Vist 356 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 7. november 2023 spørgsmål nr. 8 – Alm. del. Samling: 2023-24 – efter ønske fra Rosa Lund (EL) om omfanget og karakteren af diskrimination mod transpersoner på arbejdsmarkedet til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der svarede den 5. december 2023 og den 19. januar 2024 med et berigtiget svar.
Indhold.
Spørgsmål.
Svar den 5. december 2023.
LGBT komiteen sendte den 11. december 2023 en skrivelse til beskæftigelsesministeren.
Noter af Tina Thranesen.
Beskæftigelsesministerens svar den 19. januar 2024 til LGBT komiteen.
Berigtiget svar den 19. januar 2024.
Referencer.
* * *
[Til Indhold] Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for omfanget og karakteren af diskrimination mod transpersoner på arbejdsmarkedet?
[Til Indhold] Svar den 5. december 2023.
Jeg vil starte med at slå fast, at det ikke alene er helt uacceptabelt, når transpersoner oplever diskrimination på arbejdsmarkedet – det er også i strid med lovgivningen. Det følger således af forskelsbehandlingsloven, at det er forbudt at forskelsbehandle og chikanere en person på baggrund af blandet andet seksualitet, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiver desuden pligt til at forebygge krænkende handlinger. Det er også en problemstilling, der optager mig som beskæftigelsesminister.
Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet afholder spørgeskemaundersøgelsen National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L)[1], med ca. 30.000 respondenter. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Her spørges ikke til respondentens kønsidentitet, men der indgår dog et spørgsmål om diskrimination og dårlig behandling, der berøreremnet. Hvis lønmodtageren svarer ja til dette spørgsmål, er der mulighed for at angive om årsagen er kønsidentitet. På den baggrund kan man se, hvor stor en andel af lønmodtagerne, som oplever diskrimination eller dårlig behandling på grund af kønsidentitet. Spørgsmålet viser dog ikke, om lønmodtagere pga. af deres kønsidentitet oftere oplever diskrimination eller dårlig behandling end andre grupper af lønmodtagere. I NOA-L fra 2021 var der 0,15 pct. af lønmodtagerne, der svarede, at de har været udsat for diskrimination eller dårlig behandling på grund af kønsidentitet inden for de seneste 12 måneder. Resultatet er behæftet med stor usikkerhed, da det bygger på svar fra få respondenter.
Jeg kan endvidere oplyse, at Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på baggrund af bl.a. køn, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets afgørelsesdatabase, at nævnet i de sidste ti år har behandlet tre klager fra transpersoner over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (KEN nr. 10237 af 28/08/2013[2], KEN nr. 9539 af 17/06/2021, KEN nr. 9235 af 01/02/2022). I to af sagerne kunne nævnet ikke behandle klagen, da klagen i den ene sag kun kunne afgøres ved domstolene, og klageren i den anden sag havde udvist retsfortabende passivitet. I den sidste sag fik klager ikke medhold.
Jeg kan desuden henvise til rapporten ”Undersøgelse af LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet” fra 2019, som Als Research udarbejdede for ligestillingsministeren. Af rapporten fremgår bl.a., at omtrent hver fjerde transperson har følt sig diskrimineret på arbejdsmarkedet. Dette dækker over nedsættende kommentarer, en generel negativ attitude mod transpersoner, samt oplevelsen af at blive holdt udenfor mv.
Slutteligt vil jeg understrege, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at alle ansatte har et inkluderende og diskriminationsfrit arbejdsmiljø. Det er min klare forventning, at alle arbejdsgivere tager det ansvar på sig og sikrer et godt arbejdsmiljø for alle deres ansatte. Og det gælder naturligvis også ansatte, som er transpersoner.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister.
* * *
[Til Indhold] LGBT komiteen sendte den 11. december 2023 en skrivelse til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen med kopi til Ligestillingsudvalget og Rosa Lund grundet det mangelfulde og delvis uklare svar.
- [Retur] Vedrørende: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L).
- NOAL-L 2021. National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere
- National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021.
Undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) 2021 giver et billede af arbejdsmiljøet i Danmark i foråret 2021. - Adgang til data fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021.
Resultater fra undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet i Danmark’ (NOA-L) 2021 udstilles nu på at.dk under Arbejdsmiljø i tal. - National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021 – del II.
Undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) 2021 giver et billede af arbejdsmiljøet i Danmark i første halvår 2021. - National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.
Spørgeskema.
NOA-L 2021.
Arbejdstilsynet, februar 2022.
Der spørges bl.a. om: “Har du inden for de sidste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på din arbejdsplads (på grund af fx køn, alder, etnicitet, religion, politisk overbevisning, helbred, et handicap, seksuel orientering, kønsidentitet)?”. - Datavisning: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021.
Ca. 30.000 lønmodtagere har i 2021 givet deres svar på, hvordan de oplever deres psykiske og fysiske arbejdsmiljø, forebyggelse af specifikke påvirkninger i arbejdsmiljøet samt deres helbred. Du kan se resultaterne fordelt på alder, køn, branchegruppe, offentlig/privat sektor eller jobgrupper. Du kan også se svarfordelingen på de enkelte spørgsmål for alle lønmodtagere. - Vejledning til brug af data fra NOA-L 2021. [24. december 2023. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]
Her finder du vejledning til, hvordan du bruger data fra undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L 2021). Du får tips til, hvordan du bruger datavisningen, kriterier for visning af resultater og anonymisering og en guide til hvordan du eksporterer data til Excel.
- [Retur] Vedrørende: KEN nr. 10237 af 28/08/2013.
Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk fastslog byretten i Aarhus den 9. juni 2015.
Sagen vedrører Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde.
Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.
3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til. Ligebehandlingsnævnet lavede på trods deraf alligevel en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.
3F indbragte herefter sagen for byretten i Aarhus.
Pressemeddelelse af 29. juli 2015 fra LGBT Danmark: Michelle var udsat for diskrimination som transkvinde.
* * *
[Til Indhold] Beskæftigelsesministerens svar til LGBT komiteen den 19. januar 2024.
* * *
[Til Indhold] Berigtiget svar den 19. januar 2024.
Kære udvalgsmedlemmer
I besvarelsen af LIU alm. del spm. 8 af 7. november 2023 redegjorde Beskæftigelsesministeriet for praksis for omfanget og karakteren af diskrimination af transpersoner på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at besvarelsen manglede henvisning til to relevante sager. Ministeriet skal derfor oplyse, at foruden de sager, der blev nævnt i besvarelsen, er følgende to sager relevante:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse i KEN nr. 10237 af 28/08/2013, som jeg henviser til i mit svar, blev siden indbragt for retten i Aarhus, der den 9. juni 2015 afsagde dom i sagen (sagsnr. BS 72-45/2014). Sagen vedrørte en transperson, der blev opsagt i sit jobprøvningsforløb på et lager under henvisning til dennes kønsudtryk. Retten fandt, at der var tale om ulovlig diskrimination.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag KEN nr. 9631 af 05/04/2017 kunne ligeledes med fordel have været nævnt i svaret. Sagen omhandlede forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en mandlig fysioterapeut ikke måtte klæde sig feminint på sin arbejdsplads. Ligebehandlingsnævnet fandt, at fysioterapeuten var udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med beslutningen om, at han ikke måtte gå feminint klædt og fik medhold i denne del af klagen.
Da ledelsen havde udvist imødekommenhed over for fysioterapeuten, fik han ingen godtgørelse. Nævnet fandt desuden, at det forhold, at ledelsen efterfølgende indførte et beklædningsdirektiv, der var ens for alle medarbejdere, ikke var udtryk for ulovlig forskelsbehandling.
Beskæftigelsesministeriet skal beklage, at sagerne ikke fremgik af besvarelsen af LIU alm. del. spm. 8 (samling 2023-24).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
* * *
[Til Indhold] Referencer.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og det berigtigede svar.
Spørgsmålet og svaret den 5. december 2023 hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det berigtigede svar den 19. december 2023 hos Folketinget i pdf-format.