L 18. Lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Den 6. oktober 2021.

Vist 0 gange.
Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) fremsatte den 6. oktober 2021 lovforslag L 18 – Samling: 2021-22 – om inds√¶tellse af bl.a. begreberne “k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika og hadefulde ytringer” i flere love.

Herunder gengives lovforslaget.

* * *
Fremsat den 6. oktober 2021 af ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love
(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)

Beskæftigelsesministeriet
§ 1

I lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 751 af 26. april 2021, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. § 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 1 indsættes som stk. 2:
¬ĽStk. 2. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samt at modvirke chikane og sexchikane.¬ę

3. § 1 a, stk. 2, affattes således:
¬ĽStk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.¬ę

4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
¬ĽForbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę.

5. I § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 2, stk. 2, § 2 a, stk. 1, § 3 b,
stk. 2, og § 3 d, stk. 1
, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn¬ę: ¬Ľ, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

6. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
¬ĽStk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, eller hvis det vil stille personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre personer. Dette g√¶lder dog ikke, hvis den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed.¬ę
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7. I ¬ß 2 a, stk. 2 og 3, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn¬ę: ¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

8. I ¬ß 3 a, stk. 1, √¶ndres ¬Ľaf det ene k√łn, hvis det¬ę til: ¬Ľ, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn¬ę.

9. I § 3 a, indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
¬ĽStk. 2. Uanset ¬ß 2 er denne lov ikke til hinder for at specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, opretholdes eller vedtages.
Stk. 3. Specifikke foranstaltninger, der iv√¶rks√¶ttes i henhold til stk. 2, kan alene opretholdes, indtil form√•let med foranstaltningerne er opfyldt.¬ę

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

10. I ¬ß 3 d, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬ĽLigebehandlingsn√¶vnet¬ę:
¬Ľ, jf. dog stk. 2¬ę.

11. I ¬ß 14 inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn,¬ę: ¬Ľ og af personer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę.

§ 2

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I § 1, stk. 1-3, § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9,
stk. 2
, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę.

2. I ¬ß 1, stk. 4 og ¬ß 4, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

§ 3

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som √¶ndret ved ¬ß 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę, og ¬Ľstk. 2-6¬ę √¶ndres til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.

2. I ¬ß 1, stk. 3, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.

3. I § 1, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
¬ĽStk. 4. N√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 2 og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd.¬ę

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I ¬ß 2, stk. 1, √¶ndres ¬Ľstk. 2-6¬ę til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.

5. I ¬ß 2, stk. 2, √¶ndres ¬Ľstk. 2-5¬ę til: ¬Ľstk. 2-6¬ę.

6. I ¬ß 7, stk. 2, √¶ndres ¬Ľ¬ß 1, stk. 6¬ę til: ¬Ľ¬ß 1, stk. 7¬ę.

I straffeloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1650 af 17. november 2020, som √¶ndret bl.a. ved lov nr. 709 af 26. april 2021 og senest ved ¬ß 1 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I ¬ß 81, nr. 6, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ,
k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

2. I ¬ß 266 b, stk. 1, √¶ndres ¬Ľ, tro eller¬ę til: ¬Ľeller tro eller sit handicap eller p√• grund af den p√•g√¶ldende gruppes ¬ę, og efter ¬Ľseksuelle orientering,¬ę inds√¶ttes: ¬Ľ k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę.

§ 5

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved ¬ß 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages f√łlgende √¶ndring:

1. I ¬ß 1, stk. 1, √¶ndres ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til: ¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

I lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages f√łlgende √¶ndring:

1. I ¬ß 2, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn,¬ę: ¬Ľseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.

Ikrafttræden
§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 8

Stk. 1. Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. ¬ß 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis s√¶ttes i kraft for Gr√łnland med de √¶ndringer, som de gr√łnlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. ¬ß 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis s√¶ttes i kraft for F√¶r√łerne og Gr√łnland med de √¶ndringer, som de henholdsvis f√¶r√łske og gr√łnlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
  1. Indledning
  2. Baggrund
    1. Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen
  3. Lovforslagets hovedpunkter
    1. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
      1. Gældende ret
      2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
      3. Den foreslåede ordning
    2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer
      1. Gældende ret
      2. Justitsministeriet overvejelser
      3. Den foreslåede ordning
  4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
  5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
  6. √ėkonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
  7. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v
  8. Administrative konsekvenser for borgerne
  9. Klimamæssige konsekvenser
  10. Milj√ł- og naturm√¶ssige konsekvenser
  11. Forholdet til EU-retten
  12. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
  13. Sammenfattende skema

1. Indledning
Internationale unders√łgelser og m√•linger viser, at Danmark sammenlignet med andre lande klarer sig godt, n√•r det kommer til tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede (LGBTI-personer).

Men der er plads til forbedringer. I unders√łgelsen ‚ÄĚA long way to LGBTI equality‚ÄĚ fra 2020 fra EU‚Äôs agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA) viser, at n√¶sten hver tredje danske LGBTI-person har f√łlt sig diskrimineret p√• grund af deres LGBTI-identitet. Samtidig vurderes det i unders√łgelsen ‚ÄĚUdsathed for vold og andre former for kriminalitet ‚Äď Offerunders√łgelserne 2005-2018‚ÄĚ fra 2020 fra Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, at mellem 1.600 og 2.700 personer √•rligt uds√¶ttes for vold, som efter ofrenes opfattelse er motiveret af homo- eller transfobi.

Regeringen pr√¶senterede i august 2020 udspillet ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ. Med udspillet √łnsker regeringen blandt andet at styrke lovgivningen og indf√łre et tydeligt forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer over for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede b√•de i arbejdslivet og i √łvrigt. Dette lovforslag f√łlger op p√• regeringens udspil.

Form√•let med lovforslaget er s√•ledes at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. LGBTI-personer omfatter i dette lovforslag homo- og biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede.

Forslaget indeb√¶rer, at der inds√¶ttes et forbud mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet p√• grund af seksuel orientering, og at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika g√łres eksplicit i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 751 af 26. april 2021 (ligestillingsloven).

Tilsvarende vil der i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017, (forskelsbehandlingsloven), blive indsat et eksplicit forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

For at sikre en effektiv h√•ndh√¶velse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, indf√łres der samtidig klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet. Ligebehandlingsn√¶vnet vil herefter kunne behandle klager over forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har fundet sted inden for eller uden for arbejdsmarkedet. K√łnsidentitet og k√łnsudtryk har v√¶ret indfortolket i k√łnsbegrebet, hvorfor der har eksisteret en implicit beskyttelse og dertil h√łrende klageadgang. Denne klageadgang g√łres eksplicit.

I sammenh√¶ng med at der inds√¶ttes et eksplicit forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, tydeligg√łres ogs√• klageadgangen til Ligebehandlingsn√¶vnet. En klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet giver mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde anvendelse. Institut for Menneskerettigheder f√•r desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser p√• omr√•det.

Forslaget indeb√¶rer endvidere at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i straffeloven. Det foresl√•s, at begreberne inds√¶ttes i ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, hvilket bidrager til en tydeligg√łrelse af beskyttelsen af transpersoner og interk√łnnede herimod. Begreberne inds√¶ttes desuden eksplicit i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987 med senere √¶ndringer (racediskriminationsloven), med henblik p√• at tydeligg√łre, at sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesomr√•de.

Lovforslaget har endvidere til formål at styrke beskyttelsen af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Straffelovens ¬ß 266 b yder i dag ikke en s√¶rlig beskyttelse af personer, der uds√¶ttes for hadefulde ytringer p√• grund af et handicap. Efter regeringens opfattelse b√łr hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons handicap, p√• samme m√•de som f.eks. hadefulde ytringer begrundet i en gruppes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. ovenfor, anses for en strafbar ytring omfattet af straffelovens ¬ß 266 b. Hermed ligestilles s√•danne ytringer med hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Forslaget indeb√¶rer p√• den baggrund, at ogs√• begrebet ¬Ľhandicap¬ę inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, hvorefter beskyttelsen mod h√•nende eller nedv√¶rdigende udtalelser, som i dag g√¶lder for race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, fremover ogs√• vil g√¶lde, n√•r udtalelserne frems√¶ttes p√• grund af en persons handicap.

2. Baggrund
Regeringen pr√¶senterede i august 2020 udspillet ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ. Udspillet indeholder ti konkrete initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder inden for tre indsatsomr√•der: 1) forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, 2) Det familieretlige omr√•de og 3) √Ündring af juridisk k√łn.

Udspillet f√łlger op p√• en gennemgang af g√¶ldende lovgivning foretaget p√• tv√¶rs af en r√¶kke ministerier, der blev iv√¶rksat som led i ‚ÄĚHandlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021‚ÄĚ fra juni 2018. Lovgennemgangen har haft til form√•l at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med s√¶rlig betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede for p√• den baggrund at opstille mulige tiltag p√• omr√•det, der kan forbedre den lovgivningsm√¶ssige beskyttelse af LGBTI-personer.

Dette lovforslag implementerer regeringens udspil i forhold til fire initiativer, der samlet skal styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

P√• baggrund af h√łringen over lovforslaget anvendes betegnelsen transperson i stedet for transk√łnnede og afviger derved fra lovgennemgangen og regeringens udspil. Med betegnelsen transperson tydeligg√łres, at udover transk√łnnede er eksempelvis ogs√• transvestitter og personer der kan sidestilles hermed, er omfattet af lovforslaget.

Analysen af lovgivningen om forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer er foretaget af en arbejdsgruppe med repr√¶sentanter fra Ligestillingsafdelingen i det dav√¶rende Milj√ł- og F√łdevareministerium, nu Besk√¶ftigelsesministeriet (formand), Besk√¶ftigelsesministeriet og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen har beskrevet g√¶ldende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser, samt redegjort for lovgivning og erfaringer fra andre sammenlignelige lande. P√• den baggrund har arbejdsgruppen opstillet mulige tiltag for, p√• hvilke omr√•der lovgivningen kan styrkes. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med afgivelsen af rapporten ‚ÄĚGennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det‚ÄĚ (lovgennemgangen) i august 2020.

2.1. Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen

Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af den eksisterende forskelsbehandlingslovgivning og har herefter opstillet mulige tiltag til en styrkelse af forskelsbehandlingslovgivningen ift. henholdsvis seksuel orientering samt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

F√¶lles for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede er, at de enten kan bryde med normen om heteroseksualitet, eller at det k√łnsm√¶ssige udtryk eller den fysiske fremtoning kan udfordre den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.

For LGBTI-personer kan der være tale om forskellige grunde til diskrimination, ligesom diskrimination på ét område ikke udelukker diskrimination på et andet.

I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimination har arbejdsgruppen set p√• beskyttelse i forhold til 1) seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvilket k√łn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) K√łnsidentitet, der refererer til en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. 3) K√łnsudtryk, der refererer til m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. 4) K√łnskarakteristika, der d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Inden for arbejdsmarkedet d√¶kker forskelsbehandlingsloven forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling eller chikane. Hertil kommer, at overtr√¶delse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag med strengere beviskrav til f√łlge. Det er s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering er tilstr√¶kkelig inden for arbejdsmarkedet, men at lovgivningen uden for arbejdsmarkedet kan styrkes.

Forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt n√¶vnt i forskelsbehandlingslovgivningen i dag. Med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og retspraksis er det dog hidtil lagt til grund, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffeloven og racediskriminationsloven. Det m√• formodes, at ogs√• k√łnskarakteristika i praksis er omfattet af g√¶ldende regler.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der b√•de i lovgivningen og i retspraksis sker en sammenblanding af begreber, hvor k√łnsidentitet og k√łnsudtryk b√•de ses indfortolket under begrebet k√łn og i begrebet seksuel orientering. N√•r beskyttelsesgrundene ikke fremg√•r eksplicit af lovgivningen, kan den enkelte borger have sv√¶rt ved at gennemskue sine rettigheder.

Arbejdsgruppen har p√• den baggrund opstillet en r√¶kke muligheder for, hvordan forskelsbehandlingslovgivningen kan styrkes, herunder ved at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingslove g√¶ldende inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer og i racediskriminationsloven.

Derudover har arbejdsgruppen fundet, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide lovgivningen til eksplicit at omfatte forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, samt ved at skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgruppen har p√• den baggrund foresl√•et, at beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan placeres i ligestillingsloven.

Som pendant hertil har arbejdsgruppen peget p√•, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet med fordel kan inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

Endelig har arbejdsgruppen foresl√•et, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika anf√łres eksplicit i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser, og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Det foresl√•s desuden, at begreberne anf√łres eksplicit i racediskriminationsloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ligestillingsloven

Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at formålet med ligestillingsloven er at fremme
ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt chikane og sexchikane.
Ligestillingsloven har karakter af en generel lov p√• ligestillingsomr√•det. Det betyder, at bl.a. lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere √¶ndringer (ligebehandlingsloven) og lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 156 af 22. februar 2019 (ligel√łnsloven) inden for hver deres omr√•de finder anvendelse forud for bestemmelserne i ligestillingsloven efter princippet om lex specialis, der betyder, at den specielle lovgivning har forrang i forhold til den generelle, s√•fremt der er uklarhed indbyrdes mellem reglerne.

I medf√łr af ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 1, nr. 1, g√¶lder forbuddet mod forskelsbehandling for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed. Forbuddet g√¶lder endvidere efter lovens ¬ß 1 a, stk. 1, nr. 2, for myndigheder, organisationer og alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelige for offentligheden inden for b√•de den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Lovens anvendelsesomr√•de skal forst√•s bredt og d√¶kker udover egentlige forretningsdrivende ogs√• ydelser, der udbydes af f.eks. h√•ndv√¶rkere, tandl√¶ger, advokater og ejendomsm√¶glere. Adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker og udstillinger falder ogs√• inden for lovens anvendelsesomr√•de. Endelig d√¶kker loven if√łlge Ligebehandlingsn√¶vnets praksis ogs√• medieindhold, reklame og uddannelse, i det omfang uddannelse ikke er omfattet af ligebehandlingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn g√¶lder b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling, ligesom en instruktion om at forskelsbehandlek√łn betragtes som forskelsbehandling, jf. ¬ß 2. chikane og seksuel chikane opfattes ogs√• som forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß 2 a.

Ligestillingsloven implementerer dele af Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 (ligestillingsdirektivet) om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ligestillingsloven og direktivet omhandler alene ligestilling mellem kvinder og m√¶nd og forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering er ikke reguleret i ligestillingsloven, ligesom k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke er udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven.

Dette f√łlger af to afg√łrelser fra EU-Domstolen, (sag C-13/94, P mod S og Cornwall County Council og sag C-117/01, K. B. mod National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health), som omhandlede henholdsvis afskedigelse og pension. Her fastslog domstolen, at personer, der har gennemg√•et eller som p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn inden for arbejdsmarkedet.

EU-Domstolens afg√łrelse byggede p√• forst√•elsen af k√łn i Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemf√łrelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med besk√¶ftigelse og erhverv (omarbejdning), som i dansk ret er indarbejdet i ligebehandlingsloven.

Da forbudsbestemmelserne og definitionerne af forskelsbehandling p√• grund af k√łn er de samme i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven, er det lagt til grund, at EU-Domstolens afg√łrelse om forst√•elsen af k√łn i ligebehandlingsloven, ogs√• vil g√¶lde p√• omr√•det uden for arbejdsmarkedet og dermed i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet flere sager om k√łnsidentitet. N√¶vnet har bl.a. fundet, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en transperson, der fysisk fremstod som en mand, til et separat omkl√¶dningsrum i en sv√łmmehal ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder, jf. KEN nr. 9383 af 2. marts 2016. Der var s√•ledes ikke tale om en kr√¶nkelse af ligestillingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.2. Ligebehandlingsloven
Ligebehandlingsloven omhandler som udgangspunkt ligebehandling af m√¶nd og kvinder. Lovens anvendelsesomr√•de er forhold inden for arbejdsmarkedet, og den regulerer s√•ledes forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Det vil sige, at forbuddet mod forskelsbehandling er rettet mod arbejdsgiverens handlinger, og regulerer ikke forholdet mellem to kolleger.

Ligebehandlingslovens ¬ß 1, stk. 1, indeholder et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. Forbuddet g√¶lder b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig stilling. Chikane og sexchikane er desuden at betragte som forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß 1, stk. 4.

Ligebehandlingslovens kapitel 2 (¬ß¬ß 2-5) fastl√¶gger arbejdsgiverens pligt til at sikre ligebehandling af kvinder og m√¶nd i forhold til ans√¶ttelse, forflyttelse, forfremmelse, erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse, erhvervsm√¶ssig videreuddannelse, omskoling og arbejdsvilk√•r, samt pligter for enhver, der fasts√¶tter bestemmelser eller tr√¶ffer afg√łrelse om adgang til at ud√łve selvst√¶ndigt erhverv og medlemskab af og deltagelse i en l√łnmodtager- eller arbejdsgiverorganisation m.v.

Ligebehandlingsloven implementerer ligebehandlingsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemf√łrelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med besk√¶ftigelse og erhverv (omarbejdning).

Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, er ikke reguleret i ligebehandlingsloven, men findes i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.3., der ligesom ligebehandlingsloven regulerer forhold mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager.

K√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i ligebehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i ligebehandlingsloven.

EU-Domstolen har s√•ledes i to sager fra 1996 og 2004, som ligeledes er n√¶vnt under afsnit 3.1.1.1., fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et eller som p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn.

Retten i Aarhus kom i dom af 9. juni 2015 frem til, at der var sket ulovlig forskelsbehandling, da en arbejdsgiver afskedigede en kvinde, fordi hun var transk√łnnet. Sagens kerne var sp√łrgsm√•let om, hvorvidt den transk√łnnede person var beskyttet af lovgivningen, n√•r vedkommende ikke havde f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation. Retten slog fast, at b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet af ligebehandlingsdirektivet om diskrimination p√• grund af k√łn. Det vil sige, at det blev lagt til grund, at en person ikke beh√łver at f√• foretaget en egentlig k√łnsskifteoperation for at v√¶re beskyttet af direktivet. Retten fandt endvidere, at kvinden var beskyttet b√•de af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.3. Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven beskytter mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, og regulerer, ligesom ligebehandlingsloven, forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager.

Det fremg√•r af forskelsbehandlingsloven ¬ß 1, stk. 1, at forskelsbehandling er forbudt ‚Äď b√•de direkte og indirekte p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Efter lovens ¬ß 1, stk. 4, er chikane ogs√• at betragte som forskelsbehandling. Sexchikane er derimod ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, men beskyttelsen mod sexchikane inden for arbejdsmarkedet er fastsat i ligebehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.2. Det betyder f.eks. at hvis en homoseksuel person uds√¶ttes for sexchikane, er den p√•g√¶ldende person beskyttet af ligebehandlingslovens forbud mod sexchikane. Bliver den homoseksuelle person chikaneret fordi vedkommende er homoseksuel, er personen derimod beskyttet af orskelsbehandlingslovens forbud mod chikane p√• grund af seksuel orientering. Forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingslovens forbud mod chikane udelukker ikke hinanden, hvorfor der kan v√¶re tilf√¶lde, hvor begge forbud er overtr√•dt.

Det fremg√•r videre af orskelsbehandlingslovens ¬ß 2, at en arbejdsgiver ikke m√• forskelsbehandle l√łnmodtagere eller ans√łgere til ledige stillinger ved ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingsloven implementerer dele af EuropaParlamentets og R√•dets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til besk√¶ftigelse og erhverv.

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i forskelsbehandlingsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

K√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet seksuel orientering i forskelsbehandlingsloven.

I en dom truffet af Retten i Aarhus den 9. juni 2015, der er redegjort for under afsnit 3.1.1.2. om ligebehandlingsloven, fandt retten frem til, at den p√•g√¶ldende var beskyttet b√•de af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven og dermed, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk de facto er beskyttet under dansk lovgivning.

Retten fortolker s√•ledes i denne sag k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ind i beskyttelsesgrunden seksuel orientering, jf. forskelsbehandlingsloven og i beskyttelsesgrunden k√łn, jf. ligebehandlingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.4. Racediskriminationsloven
Det f√łlger af racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, at det er strafbart inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• baggrund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at n√¶gte at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre.

Racediskriminationsloven omfatter s√•ledes tilf√¶lde, hvor en person p√• grund af race, hudfarve, nationale eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering udelukkes fra noget, som ellers udbydes til eller i √łvrigt st√•r √•bent for enhver (eventuelt mod betaling eller under andre saglige vilk√•r), eller hvor personen stilles over for strengere vilk√•r med hensyn til betaling m.v. end de almindeligt g√¶ldende vilk√•r, jf. bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s. 30, 2. spalte.

Bestemmelsen finder anvendelse p√• servicevirksomhed i bred forstand, og det fremg√•r af bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s. 36, 2. spalte, at bestemmelsen omfatter enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for offentligheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks. ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, adgang til l√¶ge- og tandl√¶gebehandling, adgang til befordring af enhver art med fordringsmidler, der udbydes til offentligheden, samt adgang til betjening i restauranter, hoteller, pensionater m.v. Erhvervsm√¶ssigt salg og udlejning af fast ejendom eller lejlighed samt udlejning inden for almennyttige boligselskaber er ogs√• omfattet af bestemmelsen, jf. bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s. 36, 2. spalte.

Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvidere strafbart af nogen af de i § 1, stk. 1, nævnte grunde at nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Det gælder f.eks. adgangen til forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer, koncerter m.v.), parker, strande, sportsarrangementer m.v., hvortil offentligheden har adgang, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud racediskrimination, s. 37, 1-2. spalte.

Strafferammen er efter lovens ¬ß 1, stk. 1, b√łde eller f√¶ngsel indtil seks m√•neder.

Racediskriminationsloven adskiller sig fra bl.a. ligestillingsloven ved ikke at indeholde et eksplicit forbud mod indirekte forskelsbehandling og chikane.

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i racediskriminationsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Anvendelsesområdet for racediskriminationsloven skal fortolkes i overensstemmelse med straffelovens § 266 b for så vidt angår beskyttelsesgrundene.

If√łlge straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Det fremg√•r af forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at der med begrebet ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4171. Det fremg√•r endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at ogs√• andre former for seksuel orientering end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesomr√•de. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er i forarbejderne n√¶vnt ‚ÄĚtransvestitisme‚ÄĚ, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4176. P√• den baggrund m√• det l√¶gges til grund, at trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af beskyttelsen i straffelovens ¬ß 266 b. Det er dog uafklaret, om k√łnskarakteristika ogs√• er omfattet beskyttelsen.

Begrebet seksuel orientering i racediskriminationsloven omfatter s√•ledes som udgangspunkt ogs√• forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, selvom det ikke udtrykkeligt fremg√•r af bestemmelsens ordlyd. Dog er det uafklaret om k√łnskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesomr√•de.

3.1.1.5. Klageadgang, sager ved domstolene, bevisbyrde og godtg√łrelse

Ligebehandlingsn√¶vnet, der er et administrativt klagen√¶vn, behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse. Uden for arbejdsmarkedet behandler n√¶vnet klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race og etnisk oprindelse samt handicap, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, som √¶ndret ved ¬ß 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018.

Ligebehandlingsnævnet har således bl.a. kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling efter ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, hvorimod sager om overtrædelse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag ved domstolene.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen, jf. § 1, stk. 7, i lov om Ligebehandlingsnævnet. Dog kan Institut for Menneskerettigheder indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, jf. lovens § 1, stk. 8.

Det f√łlger af ¬ß 2, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, at n√¶vnet kan tilkende godtg√łrelse i det omfang, det f√łlger af lovgivningen om forskelsbehandling. Det betyder, at personer, hvis rettigheder er kr√¶nket ved overtr√¶delse af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, kan tilkendes en godtg√łrelse, jf. ligestillingslovens ¬ß 3 c og forskelsbehandlingslovens ¬ß 7.

Sager om overtrædelse af bl.a. ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven behandles efter princippet om delt bevisbyrde, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 4, og orskelsbehandlingslovens § 7 a.

Det betyder, at hvis den person, som anser sine rettigheder for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.

Ligebehandlingsn√¶vnet kan ikke behandle sager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, f√łr denne har truffet afg√łrelse i sagen, jf. ¬ß 4, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet. N√¶vnet kan ligeledes ikke behandle sager, der verserer ved domstolene, jf. ¬ß 4, stk. 2, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet.

Ligebehandlingsnævnet har, som det fremgår, kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven). Nævnet har ikke en tilsvarende kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at det ikke er muligt at få behandlet en klage ved Ligebehandlingsnævnet i tilfælde af, at en person f.eks. er blevet afvist af et boligselskab, fordi vedkommende er homoseksuel.

K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er hidtil af Ligebehandlingsn√¶vnet blevet indfortolket i ligestillingslovens og ligebehandlingslovens k√łnsbegreb, og n√¶vnet har behandlet klager herom, selv om disse beskyttelsesgrunde ikke fremg√•r eksplicit af lovene. Der er s√•ledes ikke i dag en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet for s√• vidt ang√•r forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk inden for eller uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsn√¶vnet har ikke behandlet sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

Sager om overtr√¶delse af racediskriminationsloven behandles som straffesager i medf√łr af racediskriminationslovens ¬ß 4. Loven er s√•ledes en strafferetlig s√¶rlov og p√• samme m√•de som ved overtr√¶delser af straffeloven, er det anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale og herefter f√łrer sagen ved domstolene. Straf for overtr√¶delse af racediskriminationsloven foruds√¶tter i √łvrigt fors√¶t, jf. racediskriminationslovens ¬ß 2.

Racediskriminationsloven indeholder ikke bestemmelser om forurettedes mulighed for godtg√łrelse. Det f√łlger imidlertid af erstatningsansvarslovens ¬ß 26, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1070 af 24. august 2018, som √¶ndret ved ¬ß 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, at den, der er ansvarlig for en retsstridig kr√¶nkelse af en andens frihed, fred, √¶re eller person, skal betale den forurettede godtg√łrelse for tort.

Efter retspraksis er det muligt ved overtr√¶delse af racediskriminationsloven at tilkende en forurettet godtg√łrelse for tort efter ¬ß 26 i erstatningsansvarsloven. Efter retspraksis er det dog et krav, at kr√¶nkelsen har en vis grovhed, jf. f.eks. √ėstre Landsrets dom af 5. februar 1999, offentliggjort i Ugeskrift for Retsv√¶sen 1999, side 920, hvor en d√łrmand blev id√łmt b√łde p√• 1.000 kr. efter racediskriminationsloven for at have n√¶gtet en g√¶st adgang til en restaurant p√• grund af dennes hudfarve og etniske oprindelse, samt Vestre Landsrets dom af 14. november 2003, offentliggjort i Ugeskrift for Retsv√¶sen 2004, side 641, hvor to d√łrm√¶nd, en restaurantleder og bevillingshaver til restauranten blev id√łmt b√łder for overtr√¶delse af racediskriminationsloven for bl.a. at have n√¶gtet personer adgang til en restaurant p√• grund af deres etniske oprindelse. I ingen af sagerne fandt domstolene grundlag for at tilkende godtg√łrelse efter erstatningsansvarslovens ¬ß 26.

3.1.1.6. Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er etableret med det formål at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark.

Det f√łlger af ¬ß 2 i lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, at foretage
uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er desuden beskrevet i særlige bestemmelser i bl.a. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

If√łlge forskelsbehandlingslovgivningen og den tilh√łrende praksis, omfatter instituttets mandat inden for arbejdsmarkedet forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Uden for arbejdsmarkedet omfatter instituttets mandat forskelsbehandling p√• grund k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskrivelserne af g√¶ldende ret og lovgennemgangen fra august 2020 viser, at der ikke er den samme beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for og uden for arbejdsmarkedet, samt at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk alene i praksis indfortolkes i forskelsbehandlingslovgivningen, mens det kun kan formodes, at k√łnskarakteristika i praksis er omfattet af de eksisterende beskyttelsesgrunde. P√• den baggrund er det Besk√¶ftigelsesministeriets vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√łr styrkes, hvilket bidrager til en styrket beskyttelse af LGBTI-personer.

På baggrund af arbejdsgruppens vurdering i lovgennemgangen, finder Beskæftigelsesministeriet, at den nuværende beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet, er tilstrækkelig dækket med forskelsbehandlingsloven.

Beskyttelsen omfatter b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, ligesom der er adgang til at indbringe klager for Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor der g√¶lder et princip om delt bevisbyrde i klagesagerne, og med mulighed for godtg√łrelse.

Beskæftigelsesministeriet finder ligeledes på baggrund af arbejdsgruppens vurdering, at der med racediskriminationsloven er tilstrækkelig beskyttelse mod direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet er som udgangspunkt enig med arbejdsgruppen i, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved eksplicit at omfatte et forbud mod indirekte forskelsbehandling, herunder chikane på grund af seksuel orientering og ved at give mulighed for at indbringe klager om overtrædelse af forbuddet for Ligebehandlingsnævnet.

Besk√¶ftigelsesministeriet er dog ogs√• enig med arbejdsgruppen i, at en s√•dan udvidelse af racediskriminationslovens anvendelsesomr√•de ville v√¶re uhensigtsm√¶ssigt. En administrativ klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet stemmer ikke overens med racediskriminationslovens indhold og form√•l, idet lovens bestemmelser har karakter af straffebestemmelser. Derudover blev loven gennemf√łrt for at leve op til Danmarks internationale forpligtelser om at forbyde racediskrimination, og dens bestemmelser skal ligeledes fortolkes i overensstemmelse med straffelovens ¬ß 266 b om hadforbrydelser.

Besk√¶ftigelsesministeriet finder derfor i lighed med arbejdsgruppen, at en styrket beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering mest hensigtsm√¶ssigt b√łr inds√¶ttes i ligestillingsloven.

Besk√¶ftigelsesministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at det fortsat vil v√¶re relevant, at seksuel orientering er omfattet af racediskriminationsloven, da loven udg√łr et strafferetligt v√¶rn og giver mulighed for at s√¶tte ind over for overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling.

Besk√¶ftigelsesministeriet finder det s√•ledes mest hensigtsm√¶ssigt, at seksuel orientering forbliver en del af racediskriminationsloven. Dette svarer ogs√• til den model, der blev valgt i forbindelse med udarbejdelsen af lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 438 af 16. maj 2012, som √¶ndret ved ¬ß 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, idet race og etnisk oprindelse forblev omfattet af racediskriminationsloven, selvom lov om etnisk ligebehandling blev vedtaget.

Beskæftigelsesministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foreslå ændringer i racediskriminationsloven for så vidt angår beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Besk√¶ftigelsesministeriet finder p√• baggrund af det oven for anf√łrte under g√¶ldende ret, jf. afsnit 3.1.1.1.-3.1.1.4., og lovgennemgangen, at beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk i praksis er omfattet af forskelsbehandlingslovgivningen b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det vurderes endvidere, at k√łnskarakteristika i praksis m√• formodes ‚Äď p√• samme m√•de at v√¶re omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

I lovgennemgangen anf√łrer arbejdsgruppen imidlertid, at der b√•de i lovgivningen og i retspraksis sker en sammenblanding af begreber, hvor k√łnsidentitet, k√łnsudtryk b√•de indfortolkes i begrebet k√łn og i begrebet seksuel orientering. Besk√¶ftigelsesministeriet vurderer i lighed med arbejdsgruppen, at dette betyder, at transpersoner og interk√łnnede, der i forskellig grad optr√¶der, fremst√•r eller opfatter sig selv som tilh√łrende et andet k√łn end det f√łdselstildelte, kan have sv√¶rt ved at gennemskue deres rettigheder og dermed h√•ndh√¶ve disse. Herudover er det vurderingen, at beskyttelsen hviler p√• en relativt spinkel retspraksis.

Besk√¶ftigelsesministeriet finder s√•ledes i lighed med arbejdsgruppen, at rettigheder for transpersoner og interk√łnnede kan styrkes ved at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika eksplicit i de relevante love. Dermed sikres en klar og utvetydig retsbeskyttelse mod forskelsbehandling og chikane p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Besk√¶ftigelsesministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det for transpersoner g√¶lder, at det s√¶rligt er deres k√łnsidentitet, der kan give anledning til forskelsbehandling. K√łnsidentitet er en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket for transpersoner i st√łrre eller mindre grad ikke stemmer overens med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. Det vil f.eks. sige, at en person kan v√¶re f√łdt pige men opleve sig som dreng/mand og omvendt. S√¶rligt for transpersoner, men ogs√• bredt for LGBTI-gruppen g√¶lder, at den enkelte kan opleve diskrimination p√• grund af sit k√łnsudtryk, dvs. m√•den man udtrykker sit k√łn p√•, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser eller tale, som kan bryde med den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet. For interk√łnnede, dvs. personer f√łdt med en k√łnsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomelle m√łnstre, der ikke stemmer overens med den typiske definition af hank√łn eller hunk√łn, kan det v√¶re deres k√łnskarakteristika, der kan give anledning til diskrimination. Det kan f.eks. v√¶re en person med kvindelig brystudvikling og mandlig sk√¶gv√¶kst. K√łnskarakteristika er s√•ledes de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet f.eks. af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre
k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Beskæftigelsesministeriet har desuden overvejet, om lovforslaget skal indeholde regler om en generel tilpasningspligt, herunder pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed.

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod en pligt med hensyn til s√¶rlige fysiske faciliteter vil v√¶re rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning f√łrst skal ske, n√•r der opst√•r et konkret behov, hvorimod en forpligtelse til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person frems√¶tter et √łnske om at benytte f.eks. en omkl√¶dningsfacilitet.

Det er Besk√¶ftigelsesministeriets opfattelse, at et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke skal medf√łre en videre pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed, hvilket er i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om s√¶rlige fysiske faciliteter. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer fors√łges l√łst i mindelighed, n√•r de opst√•r. Ligebehandlingsn√¶vnet behandlede i en sag sp√łrgsm√•let om, hvorvidt det var i strid med ligestillingsloven, at en sv√łmmehal henviste en transperson, der alene havde f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte, og fremstod fysisk som en mand, til at kl√¶de om i et separat handicapomkl√¶dningsrum ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder, jf. KEN nr. 9383 af 2. marts 2016. Det var klagers opfattelse, at personalet i sv√łmmehallen ved at henvise til handicapomkl√¶dningen sidestillede klagers k√łn med det at have et handicap. I sagen udtalte n√¶vnet, at sv√łmmehallen havde fors√łgt at l√łse situationen p√• bedst mulig m√•de ved at tilbyde klager at kl√¶de om alene.

Med hensyn til klageadgang og godtg√łrelse er det p√• baggrund af lovgennemgangen Besk√¶ftigelsesministeriets opfattelse, at det er hensigtsm√¶ssigt, at sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet skal kunne indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor der vil v√¶re mulighed for at tilkende den kr√¶nkede en godtg√łrelse, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde anvendelse.

Besk√¶ftigelsesministeriet er enige med arbejdsgruppen i, at en administrativ klageadgang generelt vil kunne sikre en mere smidig og effektiv retsbeskyttelse for den enkelte borger, der uds√¶ttes for forskelsbehandling, idet der skabes √©n tydelig indgang for borgeren i forhold til klager over forskelsbehandling, da Ligebehandlingsn√¶vnet i forvejen behandler klager over en r√¶kke forskellige beskyttelsesgrunde, herunder k√łnsidentitet, k√łnsudtryk. En ensartet klageadgang vedr√łrende de forskellige beskyttelsesgrunde kan desuden bidrage til at h√•ndtere situationer, der involverer flere kriterier, dvs. en situation, hvor en person mener sig udsat for forskelsbehandling p√• grund af flere forhold, f.eks. k√łn, etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Samtidig vil en klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet give mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling. Besk√¶ftigelsesministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at muligheden for godtg√łrelse vil v√¶re en effektiv sanktion og vil kunne have en afskr√¶kkende virkning, da det er indklagede, som skal betale til forurettede. Effektive civile sanktioner i form af godtg√łrelse giver endvidere offeret mulighed for at f√• fastsl√•et, om vedkommende har v√¶ret udsat for forskelsbehandling, og i bekr√¶ftende fald at f√• oprejsning gennem √łkonomisk kompensation. Godtg√łrelse som sanktion kan endvidere virke mere effektivt end gennemf√łrelse af en straffesag, der kan ende med frifindelse p√• grund af de strengere beviskrav, der g√¶lder ved behandlingen af straffesager, herunder at anklagemyndigheden har bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

Desuden vil princippet om delt bevisbyrde finde anvendelse i sagerne om forskelsbehandling. Efter ministeriets vurdering kan det bidrage til en effektiv gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling.

Som f√łlge af, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence udvides til at behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og det samtidig g√łres eksplicit at klager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, f√•r Institut for Menneskerettigheder ogs√• et klart mandat til at indbringe sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, n√•r sagerne er af principielle karakter eller af almindelig offentlig interesse.

Der foresl√•s som n√¶vnt oven for ikke med lovforslaget regler, der √¶ndrer i behandlingen af overtr√¶delser af racediskriminationsloven. Sp√łrgsm√•l om overtr√¶delser af denne lov vil derfor fortsat skulle behandles som straffesager.

3.1.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den bedst mulige beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•r Besk√¶ftigelsesministeriet f√łlgende justeringer af lovgivningen b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.1. Ligestillingsloven

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i ligestillingslovens kapitel 2 samt ligestillingslovens bestemmelser om ugyldighed, godtg√łrelse og klageadgang.

Hensigten med forslaget er f√łrst og fremmest at sikre en tydelig og effektiv retsbeskyttelse af LGBTI-personer i forhold til forskelsbehandling. Herudover er hensigten at give LGBTI-personer muligheder for at indbringe sager herom for Ligebehandlingsn√¶vnet og dermed mulighed for at f√• tilkendt godtg√łrelse.

Det foresl√•s, at der inds√¶ttes en bestemmelse i ligestillingslovens kapitel 2, som pr√¶ciserer, at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke medf√łrer en s√¶rlig pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed. Det bem√¶rkes, at det er hensigten med bestemmelsen at opretholde den nuv√¶rende praksis, hvorefter problemstillinger om tilg√¶ngelighed fors√łges l√łst i mindelighed.

Herudover foresl√•s der indsat en undtagelsesbestemmelse til forbuddet, der giver mulighed for at opretholde eller vedtage specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, dvs. som enten mand eller kvinde. Dette vil uden for arbejdsmarkedet ogs√• v√¶re omfattet af ligestillingsloven.

Lovforslaget vil ikke ber√łre den √łvrige bredere forpligtelse i ligestillingsloven til at arbejde med at fremme ligestilling mellem k√łnnene, herunder offentlige myndigheders forpligtelse til at udarbejde ligestillingsredeg√łrelser eller regler for k√łnssammens√¶tningen i r√•d, n√¶vn og udvalg. Den brede ligestillingsm√¶ssige indsats, der fremg√•r af lovens kapitel 3 og 4, vil u√¶ndret g√¶lde i forhold til ligestilling mellem k√łnnene‚Äď her forst√•et som kvinder og m√¶nd.

Som f√łlge af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s det, at beskyttelsesgrundene ligeledes inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 14 der vedr√łrer Institut for Menneskerettigheder. Dermed udvides Institut for Menneskerettigheders mandat i ligestillingsloven i forhold til seksuel orientering mens mandatet g√łres eksplicit i forhold til forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Institut for Menneskerettigheder f√•r dermed mulighed for at fremme af ligebehandling af LGBTI-gruppen, herunder bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager, samt gennemf√łre unders√łgelser og offentligg√łre rapporter og henstillinger p√• omr√•det.

Der henvises til afsnit 3.1.3.5. om lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

3.1.3.2. Forskelsbehandlingsloven

For s√• vidt ang√•r forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet foresl√•s det, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes som beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven, der beskytter mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og giver mulighed for at indbringe en klage over forskelsbehandling for Ligebehandlingsn√¶vnet samt mulighed for tilkendelse af godtg√łrelse.

Et forbud mod forskelsbehandling af LGBTI-personer gælder således i forbindelse med ansættelsen, under ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i s√• fald allerede v√¶re omfattet af ligebehandlingsloven og ligel√łnsloven.

3.1.3.3. Racediskriminationsloven

Det foresl√•s, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit som beskyttelsesgrunde i racediskriminationsloven med henblik p√• at tydeligg√łre, at der kan rejses en straffesag i tilf√¶lde af overtr√¶delse af forbuddet mod diskrimination af LGBTI-personer p√• baggrund heraf.

Forslaget skal læses i tæt sammenhæng med de foreslåede ændringer i straffeloven, jf. afsnit 3.2.3.

3.1.3.4. Lov om Ligebehandlingsnævnet

Som f√łlge af lov√¶ndringerne foresl√•s der i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet indsat bestemmelse om, at n√¶vnet kan behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 2 og 2 b i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet har efter g√¶ldende ret mulighed for at behandle sager efter forskelsbehandlingsloven. Med den foresl√•ede √¶ndring af forskelsbehandlingsloven, hvor beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.3.2., vil Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence, efter den g√¶ldende ordlyd i loven, fremover ogs√• eksplicit omfatte sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.5. Lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Som f√łlge af de √łvrige lov√¶ndringer foresl√•s det, at lov om Institut for Menneskerettigheder √¶ndres, s√• instituttet till√¶gges udtrykkelig kompetence til at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet, herunder bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling. Dette vil kunne bidrage til at fremme ligebehandling b√•de i konkrete sager om forskelsbehandling samt generelt ved, at Institut for Menneskerettigheder f√•r et klart mandat til f.eks. at iv√¶rks√¶tte unders√łgelser om forskelsbehandling af LGBTI-personer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Det bem√¶rkes, at Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan desuden er beskrevet i s√¶rlige bestemmelser i flere love ‚Äď f.eks. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

3.2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer

Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler om straffens fastsættelse, herunder regler om skærpende og formildende omstændigheder.

If√łlge straffelovens ¬ß 81, nr. 6, skal det ved fasts√¶ttelse af straffen i almindelighed indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter p√• tilf√¶lde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udt√łmmende, jf. ordene ‚ÄĚeller lignende‚ÄĚ.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. forarbejderne til § 81, nr. 6, i Folketingstidende 2003-04, tillæg A, spalte 3322. Straffelovens § 81, nr. 6, finder dog anvendelse ved straffastsættelse i almindelighed og er ikke begrænset til truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser.

Det fremg√•r af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rligt sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2.

Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 266 b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Udtrykket ‚ÄĚudtalelse eller anden meddelelse‚ÄĚ omfatter b√•de skriftlige og mundtlige udtryksformer. Ved ordene ‚ÄĚanden meddelelse‚ÄĚ udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder, jf. bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 27.

Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomr√•de, jf. Folketingstidende 1970-71, till√¶g A, spalte 1185 og bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34. Straffelovens ¬ß 266 b skal desuden anvendes under forn√łdent hensyn til ytringsfriheden.

If√łlge forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4171, skal der med begrebet ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling. Det fremg√•r endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at andre former for ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesomr√•de. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er n√¶vnt ‚ÄĚtransvestitisme‚ÄĚ, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4176.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler overtrædelse af straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser eller straffelovens § 266 b, om hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons seksuelle orientering. Dommene angår primært tilfælde, hvor en homoseksuel person har været udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af sin seksuelle orientering.

Retspraksis vedr√łrende fortolkning af begrebet seksuel orientering i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som har baggrund i en LGBTI-persons k√łnsidentitet og/eller k√łnsudtryk, er yderst sparsom. K√łbenhavns Byret afsagde den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev id√łmt ubetinget f√¶ngsel i 1 √•r og 3 m√•neder for at have ud√łvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende var sminket og kl√¶dt som en kvinde. Det fremg√•r af dommens pr√¶misser, at retten i forbindelse med strafudm√•lingen i strafsk√¶rpende retning lagde v√¶gt p√•, at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering. P√• den baggrund blev manden d√łmt for overtr√¶delse af bl.a. straffelovens ¬ß 245, stk. 1, om grov vold, jf. ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

Det l√¶gges til grund, at straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, ogs√• omfatter trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, selv om dette ikke fremg√•r udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller bem√¶rkninger. Dette indeb√¶rer, at straffelovens ¬ß 81, nr. 6, ogs√• fortolkes s√•ledes, at bestemmelsen omfatter k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Dog er det uafklaret om ogs√• k√łnskarakteristika er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesomr√•de.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til tiltalesp√łrgsm√•let efter bestemmelserne, og anklagemyndigheden skal p√• bagrund af politiets efterforskning i forbindelse med konkrete straffesager l√łfte bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I dag f√łlger beskyttelsen af transpersoner og interk√łnnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af bem√¶rkningerne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og ¬ß 266 b, stk. 1. Det er uafklaret, om k√łnskarakteristika ligeledes er omfattet af beskyttelsen.

Det er Justitsministeriet vurdering, at straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og ¬ß 266 b, stk. 1 ‚Äď p√• samme m√•de som forskelsbehandlingslovene ‚Äď b√łr √¶ndres, s√•ledes at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kommer til at fremg√• udtrykkeligt af bestemmelsernes ordlyd. For overvejelserne om, hvad der n√¶rmere skal forst√•s ved begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, henvises til afsnit 3.1.2.

Justitsministeriet finder i lighed med den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste ende vil styrke b√•de forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil skabe et √łget fokus p√• hadforbrydelser beg√•et over for transpersoner og interk√łnnede, hvilket kan bidrage til, at disse forbrydelser i h√łjere grad anmeldes. Samtidig vil det styrke politiets opm√¶rksomhed p√• disse former for diskriminerende motiver.

Straffelovens ¬ß 266 b yder i dag ikke en s√¶rlig beskyttelse af personer, der uds√¶ttes for hadefulde ytringer p√• grund af et handicap. Hadefulde ytringer har til form√•l at skade de personer, de rettes mod, og kan i yderste konsekvens f√łre til vold og overgreb. Det er Justitsministeriets vurdering, at det strafferetlige v√¶rn mod s√•danne hadefulde ytringer b√łr styrkes for at sikre en bedre beskyttelse af denne gruppe af personer.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons handicap, b√łr v√¶re omfattet af straffelovens ¬ß 266 b p√• lige fod med ytringer, der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foresl√•s, at det tydeligg√łres, at det er en sk√¶rpende omst√¶ndighed ved straffasts√¶ttelsen, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er motiveret af, at forurettede er transperson eller interk√łnnet. Det foresl√•s endvidere, at det tydeligg√łres, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik p√• udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af, at vedkommende er transperson eller interk√łnnet, er strafbare.

Begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s p√• den baggrund indsat i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Begreberne inds√¶ttes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, jf. afsnit 3.1.3.3.

Herved bevares den nuværende parallelitet mellem straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, samt racediskriminationsloven.

Det foresl√•s endvidere at inds√¶tte ordet ¬Ľhandicap¬ę i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√•ledes at det fremg√•r af bestemmelsen, at den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sit handicap, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.

Begrebet handicap skal forst√•s i overensstemmelse med definitionen i FN‚Äôs konvention om rettigheder for personer med handicap, som tr√•dte i kraft for Danmark den 23. august 2009. Det f√łlger af konventionens artikel 1, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsneds√¶ttelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet p√• lige fod med andre.

√Ündringen medf√łrer derved, at en udtalelse eller anden form for meddelelse, hvorefter en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sit handicap, fremover vil v√¶re omfattet af straffelovens ¬ß 266 b.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har til form√•l, at styrke og tydeligg√łre forbuddet mod forskelsbehandling af LGBTI-personer og skabe en ensartede beskyttelse inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det skal v√¶re klart og tydeligt fra samfundets side, at det er forbudt at forskelsbehandle, herunder chikanere andre eller uds√¶tte andre for hadforbrydelser, fordi de er lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner eller interk√łnnede.

I den nuværende lovgivning er der en eksplicit beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet, mens der alene er eksplicit beskyttelse mod direkte forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. Der er endvidere ikke en administrativ klageadgang uden for arbejdsmarkedet.

Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet ogk√łnsudtryk er gennem retspraksis indfortolket i k√łnsbegrebet i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Det m√• formodes, at ogs√• k√łnskarakteristika vil v√¶re beskyttet af ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

N√•r der ikke er en ensartet og tydelig beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for og uden for arbejdsmarkedet, kan det have den konsekvens, at den enkelte kan have sv√¶rt ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder. Samtidig sender lovgivningen ikke et ensartet og klart signal om, at det er forbudt at uds√¶tte f.eks. transpersoner eller homoseksuelle for hadforbrydelser eller forskelsbehandling, uanset om det er p√• arbejdsmarkedet eller generelt i samfundet.

P√• den baggrund vurderes det, at lovforslaget har positive ligestillingsm√¶ssige konsekvenser for LGBTI-personer, idet lovforslaget fastsl√•r, at det er forbudt at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Derudover medvirker lovforslaget til en effektiv retsbeskyttelse og h√•ndh√¶velse, idet der gives klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet.

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Danmark har tilsluttet sig FN‚Äôs verdensm√•l, herunder verdensm√•l 5 om ligestilling mellem k√łnnene. Delm√•l 5.1 tilsiger at alle former for diskrimination af alle kvinder og piger skal stoppes og delm√•l 5.1.1 omhandler de retlige rammer for at fremme, h√•ndh√¶ve og overv√•ge ligestilling og ikke-diskrimination p√• baggrund af k√łn.

Lovforslaget har til form√•l at bidrage til, at alle har mulighed for til at leve deres liv, som de √łnsker, uanset seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

For at sikre effektive håndhævelsesmuligheder af forbuddet mod forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, foreslås det, at der gives klageadgang til Ligebehandlingsnævnet i forhold til seksuel orientering, hvis forskelsbehandlingen eller chikanen har fundet sted uden for arbejdsmarkedet. Endelig får Institut for Menneskerettigheder et klart mandat til at rejse sager og lave analyser på området.

Det vurderes s√•ledes, at lovforslaget vil have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse af FN‚Äôs verdensm√•l 5 om ligestilling mellem k√łnnene.

6. √ėkonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medf√łre √łgede omkostninger til Ligebehandlingsn√¶vnet i forbindelse med, at klageadgangen til n√¶vnet tydeligg√łres og udvides.

Det forventes, at der vil v√¶re 15-25 sager ekstra √•rligt som f√łlge af √¶ndringerne. Heraf forventes 15-20 af sagerne at omhandle seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Resten af sagerne udg√łres af det yderligere antal sager, som den √łgede opm√¶rksomhed i forbindelse med den foresl√•ede eksplicitte beskyttelse mod forskelsbehandling pga. k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, forventes at medf√łre.

Samlet vil omkostningerne v√¶re 500.000 kr. √•rligt fra 2022 og frem inkl. udgifter til eventuelle retssager, hvis indklagede ikke efterlever en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet. Det bem√¶rkes, at omkostninger til evt. √łkonomisk godtg√łrelse afholdes af den indklagede.

Lovforslaget forventes ikke at medf√łre merudgifter for politiet, anklagemyndigheden, domstolene eller kriminalforsorgen af betydning.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante.

Der vurderes ikke at v√¶re √łvrige implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.

7. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets √łgede beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samt den medf√łlgende klageadgang vurderes at have positive administrative konsekvenser for de borgere, der uds√¶ttes for en s√•dan forskelsbehandling.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Milj√ł- og naturm√¶ssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen milj√ł- eller naturm√¶ssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Ligestillingslovens ¬ß 3 a, implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5. Som opf√łlgning p√• en √•bningsskrivelse fra EU-Kommissionen af 11. december 2015 vedr√łrende ordlyden af ¬ß 3 a, er der udstedt en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens ¬ß 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016, hvor det er pr√¶ciseret, at ¬ß 3 a skal forst√•s i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

For at sikre, at undtagelsesbestemmelsen ogs√• fremadrettet vil blive fortolket i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5, finder Besk√¶ftigelsesministeriet, at det er hensigtsm√¶ssigt, at ordlyden af ¬ß 3 a pr√¶ciseres, s√• det ikke alene er pr√¶ciseret i en vejledende udtalelse. √Ündringen vil ikke medf√łre en √¶ndring af retstilstanden.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-retlige aspekter.

12. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget best√•r af to dele. Den f√łrste del af lovforslaget vedr√łrer styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Den anden del af lovforslaget vedr√łrer en styrket beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedr√łrer styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika har v√¶ret i h√łring i perioden fra den 5. november til den 4. december 2020 og igen fra den 10. december 2020 til den 13. januar 2021 hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatr√•det, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Akademikerne, Amnesty International, Copenhagen Pride, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Regioner, Dare Gender, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldm√¶gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Fagbev√¶gelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for Aseksuelle i Danmark, Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn ‚Äď FSTB, Forhandlingsf√¶llesskabet, Godfar, Intersex Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kvinder√•det, KVINFO, Lamba, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, LGBT+ Ungdom, LGBTI Asylum, Ligebehandlingsn√¶vnet, LOKK, Mandecentret, Mander√•det, Pan Idr√¶t, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah, Selskab for M√¶nds Sundhed, Sex og Samfund, TransAktion, Transpolitisk Forum, Vestre Landsret og √ėstre Landsret.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedr√łrer personer med handicap, har i perioden fra den 15. juli 2021 til den 12. august 2021 v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatr√•det, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet), Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS LAW ‚Äď Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Samtlige byretter, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldm√¶gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, K√łbenhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, PolitiRetspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udviklingsh√¶mmedes Landsforbund, Vestre og √ėstre Landsret, √Üldre Sagen.

13. Sammenfattende skema
  Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anf√łr ¬ĽIngen¬ę) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anf√łr ¬ĽIngen¬ę)
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen 500.000 √•rligt
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Positive i form af styrket retssikkerhed med udvidelse af klageadgang til Ligebehandlingsnævnet Ingen
Klima- og milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Ingen Ordlyden af ligestillingslovens § 3 a er præciseret, så bestemmelsen også fremadrettet vil blive fortolket i overensstemmelse med ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5. Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /
Går videre end minimumskrav i EU-regulering
Ja Nej
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
l
Ligestillingslovens
¬ß 1 er en form√•lsbestemmelse. Det fremg√•r af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til form√•l at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane, jf. ¬ß 1, 2. pkt.

Form√•lsbestemmelsen indeholder s√•ledes to selvst√¶ndige form√•l. Det f√łrste form√•l, der fremg√•r af den g√¶ldende ¬ß 1, 1. pkt., omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, mens det g√¶ldende 2. pkt., omhandler forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Det foreslås, at ligestillingslovens § 1, 2. pkt. ophæves.

Ændringen betyder, at § 1, stk. 1, fremover kun indeholder det gældende formål om at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige integration i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd.

√Ündringen har n√¶r sammenh√¶ng med lovforsalgets ¬ß 1, nr. 2, hvor der foresl√•s indsat et stk. 2 i ¬ß 1, der bl.a. vil videref√łre, at lovens form√•l desuden er at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane.

Til nr. 2

Ligestillingslovens ¬ß 1 er en form√•lsbestemmelse. Det fremg√•r af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til form√•l at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane, jf. ¬ß 1, 2. pkt.

Det foresl√•s, at der i ligestillingslovens ¬ß 1 inds√¶ttes som stk. 2, at lovens form√•l desuden er at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet og k√łnskarakteristika samt chikane og sexchikane.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Form√•let med √¶ndringen er at opdele ¬ß 1 i to selvst√¶ndige stykker og dermed tydeligg√łre, at der ogs√• fremover vil v√¶re to form√•l med loven, der kan v√¶re uafh√¶ngige af hinanden.

Det f√łrste form√•l, der omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder og m√¶nd videref√łres u√¶ndret mens det andet form√•l, der omhandler forskelsbehandling p√• grund af k√łn, foresl√•s udvidet med beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og flyttet til en selvst√¶ndigt stykke. √Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at ligestillingslovens ¬ß 1, 2. pkt. foresl√•s oph√¶vet i forslagets ¬ß 1, nr. 1.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på den brede forpligtelse i forhold til ligestilling mellem kvinder og mænd, som fremgår af ligestillingslovens kapitel 3 og 4.

Til nr. 3

Det fremg√•r af ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder og lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som lex specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at betragte som en tilbagefaldslov i forhold til k√łnsdiskrimination.

Det foresl√•s at nyaffatte ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 2, s√•ledes, at det fremg√•r af bestemmelsen, at lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om ligel√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.

Den foreslåede ændring har til formål at tilrette henvisningen til lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, da dennes titel blev ændret til lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser ved lov nr. 133 af 24. februar 2009. Tilsvarende tilrettes henvisningen til barselloven, da dennes titel blev ændret til barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 2 i ligestillingsloven er ‚ÄĚForbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsdiskrimination)‚ÄĚ.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 4, at overskriften til kapitel 2 √¶ndres, s√• den vedr√łrer forbud mod forskelsbehandling p√• grund af
k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Med √¶ndringerne g√łres det tydeligt, at bestemmelserne i ligestillingslovens kapitel 2 fremadrettet ikke alene vedr√łrer forskelsbehandling p√• grund af k√łn, men ogs√• forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.
√Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrunden seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremg√•r af ¬ß 2, stk. 1, 1. pkt. at ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

I praksis har Ligebehandlingsn√¶vnet indfortolket b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i ligestillingslovens k√łnsbegreb. ligestillingsloven indeholder ikke et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering.

Det fremg√•r videre af ¬ß 2, stk. 1, 2. pkt., at en instruktion om at forskelsbehandlek√łn betragtes som forskelsbehandling.

For s√• vidt ang√•r instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af k√łn, er det en foruds√¶tning, at den person, der afgiver instruktionen har instruktionsbef√łjelse eller tilsynsret over for den person, der modtager instruktionen, s√•ledes at der best√•r et vist over- og underordnelsesforhold.

Bestemmelsen omfatter s√¶rligt forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, hvorved arbejdsgiveren instruerer arbejdstageren om at forskelsbehandle i forbindelse med udf√łrelse af opgaver inden for lovens anvendelsesomr√•de. Ogs√• andre forhold, hvor en person har adgang til at instruere en anden person om udf√łrelse af bestemte opgaver, kan v√¶re omfattet.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Med forslaget udvides kredsen af beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven med seksuel orientering og beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes som eksplicitte beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling skal finde anvendelse, uanset om den seksuelle orientering, k√łnsidentiteten, k√łnsudtrykket eller k√łnskarakteristika ikke er som antaget af den, der ud√łver forskelsbehandlingen. Tilf√¶lde, hvor en person fejlagtigt antages at have f.eks. en bestemt k√łnsidentitet eller seksuel orientering og forskelsbehandles p√• grund af den formodede k√łnsidentitet eller seksuelle orientering, vil s√•ledes ogs√• v√¶re omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde.

Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af k√łn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Den n√¶rmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, skal ske ved, at personen, der f√łler sig kr√¶nket, skal sammenlignes med, hvordan en person af andet k√łn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det vil sige, at en person, der f√łler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk person.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 2.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Med den foresl√•ede √¶ndring tydeligg√łres det, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 2, omfatter k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og at seksuel orientering inds√¶ttes som ny beskyttelsesgrund.

Det forhold, at der kan ske sammenligning med en hypotetisk person, indeb√¶rer, at ethvert tilf√¶lde, hvor det kan anses for godtgjort, at der i forbindelse med udf√łrelse af opgaver inden for lovens anvendelsesomr√•de er lagt v√¶gt p√• personens seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, er omfattet.

Det er uden betydning for, om der foreligger direkte forskelsbehandling, om den person, der ud√łver forskelsbehandlingen, har v√¶ret motiveret af et √łnske om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. Det n√¶rmere motiv kan derimod have betydning ved tilkendelse af godtg√łrelse.

Der foreligger endvidere direkte forskelsbehandling uanset den reelle eller formodede seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter s√•ledes tillige den situation, hvor en person fejlagtigt formodes at have en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, der udfordre den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.

√Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrundende seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1.

Det f√łlger videre af ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 1, at chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 1.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Med den foresl√•ede √¶ndring tydeligg√łres det, at chikane og sexchikane p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er forskelsbehandling og dermed forbudt. Samtidig inds√¶ttes seksuel orientering som ny beskyttelsesgrund i forhold til chikane og sexchikane i ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 1.

√Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrundende seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1.

Af den g√¶ldende ¬ß 3 b, stk. 2, fremg√•r det, at ligestillingslovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i ligebehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 3 b, stk. 2.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Med den foresl√•ede √¶ndring fastsl√•s der, at lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, hvis det ikke vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandles p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Dette er en udvidelse af den g√¶ldende bestemmelse, der alene omfatter forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

√Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1.

Endelig fremgår det af ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, at klager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

I praksis har Ligebehandlingsn√¶vnet indfortolket b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i ligestillingslovens k√łnsbegreb og s√•ledes behandlet sager om forskelsbehandling p√• baggrund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 3 d, stk. 1.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Den foresl√•ede tilf√łjelse af de n√¶vnte beskyttelsesgrunde i ligestillingslovens ¬ß 3 d, stk. 1, medf√łrer, at der fremover er en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet over klager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. √Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at de n√¶vnte beskyttelsesgrunde samtidig inds√¶ttes i ¬ß 2, stk. 1.

Til nr. 6

ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1, indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Bestemmelsen foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 5, udvidet til ogs√• at omfatte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Det f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Det forsl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 6, at inds√¶tte et nyt stk. 3 i ligestillingslovens ¬ß 2, s√• det kommer til at fremg√•, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, eller hvis det vil stille personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre personer. Dog g√¶lder det ikke, hvis den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Den foresl√•ede √¶ndring betyder, at LGBTI-personer ogs√• vil v√¶re omfattet af beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling. √Ündringen har ikke til hensigt at √¶ndre beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Form√•let med forbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte p√• at hindre anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de fremtr√¶der neutrale dog alligevel vil stille bl.a. LGBTI-personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige (proportionalitetsvurdering).

Det er ikke noget krav, at den p√•g√¶ldende bestemmelse, kriterium eller praksis alene ber√łrer f.eks. homoseksuelle, men kan ogs√• finde anvendelse, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis, stiller personer, som har forskellige seksuelle orienteringer, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, ringere end andre personer.

Det m√• bero p√• en konkret vurdering, om det p√•g√¶ldende form√•l er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til m√•let. Et eksempel p√• et sagligt og proportionalt form√•l vil kunne v√¶re at henvise en transperson, som alene har f√•et foretaget √¶ndring af det juridiske k√łn, og fortsat fysisk fremst√•r som det modsatte k√łn, til at bade og kl√¶de om i et separat omkl√¶dningsrum af hensyn til andres bluf√¶rdighed.

I lighed med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, er det uden betydning, om den person, der ud√łver forskelsbehandlingen, har v√¶ret motiveret af et √łnske om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Det foresl√•s endvidere, at inds√¶tte et stk. 5, der bestemmer, at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke indeb√¶rer en pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed.

Den foresl√•ede bestemmelse medf√łrer, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om, at der skal stilles s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer fors√łges l√łst i mindelighed, n√•r de opst√•r. Dette ligger i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis.

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod en pligt med hensyn til s√¶rlige fysiske faciliteter vil v√¶re rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning f√łrst skal ske, n√•r der opst√•r et konkret behov, hvorimod en forpligtelse til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person frems√¶tter et √łnske om at benytte f.eks. en omkl√¶dningsfacilitet.

Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i de almindelige bem√¶rkninger.

Stk. 4, bliver som f√łlge af de foresl√•ede stk. 3 og 4, til stk. 5.

Til nr. 7

Det f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 2, at der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

I praksis har Ligebehandlingsn√¶vnet indfortolket k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i k√łnsbegrebet i ligestillingsloven.

Chikan√łs adf√¶rd kan antage flere forskellige former, herunder adf√¶rd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane p√• grund af k√łn kan forekomme, n√•r en person f.eks. bagtales, generes eller isoleres p√• grund af sit k√łn. S√•vel den tilsigtede chikane, hvor form√•let er at kr√¶nke personens v√¶rdighed, som den utilsigtede chikane, det vil sige uagtsom chikane som ikke har til form√•l at kr√¶nke personens v√¶rdighed, men dog har denne virkning, er omfattet af bestemmelsen. Chikane beh√łver ikke at v√¶re en aktiv handling, men kan for eksempel ske ved at ignorere den p√•g√¶ldende.

Det f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 3, at der foreligger sexchikane, n√•r der udvises enhver form for u√łnsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adf√¶rd med seksuelle undertoner i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke denne persons v√¶rdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Det nærmere indhold af begrebet sexchikane fastlægges i praksis, hvor det er relevant at se på sexchikane i ansættelsesforhold (ligebehandlingsloven), da der her er en mangeårige praksis for, hvornår det vurderes, at der foreligger sexchikane.

Opfattelsen af, hvad der er u√łnsket seksuel adf√¶rd afg√łres konkret og afh√¶nger bl.a. af den kr√¶nkede persons egne gr√¶nser, som igen vil v√¶re forskellig fra person til person. Der stilles dog krav om, at der skal v√¶re tale om en handling, og at denne opleves som u√łnsket.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 2 og 3.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Med den foresl√•ede √¶ndring tydeligg√łres det, at der kan foreligge chikane og sexchikane p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika og det fastsl√•s, at chikane og sexchikane kan ske p√• baggrund af seksuel orientering.

Form√•let med at tilf√łje de fire beskyttelsesgrunde er at sikre en tydelig beskyttelse mod chikane og sexchikane p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, herunder beskyttelse af LGBTI-personer. √Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrundene samtidig inds√¶ttes i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 1 og ¬ß 2 a, stk. 1.

Til nr. 8

Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i ligestillingslovens ¬ß 3 a, stk. 1, at uanset ¬ß 2 er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene k√łn, hvis det er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Bestemmelsen implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5, som har f√łlgende ordlyd: ‚ÄĚDette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.‚ÄĚ

Som opf√łlgning p√• en √•bningsskrivelse fra EU-Kommissionen af 11. december 2015 vedr√łrende ordlyden af ¬ß 3 a, er der udstedt en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens ¬ß 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016, hvor det er pr√¶ciseret, at ¬ß 3 a skal forst√•s i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 9, at √¶ndre ordlyden af ligestillingslovens ¬ß 3 a, stk. 1, s√• det kommer til at fremg√• af bestemmelsen, at loven ikke er til hinder for forskelsbehandling, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Form√•let er at pr√¶cisere bestemmelsen og derved sikre, at undtagelsesbestemmelsen ogs√• fremadrettet vil blive fortolket i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5. √Ündringen vil medf√łre, at ordlyden svarer til ordlyden af artikel 4, stk. 5, hvilket hidtil er blevet pr√¶ciseret i en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens ¬ß 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016.

Den foresl√•ede √¶ndring medf√łrer ikke en √¶ndring i retstilstanden.

Til nr. 9

Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i ligestillingslovens ¬ß 3 a, stk. 1, at uanset ¬ß 2 er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene k√łn, hvis det er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 9, at inds√¶tte et nyt stk. 2 i ligestillingslovens ¬ß 3 a, efter stk. 1, s√• det kommer til at fremg√•, at uanset ligestillingslovens ¬ß 2 er loven ikke til hinder for at specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, opretholdes eller vedtages.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Den foresl√•ede ¬ß 3 a, stk. 2, medf√łrer mulighed for at iv√¶rks√¶tte specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Specifikke foranstaltninger tager s√•ledes sigte p√• at afhj√¶lpe eller mindske de faktiske uligheder i relation til de n√¶vnte beskyttelsesgrunde, herunder faktiske uligheder i relation til LGBTI-personer, der m√•tte findes.

Adgangen til at foretage specifikke foranstaltninger udg√łr en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Bestemmelsen regulerer s√•ledes alene anvendelsen af foranstaltninger, der, hvis ikke foranstaltningen har til form√•l at forebygge elle opveje forskelsbehandling, vil indeb√¶re en overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Adgangen til at tr√¶ffe specifikke foranstaltninger g√¶lder enhver, der i √łvrigt er omfattet af lovforslaget, dvs. s√•vel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.

Som eksempel på specifikke foranstaltninger inden for lovforslagets anvendelsesområde kan nævnes private foreninger, hvor kun personer med en bestemt seksuel orientering er repræsenteret, frivillige organisationer, hvor f.eks. kun LGBTI-personer er repræsenteret, samt tilrettelæggelse af sportsbegivenheder for kun LGBTI-personer.

Muligheden for at vedtage specifikke foranstaltninger skal betragtes som en undtagelse fra princippet om ligebehandling. Undtagelsen skal være specifik og udelukkende beregnet til at tillade vedtagelse af foranstaltninger, som, selvom de ser ud til at være diskriminerende, reelt har til formål at fjerne eller mindske de nuværende uligheder.

Det foreslås, at der i § 3 a, efter det nye stk. 2, indsættes et stk. 3, hvorefter specifikke foranstaltninger efter stk. 2, alene kan opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

Som konsekvens af de to nye stykker i § 3 a, bliver det nuværende stk. 2 herefter til stk. 4.

Til nr. 10

Det fremg√•r af ligestillingslovens ¬ß 3 d, stk. 1, at klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.

Det foreslås, at der i § 3 a, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2.

Form√•let med henvisningen er at tydeligg√łre, at der i stk. 2 er en undtagelse i klageadgangen. Det fremg√•r af ¬ß 3 a, stk. 2, at klager over manglende overholdelse af ¬ß 4 a, ikke kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Til nr. 11

Det f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 14, at Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling uden hensynstagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 1, nr. 11, at √¶ndre ligestillingslovens ¬ß 14 s√• det kommer til at fremg√• eksplicit, at Institut for Menneskerettigheder har kompetence til ogs√• at fremme, evaluere og overv√•ge ligebehandling i forhold til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Med √¶ndringen udvides Institut for Menneskerettigheders kompetence, s√• det tydeligg√łres, at instituttets opgaver p√• forskelsbehandlingsomr√•det ogs√• omfatter seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Til § 2

Til nr. 1

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet i forbindelse med ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven regulerer s√•ledes forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Forbuddet mod forskelsbehandling er dermed rettet mod arbejdsgiverens handlinger, men regulerer derimod ikke forholdet mellem to kolleger.

Det fremgår af orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, at ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det foresl√•s i ¬ß 1, stk. 1, at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingsloven.

Forslaget medf√łrer, at det tydeligg√łres, at lovens anvendelsesomr√•de ogs√• omfatter et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika p√• arbejdsmarkedet.

Ved at inds√¶tte k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika som eksplicitte beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven opn√•s en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer, p√• grund af de n√¶vnte beskyttelsesgrunde inden for arbejdsmarkedet.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i s√• fald allerede v√¶re omfattet af ligebehandlingsloven og ligel√łnsloven.

Et eksempel p√• forskelsbehandling p√• grund af b√•de k√łnsidentitet og k√łn kan v√¶re, hvor en transkvinde ikke m√• have kundekontakt p√• grund af sin fysiske fremtoning, samtidig med at hun og hendes kvindelige kolleger systematisk f√•r en lavere l√łn end deres mandlige kolleger, som udf√łrer sammenligneligt arbejde. Begr√¶nsningen i arbejdsopgaver kan udg√łre forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, mens den lavere l√łn kan udg√łre forskelsbehandling p√• grund af k√łn i strid med ligel√łnsloven.

I forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2, defineres direkte forskelsbehandling. Der foreligger således direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilf√¶lde, hvor en arbejdsgiver undlader at ans√¶tte eller afskediger en l√łnmodtager med den udtalte begrundelse, at den p√•g√¶ldende f.eks. har en bestemt etnisk oprindelse eller seksuel orientering. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling g√¶lder dog ikke, hvor der er tale om, at et bestemt kriterium udg√łr en regul√¶r erhvervskvalifikation, jf. n√¶rmere lovens ¬ß 6.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 2.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer, inden for arbejdsmarkedet. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det fremg√•r af orskelsbehandlingslovens ¬ß 1, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige, jf. dog ¬ß 2 a.

Det fremg√•r videre af ¬ß 1, stk. 3, at det er muligt at fravige forbuddet om indirekte forskelsbehandling s√•fremt fravigelsen er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det saglige form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Om et form√•l er sagligt beror p√• en konkret vurdering af, om form√•let er lovligt og synes rimeligt, og om det er vedkommende for sagen. Der er ligeledes tale om en konkret proportionalitetsvurdering, hvori der indg√•r en toleddet test. For det f√łrste skal kriteriet v√¶re egnet til at sikre opfyldelsen af det p√•g√¶ldende anf√łrte hensyn. Endvidere m√• kriteriet ikke g√• videre, end hvad der er n√łdvendigt for at opn√• form√•let. Dette indeb√¶rer ogs√•, at kriteriet skal v√¶re det mindst indgribende af flere mulige midler til at opn√• det p√•g√¶ldende form√•l.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 3.

Der vil s√•ledes foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling af LGBTI-personer inden for arbejdsmarkedet, hvilket også omfatter beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 5, at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Det er en instruktion, n√•r den person, der giver instruktionen, har bef√łjelse til at instruere den person, der modtager instruktionen. Der skal alts√• v√¶re et hierarki. Det vil typisk v√¶re arbejdsgiveren eller den daglige leder, der giver instruktionen til en medarbejder.

En medarbejder, der opfordrer en kollega til at forskelsbehandle en anden kollega, er ikke omfattet af forbuddet, fordi ingen af dem har bef√łjelser til at instruere den anden.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 5.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det fremg√•r af ¬ß 5, stk. 1, at der ved annoncering ikke m√• angives, at der til ans√¶ttelse eller erhvervsuddannelse s√łges eller foretr√¶kkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Der m√• heller ikke angives, at der ikke √łnskes en person med de i 1. pkt. n√¶vnte kendetegn.

Det foresl√•s at inds√¶tte beskyttelsesgrundene i orskelsbehandlingslovens ¬ß 5, stk. 1, s√• beskyttelsen fremover ogs√• omfatter k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Forslaget skal ses i sammenh√¶ng med, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samtidig inds√¶ttes i orskelsbehandlingslovens ¬ß 1, stk. 1.

Af den g√¶ldende ¬ß 6, stk. 2 fremg√•r, at s√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilh√łrer en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilh√łrsforhold st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i ¬ß¬ß 2-5.

Lovens ¬ß 6, stk. 2, g√łr det s√•ledes muligt for en virksomhed eller en uddannelsesinstitution at eftersp√łrge personer med et bestemt kendetegn, hvis det kan godtg√łres, at det er af afg√łrende betydning for virksomhedens drift.

Der skal v√¶re tale om et objektivt, sagligt og relevant krav, der relaterer sig til erhvervsud√łvelsens art eller de forhold, under hvilke den udf√łres.

√ėnsker en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution at fravige lovens forbud mod forskelsbehandling med henvisning til betingelserne i ¬ß 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen henvende sig til den minister, der varetager forholdene for de p√•g√¶ldende erhverv eller den p√•g√¶ldende uddannelse.

Inden det pågældende ressortministerium tillader en fravigelse, skal ressortministeren sende anmodningen til beskæftigelsesministeren, som på den baggrund udtaler sig om sagen. Bestemmelsen skal fortolkes snævert, da der er tale om en undtagelsesmulighed fra forbuddet mod forskelsbehandling.

Det foresl√•s i lovforslaget ¬ß 2, nr. 1, at √¶ndre orskelsbehandlingslovens ¬ß 6, stk. 2, ved at inds√¶ttes beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Formålet er at sikre en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det vil fremover betyde, at s√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren har en bestemt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, og kravet herom st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i lovens ¬ß¬ß 2-5.

Det fremg√•r af orskelsbehandlingslovens ¬ß 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medf√łr af anden lov, i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke opst√•r konflikter i forhold til anden lovgivning eller konflikter i forhold til offentlige initiativer. Denne bestemmelse er en s√¶rlig adgang til i offentligt regi at iv√¶rks√¶tte besk√¶ftigelsesfremmende tiltag af almen karakter, men giver ikke en generel adgang til positiv s√¶rbehandling af bestemte l√łnmodtagergrupper, hvorfor bestemmelsen er forholdsvis sn√¶ver. Det indeb√¶rer alts√•, at de besk√¶ftigelsesfremmende initiativer skal ske med lovhjemmel eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning.

Bestemmelsen giver hverken den offentlige eller private arbejdsgiver, uanset st√łrrelse, adgang til selv at igangs√¶tte s√¶rlige projekter eller tiltag, der indeb√¶rer, at der foretr√¶kkes en eller flere af de grupper i virksomheden, som loven n√¶vner. Uanset de gode intentioner om at rette op p√• ubalancen p√• arbejdspladsen vil det v√¶re ulovlig positiv s√¶rbehandling og i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i lovens ¬ß 9, stk. 2.

Det medf√łrer, at forskelsbehandlingsloven fremover ikke vil v√¶re til hinder for, at der i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for bl.a. transpersoner og interk√łnnede personer.

Til nr. 2

Det fremg√•r af ¬ß 1, stk. 4, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, n√•r en u√łnsket optr√¶den i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den p√•g√¶ldende.

Det er forskelsbehandling, hvis en person chikaneres på grund af ét eller flere af de kriterier, der er omfattet af loven. Heri ligger, at den krænkede person ikke ville være blevet udsat for chikane, hvis personen f.eks. havde været af en anden race eller etnisk oprindelse, havde haft en anden seksuel orientering, en anden hudfarve osv. Både tilsigtet og utilsigtet chikane er omfattet af forbuddet og betragtes som forskelsbehandling. Utilsigtet chikane er en adfærd, som ikke finder sted med det formål at krænke en person, men som alligevel krænker personen.

Chikane er s√•ledes udtryk for en u√łnsket adf√¶rd fra kolleger/overordnede, der kr√¶nker de personer, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Adf√¶rden skal have det form√•l eller den virkning ‚ÄĚat kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende klima m.v. for den p√•g√¶ldende‚ÄĚ. Adf√¶rd kan b√•de v√¶re af fysisk og psykisk karakter. Handlingerne kan v√¶re skriftlige eller mundtlige, ligesom fagter og lign. kan v√¶re chikane.

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at sikre sine ansatte mod chikane. Hvis en medarbejder chikanerer en anden medarbejder, er arbejdsgiveren forpligtet til at skride ind og stoppe den krænkende adfærd, hvis han ved eller burde vide, hvad der foregår på virksomheden.

Chikane i forskelsbehandlingslovens forstand kræver, at de involverede personer er ansat hos arbejdsgiveren. Den ansatte, der krænker en kollega, kan efter omstændighederne pålægges at betale en erstatning til den krænkede efter erstatningsansvarslovens § 26. Erstatningsansvaret for chikane begået mellem kollegaer er ikke reguleret i forskelsbehandlingsloven.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 4.

Formålet med ændringen er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling af LGBTI-personer inden for arbejdsmarkedet. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det fremg√•r af ¬ß 4 i forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med eller under ans√¶ttelsen af en l√łnmodtager m√• anmode om, indhente eller modtage og g√łre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at arbejdsgiveren, ikke i forbindelse med ans√¶ttelse eller under ans√¶ttelsesforholdets best√•en anmoder om, indhenter eller modtager og g√łr brug af oplysninger om i de ¬ß 1 n√¶vnte kriterier.

Det indeb√¶rer bl.a., at arbejdsgiveren ikke m√• sp√łrge ans√łgere til ledige stillinger eller ansatte om deres religi√łse baggrund, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren allerede er vidende herom, m√• arbejdsgiveren ikke till√¶gge dette betydning i forbindelse med ans√¶ttelse eller under ans√¶ttelsesforholdets best√•en. Arbejdsgiveren m√• s√•ledes ikke stille en ans√łger til en ledig stilling eller en ansat bedre eller d√•rligere ud fra en viden om dennes religion, seksuelle orientering, etniske tilh√łrsforhold eller lignende, uanset hvorn√•r eller p√• hvilken m√•de arbejdsgiveren har erhvervet denne viden.

Beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i lovens ¬ß 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i orskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det f√łlger af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet ¬ß 1, stk. 1, at Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. ¬ß 1, stk. 2-5.

Kompetencen til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er imidlertid afgrænset til klager efter forskelsbehandlingsloven, dvs. inden for arbejdsmarkedet, jf. § 1, stk. 3.

Det foresl√•s i ¬ß 1, stk. 1, at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, som f√łlge af, at beskyttelsesgrundene ogs√• inds√¶ttes i ligestillingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 1 og forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 2, nr. 1-3.

Det betyder, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle klagerne om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika bliver eksplicit.

Til nr. 2

Det f√łlger af lov om Ligebehandlingsn√¶vnets ¬ß 1, stk. 3, at n√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v.

Det foresl√•s i ¬ß 1, stk. 3, at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. √Ündringen skal ses i sammenh√¶ng med at beskyttelsesgrundene ogs√• inds√¶ttes i forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 2, nr. 1 og 2.

Det betyder, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter forskelsbehandlingsloven bliver eksplicit.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager om brud på forskelsbehandlingsloven findes desuden i orskelsbehandlingslovens § 8 a.

Til nr. 3

§ 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet omhandler kompetencen i relation til hvilke beskyttelsesgrunde og hvilke love, nævnet kan behandle sager efter.

Det foresl√•s i ¬ß 1, efter stk. 3, at inds√¶tte et nyt stk. 4, som foreskriver, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 2 og 2 b i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika vil tilsvarende fremg√• af ligestillingslovens ¬ß 3 d, jf. forslagets ¬ß 1, nr. 12.

Udover at regulere n√¶vnets kompetence i forhold til beskyttelsesgrundende seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika betyder √¶ndringen, at henvisningen til ligestillingslovens ¬ß 2 a udg√•r, da den vurderes overfl√łdig. N√¶vnets kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling, jf. ligestillingslovens ¬ß 2, vil som hidtil omfatte sager om chikane og sekschikane, som i ligestillingslovens ¬ß 2 a, er defineret som forskelsbehandling efter ligestillingslovens ¬ß 2.

Som konsekvens af det nye stk. 4, bliver stk. 4-8 herefter stk. 5-9.

Til nr. 4

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1, foreslås det i § 2, stk. 1, at ændre stk. 2-6 til stk. 2-7.

Til nr. 5

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1, forslås det i § 2, stk. 2, at ændre stk. 2-5 til stk. 2-6.

Til nr. 6

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1, foreslås det i § 7, stk. 1, at ændre § 1, stk. 6 til § 1, stk. 7.

Til § 4

Til nr. 1

Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, at det ved fasts√¶ttelse af straffen i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter p√• tilf√¶lde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udt√łmmende, jf. ordene ‚ÄĚeller lignende‚ÄĚ.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 4, nr. 1, at der i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, inds√¶ttes ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika‚ÄĚ, s√•ledes at det fremg√•r eksplicit af bestemmelsen, at det ved straffasts√¶ttelsen skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i forurettedes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til nr. 2

Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med forts√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rlig sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2.

Det foresl√•s med lovforslagets ¬ß 4, nr. 2, at der i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, inds√¶ttes henvisninger til ‚ÄĚhandicap‚ÄĚ og til ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika‚ÄĚ.

√Ündringen indeb√¶rer, at det kommer til at fremg√• eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart offentligt eller med forts√¶t til udbredelse i en videre kreds at frems√¶tte en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund den p√•g√¶ldende gruppes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Ændringen indebærer endvidere, at det fremover bliver strafbart offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sit handicap.

Begrebet handicap skal forst√•s i overensstemmelse med definitionen i FN‚Äôs konvention om rettigheder for personer med handicap, som tr√•dte i kraft for Danmark den 23. august 2009. Det f√łlger af konventionens artikel 1, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsneds√¶ttelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet p√• lige fod med andre.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til § 5

Det f√łlger af racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, at den, der inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 5, nr. 1, at der i racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ, s√•ledes at det fremg√•r eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika at n√¶gte at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.1.4, 3.1.2 og 3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til § 6

I ¬ß 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder fremg√•r, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelshandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er endvidere beskrevet i særlige bestemmelser i flere ligebehandlingslove, herunder ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Det foresl√•s i ¬ß 2, stk. 2, at inds√¶tte begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Dermed udvides instituttets mandat til ogs√• at fremme ligebehandling af LGBTI-personer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Udvidelsen af mandatet sker som f√łlge af, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence udvides til at behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at det g√łres tydeligt, at n√¶vnet kan behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at Institut for Menneskerettigheder får et tydeligt mandat til at indbringe sager over forskelsbehandling på grund af de fire beskyttelsesgrunde for Ligebehandlingsnævnet.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det betyder, at overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, som fastsat i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, som har fundet sted efter lovens ikrafttr√¶delse den 1. januar 2022, kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet efter lovforslagets bestemmelser fra den 1. januar 2022.

Overtr√¶delser, der har fundet sted f√łr lovens ikrafttr√¶den, behandles efter de hidtil g√¶ldende regler og praksis.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Det f√łlger af stk. 1, at loven ikke g√¶lder for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2 og 3.

¬ß¬ß 1-3, som vedr√łrer lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. og lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, skal ikke g√¶lde for F√¶r√łerne og Gr√łnland, da hovedlovene ikke g√¶lder og ikke kan s√¶ttes i kraft for F√¶r√łerne og Gr√łnland.

¬ß 4, som vedr√łrer straffeloven, skal ikke g√¶lde for F√¶r√łerne og Gr√łnland, da F√¶r√łerne pr. 1. marts 2010 har overtaget lovgivningskompetencen p√• det strafferetlige omr√•de, mens der for Gr√łnland g√¶lder en s√¶rlig kriminallov.

Det foresl√•s i stk. 2, at lovforslagets ¬ß 5, som vedr√łrer lov om forskelsbehandling p√• grund af race m.v., ved kongelig anordning kan s√¶ttes helt eller delvis i kraft for Gr√łnland med de √¶ndringer, som de gr√łnlandske forhold tilsiger. Lovforslagets ¬ß 5 kan ikke s√¶ttes i kraft for F√¶r√łerne, da F√¶r√łerne har overtaget det strafferetlige omr√•de.”

Det foresl√•s i stk. 3, at lovforslagets ¬ß 6, som vedr√łrer lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, ved kongelig anordning kan s√¶ttes helt eller delvis i kraft for F√¶r√łerne og Gr√łnland med de √¶ndringer, som de henholdsvis f√¶r√łske og gr√łnlandske forhold tilsiger.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering xx
Lovforslaget

§ 1

I lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 751 af 26. april 2021, foretages f√łlgende √¶ndringer:

¬ß 1. Lovens form√•l er at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane   1. ¬ß 1, 2. pkt., oph√¶ves.
    2. I ¬ß 1 inds√¶ttes som stk. 2:
¬ĽStk. 2. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samt at modvirke chikane og sexchikane.¬ę
§ 1 a.
Stk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder og lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.
  3. ¬ß 1 a, stk. 2, affattes s√•ledes:
¬ĽStk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.¬ę
Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsdiskrimination)   4. Overskriften til kapitel 2 affattes s√•ledes: ¬ĽForbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę.
¬ß 2. Ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn. En instruktion om at forskelsbehandlek√łn betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af k√łn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3-4. —

¬ß 2 a. Chikane som defineret i stk. 2 og sexchikane som defineret i stk. 3 betragtes som forskelsbehandling p√• grund af k√łn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller accept af en s√•dan adf√¶rd m√• ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedr√łrer den p√•g√¶ldende.

Stk. 2-3. —

¬ß 3 b. —
Stk. 2. Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

¬ß 3 d. Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.
Stk. 2. —

  5. I ¬ß 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., ¬ß 2, stk. 2, ¬ß 2 a, stk. 1, ¬ß 3 b, stk. 2, og ¬ß 3 d, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn¬ę: ¬Ľ, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
§ 2.

Stk. 2. —

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er kr√¶nket.

  6. I ¬ß 2 inds√¶ttes efter stk. 2 som nye stykker:

¬ĽStk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, eller hvis det vil stille personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre personer. Dette g√¶lder dog ikke, hvis den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed.¬ę

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2 a.
Stk. 2. Der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Stk. 3. Der foreligger sexchikane, n√•r der udvises enhver form for u√łnsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adf√¶rd med seksuelle undertoner i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke denne persons v√¶rdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima
  7. I ¬ß 2 a, stk. 2 og 3, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn¬ę: ¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
§ 3 a. Uanset ¬ß 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene k√łn, hvis det er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
Stk. 2. —
  8. I ¬ß 3 a, stk. 1, √¶ndres ¬Ľaf det ene k√łn, hvis det¬ę til: ¬Ľ, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn¬ę.
§ 3 a.
Stk. 2. Lovens bestemmelser er ikke til hinder for indf√łrelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.
  9. I ¬ß 3 a, inds√¶ttes efter stk. 1 som nye stykker:
¬ĽStk. 2. Uanset ¬ß 2 er denne lov ikke til hinder for at specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, opretholdes eller vedtages.
Stk. 3. Specifikke foranstaltninger, der iv√¶rks√¶ttes i henhold til stk. 2, kan alene opretholdes, indtil form√•let med foranstaltningerne er opfyldt.¬ę

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

¬ß 3 d. Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.    
    10. I ¬ß 3 d, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬ĽLigebehandlingsn√¶vnet¬ę: ¬Ľ, jf. dog stk. 2¬ę.
Stk. 2. —   10. I ¬ß 3 d, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬ĽLigebehandlingsn√¶vnet¬ę: ¬Ľ, jf. dog stk. 2¬ę.
¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.   11. I ¬ß 14 inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn,¬ę: ¬Ľ og af personer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę
   
§ 2

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages f√łlgende √¶ndringer:

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige, jf. dog ¬ß 2 a.
Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, n√•r en u√łnsket optr√¶den i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den p√•g√¶ldende.
Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandleseksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 6-7. —

¬ß 5. Det m√• ikke ved annoncering angives, at der til ans√¶ttelse eller erhvervsuddannelse s√łges eller foretr√¶kkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det m√• heller ikke angives, at der ikke √łnskes en person med de i 1. pkt. n√¶vnte kendetegn.

Stk. 2-5. —

¬ß 6. —

Stk. 2. S√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilh√łrer en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilh√łrsforhold st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i ¬ß¬ß 2-5.

¬ß 9. —

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for, at der i medf√łr af anden lov, i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt
alder eller med handicap.

Stk. 3-4. —

  1. I ¬ß 1, stk. 1-3, ¬ß 1, stk. 5, ¬ß 5, stk. 1, ¬ß 6, stk. 2, og ¬ß 9, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę.
¬ß 4. En arbejdsgiver m√• ikke i forbindelse med eller under ans√¶ttelsen af en l√łnmodtager anmode om, indhente eller modtage og g√łre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse   2. I ¬ß 1, stk. 4 og ¬ß 4, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
   
§ 3

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som √¶ndret ved ¬ß 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages f√łlgende √¶ndringer:

¬ß 1. Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-6.   1. I ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę, og ¬Ľstk. 2-6¬ę √¶ndres til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
Stk. 2-8. —

¬ß 1. —

   
Stk. 2. —   2. I ¬ß 1, stk. 3, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.
Stk. 3. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 4-8. —

   
    3. I ¬ß 1, inds√¶ttes efter stk. 3 som nyt stykke:

¬ĽStk. 4. N√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 2 og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd.¬ę

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

¬ß 2. N√¶vnet kan tilkende godtg√łrelse og underkende afskedigelse, i det omfang det f√łlger af de love og kollektive overenskomster, der er n√¶vnt i ¬ß 1, stk. 2-6.    
    4. I ¬ß 2, stk. 1, √¶ndres ¬Ľstk. 2-6¬ę til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
¬ß 2. —
Stk. 2. I en sag, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan n√¶vnet tr√¶ffe afg√łrelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. ¬ß 1, stk. 2-5.
  5. I ¬ß 2, stk. 2, √¶ndres ¬Ľstk. 2-5¬ę til: ¬Ľstk. 2-6¬ę
¬ß 7. —

Stk. 2. Ved behandling af sager om brud p√• bestemmelser i kollektive overenskomster, jf. ¬ß 1, stk. 6, skal n√¶vnet indhente en udtalelse fra den p√•g√¶ldende overenskomsts parter, inden der tr√¶ffes afg√łrelse.

  6. I ¬ß 7, stk. 2, √¶ndres ¬Ľ¬ß 1, stk. 6¬ę til: ¬Ľ¬ß 1, stk. 7¬ę.
   
§ 4

I straffeloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1650 af 17. november 2020, som √¶ndret bl.a. ved lov nr. 709 af 26. april 2021 og senest ved ¬ß 1 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages f√łlgende √¶ndringer:

¬ß 81. Det skal ved straffens fasts√¶ttelse i almindelighed indg√• som sk√¶rpende omst√¶ndighed,    
1-5) —   1. I ¬ß 81, nr. 6, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk,k√łnskarakteristika¬ę.
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende,    
7-14) —    
¬ß 266 b. Den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.
Stk. 2. —
  2. I ¬ß 266 b, stk. 1, √¶ndres ¬Ľ, tro eller¬ę til: ¬Ľeller tro eller sit handicap eller p√• grund af den p√•g√¶ldende gruppes ¬ę, og efter ¬Ľseksuelle orientering,¬ę inds√¶ttes: ¬Ľ k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę
   
§ 5

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved ¬ß 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages f√łlgende √¶ndring:

¬ß 1. Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.
Stk. 2. —
  1. I ¬ß 1, stk. 1, √¶ndres ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til: ¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
   
§ 6

I lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages f√łlgende √¶ndring:

§ 2. —    
Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at

1) bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder,

2) foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelsbehandling og

3) offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Stk. 3-6. —

  1. I ¬ß 2, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľ
k√łn,¬ę: ¬Ľseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslag L 118.
Lovforslag L 118 i pdf-format hos Folketinget.