B 28. Bilag 1. H√łringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2013.

Vist 141 gange.

Dateret den 10. januar 2013 indsendte LGBT Danmark h√łringsskrivelse til Ligestillingsudvalget med kopi til ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen vedr√łrende beslutningsforslag B 28 om indf√łjelse af kategorien “k√łnsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.

Anf√łrt som bilag 1 i Folketingets journal vedr√łrende beslutningsforslaget.

Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
Til Ligestillingsudvalget
Kopi til minister for ligestilling og kirke
10. januar 2013

Vedr.: Beslutningsforslag B 28 ‚Äď Samling 2012-13 ‚Äď om indf√łjelse af kategorien “k√łnsidentitet” i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning

LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, hilser det fremsatte beslutningsforslag velkommen og anbefaler det vedtaget og udm√łntet i lovgivningen.

Da sprogbrugen vedr√łrende k√łnsidentitet og transpersoner i en vis grad er pr√¶get af uklarhed og uensartethed, finder Landsforeningen det v√¶sentligt at det pr√¶ciseres ‚Äď som fortolkningsbidrag til domstolene ‚Äď hvad det er for former for diskrimination, der skal beskyttes imod.

Fortolkningsbidrag
Det enkelte menneske har en indre f√łlelse af, hvilket k√łn det er. Det kan v√¶re mandligt, kvindeligt eller falde udenfor disse to kategorier. Dette kaldes her, for enkelheds skyld, det indre k√łn. Det enkelte menneske udtrykker ogs√• sit k√łn udadtil p√• forskellig vis, f.eks. ved p√•kl√¶dning, frisure, makeup, tale og manerer. Hvad, vi betragter som udtryk for mandligt og kvindeligt, er ikke givet, men varierer over&sp;tid og fra kultur til kultur. Dette kaldes her kort det udtrykte k√łn. K√łnnet kommer ogs√• til udtryk gennem kroppen, f.eks. p√• genetisk niveau og ved ydre k√łnstegn. Dette kaldes her kort det kropslige k√łn. For de fleste mennesker er det indre k√łn, det udtrykte k√łn og det kropslige k√łn det samme og enten mandligt eller kvindeligt. Det er at v√¶re cisk√łnnet ‚Äď at v√¶re en cisk√łnnet mand eller en cisk√łnnet kvinde.

For transpersoner er der imidlertid en uoverensstemmelse mellem disse k√łn.
En transseksuel er en person, hvis indre k√łn adskiller sig fra det k√łn, p√•g√¶ldende blev tildelt ved f√łdslen, og som derfor √łnsker at leve og blive anerkendt som k√łnnet svarende til det indre k√łn.
En transvestit er en person, der i p√•kl√¶dning, adf√¶rd m.v. udtrykker det modsatte k√łn end det kropslige k√łn, og hvis indre k√łn i st√łrre eller mindre grad adskiller sig fra det k√łn, p√•g√¶ldende blev tildelt ved f√łdslen.
En interk√łnnet er en person, hvis k√łnskromosomer og/eller indre og/eller ydre k√łnsorganer ikke entydigt er enten mandlige eller kvindelige.
Der findes mange former for ikke-cisk√łnnethed, dette er blot eksempler.

Det enkelte menneske har endvidere et juridisk k√łn. Dette tildeles ved f√łdslen og er enten kvindeligt eller mandligt. Det er alts√• i udgangspunktet omverdenen, der gennem lovgivningen definerer det juridisk k√łn.

Som eksempler p√• diskrimination kan n√¶vnes 1) en transk√łnnet person, der n√¶gtes en serviceydelse p√• grund af sin p√•kl√¶dning, eller 2) en transk√łnnet person, hvis arbejdsgiver ikke anerkender dennes indre k√łn.

I det f√łrste tilf√¶lde sker diskriminationen p√• grund af en viden eller en formodning om, at der er en uoverensstemmelse mellem det udtrykte k√łn og det kropslige k√łn. Det er ikke s√•ledes, at personer med mandlig p√•kl√¶dning eller med kvindelig p√•kl√¶dning diskrimineres. Heller ikke at personer med mandlig krop eller med kvindelig krop diskrimineres. Det er kombinationen af √©t udtrykt k√łn og et andet kropsligt k√łn, der f√łrer til diskriminationen.

I det andet tilf√¶lde kunne der f.eks. v√¶re tale om en arbejdsgiver, som ikke tillader en p√•kl√¶dning/uniform og/eller en tiltaleform, der svarer til medarbejderens indre k√łn, som medarbejderen √łnsker at leve i. Bev√¶ggrunden vil typisk v√¶re, at det indre k√łn, som medarbejderen √łnsker at leve i, ikke stemmer overens med det kropslige k√łn eller det juridisk k√łn. Det vil sige, at arbejdsgiveren ikke anerkender medarbejderens k√łnsidentitet ‚Äď at medarbejderen er transperson, men behandler vedkommende som cisk√łnnet. Igen er der ikke tale om at diskriminere personer, der f√łler sig som m√¶nd, eller personer, der f√łler sig som kvinder, eller personer med mandlige eller kvindelige kroppe eller personer med mandlige eller kvindelige personnumre. Der er tale om, at en person, der f√łler sig som √©t k√łn, men har en krop af modsat k√łn, st√•r ringere end en cisk√łnnet person.

For at forst√• det urimelige i handlingen, kan enhver g√łre det tankeeksperiment, at en arbejdsgiver sagde til en cisk√łnnet, mandlig medarbejder, at denne skulle b√¶re kvindelig uniform og tiltales som kvinde.
Som det fremg√•r, er der ikke tale om k√łnsdiskrimination i form af forskelsbehandling mellem cisk√łnnede kvinder og cisk√łnnede m√¶nd. Der er derimod tale om diskrimination i form af forskelsbehandling mellem cisk√łnnede og ikke-cisk√łnnede ‚Äď alts√• diskrimination af transk√łnnede personer.

Landsforeningen h√•ber med disse eksempler og bem√¶rkninger at have tydeliggjort behovet for, at kategorien “k√łnsidentitet” indf√łjes i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning, som foresl√•et i beslutningsforslaget.

Landsforeningen g√łr opm√¶rksom p√•, at r√¶kken af love n√¶vnt i beslutningsforslaget, hvori indf√łjelsen af “k√łnsidentitet” skal foretages, ikke er fuldst√¶ndig. F.eks. er lov om forskelsbehandling p√• grund af race, k√łn, seksuelle orientering m.v. ikke n√¶vnt i beslutningsforslaget.

Landsforeningen m√• desv√¶rre bekr√¶fte bem√¶rkningerne til beslutningsforslaget om, at Danmark p√• dette omr√•de halter bagud i forhold til mange andre lande. S√•ledes har mange lande i dag indf√łrt beskyttelse p√• omr√•det k√łnsidentitet, f.eks. Tyskland, Slovakiet, Spanien, Sverige, UK i EU og de nyere lovgivninger i Albanien, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien.

Landsforeningen vil i den forbindelse henvise til de mange direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v. fra FN, EU, Europar√•det og andre [1] om specifikt at indf√łje k√łnsidentitet/transk√łnnethed som beskyttelsesgrund i lovgivningen.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Landsforperson
Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
S√łren Laursen
Retspolitisk talsperson

[Retur] Noter

  1. Direktiver, resolutioner, anbefalinger, rapporter m.v.

    1. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
    2. EU’s ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006
      If√łlge Domstolen kan anvendelsesomr√•det for princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder ikke indskr√¶nkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som f√łlger af, at den p√•g√¶ldende tilh√łrer det ene eller det andet k√łn.
      Som f√łlge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det s√łger at sikre, finder det ogs√• anvendelse p√• den forskelsbehandling, der udspringer af den p√•g√¶ldendes k√łnsskifte.
      http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU’s asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl
      Under pkt. 29, i artikel 10 og i begrundelsen anf√łres specifikt k√łnsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    4. Europa-Parlamentets betænkning af 8. marts 2011 om ligestilling i 2010 mellem kvinder og mænd i EU
      I relation til transk√łnnede er det is√¶r v√¶rd at h√¶fte sig ved punkt 60 og 65:
      60) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage s√¶rligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, √¶ldre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transk√łnnede.
      65) bem√¶rker, at transk√łnnede personer fortsat udg√łr en st√¶rkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der uds√¶ttes for en h√łj grad af stigmatisering, udst√łdelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundl√¶ggende Rettigheder; opfordrer indtr√¶ngende Kommissionen og medlemsstaterne til at f√łlge agenturets henstillinger om en st√¶rkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination p√• grund af k√łnsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2011-0029+0+DOC+PDF+V0//DA
    5. Europa-Parlamentet opfordrede den 16. december 2010 til beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder på verdensplan
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT%20REPORT%20A7-2010-0339%200%20DOC%20XML%20V0//DA
    6. Europa-Parlamentets rapport af 9. juli 2010:
      Transgender Persons Rights in the EU Member States
    7. EU’s v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder
      I R√•det for Den Europ√¶iske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et v√¶rkt√łjss√¶t til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf
    8. Europar√•dets konvention ‚Äď CM(2011)49 ‚Äď vedtaget den 7. april 2011 af Ministerkomit√©en i Europar√•det om forebyggelse og bek√¶mpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
      Konventionen er den f√łrste juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og k√łnsidentitet og bekr√¶fter dermed, at lesbiske, b√łsser, biseksuelle, trans- og interk√łnnede ‚Äď LGBTI ‚Äď personers rettigheder udg√łr en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
      https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cd162. [Ny url. Den 3. juni 2018. Tina Thranesen.]
    9. Europar√•dets tidligere menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som b√łr v√¶re g√¶ldende for alle transk√łnnede i Europa
      https://rm.coe.int/0900001680695d3c. [Ny url. Den 3. juni 2018. Tina Thranesen.]
    10. Europarådets anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010:
      Bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet
      [Siden findes ikke mere. Den 3. januar 2019. Tina Thranesen.]
    11. Europarådet den 27. juli 2011:
      Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards
      Indeholder vedtagelser og anbefalinger fra Europarådet inden for LGBTområdet.
      https://book.coe.int/en/root/4733-combating-discrimination-on-grounds-of-sexual-orientation-or-gender-identity-council-of-europe-standards.html [28. maj 2019. Ny url. Tina Thranesen]
    12. Europarådet rapport af 23. juni 2011:
      Diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i Europa
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    13. Europar√•dets til dato st√łrste unders√łgelse om homofobi, transfobi og diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i Europar√•dets 47 medlemslande
      23. juni 2011.
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
    14. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols pressemeddelelse af marts 2012 med oversigt over 13 sager om transforhold, som Domstolen har behandlet
      (Pressemeddelelsen er ikke mere tilgængelig hos domstolen. 16. november 2013. Tina Thranesen).
    15. FN’s generalsekret√¶r, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bl.a.:
      Vi m√• afvise forf√łlgelse af mennesker p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
      http://www.un.org/sg/statements/?nid=5051
    16. FN’s H√łjkommiss√¶r for Menneskerettigheders rapport A/HRC/19/41 af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksis vedr√łrende vold mod personer pga. deres seksuelle orientering og k√łnsidentitet
      Hænger sammen med resolution A/HRC/17/19. (Omtalt som punkt 17).
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    17. FN’s Menneskerettighedsr√•d vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet
      Hænger sammen med FN rapport A/HRC/19/41 af 171111. (Omtalt som punkt 16).
      [Siden findes ikke mere. 26. april 2018. Tina Thranesen.]
    18. Yogyakarta principperne af 26. marts 2007om seksuel orientering og k√łnsidentitet
      http://yogyakartaprinciples.org/principles-en/. [URL rettet 26. april 2018. Tina Thranesen.]
    19. NGO’ers f√¶lleserkl√¶ring om seksuel orientering, k√łnsidentitet og menneskerettigheder om seksuel orientering, k√łnsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsr√•d den 22. marts 2010
      [Siden findes ikke mere. 3. juni 2018. Erklæringen i Vidensbanken. Tina Thranesen.]
    20. Den norske regerings handlingsplan:
      Bedre livskvalitet for lesbiske, homofile, bifile og transpersoner 2009-2012
      Udgivet 25. juni 2008.
      To steder er der imidlertid afsnit specifikt om transpersoner. De gengives herunder.
      1.4 Politikken mod diskriminering ‚Äď side 11
      Diskrimineringslovgivningen
      Likestilings- og diskrimineringsombudet har i sin praksis lagt til grunn at et vern mot diskriminering av transpersoner m√• innfortolkes i vernet mot kj√łnnsdiskriminering gitt i likestillingsloven. Denne praksis en er for √łvrig i samsvar med den fortolkningen Den europeiske menneskerettsdomstol har av den europeiske menneskerettskonvensjonen, og EF-domstolens fortolkning av EUs direktiv om likebehandling av menn og kvinner.
      Tiltak 51 Bedre oppf√łlging av barn og ungdom med alternativ kj√łnnsidentitet og kj√łnnsuttrykk – Side 39
      I Norge er det ingen systematisk oppf√łlging av barn og ungdom med alternative kj√łnnsuttrykk eller -identiteter, det vil si som ¬ętranser¬Ľ. Det sexologiske fagmilj√łet har uttrykt bekymring for at det foreg√•r diagnostisering, behandling og sykeliggj√łring av mennesker som kunne hatt godt utbytte av mer desentralisert oppf√łlging. Ofte er det slik at disse unge blir henvist til helsetjenestene p√• grunn av omgivelsenes reaksjoner p√• barnets uklare eller mangende identifisering med tradisjonelle kj√łnnsstereotypier eller p√• at barnet overskrider tradisjonelle stereotype kj√łnnsutrykk. For √• unng√• √• forsterke skyld og skam hos barna det gjelder, er det viktig at personell i helse- og omsorgsektoren har kunnskaper og metodikk til √• forst√• den unges kj√łnn p√• en nyansert og ikke sykeliggj√łrende m√•te. I de sexologiske fagmilj√łene er det gode erfaringer med lokale tiltak rettet mot de i barnets omgivelsene som forstyrres av barnets atlerd, for eksempel familie, barnehage eller skole. Barne og likestillingsdepartementet skal i l√łpet av 2009, sammen med ber√łrte departementer, vurdere tiltak p√• dette omr√•det.
      Gjennomf√łring: 2009-2012
      Ansvarlig: BLD
      http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/bilag/476/1158265.pdf
    21. Rigsadvokatens redeg√łrelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v.
      Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
      I sagen havde en direkt√łr, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtr√•dt lovens ¬ß 1, stk. 1, ved at have n√¶gtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken ikl√¶dt kjole, p√• samme vilk√•r som andre, idet han oplyste prisen p√• en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er alts√• prisen, og s√• er du i √łvrigt ikke velkommen i butikken, s√• lange du har det t√łj p√•” og “hvis du g√•r hjem og tager din mors t√łj af, kan det v√¶re vi finder en bedre pris”. Direkt√łren har den 24. august 2007 vedtaget et b√łdeforel√¶g pa 2.000 kr. i anledning af overtr√¶delsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en
      b√łde p√• 1.000 kr., jf. lovens ¬ß 3.
      [Rigsadvokatens redeg√łrelse i pdf-format af 1. april 2008 om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtr√¶delse af forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
      Dokumentet flyttet, hvorfor denne indsættelse. 26. april 2018. Tina Thranesen.]
    22. Hadforbrydelser i Danmark ‚Äď vejen til en effektiv beskyttelse.
      Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder ‚Äď IMR
      Afsnit 7.3. Omfanget af den strafferetlige beskyttelse (anbefaling nr. 2), hvor IMR anbefaler en n√¶rmere afklaring af, hvilke tilh√łrsforhold til bestemte grupper straffelovens ¬ß 81, nr. 6, omfatter.
      [Siden findes ikke mere. 26. april 2018. Tina Thranesen.]
    23. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerunders√łgelserne 2005-2010
      http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/
      Forskningsrapporter/2011/Offerrapport_2010.pdf
    24. Homophobia, Transphobia and Discrimination on grounds of Sexual Orientation and Gender Identity 2010.
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/1286-FRA-LGBT-report-update2010.pdf
    25. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation. (31. marts 2009).
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/397-FRA_hdgso_report_part2_en.pdf
    26. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis.
      Juni 2008
      http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/192-FRA_hdgso_report_Part%201_en.pdf
    27. Transgender Law & Policy Institute ‚Äď TLPI
      I Non-Discrimination Laws that include gender identity and expression:
      Oversigt over hvilke stater i USA, der har indf√łrt diskriminationslove, der inkluderer k√łnsidentitet ‚Äď gender identity ‚Äď og k√łnsudtryk ‚Äďgender expression ‚Äď lovenes betegnelser og link til dem.
      http://www.transgenderlaw.org/ndlaws/index.htm
    28. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for regeringen vedr√łrende ligestilling, seksuel orientering, k√łnsskifte og etnisk ligestilling
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transk√łnnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anf√łres f√łlgende om k√łnsskifte:
      Regeringen vil unders√łge reglerne om k√łnskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      http://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf

Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
H√łringsskrivelsen i pdf-format.