Henvendelse den 11. december 2008 fra Trans-Danmark til Ankestyrelsen vedr. informationsvirksomhed om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 106 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Den 1. januar 2009 p√•begynder Ligebehandlingsn√¶vnet sin funktion. Ligebehandlingsn√¶vnet er oprettet i medf√łr af Lov om ligebehandlingsn√¶vnet, der blev vedtaget den 27. maj 2008 med ikrafttr√¶delse den 1. januar 2009.
Besk√¶ftigelsesministeren oplyste den 2. december 2008 i sit svar p√• sp√łrgsm√•l 26 af 12. november 2008 fra Arbejdsmarkedsudvalget, at Ankestyrelsen vil iv√¶rks√¶tte information om Ligebehandlingsn√¶vnets opgaver.

P√• denne baggrund har Trans-Danmark sendt nedenfor gengivne skrivelse til Ankestyrelsen for at g√łre opm√¶rksom p√• det vigtige i, at ogs√• transk√łnnedes forhold bliver medtaget i den oplysningsvirksomhed, som Ankestyrelsen igangs√¶tter.

* * *
Ankestyrelsen
Amaliegade 25,
1022 K√łbenhavn K.
E-mail: ast@ast.dk

Karup,11. december 2008

Vedr. transk√łnnedes forhold i forbindelse med Ankestyrelsens kommende informationsvirksomhed om Ligebehandlingsn√¶vnets opgaver.

Transk√łnnede – dvs. transvestitter og transseksuelle – er ofte udsat for diskrimination i forskellige grader og under forskellige former.

I det efterf√łlgende vil vi redeg√łre og beskrive, at transk√łnnede er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination i de forskellige love, og at der foreg√•r en omfattende om end ofte skjult diskrimination – en diskrimination, som i visse tilf√¶lde nok skyldes uvidenhed.

Det er derfor vores h√•b, at Ankestyrelsen i sin informationsvirksomhed ogs√• vil orientere om, at transk√łnnede ogs√• er omfattet af de forskellige bestemmelser om forbud mod diskrimination.

Indhold
  1. Transk√łnnede, transvestitter, transseksuelle, k√łnsidentitet
  2. Transk√łnnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
  3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
  4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
  5. Idr√¶tsfaciliteter, sv√łmmehaller, bade- og omkl√¶dningsfaciliteter
  6. Toiletfaciliteter
  7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer

[Indhold] Pkt. 1. Transk√łnnede, transvestitter, transseksuelle, k√łnsidentitet
Transk√łnnet og transperson er to ord, der anvendes som f√¶llesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle.
En transvestit har en k√łnsidentitet, der g√łr, at p√•g√¶ldende med varierende hyppighed kl√¶der sig i det modsatte k√łns t√łj, men i √łvrigt helt eller i overvejende grad f√łler sig som tilh√łrende sit biologiske k√łn.
En transseksuel har en k√łnsidentitet, der g√łr, at p√•g√¶ldende f√łler sig som tilh√łrende det modsatte k√łn i forhold til personens biologiske k√łn.
Grænsen mellem transvestisme og transseksualisme er flydende.
Foreningen har udarbejdet en ordliste over ord og begreber, som vi gerne ser alment anvendt, delt for at anvende korrekte ord/begreber og dels for at undgå brug af slangudtryk og nedværdigende ord/begreber.

N√•r en transseksuel efter en k√łnsskifteoperation har f√•et √¶ndret sin k√łnsangivelse, er p√•g√¶ldende i et og alt at betragte som tilh√łrende det nye k√łn. Transseksuelle, der ikke har f√•et foretaget k√łnsskifteoperation, tilh√łrer derimod juridisk deres biologiske k√łn, hvilket ogs√• er tilf√¶ldet for transvestitter.

Det skal – og ikke uv√¶sentligt – bem√¶rkes, at transk√łnnethed ikke har noget med seksuel orientering at g√łre, der jo drejer sig jo om, hvilket k√łn en person seksuel er tiltrukket af/orienteret imod.
Transk√łnnethed drejer sig derimod om k√łnsidentitet – alts√• hvilket k√łn p√•g√¶ldende i sit indre f√łler sig som.

[Indhold] Pkt. 2. Transk√łnnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
Det ligger fast, at transk√łnnede er omfattet af de forskellige loves bestemmelser om forbud mod diskrimination.

Imidlertid skal beskyttelsen findes under ordene/begreberne “k√łn” og “seksuel orientering“, hvilket g√łr det vanskeligt ud af lovteksten at se, at transk√łnnede er omfattet af bestemmelserne. Faktuelt skal vi ind over EU-lovgivningen, EF-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens domme for at konstatere, at
det er tilfældet.

Dern√¶st m√• vi konstatere, at transk√łnnede diskrimineres groft i lovgivningen.
Navneloven og enkelte til den tilknyttede bekendtg√łrelser og vejledninger er til nu de eneste steder i dansk lovgivning, som specifikt anvender ordet “transseksuel“.
Der er endnu ingen steder i lovgivningen, hvor ordet/begrebet k√łnsidentitet eller transvestit anvendes.


At det forholder sig s√•dan belyses af f√łlgende.

Besk√¶ftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens besvarede den 2. december 2008 sp√łrgsm√•l fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, om der i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsn√¶vnet p√•t√¶nkes en generel oplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere og offentligheden til forebyggelse af diskrimination, ved at udtale

“Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen tager sig af den prim√¶re information om Ligebehandlingsn√¶vnet, og at Ankestyrelsen over for Besk√¶ftigelsesministeriet har oplyst, at Ankestyrelsen i samarbejde med formandskabet for det nye Ligebehandlingsn√¶vn generelt og konkret vil informere offentligheden om Ligebehandlingsn√¶vnets opgaver, herunder reglerne p√• omr√•det og n√¶vnets praksis. Der vil dels blive tale om generel information i form af trykte pjecer, information p√• n√¶vnets hjemmeside og p√• relevante organisationers og foreningers hjemmesider, dels mere konkret og m√•lrettet information i forhold til arbejdsgivereorganisationer og andre interessenter”.

Journaloplysninger vedr. sp√łrgsm√•let:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/index.htm
Svaret p√• sp√łrgsm√•let:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/svar/585806/618997.pdf

I besk√¶ftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark, skrev ministeren bl.a. f√łlgende:

Som I selv er inde p√•, g√¶lder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer p√• grund af k√łn og seksuel orientering p√• det danske arbejdsmarked. Det g√¶lder i kraft af ligebehandlingsloven, ligel√łnsloven og forskelsbehandlingsloven.
Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastsl√•et, at fx personer, der har gennemg√•et et k√łnsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indg√•r alts√• allerede i forst√•elsen af kriteriet “k√łn“. Diskrimineres en person p√• grund af sit k√łn/k√łnsskifte,
vil denne fx v√¶re omfattet af den delte bevisbyrde, der g√¶lder i k√łnsdiskrimineringssager.
Endnu er der ikke mig bekendt faldet afg√łrelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at ogs√• transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet p√• arbejdsmarkedet.
De danske love f√łlger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvf√łlgelig forst√•s i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser p√• den baggrund ikke behov for at √¶ndre i lovgivningen. Tv√¶rtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed p√• omr√•det, som ikke er heldig.

Af Rigsadvokatens “Redeg√łrelse om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v.” af april 2008 kan under pkt. 4.4.1. bl.a. l√¶ses:

Kun √©n sag, der har v√¶ret forelagt for rigsadvokaturen i indberetningsperioden, er endeligt afgjort. I sagen havde en direkt√łr, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtr√•dt lovens ¬ß 1, stk. 1, ved at have n√¶gtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken ikl√¶dt kjole, p√• samme vilk√•r som andre, idet han oplyste prisen p√• en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er alts√• prisen, og s√• er du i √łvrigt ikke velkommen i butikken, s√• l√¶nge du har det t√łj p√•” og “hvis du g√•r hjem og tager din mors t√łj af, kan det v√¶re vi finder en bedre pris”. Direkt√łren har den 24. august 2007 vedtaget et b√łdeforel√¶g p√• 2.000 kr. i anledning af overtr√¶delsen, og aktieselskabet har den 14.
september 2007 vedtaget en b√łde p√• 1.000 kr., jf. lovens ¬ß 3.
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/3223687e-3691-473f-ab38-94490b329ce8 [Ny url. Den 6. maj 2018. Tina Thranesen.]

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1 lyder:

Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Lovens § 3 lyder:

Er en af de i ¬ß 1 n√¶vnte overtr√¶delser beg√•et af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der p√•l√¶gges selskabet som s√•dant b√łdeansvar.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59249

Det kan dermed ses, at transvestitter er omfattet af ordene/begrebet “seksuel orientering” i lovens ¬ß 1, og det m√• deraf f√łlge, at ogs√• transseksuelle er omfattet.

Som det ses af det foranst√•ende, s√• er der ingen tvivl om, at transk√łnnedetransvestitter og transseksuelle – er omfattet af de forskellige loves beskyttelse mod diskrimination p√• trods af, at ordene/begreberne k√łnsidentitet/transseksuel/transvestit
ikke er specifikt nævnte.
Imidlertid er det i sig selv diskriminerende, at transk√łnnede i lovgivningen er inkluderet under ordene/begrebet “seksuel orientering“.
Der b√łr derfor ske lov√¶ndringer, s√•ledes at ordet/begrebet “k√łnsidentitet” indf√łjes p√• lige fod med “seksuel orientering“.

[Indhold] Pkt. 3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
Der er blandt transseksuelle en arbejdsl√łshed, der er v√¶sentlig st√łrre end i befolkningen som helhed. Mange transk√łnnede har sendt flere hundrede ans√łgninger og har v√¶ret til mange ans√¶ttelsessamtaler, men uden at f√• arbejde. De transseksuelles kvalifikationer er fuldt p√• h√łjde med den √łvrige befolknings.
Det er ikke til at f√łre bevis for, at de transseksuelles manglende succes med at komme i besk√¶ftigelse er udtryk for diskrimination.
Imidlertid er der ingen tvivl om, at det er tilfældet.
Vi h√łrer j√¶vnligt fra transseksuelle, der mere eller mindre direkte har f√•et fortalt, at godt nok var deres kvalifikationer i orden, men at arbejdsgiveren var bange for, at det ville medf√łre for store problemer at have en transseksuel ansat. Hvordan vil de √łvrige ansatte reagere, hvordan med bade- toilet- og omkl√¶dningsforhold, hvordan vil virksomhedens samarbejdspartnere reagere og lignende udtalelser.
Men dette angives selvf√łlgelig ikke som grunden til den manglende ans√¶ttelse i afslaget p√• stillingen. Der anf√łres s√¶dvanligvis, at ans√łgerens profil ikke passer til virksomheden, eller at stillingen er besat til en bedre kvalificeret og lignende udtalelser, hvis der da overhovedet gives nogen begrundelse p√• afslaget.

Erfaringerne fra de virksomheder og de transseksuelle der har v√¶ret i arbejde eller som er i arbejde viser da ogs√•, at de n√¶vnte problemer (undskyldninger) ikke er reelle. De transseksuelle kan fuldt ud bestride et arbejde og der er kun sj√¶ldent problemer i relation til andre ansatte eller samarbejdspartnere. De f√• gange, der har v√¶ret det i s√•danne positivt indstillede virksomheder, er problemerne relativt let blevet l√łst ved en ordentlig information.
Erfaringer fra udlandet er identiske med de forhold, vi har beskrevet – b√•de med hensyn til vanskeligheden ved at f√• arbejde og med, at det hos de virksomheder, som ans√¶tter transseksuelle ikke volder problemer, som ikke kan l√łses.
Flere virksomheder i udlandet har direkte udformet personalepolitikker omkring ansættelse af transseksuelle.
Ligeledes er der i flere lande udarbejdet informationsmateriale rettet mod arbejdsgivere og l√łnmodtagerorganisationer samt over for bl.a. fritidscentre m.v.

[Indhold] Pkt. 4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
Det er sj√¶ldent, at der opleves diskrimination af transk√łnnede i forretninger og spiserestaurationer. S√¶dvanligvis er der en venlig og hj√¶lpsom betjening.
Den af Rigsadvokaten omtalte og ovenfor omtalte sag om diskrimination af en transvestit i en forretning h√łrer alts√• til sj√¶ldenhederne. Imidlertid kan der n√¶ppe v√¶re tvivl om, at denne sag med den store eksponering, den fik, har haft en stor oplysende v√¶rdi og m√•ske ogs√• en pr√¶ventiv v√¶rdi.

Derimod erfarer vi j√¶vnligt, at der er problemer p√• diskoteker, hvor transk√łnnede ikke s√• sj√¶ldent afvises, eller hvis de lukkes ind n√¶gtes adgang til toiletfaciliteterne.

[Indhold] Pkt. 5. Idr√¶tsfaciliteter, sv√łmmehaller, bade- og omkl√¶dningsfaciliteter
Vi har ikke kendskab til det store antal forhold af diskrimination i forbindelse med transk√łnnedes idr√¶tsud√łvelse eller bes√łg i sv√łmmehaller, og i de kendte tilf√¶lde, s√• er opst√•ede problemer gerne blevet l√łst, n√•r den transseksuelle har forklaret om sin situation. Oftest ved, at der er stillet s√¶rskilt bad- og omkl√¶dningsfaciliteter til r√•dighed s√• som faciliteter til handikappede eller for personale/tr√¶nere. Det viser ogs√•, at information om forholdene kan l√łse mange problemer.

Det ligger imidlertid fast, at en hel del transseksuelle undlader at deltage i sport eller anvende sv√łmmehaller af frygt for ubehagelige oplevelser – alts√• diskrimination.

Derimod er der ofte problemer med bade- og omkl√¶dningsfaciliteter p√• arbejdspladserne, hvilket dels kan f√łre til, at en ans√łger ikke f√•r en stilling, men ogs√• at en transseksuel i arbejde, der p√•begynder forl√łbet mod et k√łnsskifte og p√• et tidspunkt fremtr√¶der som det modsatte k√łn, bliver fyret, selv om fyringsgrunden selvf√łlgelig angives som noget andet.

[Indhold] Pkt. 6. Toiletfaciliteter
Det m√• sl√•s fast, at der ikke er noget bluf√¶rdighedskr√¶nkede i, at en transk√łnnet anvender toilettet for det k√łn, som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som – uanset om det er en transvestit eller transseksuel.

I dette sted er det m√•ske hensigtsm√¶ssigt at n√¶vne, at transk√łnnede kan v√¶re b√•de mand til kvinde ofte forkortet som MtK d√¶kkende for en mand, der kl√¶der sig som kvinde/har en indre kvindelig k√łnsidentitet og kvinde til mand ofte forkortet KtM d√¶kkende for en kvinde, der kl√¶der sig som en mand/har en mandlig k√łnsidentitet.

Mand til kvindetransk√łnnede vil oftere end kvinde til mand transk√łnnede blive spottet (alts√• opdaget) som transk√łnnet, hvilket i de fleste tilf√¶lde skyldes h√łjde og kropsbygningen samt stemmen.

F√¶lles for mand til kvinde og kvinde til mand transk√łnnede, der anvender det toilet, som svarer til det k√łn, de fremtr√¶der som, er, at de g√•r direkte ind i et aflukke med toilet.
P√• dametoiletter er der ikke urinaler, og kun f√• kvinde til mand transk√łnnede har f√•et tildannet en penis, s√• de kan anvende urinalet.
Der er alts√• ikke tale om, at de transk√łnnede p√• nogen m√•de blotter deres k√łnsdele i andres overv√¶relse.
Efter at have bes√łrget det n√łdvendige p√• toilettet, finder der almindelig h√•ndvask sted, samt evt. anden n√łdvendig soignering foran et spejl.
Der foregår dermed på ingen måde noget, der kan betegnes som blufærdighedskrænkende.
Ydermere vil det antageligvis ogs√• skabe st√łrre problemer, hvis en transk√łnnet indfandt sig p√• det toilet, der svarer til p√•g√¶ldende biologiske k√łn – en af udseendet v√¶rende kvinde p√• et herretoilet og tilsvarende en af udseendet v√¶rende mand p√• et dametoilet.

I langt de fleste tilf√¶lde forl√łber s√•danne toiletbes√łg ogs√• uden problemer, og uden at andre bes√łgende p√• toilettet overhovedet opdager, at der har v√¶ret en transk√łnnet derinde.
Endelig skal det også erindres, at der mange steder kun findes én type toiletter. F.eks. i toge, hvor det ikke volder vanskeligheder, at samme toilet anvendes af både mænd og kvinder.

Imidlertid er det et omr√•de, som giver anledning til problemer og dermed diskrimination, n√•r den transk√łnnede enten er kendt, som p√• arbejdspladsen, eller spottes f.eks. p√• restaurationer, diskoteker, butikscentre og andre steder.

Det er derfor helt klart et område, hvor det vil være rart med information.

[Indhold] Pkt. 7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer
Foreningen vil gerne p√• sin hjemmeside informere om relevante forhold, hvilket vi er sikre p√•, at ogs√• andre transrelaterede hjemmesider vil g√łre.

* * *
S√•fremt Ankestyrelsen m√•tte have behov for yderligere informationer om k√łnsidentitet, transk√łnnede, transvestisme og transseksualisme, s√• er vi til r√•dighed.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

* * *
Skrivelsen i pdf-format.