vagter, d√łrm√¶nd og butiksdetektiver mv., der p√• grund af karakteren af deres arbejde er s√¶rligt udsat for s√•danne udtalelser, er normalt ikke omfattet, hvis det p√• baggrund af omst√¶ndighederne i sagen m√• l√¶gges til grund, at udtalelserne er fremsat p√• grund af de p√•g√¶ldendes ud√łvelse af deres erhverv og ikke f.eks. p√• grund af disse personers race eller seksuelle orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.1.4. ‚ÄĚTrues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges‚ÄĚ (grovhedskriteriet)
Udtalelsen eller meddelelsen skal have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse (grovhedskriteriet). Dette indebærer, at visse udtalelser mv. falder uden for det strafbare område.

P√• baggrund af forarbejderne til bestemmelsen, kan der opstilles f√łlgende generelle indskr√¶nkninger i det strafbare omr√•de:
  • Forhold af mindre grovhed.
  • Videnskabeligt fremsatte teorier om racem√¶ssige, nationale eller etniske forskelligheder.
  • Udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenh√¶ng, men p√• anden m√•de som led i en saglig debat.
Se forarbejderne til straffelovens § 266 b (FT 1970-71, Tillæg A, sp. 1187-88 og betænkning nr. 553/1969, s. 34).

Disse indskr√¶nkninger i anvendelsesomr√•det har til form√•l at sikre, at der ved anvendelsen af straffelovens ¬ß 266 b tages forn√łdent hensyn til ytringsfriheden. Hensynet til ytringsfriheden blev yderligere understreget ved, at udtrykket ‚ÄĚg√łres til genstand for neds√¶ttende omtale‚ÄĚ i det oprindelige forslag til formulering af ¬ß 266 b under Folketingets behandling af lovforslaget blev √¶ndret til ‚ÄĚnedv√¶rdiges‚ÄĚ (FT 1970-71, Till√¶g B, sp. 3001).

Strafbarheden beror p√• en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenh√¶ng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forh√•nende og/eller nedv√¶rdigende. Strafbarheden afh√¶nger ikke af, om den p√•g√¶ldende gruppe rent faktisk har f√łlt sig truet, forh√•net eller nedv√¶rdiget.

Udtryk, der indebærer, at gruppen generelt mangler værdi som mennesker
Det f√łlger af retspraksis, at udtalelser, der indeb√¶rer, at en bestemt gruppe generelt mangler v√¶rdi som mennesker, som udgangspunkt opfylder grovhedskriteriet i straffelovens ¬ß 266 b. Det g√¶lder f.eks. ved negativt ladede sammenligninger med dyr.

Som eksempler p√• domme om sammenligninger med dyr, hvor grovhedskriteriet blev anset for opfyldt, kan bl.a. n√¶vnes f√łlgende afg√łrelser:
  • Dom 1.1.6. (‚ÄĚyngler som rotter‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.11. (‚ÄĚformere sig som rotter‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.12. (‚ÄĚperker svin, sorte so, sorte svin‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.16. (‚ÄĚden eneste forskel p√• muhamedanere og rotter er, at rotter ikke f√•r socialhj√¶lp‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.24. (‚ÄĚdu ligner en abe‚ÄĚ, ‚ÄĚdet er meget v√¶rre, at du er fra Marokko ‚Äď I er en flok aber‚ÄĚ mv.)
  • Dom 1.1.31. (‚ÄĚalle sorte skal ud af landet‚ÄĚ, ‚ÄĚsorte svin‚ÄĚ, ‚ÄĚabe‚ÄĚ,‚ÄĚ tag ned og spis bananer i palmetr√¶erne‚ÄĚ mv.)

Herudover er der i en r√¶kke sager sket domf√¶ldelse ved sammenligninger med sygdomme. Som eksempler herp√• kan henvises til f√łlgende afg√łrelser:
  • U 1999.296V (‚ÄĚDe sorte breder sig alle steder. Det er ligesom en kr√¶ftsygdom!‚ÄĚ)
  • U 1995.887H (j√łder betegnet som en pest)

Generaliserende påstande om grov kriminalitet
Generaliserende påstande om grov kriminalitet er efter retspraksis som udgangspunkt tilstrækkeligt til, at grovhedskriteriet må anses for opfyldt.

Som eksempler p√• domf√¶ldelser i anledning af beskyldninger om grov kriminalitet kan henvises til f√łlgende afg√łrelser:

  • Dom nr. 1.1.5. (‚ÄĚunge indvandrere voldtager og voldtager‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.7. (‚ÄĚnej til flere muhammedaner-voldt√¶gter‚ÄĚ)
  • Dom 1.1.9. (‚ÄĚmassevoldt√¶gter, grov vold, bandekriminalitet‚ÄĚ)
  • Dom 1.2.1. (‚ÄĚkun er her for at indsmigre sig, indtil de er st√¶rke nok til at henrette os‚ÄĚ)
  • Dom 1.2.7. (‚ÄĚis√¶r muslimerne, der laver vold, kriminalitet og beg√•r voldt√¶gt‚ÄĚ)

Eksempel på frifindelse:
  • U 1980.465√ė (‚ÄĚfremmedarbejderne misbruger vort socialsystem‚ÄĚ)

Andre tilfælde
Af andre eksempler p√• sager, hvor grovhedskriteriet er anset for opfyldt, kan bl.a. n√¶vnes f√łlgende afg√łrelser:
  • Dom 1.1.2. (hvor tiltalte som tilskuer til en fodboldkamp gentagne gange r√•bte: ‚ÄĚDem, der hader negere, klapper nu‚ÄĚ og klappede)
  • Dom 1.2.6. (hvor det blev anset for strafbart til en kvinde i b√łrnenes p√•h√łr at udtale: ‚ÄĚSig til dit perkerafkom, at de skal lade v√¶re med at glo p√• mig‚ÄĚ)

[Til indholdsfortegnelsen] 4.1.5. ‚ÄĚP√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering‚ÄĚ
Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens ¬ß 266 b, at forh√•nelsen mv. sker p√• grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. P√• baggrund af forarbejderne redeg√łres der i det f√łlgende for den n√¶rmere forst√•else af disse begreber.

Race
Med ‚ÄĚrace‚ÄĚ henvises der if√łlge forarbejderne til den inddeling, der foretages i antropologien af menneskesl√¶gten p√• grundlag af arvelige egenskaber.

Etnisk oprindelse
Med ‚ÄĚetniske oprindelse‚ÄĚ henvises til en inddeling p√• grundlag af kulturelle kendetegn i mods√¶tning til ‚ÄĚrace‚ÄĚ.

National oprindelse
Med ‚ÄĚnational oprindelse‚ÄĚ forst√•s formentlig en persons tilh√łrsforhold til en nation eller oprindelse i denne nations befolkning, og der skal i den forbindelse n√¶ppe udelukkende l√¶gges v√¶gt p√• statsborgerskab.

Tro
Begrebet ‚ÄĚtro‚ÄĚ er ikke n√¶rmere defineret i forarbejderne. Det m√• v√¶re naturligt at anse de former for tro, som alle anerkendte trossamfund i Danmark bekender sig til, for omfattet. Det kan ogs√• t√¶nkes, at andre former for tro, der ikke er anerkendt i Danmark, og som udspringer af f.eks. natur- eller trolddomsbaserede trossystemer, kan v√¶re omfattet af begrebet. Der ses ikke at v√¶re taget stilling hertil i retspraksis.

Seksuel orientering
Udtrykket “Seksuel orientering” skal efter forarbejderne forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling. Udtrykket tager navnlig sigte p√• homoseksualitet, men d√¶kker ogs√• f.eks. transvestitisme. [1]

[Til indholdsfortegnelsen] 4.2. Betingelser for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 2
(propagandavirksomhed)
Straffelovens § 266 b, stk. 2, om propagandavirksomhed som strafskærpende omstændighed blev indsat i Straffeloven ved lov nr. 309 af 17. maj 1995 om ændring af Straffeloven.

Begrebet ‚ÄĚpropaganda‚ÄĚ forst√•s som ud√łvelsen af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed med henblik p√• at p√•virke meningsdannelsen.

F√łlgende forhold kan tale for at henf√łre forholdet under stk. 2:
  • Hvis overtr√¶delsen af ¬ß 266 b er beg√•et af flere i forening. Dette g√¶lder navnlig, hvis de p√•g√¶ldende personer har samvirket i mere end en enkeltst√•ende situation, herunder hvis de tilh√łrer samme forening eller organisation, og frems√¶ttelsen af ytringer af den omhandlede karakter m√• anses for at v√¶re sket som led i den p√•g√¶ldende organisations virke.
  • Mere omfattende udbredelse af ytringer. Der m√• i den forbindelse navnlig l√¶gges v√¶gt p√•, om ytringerne er fremsat i et medie, der indeb√¶rer en st√łrre udbredelse, eksempelvis et trykt skrift, radio, tv, internettet eller andet elektronisk medie.

Grovhedskriteriet efter stk. 1
Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet en udvidelse af det strafbare område i forhold til stk. 1, herunder forudsætningen om, at ytringen skal være af en vis grovere karakter.

N√•r forholdet har karakter af propagandavirksomhed, skal der imidlertid foretages en helhedsvurdering, s√•ledes at en systematisk anvendelse af st√¶rkt negativt ladede udtalelser og p√•stande vedr√łrende bestemte grupper af personer, der er beskyttet af bestemmelsen, efter omst√¶ndighederne kan f√łre til, at kravet om grovhed m√• anses for opfyldt, selv om de enkelte udtalelser mv. ikke isoleret set fuldt ud opfylder dette krav.

Se forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 2, (L 46 af 9. november 1994, de specielle bemærkninger til § 1).

[Til indholdsfortegnelsen] 4.2.1. Retspraksis vedr√łrende propagandavirksomhed
Der er i retspraksis vedr√łrende straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, bl.a. lagt v√¶gt p√•, om udtalelserne
  • hidr√łrer fra medlemmer af en politisk organisation,
  • er fremsat som led i udbredelsen af denne organisations politiske holdninger,
  • er fremkommet igennem en l√¶ngere periode, og
  • har til form√•l at p√•virke meningsdannelsen.

Som eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, kan nævnes:
  • Dom 2.2.1., hvor en artikel var lagt ud p√• en politisk listes hjemmeside p√• internettet.
  • U 2003.1428√ė (dom 2.2.3), hvor en forening p√• internettet og p√• l√łbesedler havde udbredt udtalelser omfattet af ¬ß 266 b.
  • U 2003.1947√ė (dom 2.2.4.), hvor medlemmer af en politisk organisation fremstillede annonce og plakater.
  • U 2004.734H (dom 2.2.5.), hvor udtalelserne var fremsat som led i en valgkamp og p√• den p√•g√¶ldende politikers hjemmeside.
  • Dommene 2.2.6. og 2.2.7., hvor udtalelserne, der var fremsat p√• et debatm√łde, i et fjernsynsprogram og i radioudsendelser, vedr√łrte et emne, som den p√•g√¶ldende i en √•rr√¶kke havde udtalt sig om, og havde til form√•l at p√•virke meningsdannelsen.

Som eksempler på domme, hvor der er sket frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, kan nævnes:
  • Dom 1.1.8., hvor retten ikke fandt det godtgjort, at frems√¶ttelsen af udtalelserne i et debatindl√¶g p√• et politisk partis hjemmeside havde karakter af propagandavirksomhed.
  • Dom 1.1.13., hvor retten lagde v√¶gt p√•, at der var tale om en privat hjemmeside, og at tiltalte ikke havde foretaget foranstaltninger med henblik p√•, at et stort antal personer skulle bes√łge hjemmesiden eller blive gjort opm√¶rksom p√• denne.

Utrykte domme fra 2000 og frem er angivet med det nummer, som dommene har i Rigsadvokatens oversigt over retspraksis vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Oversigten findes p√• Anklagemyndighedens hjemmeside (www.anklagemyndigheden.dk) og i Vidensbasen.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.3. Forholdet til ytringsfriheden i sager om straffelovens § 266 b
[Til indholdsfortegnelsen] 4.3.1. Betydningen af EMRK art. 10
Straffelovens ¬ß 266 b skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som indeholder en beskyttelse af ytringsfriheden. Beskyttelsen er ikke absolut, idet der kan foretages indgreb i retten til ytringsfrihed, hvis betingelserne i artikel 10, stk. 2, er opfyldt, dvs. hvis et indgreb i ytringsfriheden er n√łdvendig i et demokratisk samfund ud fra n√¶rmere angivne form√•l.

Af Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstols praksis vedr√łrende artikel 10 fremg√•r bl.a., at politikeres ret til ytringsfrihed till√¶gges meget stor betydning. Domstolen har s√•ledes udtalt, at mens retten til ytringsfrihed er vigtig for enhver, er den i s√¶rdeleshed vigtig for folkevalgte politikere, idet de repr√¶senterer deres v√¶lgere, henleder opm√¶rksomheden p√• v√¶lgernes interesser og forsvarer deres interesser. Indgreb i en valgt politikers ytringsfrihed vil derfor blive undergivet en meget intensiv pr√łvelse af Domstolen ved vurderingen af, om indgrebet er n√łdvendigt i et demokratisk samfund.

Der skal i den enkelte sag foretages en konkret proportionalitetsafvejning af, om et indgreb i ytringsfriheden kan anses for at v√¶re n√łdvendigt i et demokratisk samfund. Et indgreb kan f.eks. v√¶re begrundet i hensynet til at beskytte en gruppe af personer mod racediskriminerende udtalelser, og der skal i s√•danne tilf√¶lde foretages en afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til at beskytte grupper af personer mod s√•danne racistiske ytringer mv.

Hensynet til ytringsfriheden indeb√¶rer ikke, at f.eks. politikere ikke kan straffes for udtalelser omfattet af straffelovens ¬ß 266 b. Der foreligger s√•ledes en r√¶kke afg√łrelser fra bl.a. H√łjesteret, hvor danske politikere er blevet straffet for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Se pkt. 4.3.2.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.3.2. Retspraksis vedr√łrende ytringsfrihed
Det fremgår af retspraksis, at der skal foretages en konkret vurdering af, om udtalelsen er omfattet af straffelovens § 266 b, således som bestemmelsen skal fortolkes i lyset af artikel 10 i EMRK.

Politikeres udtalelser
Eksempler på domme, hvor danske politikere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 266 b, er:
  • U 2000.2234H (stifter af politisk parti samt i flere perioder medlem af Folketinget)
  • U 2003.1947√ė (fire medlemmer af politisk organisation)
  • U 2003.2435V (udtalelser fremsat p√• politisk partis landsm√łde)
  • U 2004.734H (spidskandidaten for et politisk parti)
  • Dom 1.1.7. (n√¶stformand i politisk parti)
  • Dom 1.2.7. (kandidat for politisk parti)

Journalisters videreformidling af udtalelser
Hensynet til ytringsfriheden kan også få betydning f.eks. i sager, hvor journalister formidler udtalelser, der er fremsat af andre. Et eksempel herpå:
  • Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstols afg√łrelse i sagen Jersild mod Danmark (23/9 1994), hvor en journalist i tv-programmet ‚ÄĚS√łndagsavisen‚ÄĚ interviewede nogle ‚ÄĚGr√łnjakker‚ÄĚ, der fremkom med en r√¶kke udtalelser omfattet af straffelovens ¬ß 266 b. Domstolen fandt, at hensynet til ytringsfriheden i den foreliggende sag m√•tte veje tungere end hensynet til at beskytte medlemmerne af de befolkningsgrupper, som de ‚ÄĚmere end kr√¶nkende‚ÄĚ udtalelser rettede sig imod. Domstolen anf√łrte i den forbindelse bl.a., at det var en afg√łrende omst√¶ndighed ved sagen, at journalisten ikke selv fremkom med de kr√¶nkende udtalelser.

Udtalelser som provokation, happening eller kunst
  • U 2014.73V, hvor det udgjorde en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, ved som led i en debat om politik og religion i Mellem√łsten i en blog at have gengivet en andens strafbare udtalelser, som tiltalte i den forbindelse gjorde til sine egne udtalelser.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.4. FN’s racediskriminationskonventions krav om effektiv efterforskning
P√• baggrund af konklusionerne i to klagesager, der er behandlet af FN‚Äôs Racediskriminationskomit√©, b√łr der i sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, uanset at det n√¶rmere indhold af udtalelsen m√• anses for at ligge fast, som altovervejende hovedregel foretages en afh√łring af de personer, der er involveret i sagen.

I de to klagesager ‚Äď Gelle mod Danmark fra marts 2006 (klagesag nr. 34/2004) og Adan mod Danmark fra august 2010 (klagesag nr. 43/2008) ‚Äď har komit√©en givet udtryk for, at det udg√łr en kr√¶nkelse af FN‚Äôs Racediskriminationskonvention, hvis der ikke gennemf√łres en effektiv efterforskning med henblik p√• at beslutte, om der er sket en racediskriminerende handling.

Begge sager drejede sig om udtalelser fremsat af politikere i anledning af, at Dansk Somalisk Forening var blevet h√łrt over et lovforslag om forbud mod kvindelig omsk√¶ring. I den ene sag havde en politiker i et l√¶serbrev udtrykt kritik af, at foreningen var blevet h√łrt, og i den anden sag havde en anden politiker i en radioudsendelse tilsluttet sig denne kritik. Eftersom den ene udtalelse blev fremsat i et l√¶serbrev og den anden i en radioudsendelse, l√• indholdet af udtalelserne fast. I den f√łrste sag blev der efter en juridisk vurdering ikke indledt en egentlig efterforskning i anledning af anmeldelsen. I den anden sag blev efterforskningen indstillet i medf√łr af retsplejelovens ¬ß 749, stk. 2, under henvisning til, at ‚ÄĚudtalelsen ikke gik ud over den s√¶rligt vidtg√•ende ytringsfrihed, som g√¶lder for politikere om kontroversielle samfundsanliggender‚ÄĚ. Ingen af de to politikere blev afh√łrt forud for afg√łrelsen af sagerne.

Dokumentations- og r√•dgivningscenteret om racediskrimination (DRC) klagede over afg√łrelserne til Komiteen, som fandt, at Danmark havde kr√¶nket artikel 2, stk. 1, litra d, og artikel 4 i FN‚Äôs Racediskriminationskonvention ved ikke at gennemf√łre en effektiv efterforskning med henblik p√• at beslutte, om der var sket en racediskriminerende handling eller ej.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.5. Betingelser for anvendelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. tr√•dte i kraft i 1971 for at muligg√łre Danmarks ratifikation af FN¬īs Racediskriminationskonvention. Loven blev √¶ndret i 1987, hvor diskriminationsgrunden ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ blev indsat.

Efter ¬ß 1 i loven omfatter forbuddet mod diskrimination enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for almenheden.

Omfattet af bestemmelsen er f.eks.
  • ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, uanset deres karakter af butik, v√¶rksted, klinik eller lignende,
  • adgang til l√¶ge- og tandl√¶gebehandling,
  • adgang til advokat- og arkitektbistand,
  • adgang til befordring af enhver art med befordringsmidler, der udbydes til almenheden,
  • adgang til betjening i restauranter, hoteller, pensionater mv., og
  • erhvervsm√¶ssigt salg og udlejning ‚Äď herunder fremleje ‚Äď af fast ejendom, lejlighed eller del heraf samt udlejning inden for almennyttige boligselskaber.

Virksomheden beh√łver ikke at v√¶re indehaverens hovederhverv, og det er uden betydning, om den giver og/eller tilsigter at give overskud. Bestemmelsen omfatter den, der ud√łver eller giver ordre til ud√łvelse af forskelsbehandling, uanset om han eller hun er den ansvarlige for virksomheden eller blot er ansat.

Nægtelse af betjening foreligger såvel ved udtrykkeligt afslag på en fremsat anmodning som ved undladelse uden egentligt afslag. [2]

Krav om h√łjere pris eller p√• andre m√•der ugunstigere vilk√•r over for personer af bestemte racer eller lignende er omfattet af bestemmelsen, jf. udtrykket ‚ÄĚp√• samme vilk√•r som for andre‚ÄĚ.

Loven omfatter ikke uagtsomt forhold, jf. § 2.

Det f√łlger af ¬ß 3, at der kan p√•l√¶gges selskaber b√łdeansvar for overtr√¶delse af ¬ß 1. Vedr√łrende tiltalerejsning mod selskaber se under pkt. 3.1.3.

Se forarbejderne til lov nr. 289 af 9. juni 1971 ‚Äď nu lov nr. 626 af 29. september 1987 (FT 1970-71, Till√¶g A, sp. 1167-68 og bet√¶nkning nr. 553/1969, s. 35-37)

[Til indholdsfortegnelsen] 4.6. Betingelser for anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6
Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Bestemmelsen skal anvendes i tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives forhold som offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Bestemmelsen er ikke begr√¶nset til bestemte forbrydelsestyper eller tilf√¶lde, hvor gerningsmandens motiv har v√¶ret at true, forh√•ne eller nedv√¶rdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omst√¶ndighederne ogs√• kunne anvendes f.eks. p√• √łkonomisk kriminalitet, der beg√•s med henblik p√• at st√łtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

Fortolkningen af ordene ‚ÄĚetniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende‚ÄĚ skal ske med udgangspunkt i straffelovens ¬ß 266 b.

Bestemmelsen finder anvendelse b√•de ved fasts√¶ttelse af b√łdestraf og f√¶ngselsstraf.

Se i √łvrigt i forarbejderne til lov nr. 218 af 31. marts 2004 (L 99 af 26. november 2003, de specielle bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 2/¬ß 81, nr. 6)

Rigsadvokaten afgav i april 2008 en redeg√łrelse om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. Redeg√łrelsen indeholder en n√¶rmere gennemgang af anvendelsen af bl.a. straffelovens ¬ß 81, nr. 6, i retspraksis.

[Til indholdsfortegnelsen] 4.6.1. Indikationer for hadmotiv
Der kan ‚Äď p√• baggrund af retspraksis ‚Äď udpeges en r√¶kke indikationer for, at der foreligger et hadmotiv.

Utrykte domme er angivet med det nummer, som dommene har i Rigsadvokatens Redeg√łrelse fra april 2008 om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.

Mundtlige tilkendegivelser
Oplysninger om, at den mist√¶nkte umiddelbart inden, under eller i forl√¶ngelse af lovovertr√¶delsen fremkom med (negative) tilkendegivelser vedr√łrende forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Eksempler fra retspraksis:
  • Dom nr. 3, hvor der opstod diskussion om, hvorvidt forurettede var homoseksuel. Den tiltalte opfordrede forurettede til at kysse sig, hvorefter han nikkede forurettede en skalle. Retten fandt det bevist, at volden i hvert fald delvist havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering.
  • Dom nr. 6, hvor tiltalte umiddelbart inden voldsud√łvelsen spurgte forurettede, om han var homoseksuel, hvilket forurettede bekr√¶ftede, og retten fandt p√• denne baggrund, at der forel√• sk√¶rpende omst√¶ndigheder, jf. ¬ß 81, nr. 6.

Plakater, graffiti mv.
Oplysninger om, at den mistænkte har opsat plakater eller lavet graffiti eller lignende på gerningsstedet eller andre steder, der henviser til en organisation eller forening, der tilskrives f.eks. stærkt racistiske eller homofobiske synspunkter.

Mist√¶nktes tilh√łrsforhold/sympatier
Oplysninger om, at den mist√¶nkte har et tilh√łrsforhold til eller sympatier for en organisation, forening mv., der tilskrives st√¶rkt racistiske eller homofobiske synspunkter.

Eksempler fra retspraksis:
  • U 2007.1679√ė, hvor tiltalte i en sag om bl.a. vold efter straffelovens ¬ß 244 mod en person af anden etnisk herkomst end dansk, var if√łrt en T-shirt med p√•skriften ‚ÄĚDansk Front‚ÄĚ. Straffen blev sk√¶rpet under henvisning til straffelovens ¬ß 81, nr. 6.
  • Dom nr. 1, hvor tiltalte i en sag om bl.a. fors√łg p√• vold efter straffelovens ¬ß 245, jf. ¬ß 21, mod en person af anden etnisk herkomst end dansk var if√łrt en T-shirt med p√•skriften ‚ÄĚPatriot‚ÄĚ, ligesom den p√•g√¶ldende var medlem af foreningen Dansk Front. Ogs√• i denne sag blev straffen sk√¶rpet under henvisning til straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

Forurettedes forhold mv. eller gerningsstedet
Oplysninger om, at
  • forurettede p√• tidspunktet for lovovertr√¶delsen deltog i en aktivitet, som relaterede sig til forurettedes etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering (f.eks. en b√łn, et m√łde eller en demonstration),
  • forurettede forud for episoden har v√¶ret udsat for chikane, f.eks. i form af negative mails, telefonopkald eller verbale overfald p√• grund af sin etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
  • lovovertr√¶delsen var rettet mod eller fandt sted p√• en lokalitet, der m√• anses for at v√¶re almindelig kendt som m√łdested for personer med en bestemt etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering (f.eks. kirke, moske, synagoge, kulturhuse, bev√¶rtninger eller bestemte parker), eller
  • der tidligere har v√¶ret lignende episoder p√• eller rettet mod den samme lokalitet.

[Til indholdsfortegnelsen] 5. Straf og andre retsf√łlger
[Til indholdsfortegnelsen] 5.1. Strafpåstanden i sager om straffelovens § 266 b
Strafp√•standen for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, skal i f√łrstegangstilf√¶lde som udgangspunkt v√¶re b√łde. Sagerne kan efter omst√¶ndighederne afg√łres ved, at tiltalte vedtager et udenretligt b√łdeforel√¶g. Se pkt. 3.1.1. om indbringelse for retten under medvirken af domsm√¶nd.

Ved overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, om propagandavirksomhed, skal anklagemyndigheden i almindelighed nedlægge påstand om frihedsstraf.
Der henvises i √łvrigt til oversigten over retspraksis vedr√łrende sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b ‚ÄĚHadforbrydelser (straffelovens ¬ß 266 b) – praksisoversigt‚ÄĚ.

[Til indholdsfortegnelsen] 5.2. Strafpåstanden i sager om lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
Der skal som udgangspunkt nedl√¶gges p√•stand om b√łdestraf i sager om overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.

Hvis der er grundlag for at rejse tiltale mod b√•de den person, der har ud√łvet forskelsbehandling, og en ejer/leder, herunder en juridisk person, skal der nedl√¶gges p√•stand om, at ejeren/lederen id√łmmes en sk√¶rpet b√łde.

Fra retspraksis kan nævnes:
  • I U 1999.1286√ė blev en d√łrmand id√łmt en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet en person adgang til et diskotek p√• grund af dennes etniske oprindelse.
  • I U 2003.2438V blev en pizzariaejer for overtr√¶delse af ¬ß 1, stk. 1, id√łmt en b√łde p√• 5.000 kr. for at have n√¶gtet at s√¶lge pizzaer til tyskere og franskm√¶nd.
  • I U 2004.641V blev to d√łrm√¶nd for overtr√¶delse af ¬ß 1, stk. 2, id√łmt hver en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet en eller flere personer adgang til en restaurant. Endvidere blev bestyreren id√łmt en b√łde p√• 5.000 kr. og bevillingshaveren (et aktieselskab) en b√łde p√• 10.000 kr. for henholdsvis at have p√•lagt og udstedt retningslinjer til d√łrm√¶ndene om at modvirke, at der i restaurationen skete grupperinger af personer, der havde anden etnisk oprindelse end dansk.
  • I Retten i Hiller√łds dom af 10. december 2008 blev en vicev√¶rt id√łmt en b√łde p√• 500 kr., idet han ikke ville leje et forsamlingshus ud til en familie p√• grund af familiens etniske oprindelse.
  • I U 2009.2068√ė blev en d√łrmand id√łmt en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet 5 personer af brasiliansk afstamning adgang til restauranten p√• grund af deres etniske oprindelse.
  • K√łbenhavns Byrets udeblivelsesdom af 24. august 2010, hvor et diskotek blev id√łmt en b√łde p√• 10.000 kr. ved som bevillingshaver at have v√¶ret ansvarlig for, at d√łrm√¶nd, der var ansat ved diskoteket, n√¶gtede flere personer adgang til diskoteket p√• grund af deres etniske oprindelse.

[Til indholdsfortegnelsen] 5.3. Strafpåstanden når straffelovens § 81, nr. 6, påstås anvendt
I de sager, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, p√•st√•s anvendt, skal anklagemyndigheden som udgangspunkt nedl√¶gge p√•stand om en straf, der er h√łjere end det s√¶dvanlige strafniveau for kriminalitet af den p√•g√¶ldende art.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at der kan foreligge formildende omst√¶ndigheder, som kan p√•virke strafp√•standen i den modsatte retning. Det beror i √łvrigt p√• en konkret vurdering, hvilken indflydelse motivet b√łr have p√• strafudm√•lingen i de konkrete sager.

Vedr√łrende retspraksis kan der henvises til Rigsadvokatens redeg√łrelse fra 2008 om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v.

[Til indholdsfortegnelsen] 6. Efter dom
[Til indholdsfortegnelsen] 6.1. Straffelovens § 266 b
Domme om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og den statsadvokat, som sagen har været forelagt gennem.

Rigsadvokaten skal inddrages i overvejelser vedr√łrende eventuel anke af domme. Sp√łrgsm√•let kan forel√¶gges Retsafdelingen telefonisk.

[Til indholdsfortegnelsen] 6.2. lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
Domme om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. skal sendes til orientering til statsadvokaten.

Statsadvokaten skal inddrages i overvejelser vedr√łrende eventuel anke af domme. Sp√łrgsm√•let kan forel√¶gges statsadvokaten telefonisk.

[Til indholdsfortegnelsen] 6.3. Domme til Vidensbasen
[Til indholdsfortegnelsen] 6.3.1. Domme, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, er s√łgt anvendt
Det skal overvejes, om dommen, er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan v√¶re egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse inden for et sagsomr√•de, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom v√¶re egnet, hvis den vedr√łrer et omr√•de, som ikke allerede er d√¶kket p√• Vidensbasen. Domme, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, er anvendt, vil normalt v√¶re egnet til at indg√• i Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

[Til indholdsfortegnelsen] 7. Love og forarbejder
[Til indholdsfortegnelsen] 7.1. Straffelovens § 266 b

  • Lov nr. 289 af 9. juni 1971
  • Folketingstidende 1970/71, Till√¶g A, sp 1167 og 1183
  • Lov nr. 626 af 29. september 1987
    • L 196 af 12. februar 1987

  • Lov nr. 218 af 31. marts 2004
    • L 99 af 26. november 2003

***
Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] Om seksuel orientering og transvestisme
    Citat:
    “Udtrykket Seksuel orientering” skal efter forarbejderne forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling. Udtrykket tager navnlig sigte p√• homoseksualitet, men d√¶kker ogs√• f.eks. transvestisme.”

    Beskrivelsen må betegnes som forældet og stammer fra en tid, hvor kendskabet til transforhold var nærmest ikke-eksisterende.
    Tina Thranesen har beskrevet dette forhold n√¶rmere i artiklen “B 50. Baggrundsmateriale fra justitsministeren for at betegne k√łnsidentitet som en seksuel orientering. 11. marts 2010.“, hvor der ogs√• er anf√łrt de relevante link.
  2. [Retur] Det var denne bestemmelse, som blev anvendt i “Kjole-Ole-Sagen