Procesbevillingsn√¶vnet har den 9. november 2023 meddelt en person tilladelse til anke til H√łjesteret i sag om betydningen af juridisk k√łnsskifte i forbindelse med afsoningsforhold.

Vist 44 gange.
14 NOV 2023
PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Om betydningen af juridisk k√łnsskifte i forbindelse med afsoningsforhold.

Procesbevillingsn√¶vnet har den 9. november 2023 meddelt en person tilladelse til anke til H√łjesteret af en dom, der er afsagt af √ėstre Landsret den 24. maj 2023 (BS-9354/2022).

Personen, som var diagnosticeret med Klinefelters syndrom (et ekstra x-kromosom), identificerede sig som kvinde og havde i 2015 f√•et juridisk k√łnsskifte, men ikke en k√łnsskifteoperation.

Personen var i 1990 blevet id√łmt forvaring for voldt√¶gt af s√¶rlig farlig karakter beg√•et mod en kvinde. Efter at personen i 2009 var blevet pr√łvel√łsladt, begik personen i 2010 et v√¶bnet r√łveri. Forvaringsdommen fra 1990 blev i den forbindelse oph√¶vet, og personen blev id√łmt en ny forvaringsdom.

Personen anlagde i 2019 sag mod f√¶ngslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen navnlig med anerkendelsesp√•stande om, at personen under sit f√¶ngselsophold ikke skulle n√łgenvisiteres eller afgive urinpr√łve i n√¶rv√¶r af mandligt personale, som ikke var sundhedspersonale, og at personen ikke skulle placeres p√• en afdeling for m√¶nd. Derudover havde personen nedlagt en betalingsp√•stand om godtg√łrelse p√• 80.000 kr.

Byretten frifandt i det væsentligste fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen
Byretten lagde til grund, at personen havde det biologiske k√łn ‚ÄĚmand‚ÄĚ, og fandt vedr√łrende p√•standene om visitation og urinpr√łveafl√¶ggelse, at der ved ordet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6[1], henvistes til biologisk k√łn, og at det med indf√łrelsen af muligheden for juridisk k√łnsskifte ikke havde v√¶ret hensigten at √¶ndre p√• definitionen af ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i anden lovgivning.

For s√• vidt angik p√•standen om afdelingsplacering fandt byretten, at dette beroede p√• en sikkerhedsm√¶ssig vurdering og p√• baggrund af et sk√łn, der m√•tte ud√łves af det f√¶ngsel, hvor den indsatte var placeret. P√• baggrund af en besvarelse fra Retsl√¶ger√•det fandt byretten, at risikoen for nye overgreb var lille, uden at det dog kunne udelukkes. P√• baggrund af den af f√¶ngslet foretagne konkrete sikkerhedsvurdering fandt byretten, at der ikke forel√• et forn√łdent sikkert grundlag for at tilsides√¶tte f√¶ngslets afg√łrelse om afdelingsplacering.

Byretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at personen blev udsat for systematiske visitationer, der ikke var i forbindelse med bes√łg og udgang, eller at personen blev behandlet anderledes end de √łvrige indsatte i forbindelse med gennemf√łrelsen af visitationerne.

Byretten gav personen medhold i en p√•stand vedr√łrende tiltaleform i overensstemmelse med det juridiske k√łn og frifandt i √łvrigt f√¶ngslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henvisning til, at der ikke forel√• en kr√¶nkelse, der kunne give anledning til godtg√łrelse eller erstatning.

Landsretten stadfæstede byrettens dom
Landsretten fandt, at ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6[2], som udgangspunkt m√•tte forst√•s og skulle anvendes i overensstemmelse med en persons biologiske k√łn. Et juridisk k√łnsskifte i medf√łr af CPR-loven kunne derfor ikke i sig selv f√łre til, at en person i relation til straffuldbyrdelsesloven skulle betragtes som kvinde og ikke som mand. Landsretten fandt endvidere, at det m√•tte bero p√• en konkret og aktuel vurdering, om det ville v√¶re i strid med Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8[3] at placere en person, der juridisk havde skiftet k√łn, p√• en afdeling svarende til personens biologiske k√łn.

I forhold til sp√łrgsm√•let om afdelingsplacering lagde landsretten ligesom byretten til grund, at placeringen m√•tte ske efter et sk√łn og p√• baggrund af en sikkerhedsm√¶ssig vurdering af den indsatte. P√• baggrund af oplysningerne om den af personen beg√•ede kriminalitet, lagde landsretten til grund, at personen var farlig, og at personen herefter udgjorde en ikke ubetydelig sikkerhedsm√¶ssig risiko for de kvindelige indsatte. Da afdelingsplaceringen s√•ledes ikke var funderet i en manglende retlig anerkendelse af personens juridiske k√łnsidentitet, men derimod beroede p√• en sikkerhedsm√¶ssig afvejning, der l√• inden for rammerne af artikel 8, stk. 2[4], fandt landsretten, at afdelingsplaceringen ikke udgjorde en kr√¶nkelse af personens rettigheder efter artikel 8[5].

For s√• vidt angik n√łgenvisitationer og urinpr√łveafl√¶ggelse tiltr√•dte landsretten, at de foretagne visitationer eller urinpr√łveafl√¶ggelser ikke var sket i strid med straffuldbyrdelsesloven, og at det forhold, at visitationer blev foretaget af mandligt f√¶ngselspersonale, ikke i sig selv udgjorde en kr√¶nkelse af EMRK artikel 3[6].

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at antage, at form√•let med n√łgenvisitationerne af personen ikke havde v√¶ret sikkerhedsm√¶ssigt begrundet, eller at personen havde v√¶ret undergivet n√łgenvisitation i videre omfang eller p√• mere indgribende m√•de end √łvrige indsatte, ligesom visitationerne ikke vurderedes at have indeb√•ret en nedv√¶rdigende behandling i strid med artikel 3.

Vedr√łrende urinpr√łveafl√¶ggelse under opsyn af mandligt f√¶ngselspersonale lagde landsretten til grund, at der alene havde v√¶ret tale om ganske f√• tilf√¶lde, ligesom der ikke var oplyst om omst√¶ndigheder i forbindelse hermed, der havde karakter af nedv√¶rdigende behandling. Landsretten fandt p√• den baggrund, at de foretagne urinpr√łveafl√¶ggelser heller ikke havde haft et omfang eller en karakter, der udgjorde en kr√¶nkelse af artikel 3.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/36053.

* * *
Procesbevillingsn√¶vnets meddelelse om tilladelse til anke til H√łjesteret.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1] [Retur til 2] Straffuldbyrdelsesloven – Bekendtg√łrelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
    ¬ß 60. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsomr√•det kan uden retskendelse unders√łge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p√• sin person, hvis en s√•dan unders√łgelse er n√łdvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder,
    […]
    Stk. 6. Unders√łgelse, der indeb√¶rer afkl√¶dning, m√• kun foretages og overv√¶res af personer af samme k√łn som den indsatte. Dette g√¶lder dog ikke for sundhedspersonale.
  2. [Retur til 3] [Retur til 5] Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    Artikel 8
    Ret til respekt for privatliv og familieliv
    1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
    [Retur til 4] 2. Ingen offentlig myndighed kan g√łre indgreb i ud√łvelsen af denne ret, undtagen for s√• vidt det sker i overensstemmelse med loven og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets √łkonomiske velf√¶rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s√¶deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
  3. [Retur til 6] Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    Artikel 3
    Forbud mod tortur
    Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.