B 28. Bilag 2. Spgsm. 2. 27. maj 2013. Henv. fra LGBT Danmark med bilag og spgsm. til Ligestillingsmin. derom. Svar 9. juli 2013.

Vist 57 gange.
Dateret den 27. maj 2013 indsendte LGBT Danmark h√łringsskrivelse til justitsminister Morten B√łdskov med kopi til ligestillingsminister Manu Sareen, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Ligestillingsudvalg. Henvendelsen drejede sig om svaret den 3. maj 2013 fra ligestillingsminister Manu Sareen p√• sp√łrgsm√•l 1 fra Folketingets Ligestillingsudvalg. I dette svar anf√łrte Manu Sareen, bl.a., at k√łnsidentitet vurderes at v√¶re beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning.
LGBT Danmark stillede sig uforst√•ende over for ministerens modvilje mod at indf√łje kategorien k√łnsidentitet i lovgivningen og argumenterede i en l√¶ngere redeg√łrelse med uddybende bilag fra Tina Thranesen af 13. maj 2013 for, at k√łnsidentitet burde indf√łres som selvst√¶ndig beskyttelsesgrund i dansk lovgivning.

Indhold

Det uddybende bilag fra Tina Thranesen på selvstændig side.

[Til indhold] LGBT Danmarks henvendelse af 27. maj 2013

Justitsminister Morten B√łdskov
Kopi:
Ligestillingsminister Manu Sareen
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg

27. maj 2013

I forbindelse med behandlingen af B 28 ‚Äď (Samling 2012-13) Forslag til folketingsbeslutning om indf√łjelse af kategorien k√łnsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning ‚Äď har ligestillingsminister Manu Sareen den 3. maj 2013 som svar p√• sp√łrgsm√•l 1 fra Folketingets Ligestillingsudvalg bl.a. anf√łrt:
k√łnsidentitet vurderes at v√¶re beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, idet k√łnsidentitet m√• fortolkes som omfattet af “k√łn” eller “seksuel orientering” i g√¶ldende lovgivning. Denne vurdering baserer sig s√¶rligt p√• to afg√łrelser fra EU-Domstolen, som fastsl√•r, at personer, der har gennemg√•et k√łnsskifte,
er beskyttet mod diskrimination p√• arbejdsmarkedet p√• grund af k√łn.

Da der er tale om samme definition af forbud mod forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet, og da Ligebehandlingsn√¶vnet endvidere i tre sager har afgjort, at k√łnsidentitet er omfattet af ligestillingslovens beskyttelse af k√łn uden for arbejdsmarkedet, vurderes beskyttelsen ogs√• at omfatte omr√•det uden for arbejdsmarkedet.

Det vurderes ligeledes, at k√łnsidentitet er omfattet af “seksuel orientering“, s√•dan som begrebet anvendes i straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og ¬ß 266 b samt i ¬ß 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.” [1]

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 18. januar 2013 udtalte ministeren bl.a.:
“Ogs√• straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til straffeloven.
K√łnsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den g√¶ldende lovgivning. Indf√łrelse af k√łnsidentitet som selvst√¶ndig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesm√¶ssig betragtning ikke n√łdvendigt.” [2]

Ministeren baserer alts√• sin vurdering af, at k√łnsidentitet er beskyttet i dansk ligestillings- og antidiskriminationslovgivning og omfattet af straffelovens strafsk√¶rpelsesbestemmelse p√• tre afg√łrelser fra Ligebehandlingsn√¶vnet, to domme fra EU-Domstolen og nogle bem√¶rkninger til straffelov.

LGBT Danmark vil gerne kvittere for, at ministeren og dermed regeringen sl√•r fast, at borgere i Danmark er beskyttet mod diskrimination p√• baggrund af k√łnsidentitet.

Vi forst√•r imidlertid ikke ministerens modvilje mod at indf√łje kategorien k√łnsidentitet i lovgivningen. Det er efter vores opfattelse vigtigt, at alle borgere tydeligt kan se, at det er ulovligt at diskriminere/forskelsbehandle en person p√• grund af dennes k√łnsidentitet, og at det kan v√¶re strafsk√¶rpende at g√łre det.

Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transk√łnnede personer. Det m√• derfor l√¶gges til grund, at uagtet det ikke direkte er n√¶vnt i loven for Ligebehandlingsn√¶vnet [3], at de kan behandle klager vedr√łrende k√łnsidentitet, s√• behandler n√¶vnet s√•danne sager.

Landsforeningen finder det imidlertid v√¶sentligt, at det tydeligt fremg√•r af loven for Ligebehandlingsn√¶vnet, at n√¶vnet kan behandle sager vedr√łrende k√łnsidentitet, og at henvisningen ikke ‚Äď reelt forkert ‚Äď skal henvise til k√łn i sine afg√łrelser.

Straffeloven
Med hensyn til ministerens bem√¶rkninger om, straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner og henvisning til bem√¶rkningerne til straffeloven, skal vi bem√¶rke, at en lignende bem√¶rkning i januar 2009 blev fremf√łrt af dav√¶rende justitsminister, Brian Mikkelsen under behandling af B 50 ‚Äď (Samling 2009-10) Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats
over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).

Af svar den 11. marts 2010 fra Justitsministeriet til Tina Thranesen fremg√•r, at de n√¶vnte bem√¶rkninger relaterer sig til “Bet√¶nkning nr. 1127 af 25. januar 1988 om homoseksuelles vilk√•r“, hvori der anf√łres:
“Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling”.

Det skal dertil bem√¶rkes, at det er en 25 √•r gammel bet√¶nkning, og is√¶r, at kendskabet til k√łnsidentitet og dermed transvestisme og transseksualisme var meget begr√¶nset og ofte forkert. [4]

EU-Domstolen
Med hensyn til ministerens henvisning til, at EU-Domstolen i to sager har afgjort, at personer, som har taget skridt til k√łnsskifte, er beskyttet af begrebet k√łn i ligebehandlingslovgivningen, vil vi henvise til EU-Kommissionens rapport “Trans and intersex people ‚Äď Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression” udarbejdet af Silvan Agius, chef for ILGA-Europes politiske afdeling, og Christa Ruth Tobler, professor i europ√¶isk ret ved universitetet i Basel, Schweiz og Leiden University, hvorfra citeres detaljeret herunder. [5]
Samtidig vil vi g√łre opm√¶rksom p√•, at Domstolen har behandlet tre s√•danne sager.

Da rapporten blev offentliggjort i juni 2012 var konklusionen, at beskyttelse p√• baggrund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ikke var d√¶kket af EU‚Äôs eksisterende lovgivning.

Det kan p√• baggrund af rapportens grundige analyse af de tre domme fra EU-Domstolen konstateres, at de ikke omfatter personer, der lever som det modsatte k√łn uden √łnske om k√łnsskifteoperation.

Siden rapporten er udarbejdet har EU vedtaget to direktiver, hvor k√łnsidentitet for f√łrste gang er inkluderet. Det drejer sig om Asyldirektivet [6] og Direktivet til beskyttelse af ofre for forbrydelser [7]. I forbindelsen med behandlingen af de to direktiver, blev det is√¶r fra Europa-Parlamentets side fremf√łrt, at k√łnsidentitet skulle n√¶vnes eksplicit, da det ellers ikke ville v√¶re d√¶kket, et argument som EU‚Äôs Ministerr√•d var enig i.

Det er i dag internationalt erkendt, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ikke er det samme som seksuel orientering. Der er ogs√• en stigende erkendelse af, at transpersoner, der lever som det modsatte k√łn ikke n√łdvendigvis √łnsker en k√łnsskifteoperation.

Hvor k√łnsidentitet tidligere blev anset som beskyttet af forbuddet mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łn, er der p√• europ√¶isk plan en stigende erkendelse af, at der er tale om forskellige forhold, og at k√łnsidentitet specifikt b√łr inkluderes i lovgivningen som beskyttelsesgrund og mulig grund for strafsk√¶rpelse.

LGBT Danmark kan i denne sammenh√¶ng henvise til Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶rs [8] og Yogyakarta-princippernes [9] anbefaling af at inkludere forbud mod diskriminering af k√łnsidentitet i den nationale lovgivning.

Vi erindrer desuden om, at Danmark har tilsluttet sig Europar√•dets Ministerr√•ds anbefaling CM/Rec(2010)5 [10] til medlemslandene om foranstaltninger til bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Her fremg√•r det blandt andet, at medlemslandene anbefales at sikre, at der vedtages og effektivt gennemf√łres lovgivningsm√¶ssige og andre foranstaltninger til bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet for at sikre respekten for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnedes menneskerettigheder og fremme tolerancen over for dem.

FN-resolution
Landsforeningen minder endvidere om, at FN’s Menneskerettighedsr√•d vedtog resolution A/HRC/RES/17/19 den 17. juni 2011 om bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet. [11]

Konsekvenser
Konsekvensen af den danske holdning er, at k√łnsidentitet skal fortolkes forskelligt afh√¶ngig af hvilken lov, det drejer sig om. I nogle love skal k√łnsidentitet fortolkes som k√łn, medens det i andre skal fortolkes som seksuel orientering, hvilket m√• anses som retssikkerhedsm√¶ssigt uholdbart.

Som det er redegjort for ovenfor, er der ikke som hævdet belæg for disse fortolkninger i EU-dommene og heller ikke i forarbejderne til revisionen af straffelovens § 266b. Det er derfor helt overladt til domstolene og Ligebehandlingsnævnet at fortolke sig til en beskyttelse af transpersoner, hvilket er sket begge steder.

LGBT Danmark skal p√• den baggrund sp√łrge
  1. Hvad er den n√¶rmere begrundelse for, at regeringen, modsat andre lande, ikke √łnsker at lovhjemle beskyttelsen af transpersoner men reelt overlader det til en vilk√•rlig fortolkning i retsinstanser?
  2. P√• hvilken m√•de mener regeringen det kan forsvares, at b√•de k√łnsidentitet og seksuel orientering skal fortolkes p√• forskellig m√•de afh√¶ngig af hvilken lov, det drejer sig om?
  3. Er regeringen enig med LGBT Danmark i, at den manglende direkte lovhjemlen af beskyttelse af k√łnsidentitet er i strid med Europar√•dets Ministerr√•ds anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Forperson
S√łren Laursen
Forperson

BILAG
Analyse af tre domme fra EU-Domstolen om hvorvidt de omfatter k√łnsidentitet

Oversat uddrag af rapporten: Trans and intersex people ‚Äď Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression

N√•r diskrimination ses i en bredere sammenh√¶ng, er forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk komplekse forhold. Det skyldes det faktum, at den juridiske anerkendelse og rettigheder, som f√łlger af f√¶llesskabet ofte er forbundet med specifikke medicinske og psykologiske obligatoriske krav.

I Europa og i andre dele af verden afspejles det i forskellige lovkrav, som trans- og interk√łnnede personer skal opfylde for at passe ind i et af de to mulige k√łn. Rapporten viser, at selv om der er f√• direkte henvisninger til k√łnsidentitet i international ret, er der en √łget m√¶ngde af resolutioner og anbefalinger, der foresl√•r √łget institutionel bevidsthed om alvoren af k√łnsidentitets-diskrimination.

Den v√¶sentligste del af rapporten besk√¶ftiger sig med EU‘s lovgivning om transdiskrimination. EU‚Äôs ikke-forskelsbehandlingslove indeholder p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling p√• grund af en persons k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

Artikel 19 i TEUF, [12] indeholder den mest generelle juridiske bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i EU-traktaten, og berettiger EU til at tr√¶ffe foranstaltninger til at bek√¶mpe “forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” men, uden at n√¶vne transforhold. EU-charteret om grundl√¶ggende rettigheder indeholder heller
ikke et forbud mod diskrimination af transpersoner.

Men dette betyder ikke, at der i √łjeblikket ikke findes nogen relevant EU-lovgivning p√• dette omr√•de. If√łlge retspraksis af EU-Domstolen kan diskrimination mod transk√łnnede personer udg√łre diskrimination p√• grund af k√łn, idet personer, der agter at gennemg√•, aktuelt gennemg√•r eller har gennemg√•et k√łnsskifte, er omfattet. Rapporten beskriver og analyserer denne retspraksis s√•vel som dens anvendelse i EU‘s medlemsstater. Den diskuterer ogs√• de vanskeligheder, der ved CJEU [13] retspraksis.

Fra et juridisk begrebsm√¶ssigt synspunkt ligger den st√łrste vanskelighed i Domstolens argumentation og mere specifikt i den sammenligning, som Retten baserer sin diskriminationsanalyse, dvs. valget af sammenligningsgrundlag, der anvendes til at n√• frem til en konstatering af k√łnsdiskrimination.

Oprindeligt syntes Domstolen at sammenligne en k√łnsskiftet transseksuel person, der klagede over diskrimination, med en person af det modsatte k√łn, som ikke havde gennemg√•et k√łnsskifte (i virkeligheden, ser det ud til, at sammenligningsgrundlaget var klagerens k√łn f√łr k√łnsskiftet).

Men senere har Domstolen bev√¶get sig i en retning, der g√łr det vanskeligt at forst√•, hvorfor diskrimination p√• grund af k√łnsskifte skal v√¶re omfattet af lov om k√łnsdiskrimination.

Nu sammenligner Domstolen behandling af heteroseksuelle par, hvor ingen af partnernes identitet er et resultat af en k√łnsskifteoperation, med behandling af par, hvor den enes identitet har f√łrt til et k√łnsskifte, √łnsker det, er i gang med det eller allerede har gennemg√•et det.

Endelig, i endnu en sag, fastslog Domstolen, at sager om diskrimination mod transseksuelle personer p√• grund af gennemg√•et k√łnsskifte ikke skal analyseres p√• grundlag af en sammenligning mellem m√¶nd og kvinder, men snarere mellem den k√łnsskifteopererede transseksuelle (f.eks. en mand-til-kvinde transseksuel [14]) og en person af samme k√łn (dvs. en kvinde), hvis k√łn ikke er resultatet af k√łnsskifteoperation.

I alle disse tilf√¶lde ligger forvirring ogs√• omkring, hvad der udg√łr et k√łnsskifte, og ingen af sagerne refererer til den kirurgiske status klagerne eller i sagen om K.B., partneren til klageren. [15]

Mens det ud fra et begrebsm√¶ssigt synspunkt kan det v√¶re sv√¶rt at se, hvorfor s√•danne sager skulle v√¶re k√łnsdiskrimination tilf√¶lde, herunder dem i den kategori af k√łnsdiskrimination, er det i √łjeblikket den eneste pragmatiske m√•de at yde juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsskifte if√łlge EU-lovgivningen.

Alligevel m√• det konstateres, at CJEU‘s retspraksis vedr√łrende transforhold udelukkende forholder sig til diskriminerende konsekvenser af k√łnsskifte, der kun er √©t aspekt af det brede spektrum af transdiskrimination.

Denne rapport g√•r derfor ind for, at Domstolen fortolker eksisterende diskrimineringsgrunde p√• en m√•lrettet m√•de, at give Domstolen den bredest mulige betydning for at leve op til Unionens forpligtelse til at respektere den menneskelige v√¶rdighed og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilh√łrer et mindretal (artikel 2 i TEU) [16].

Efter beskrivelse og analyse af den nuv√¶rende retspraksis ved k√łnsskifte i CJEU, diskuterer rapporten forskellige udfordringer til den juridiske analyse af sager om diskrimination p√• baggrund af relevansen af juridiske begreber i EU-lovgivningen. Som generel baggrund b√łr det erindres, at EU-lovgivningen udtrykkelig ikke alene omfatter bestemmelser om ikke-forskelsbehandling, men ogs√• de generelle principper om lighed og antidiskrimination, som ogs√• kan spille en rolle i sager om forskelsbehandling mod transpersoner.

I en konkret sag, der involverer p√•st√•et forskelsbehandling, skal kendsgerningerne f√łrst analyseres for at bestemme den relevante diskriminationsgrund. Rapporten viser, at nogle gange er dette mindre indlysende end man skulle tro. Desuden er sp√łrgsm√•let, om begrebet diskrimination er relevant i forbindelse med nogle tilf√¶lde af diskrimination mod transpersoner. Rapporten h√¶vder, at begrebet faktisk skal ses som et ekstra redskab, der kan styrke positionen for klagere i transsager om forskelsbehandling.

Dern√¶st, s√• er de forskellige former for forskelsbehandling som er anerkendt i moderne EU ikke-forskelsbehandlingslove ‚Äď dvs. direkte og indirekte diskrimination, chikane og instruktion om at forskelsbehandle ‚Äď ogs√• relevante i transdiskriminationsager. De sager, som hidtil er afgjort af Domstolen, skal ses som sager om direkte forskelsbehandling. Der er p√• transomr√•det endnu ingen retspraksis vedr√łrende de to andre begreber ‚Äď chikane og instruktion om at forskelsbehandle. Yderligere juridiske begreber, der kan spille en vigtig rolle i transsager om forskelsbehandling, men hvor der er endnu ikke nogen specifik CJEU retspraksis, vedr√łrer begrundet positiv s√¶rbehandling, bevisbyrde, retsmidler og sanktioner.

Endelig, som i andre sammenh√¶nge, kan tilf√¶lde af fler√•rsags-diskrimination udg√łre s√¶rlige vanskeligheder.

En s√¶rlig del af rapporten indeholder sagsstudier af national lovgivning og retspraksis om diskrimination i forbindelse med k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. I denne sammenh√¶ng er det vigtigt at indse, at EU‘s antidiskriminationslove kun er minimumsordninger, der ikke forhindrer medlemsstaterne i at yde beskyttelse mod diskrimination af flere grunde og at yde en generel bedre beskyttelse af ofre for forskelsbehandling.

Som diskussionen i denne rapport af bedste praksis viser, er der lovende tiltag i lovgivningen i visse medlemsstater, der kan og b√łr tjene som modeller til efterf√łlgelse for andre.

* * *
Analysen er oversat af Tina Thranesen, Den danske videnbank om k√łnsidentitet, transvestisme og transseksualisme. Noter er ligeledes af Tina Thranesen.

* * *
Noter
  1. [Retur] Sp√łrgsm√•l 1 og svar til beslutningsforslag B 28
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/spm/1/index.htm
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/spm/1/svar/1050520/1244702.pdf
  2. [Retur] Referat af 1. behandlingen af beslutningsforslag B 28
    Indlæg nr. 2, kl. 1141, afsnit 3 i Folketingets referat
    http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b28/beh1/forhandling.htm?startItem=-1#alleindlaeg
  3. [Retur] Bekendtg√łrelse af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet. LBK nr 905 af 03/09/2012.
    https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143051
  4. [Retur] Der henvises til det medsendte uddybende notat af 13. maj 2013 fra Tina Thranesen:
    Ministres betegnelse af k√łnsidentitet som seksuel orientering, og at transk√łnnede derfor allerede er omfattet af strafsk√¶rpelsesbestemmelsen i straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og ligestillingsloven.
  5. [Retur] Trans and intersex people ‚Äď Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression
  6. [Retur] Asyldirektivet. P7_TA(2011)0469 ‚Äď Anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en s√•dan beskyttelse.
    http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-
    0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
  7. [Retur] Direktivet til beskyttelse af ofre for forbrydelser. P7_TA(2012)0327 ‚Äď Minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, st√łtte og beskyttelse
    http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2012-
    0327+0+DOC+XML+V0//DA
  8. [Retur] Human Rights and Gender Identity Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights. 29. juli 2009.
    https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365
  9. [Retur] Yogyakarta-principperne er udarbejdet af et panel af 29 menneskerettighedseksperter fra 25 lande og blev offentliggjort ved et internationalt seminar ved Gadjah Mada University i Yogyakarta, Indonesien den 6. – 9. november 2006. Den 26. marts 2007 blev principperne pr√¶senteret i Geneve i forl√¶ngelse af FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
    Princippernes hjemmeside:
    http://www.yogyakartaprinciples.org/
    Principperne i pdf-format på engelsk:
    http://yogyakartaprinciples.org/wp-content/uploads/2017/11/A5_yogyakartaWEB-2.pdf
  10. [Retur] Anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådets ministerkomité.
    Bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
    http:// jm. schultzboghandel. dk/ upload/ microsites/ jm/ ebooks/ andre_publ/ ministerkomit%E9ens%20rekommandation pdf [Siden findes ikke mere. Den 3. januar 2019. Tina Thranesen.]
  11. [Retur] FN-resolution A/HRC/RES/17/19) om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet
    http://arc-international.net/wp-content/uploads/2011/09/HRC-Res-17-19.pdf
  12. [Retur] TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
    http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/
    Artikel 19 TEUF: Foranstaltninger mod forskelsbehandling pga. k√łn, race, etnisk oprindelse m.v.
    1. Med forbehold af traktaternes √łvrige bestemmelser og inden for rammerne af de bef√łjelser, som traktaterne till√¶gger Unionen, kan R√•det, der tr√¶ffer afg√łrelse efter en s√¶rlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, tr√¶ffe hensigtsm√¶ssige foranstaltninger til at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
    2. Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og R√•det, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for EUtilskyndelsesforanstaltninger til st√łtte for medlemsstaternes aktioner med henblik p√• at bidrage til virkeligg√łrelsen af m√•lene i stk. 1.
      http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/samtlige/19/
      Hele traktaten på dansk i pdf-format
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:DA:PDF

    På engelsk: TFEU = Treaty on the Functioning of the European Union
    Hele traktaten på engelsk i pdf-format
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:EN:PDF

  13. [Retur] CJEU = Court of Justice of the European Union
    http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm
  14. [Retur] I den oprindelige rapport st√•r ‚Äôkvinde-til-man transseksuel‚Äô. LGBT Danmark har p√• foresp√łrgsel f√•et oplyst af forfatterne, at der er tale om en skrivefejl.
  15. [Retur] Case C-117/01 K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health [2004], ECR I-541
    EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afg√łrelse om en transseksuel samlever kan oppeb√¶re efterladtepension.
  16. [Retur] Traktat om Den Europ√¶iske Union (TEU) ‚Äď ogs√• betegnet Maastricht-traktaten
    http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/EUtraktat2009/
    Artikel 2 EU: Unionens værdier
    Unionen bygger p√• v√¶rdierne respekt for den menneskelige v√¶rdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilh√łrer mindretal. Dette er medlemsstaternes f√¶lles v√¶rdigrundlag i et samfund pr√¶get af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retf√¶rdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og m√¶nd. http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/EUtraktat2009/samtlige/2/
    På engelsk: TEU = Treaty on European Union.

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l fra Ligestillingsudvalget til ligestillingsminister, Manu Sarren om at kommentere henvendelsen
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2013 fra Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT-Danmark), jf. B 28 – bilag 2.

[Til indhold] Svar fra ligestillingsminister, Manu Sarren p√• sp√łrgsm√•let fra Ligestillingsudvalget
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT-Danmark) har henvendt sig til justitsministeren med kopi til ministeren for ligestilling og kirke, Folketingets Retsudvalg samt Ligestillingsudvalg ved brev af 27. maj 2013, som jeg hermed skal kommentere p√•.

Regeringen er opm√¶rksom p√•, at der er nogle s√¶rlige udfordringer forbundet med at v√¶re transk√łnnet. Derfor fremg√•r det bl.a. afregeringsgrundlaget, at vi vil se n√¶rmere p√• reglerne for juridisk k√łnsskifte, og der ers√•ledesblevet nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe, som skal unders√łge mulighederne for juridisk k√łnsskifte uden krav om fuldst√¶ndig k√łnsskifte ved operation.

Desuden har regeringen taget initiativ til at styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hadforbrydelser mod minoriteter.

Som LGBT-Danmark refererer i sin henvendelse, har regeringen på baggrund af en gennemgang af gældende ret konkluderet, at transpersoner er dækket af beskyttelse mod diskrimination i den gældende ligestillingslovgivning og i straffeloven.

I relation til ligestillingslovgivningen fortolkes beskyttelsen som omfattet af begrebet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ. Dette underst√łttes af tre afg√łrelser fra Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ bliver betragtet som omfattet af begrebet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i ligestillingslovgivningen. Endvidere har EU-Domstolen i domme afgjort, at personer, der har gennemg√•et k√łnsskifte, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn p√• arbejdsmarkedet.

Justitsministeriet har på anmodning oplyst, at
“For s√• vidt ang√•r lovgivningen p√• Justitsministeriets omr√•de fremg√•r det …, at “k√łnsidentitet” vurderes at v√¶re omfattet af ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ, s√•dan som begrebet anvendes i b√•de straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og ¬ß 266b samt i ¬ß 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.

Om baggrunden henvises til pkt. 3 i Justitsministeriets besvarelse af 19. februar 2010 vedr√łrende sp√łrgsm√•l nr. 2 (B 50), som Folketingets Retsudvalg stillede til justitsministeren den 14. januar 2010.”

Det er derfor regeringens samlede vurdering, at en lov√¶ndring ikke vil tilf√łje en yderligere beskyttelse, som transpersoner ikke allerede har efter g√¶ldende ret.

Den forskellige begrebsbrug af betegnelserne k√łnsidentitet og seksuel orientering i forbindelse med lovgivningen om beskyttelse af transpersoner har historiske √•rsager og indeb√¶rer ikke en indholdsm√¶ssig forskel. Regeringen har fuld tillid til, at b√•de domstolene og Ligebehandlingsn√¶vnet er kompetente til at tage hensyn til den forskellige begrebsbrug i konkrete afg√łrelser ‚Äď og hidtidige tre afg√łrelser har ikke givet anledning til at √¶ndre denne opfattelse.

Med hensyn til anbefalingen CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europar√•dets Ministerr√•d er det vurderingen, som det fremg√•r ovenfor, at forbud mod forskelsbehandling p√• grund af transpersoners k√łnsidentitet er d√¶kket i b√•de ligestillingslovgivningen og straffeloven, og at beskyttelsen s√•ledes har hjemmel i lov.

Det bemærkes, at der ikke hermed er taget stilling til, hvorvidt den nævnte anbefaling fra Europarådets Ministerråd (CM/Rec(2010)5) stiller krav om, at beskyttelsen skal være hjemlet i lov.

Med venlig hilsen
Manu Sareen

* * *
[Til indhold] Henvisninger til Folketinget
Folketingets journal vedr. henvendelsen af 27. maj 2013 – bilag 2 – fra LGBT Danmark.
Henvendelsen af 27. maj 2013 – bilag 2 – fra LGBT Danmark i pdf-format.
Det uddybende bilag til henvendelsen udfærdiget af Tina Thranesen i pdf-format.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Svaret fra ministeren i pdf-format hos Folketinget.